Rt-1911-282
| Instans: | Høyesterett - Kjennelse |
|---|---|
| Dato: | 1911-02-18 |
| Publisert: | Rt-1911-282 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 23 1 s.a. |
| Parter: | Straffesag mod Even Samuelsen Naastad (aktor til prøve: overretssagfører Chr. B. Busch - forsvarer: adv. H. O. Klingenberg). |
| Forfatter: | Skattebøl, Thoresen, Blom, Vogt, Mejdell, Gjelsvik, justitiarius Thinn |
| Lovhenvisninger: |
Ekstraordinær assessor Skattebøl: Ved dom, afsagt af meddomsret inden Romsdals sorenskriveri den 28 februar 1910, blev Even Samuelsen Naastad for forseelse mod skydslovens §25, saaledes som den lyder efter forandringen afødt xx.xx.1905, og kongelig resolution afødt xx.xx.1906 ilagt en bod til statskassen af 30 kroner, subsidiært 9 dages fængsel. Med samtykke af kjæremaalsudvalget blev denne sag indbragt til fornyet behandling ved lagmandsret i Romsdals lagsogn efter tiltalebeslutning afødt xx.xx.1910. Under forhandlingerne den 6, 7 og 8 september 1910 forelagdes der lagretten følgende spørgsmaal: «Er tiltalte Even Samuelsen Naastad skyldig i have overtraadt forbudet mod, at andre end skydsanstalterne og de, som dertil har erholdt politiets tilladelse, søger erhverv ved reisendes skydsbefordring i skydsruten mellem Battenfjordsøren og Hjælseth, idet tiltalte i løbet af aaret 1909, væsentlig om vinteren og om vaaren ofte fremmødte enten personlig eller ved sine skydsgutter ved skibenes ankomst til dampskibsbryggen paa Battenfjordsøren og hyppig med hest og kjøretøi for at faa skydse reisende i den nævnte rute, og jevnlig overtog saadan skydsning i den omhandlede rute mellem Hjælset og Battenfjordsøren, undertiden uden nogen forudbestilling og meget ofte efter bestilling gjennem telefonbesked til hans bolig, bl.a. hyppig fra Grand hotel i Kristiansund i anledning af skyds for hotellets gjæster?»
Spørgsmaalet blev af lagretten besvaret med nei.
Statsadvokaten sees at have begjæret protokolleret endel af lagmandens retsbelæring; herom er i retsbogen tilført følgende: «Paa foranledning af statsadvokaten tilførtes videre, at lagmanden for lagretten havde udtalt, at en stationsholder ved en fast skydsstation havde efter skydslovens §25, ligesom de, der har faaet bevilling, ret til at søge erhverv ved reisendes skydsbefordring i skydsruten. Han maatte da have ret til uden bevilling at møde frem ved en stationen nærliggende dampskibskai med stationens heste og tilbyde sig at skydse reisende og i det hele at skydse reisende inden det omraade, hvor han som stationsholder var pligtig til at forrette skyds. Han maatte tillige kunne benytte andre hertil, saaledes ogsaa dem, der holder stationens reserveheste, og denne benyttelse kunne ske uden speciel anmodning fra stationsholderen for hvert enkelt tilfælde».
Efter den frifindende kjendelse blev frifinnelsesdom afsagt.
Statsadvokaten i Romsdal og nordre Bergenhus har ved erklæring afødt xx.xx.1910 paaanket dommen til høiesteret, fordi som det heder, lagrettens kjendelse antages urigtig paa grund af feilagtig veiledning fra lagmandens side med hensyn til loven.
Statsadvokaten har i en udførlig skrivelse afødt xx.xx.1910 nærmere begrundet anken, idet han gjør gjældende, at retsbelæringen antages urigtig saavel i det protokollerede første afsnit som i det andet. Jeg antager, at anken maa gives medhold. Jed finder det ikke nødvendig at udtale mig om det første afsnit; kun vil jeg bemerke, at det
Side:283
forekommer mig ikke ganske klart, hvad lagmanden deri har ment at lægge ind. For mig er det afgjørende, hvad der er tilført i andet afsnit. Jeg mener, at naar det her udtales, at en stationsholder maa have adgang til at benytte andre til at udføre skydsen, og at benyttelsen maa kunne ske uden speciel anmodning af stationsholderen for hvert enkelt tilfælde, - saa er dette ikke rigtig. Jeg forstaar udtalelsen, derhen, at lagmanden har bekjendt sig til den mening, at stationsholderen kan overlade den ret, han har, til en anden. Deri mener jeg, at han ikke kan gives medhold. Stationsholderens stilling er den, at han med et bestemt antal heste skal være forpligtet til at skydse fra skydsstation. Det forkommer mig klart, at der i denne hans stilling ikke ligger nogen adgang for ham til at bemyndige andre til at drive skydstrafik, ubundne af lovgivningen om bevilling. Det er paa det rene, at i den rate, hvorom her handles, er bevillingstvang indført ved kongelig resolution afødt xx.xx.1906. Jeg forstaar den sidste del af den protokollerede retsbelæring derhen, at lagmanden har udtalt, at den, til hvem stationsholderen overdrager retten, erholder en adgang til at drive skydsbefordring for egen regning.
Konklusion:
Lagmandsrettens dom og den til grund for samme liggende hovedforhandling ophæves, fordi lagmandens veiledning med hensyn til forstaaelsen af skydslovens §25 ansees feilagtig, naar han i sit foredrag for lagretten har udtalt, at en stationsholder ved en fast skydsstation - under forudsætning af, at han efter skydslovens §25 har samme ret til at søge erhverv ved reisendes skydsbefordring i skydsruten som de, «der har faaet bevilling - tillige maatte kunne benytte andre dertil, saaledes ogsaa dem, der holder stationens reservehester, og at denne benyttelse maatte kunne ske uden speciel anmodning fra stationsholderen for hvert enkelt tilfælde». (Vanlige salærerå.
Assessor Thoresen: I det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
Assessor Blom: Ligesaa
Assessor Vogt: Ligesaa, Til yderligere klargjørelse af, hvorledes den del af lagmandens retsbelæring, som af høiesteret ansees ikke stemmende med loven, maa være at forstaa, skal jeg bemerke, at jeg opfatter lagmandens udtalelser som gjeldende ikke alene dem, som stationsholderen benytter til paa sine vegne og i sin tjeneste at udføre den ham paahvilende skydsning.
Assessor Mejdell: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med de foregaaende voterende.
Ekstraordinær assessor, professor Gjelsvik og justitiarius Thinn: Ligesaa.
Kjendelse afsagdes overensstemmende med førstvoterendes konklusion.