Rt-1911-650
| Instans: | Høyesterett - Kjennelse |
|---|---|
| Dato: | 1911-05-20 |
| Publisert: | Rt-1911-650 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 86/1 s.a. |
| Parter: | Straffesag mod Hilbert Norberg m.fl. (aktor: overretssagfører Helge Synnestvedt til prøve, forsvarer: advokat H. O. Klingenberg). |
| Forfatter: | Vogt, Bjørn, Birkeland, Blom, Vogt, Platou, justitiarius Thinn |
| Lovhenvisninger: | Straffeloven (1902) §332 |
Ekstraordinær assessor Vogt: Ved dom afsagt af meddomsret for Tromsø by 21 december 1910, til hvilken doms begrundelse jeg henviser med hensyn til tiltalens og sagens gjenstand, blev Hilbert Kornelius Norberg, Harald Kaurin og Peder Østensen frifundet for paatalemyndighedens tiltale, under dissens af rettens formand, der antog, at de tiltalte havde gjort sig skyldig i saadan forseelse, som tiltalebeslutningen gik ud paa.
Mod dommen har Tromsø politimester erklæret anke, idet paatalemyndigheden anser meddomsrettens lovanvendelse urigtig. Spørgsmaalet gjælder, hvorvidt de tiltalte kan siges at have udført det under sagen omhandlede arbeide i «fællig», som det heder i haandverkslovens §44. Idet jeg med hensyn til det faktiske grundlag for afgjørelsen gaar ud fra som selvfølgelig, at man har at henholde sig til, hvad meddomsrettens pluralitet har anseet bevist, hvorfor der intet hensyn kan tages til, hvad der angaaende bevisbedømmelsen er anført af meddomsrettens minoritet og under proceduren for høiesteret, forsaavidt disse anførsler gaar ud over eller staar i strid med, hvad meddomsrettens pluralitet har fastslaaet, finder jeg, at anken maa blive at forkaste, idet jeg med nævnte majoritet er enig i, at de tiltalte, naar de faktiske omstændigheder er saadanne som af majoriteten antaget, ikke rammes af lovens forbud mod arbeide «i fællig».
Konklusion:
Anken forkastes. (Vanlige salærer).
Konstitueret assessor Bjørn: I det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
Assessorerne Birkeland og Blom, de ekstraordinære assessorer, lagmand Vogt og professor Platou og justitiarius Thinn: Ligesaa.
Kjendelse afsagdes overensstemmende med førstvoterendes konklusion.
Af meddomsrettens dom hidsættes:
Ved tiltalebeslutning - - - sat under tiltale af Tromsø politimester efter straffelovens §332 1 jfr. lov 15 juli 1839 §44 og lov 14 april 1866 §7.
Retten har fundet det godtgjort, at de tiltalte i vinter har arbeidet som malere i Storgaten 102 i Tromsø. De er hver for sig lønnet efter antal timer uden at ha noget andet krav overfor husets eier, graastensmurer Sveen end
Side:651
timebetaling for faktisk optjente arbeidstimer. Overfor hverandre har de intet krav, men er helt uafhængig den ene af den anden. Nogen forpligtelse overfor Sveen til at udføre hele det malerarbeide, som trænges, har ingen af de tiltalte, men de er overfor Sveen berettiget til at gaa fra arbeidet naarsomhelst som almindelige timearbeidere. Den oprindelig istandbragte skriftlige overenskomst er bortfaldt og nogen ny er ikke istandbragt, og arbeidet er overhovedet ikke begyndt før, efter at den fremlagte skriftlige overenskomst var hævet. Sveen holder alt materiale og i tilfælde stilladser - det er alene verktøi, de tiltalte holder, og det hver for sig - og petroleum. Den sidste kjøber de i fællesskab, men har hver sin lampe. Det er paa det rene, at de tiltalte har hjulpet hverandre med papningen af tag, og at farverne er blandet sammen af snart en og snart en anden af de tiltalte. De har arbeidet sammen i et rum med vægmaling og malet alle paa en væg. Alt udført arbeide anser retten gaaende ind under malerarbeide - eller er malere tilladt arbeide.
Det er paa det rene, at ingen af de tiltalte har aflagt svendeprøven og ingen af dem er haandverksborger.
Rettens flertal, domsmændene, finder begge, at de tiltalte maa blive at frifinde. De mener nemlig, at «fællig»arbeide ikke kan siges at foreligge i et tilfælde, hvor vedkommende arbeidere alene har betaling for timen og intet har med hverandre at gjøre udenfor den berøring, timearbeidet kan bringe dem i til hinanden. Sveen kan anvende deres arbeide samtidig i et rum eller han kan sætte dem i hver sit rum. De har ikke nogen krav overfor hverandre, ingen forpligtelse overfor hinanden, men kun overfor Sveen. De har ingen fælles interesse og dette mener flertallet er betingelsen for at lovens bud om arbeide i fællig skal kunne siges at være overskredet. I skrivelse afødt xx.xx.1879, har indredepartementet udtalt den samme opfatning som flertallet. - - -