Rt-1911-141
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1910-11-26 |
| Publisert: | Rt-1911-141 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 26/2 s.a. |
| Parter: | Direktør I. M. Daae (adv. Jens P. Heyerdahl) mod Terje Aanonsen Tolleholmen (adv. Bredal). |
| Forfatter: | Hambro, Bjørn, Thoresen, Skattebøl, Roll, Prydz, Reimers |
| Lovhenvisninger: | Odelsloven (1821) §23, §24 |
I nærværende af Terje Aanonsen Tolleholmen paa vegne af sin hustru Maren Tolleholmen mod tolddirektør I. M. Daae anlagte odelsløsningssøgsmaal blev der under 20 juli 1907 af sorenskriveren i Sands sorenskriveri med meddomsmænd saaledes kjendt for ret: «Indstevnte I. M. Daae bør under udkastelsestvang til lovens første foredrag for citanten Terje Aanonsen Tolleholmen fravige og ryddiggjøre gaarden
Side:142
Fillingtvedt, gnr 40, bnr 1 af skyld mark 4,62 med indbefattet 1/8 part i Ose sag i Landvik herred, mod at citanten tilsvarer den i gaarden staaende pantesum kr. 7.720,00. Saa bør indstevnte til citanten paa dennes bekostning inden 15 dage efter denne doms forkyndelse meddele skjøde paa eiendommen under en mulkt af kr. 4,00 daglig til Landviks herredskasse for hver dag, han sætter dommen overhørig. Sagens omkostninger hæves.»
Denne dom blev af direktør Daae ved hoved- og af Terje Aanonsen Tolleholmen ved kontrastevning indanket til Bergens overret, hvor der under 5 oktober 1908 blev afsagt saadan dom: «Underrettens dom bør ved magt at stande, dog saa at fravigelsen og ryddiggjørelsen fastsættes til første faredag og fristen for dagmulktens ikrafttræden til 15 dage efter nærværende doms forkyndelse. Sagens omkostninger for begge retter ophæves.» En af overretsdommerne voterede for, at Daae skulde tilsvare Terje Aanonsen omkostningerne ved hovedappellen med 100 kroner, medens omkostningerne i kontraappellen antoges at burde ophæves.
Ved stevning afødt xx.xx.1909 har direktør I. M. Daae indanket overretsdommen til høiesteret og nedlagt saadan paastand: «Principalt: At odelssagen afvises, og at Terje A. Tolleholmen som gift med Maren Tolleholmen kjendes at have tabt sin løsningsret til gnr 40, bnr 1 Fillingtvedt i Landvik, - subsidiært: At overrettens dom stadfæstes - dog saaledes, at Daaes pligt til under løbende mulkt at udstede skjøde først indtræder samtidig med Tolleholmens pligt til at tilsvare panteheftelserne -, for begge tilfælde: At Tolleholmen tilpligtes at betale Daae sagens omkostninger for alle retter.»
Indstevnte for høiesteret Terje Aanonsen Tolleholmen har paastaaet overrettens dom stadfæstet, dog saaledes, at fravigelsen og ryddiggjørelsen sættes til første faredag efter høiesterets doms afsigelse, og har paastaaet Daae tilpligtet at betale Tolleholmen processens omkostninger for høiesteret. Han har derhos udtrykkelig erklæret, at der intet haves imod, at dagmulkten for skjødets udstedelse ligeledes begynder at følge fra nævnte faredag.
Sagens nærmere faktiske sammenhæng fremgaar af de underordnede instansers domspræmisser. For høiesteret har indstevnte ikke optaget sin i de foregaaende instanser fremsatte indsigelse mod, at hans forpligtelse som løsningsmand skulde overstige takstsummen, kr. 6.600,00, idet han forsaavidt har akkvieceret ved de ergangne domme. Tvisten dreier sig for høiesteret saaledes kun om berettigelsen af den fra Daaes side nedlagte afvisningspaastand.
Høiesteret kommer forsaavidt til samme resultat som de foregaaende instanser og kan i det væsentlige tiltræde deres begrundelse, særlig det af overrettens flertal (anden- og tredievoterende) i saa henseende anførte.
Overretsdommen vil saaledes blive at stadfæste, dog med fornøden forandring af fristen saavel for fravigelsen og ryddiggjørelsen som for dagmulktens begyndelse.
Appellanten har under proceduren her for retten udtalt «ønske» om, at konklusionen i tilfælde skulde faa en form, som, anføres der, stemmer med det nuværende forhold, med andre ord at pligten til at fravige og ryddiggjøre eiendommen paalægges de nuværende eiere (L. S. Daae, Johannes og Justus Wiborg), og alene pligten til at udstede skjøde paalægges appellanten personlig. Hertil har imidlertid indstevnte svaret, at han ikke kan gaa ind herpaa. Han ved ikke noget om, hvem der sidder paa eiendommen, og maa henholde sig til den form, sagen nu engang har faaet. Hvorhos indstevnte peger paa, at
Side:143
appellanten ikke har oplyst noget om, at han er ude af stand til at foranledige fravigelsen osv. eller legitimeret noget om, hvem der bor paa stedet.
Nogen forandring som af appellanten ønsket vil under disse omstændigheder ikke kunne finde sted.
Processens omkostninger for høiesteret antoges appellanten at maatte erstatte indstevnte.
Dom:
Overrettens dom bør med magt at stande, dog saaledes, at pligten til fravigelse og ryddiggjørelse samt til under den i overretsdommen bestemte dagmulkt at udstede skjøde først indtræder ved lovens første faredag efter høiesterets doms afsigelse. I procesomkostninger for høiesteret betaler direktør I. M. Daae til Terje Aanonsen Tolleholmen kr. 250,00.
Af overrettens dom hidsættes:
- - - Underretten antages med rette at have forkastet hovedappellantens afvisningspaastand. Det er paa det rene, at kontraappellanten ved sagens anhængiggjørelse fremlagde takstsummen kr. 6.600,00 og kr. 54,00 til stemplet papir for skjødet, hvortil hovedappellanten bemerkede, at da det af de paa odelsgodset ifølge den fremlagte panteattest hvilende heftelser (kr. 9.339,98) gjenstod som heftelser endnu 3 obligationer til beløb kr. 7.720,00 forlangte han, at kontraappellanten maatte tilsvare de kr. 1.120,00 hvormed disse heftelser oversteg takstsummen. Kontraappellanten, der bestred hovedappellantens tilførsel, foreviste derpaa i retten kr. 1.120,00, som han erklærede sig villig til at tilsvare, ifald retten fandt, at hovedappellanten tilkom beløbet, hvad kontraappellanten imidlertid mente at kunne godtgjøre ikke kunde være tilfældet. Herved maa kontraappellanten antages efter omstændighederne at have forholdt sig i overensstemmelse med forskrifterne i odelslovens §23 og 24, idet han ikke kunde ansees pligtig til uden dom at anbyde paa anden maade end skeet det af hovedappellanten forlangte og takstsummen overskridende beløb, naar han ansaa dette for sig uvedkommende, og heller ikke være pligtig til paa stedet at føre bevis for rigtigheden af sin paastand. - - - F. C. Prahl.
Efter Schweigaard (proces II §155 side 141 - anden udgave), hvis lære om odelsprocessen maa antages i aarrækker at være befulgt i praksis, behøves intet tilbud af løsningssum, naar heftelsernes værdi overstiger taksten, ligesom han ogsaa siger, at det «efter den bedre mening» ikke bør ansees som grund til odelsrettens fortabelse, at odelsprætendenten forlanger dom for, hvorvidt han er pligtig til at overtage ogsaa den del af heftelserne, som overstiger taksten. Hovedappellantens paastand om afvisning maa derfor ansees ubeføiet, og jeg er saaledes i denne henseende enig med førstvoterende. - - -
Ring. 0.P. Olsen.