Rt-1910-41
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1909-11-27 |
| Publisert: | Rt-1910-41 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 37/2 s.a. |
| Parter: | F. Lühnenschloss senior (adv. S. Johannesen) mod Kristiania kommune (adv. Krog). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
Ved Kristiania byrets dom afødt xx.xx.1908 blev saaledes kjendt for ret: «Den paaankede udpantningsforretning stadfæstes. I sagsomkostninger betaler appellanten F. Lühnenschloss senior til indstevnte Kristiania kommune 80 kroner». Med hensyn til sagens nærmere omstændigheder henvises til den afsagte doms præmisser.
Byrettens dom er af F. Lühnenschloss senior indanket til høiesteret, hvor af ham er nedlagt saadan paastand: «At den paaankede udpantningsforretning underkjendes og ophæves, og at appellanten hos indstevnte tilkjendes sagsomkostninger ved byret og høiesteret.»
Af indstevnte er nedlagt saadan paastand: «At byrettens dom stadfæstes, og at appellanten ilægges processens omkostninger for høiesteret.» For høiesteret er af begge parter fremlagt nye bevisligheder, hvoriblandt et af appellanten ved Kristiania byret den 9 og 23 februar 1909 optaget tingsvidne.
Side:42
Under udpantningsforretningens appel til byretten var ogsaa medtaget paaanke af selve skattetaksten med paastand om dennes tilsidesættelse. Denne del af anken er frafaldt som overflødig.
Appellantens anke for høiesteret er bygget paa, at ved skattetaksten af 1899 har skjønsmændene ikke holdt sig efterrettelig bestemmelsen i §1 i vedtægt om skattetakster over fast eiendom i Kristiania i henhold til lov om bykommuners skattevæsen afødt xx.xx.1882 §5. I nysnævnte § i vedtægten bestemmes bl.a., at ved eiendommenes værdsættelse ansættes enhver eiendom til beløb, hvortil den paa grund af sin beskaffenhed og beliggenhed under sedvanlige forhold antages ved salg underet at kunne udbringes. Tvertimod har skjønsmændene ved ansættelse af salgsprisen gaaet ud fra saadanne priser, som er opnaaede saavel for den heromhandlede centralt beliggende eiendom Karl Johans gade nr. 5 som for andre eiendomme i almindelighed i samme strøg under usedvanlige forhold og nærmere bestemt fra de excessivt høie priser, til hvilke eiendomssalg kontraheredes i forretningsstrøget i Kristiania i den saakaldte «jobbetid», der florerede som bedst i takstaaret og de nærmest foregaaende aar. Skjønnet er saaledes baseret paa en feilagtig forudsætning, paa et feilagtig objektivt grundlag og maa derfor blive at tilsidesætte, idet skjønsmændene har lagt til grund for ansættelsen en tids priser, som ifølge vedtægten skulde være udelukket fra at komme i betragtning, kfr. Rt-1904-7. Det er uden betydning, om skjønsmændene selv har troet, at forholdene paa det tidspunkt, hvis priser de har lagt til grund, var sedvanlige eller ikke. Spørgsmaalet herom er efter sin beskaffenhed ikke et skjønsspørgsmaal, men et retsspørgsmaal og et bevisspørgsmaal, hvis besvarelse nærmest maa baseres paa statistiske oplysninger. Det er retten, som har at afgjøre, hvad der herom skal ansees bevist eller ikke bevist. Selvom man imidlertid vil antage, at heromhandlede spørgsmaals afgjørelse henligger under skjønsmændene, ikke under retten, formenes det dog klart, at de herunder ikke kan tilsidesætte alle objektive hensyn, og objektivt seet formenes det, at en saadan hurtig opgang i eiendomspriserne som den, der havde fundet sted, da taksten afholdtes, maa ansees som et usedvanlig forhold. - Videre gjør appellanten gjældende, at forretningsstrøget i Kristiania er givet særskilt og urimelig høie eiendomstakster fremfor andre bydele, og der antydes, at Karl Johans gade 5 særlig er uheldig stillet.
Under ovennævnte tingsvidne har snekkermester Andreas Nilsen Huseby som vidne forklaret, at han som medlem af skattekommissionen for Kristiania i aarene 1898-1899 har deltaget i værdsættelsen af Karl Johans gade nr. 5. Vidnet gik ved denne værdsættelse ud fra den almindelige pris for eiendomme i det paagjældende strøg aar om andet, nærmest omkring takstaaret. Paa spørgsmaal: «Blev den af den daværende eier af Karl Johans gade nr. 5 opgivne husleieindtægt 38.000 kroner lagt til grund for taksten, svarede vidnet, at han husker ikke det. Paa spørgsmaal: «Blev der i den opgivne indtægt fratrukket noget beløb for tabsprocent, og i tilfældet hvilket,» - svarede vidnet: erindres ikke med tillæg, at det ikke altid var, at man gik ud fra de opgivne husleiepriser, men fra dem, som var rimelige.
Høiesteret kommer til samme resultat som byretten, hvis begrundelse man ogsaa i det væsentlige finder at kunne tiltræde. Spørgsmaalet om, hvad der under sedvanlige forhold kan ansees for salgspris for en eiendom, beror paa en flerhed af faktiske momenter, hvis betydning maa være gjenstand for skjønsmæssig afgjørelse. Om skjønsmændene ved bedømmelsen heraf maatte i enkelte henseender have taget
Side:43
feil og derfor er kommet til materielt urigtige resultater, er dette ingen retslig feil ved skjønnet, der berettiger til sammes underkjendelse ved domstolene, men maa i tilfælde gjøres gjældende ved overskjøn, kfr. vedtægtens §4; men noget saadant er ikke forlangt. At skjønsmændene ved takstens afgivelse skulde have tilsidesat vedtægtens bestemmelse om grundlaget for ansættelsen er ikke tilstrækkelig oplyst, om der end i saa henseende kan reises beføiet tvil, og heller ikke findes takstsummen saa øiensynlig overdreven, at den paa basis heraf skulde kunne kjendes retslig ugyldig.
Byrettens dom findes i henhold til foranførte at burde stadfæstes. Efter sagens beskaffenhed findes imidlertid omkostningerne for byretten og høiesteret at burde ophæves.
En af de voterende, der ligeledes stemmer for udpantningsforrettningens stadfæstelse med ophævelse af omkostningerne ved begge retter, finder det for dette resultat afgjørende, at der ikke i sin tid betimelig er forlangt overskjøn overensstemmende med vedtægternes §4. Taksten bliver da bindende ogsaa for senere erhververe af vedkommende eiendom, som ved erhvervelsen - ialfald forsaavidt den skyldes frivillig salg, hvad forøvrig her ikke er tilfældet, - har anledning til at overveie, hvormeget det under hensyn til skattetaksten kan svare regning at betale for eiendommen. Hvad der gjælder om overskjøn, maa ogsaa gjælde for paaanke af skattetaksten, forsaavidt lov og vedtægt antages at hjemle adgang til ad den vei at angribe taksten som formentlig bygget paa et urigtig retslig grundlag. Om saadan adgang haves eller om overskjøn er det eneste anvendelige retsmiddel overfor en skattetakst, som af den ene eller anden grund paastaaes urigtig, er det imidlertid unødvendig her at afgjøre. Thi under enhver omstændighed vilde ogsaa ankefristen her forlængst have været forløbet.
Dom:
Byrettens dom bør ved magt at stande, dog saaledes at processens omkostninger for byretten ophæves. Ligeledes ophæves processens omkostninger for høiesteret.
Af byrettens dom hidsættes:
Ved appelstevning afødt xx.xx.1907 har F. Lühnenschloss senior som eier af gaarden Karl Johans gade nr. 5 i Kristiania paaanket en af kæmneren under 11 september næstfør afholdt udpantningsforretning, ved hvilken Kristiania kommune for eiendomsskat af nævnte gaard for 1907 til beløb kr. 3.315,50 blev givet udlæg i eiendommen. Den var ved skattetakst i 1891-92 ansat til 280.000 kroner, men blev ved omværdsættelse, afsluttet 21 februar 1899, ansat til 540.000 kroner. Appellanten paastaar denne sidste skattetakst tilsidesat, udpantningsforretningen underkjendt og sig tilkjendt sagaomkostninger. - - -
Forsaavidt appellanten har klaget over, at den nye takst staar i et fuldstændig misforhold til eiendommens virkelige værdi under sedvanlige forhold er det alene at bemerke, at det skjøn, hvorpaa denne værdsættelse er bygget, ligger udenfor domstolenes prøvelse, ialfald naar som her intet retsstridig forhold fra skjønsmændenes side kan paavises. Forsaavidt appellanten i denne forbindelse specielt har klaget over, at der ikke er hengaaet mere end 6-7 aar mellem de to ovennævnte værdsættelser, er det nok at henvise til de fremlagte i henhold til lov afødt xx.xx.1882 §5 afgivne vedtægters §5, hvorefter omværdsættelse ogsaa kan foretages med kortere mellemrum end de sedvanlige 12 aar. - - - At taksten skulde lide af formelle feil med hensyn til fremgangsmaaden er ikke godtgjort og kan ikke antages.