Rt-1911-651
| Instans: | Høyesteretts kjæremålsutvalg - kjennelse |
|---|---|
| Dato: | 1911-04-24 |
| Publisert: | Rt-1911-651 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 163. |
| Parter: | |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Straffeprosessloven (1887) §284, §2, §423, Straffeloven (1902) §247, §80, §1, §429 |
I anledning af en artikel i bladet «Folketidenden» for 4 juni 1910 overskrevet «Brandkorpset. Forholdene» lod brandmandskab ved Trondhjems brandkorps Johan Alstad, som dermed mente sig ærekrænket, bladets redaktør O. Valseth under 4 juli indkalde til forligelseskommissionen til forligsmægling «angaaende straf, mortifikation, kundgjørelse af forliget eller dommen samt angaaende betaling af erstatning, forligs- og sagsomkostninger samt angaaende alt, som med sagen staar i forbindelse» - Sagen blev behandlet i kommissionen den 20 juli 1910 i parternes personlige nærvær og som uforligt henvist til retten. Den 16 januar 1911 udfærdigede Alstad stevning til privat meddomsretssag mod redaktør Valseth som skyldig i overtrædelse af straffelovens §247. Valseth stevnedes til at modtage dom angaaende mortifikation, straf og omkostninger. - Stevningen blev forkyndt Valseth den 17 januar, men først den 13 mars sammen med bevisopgave m.v. oversendt Valseths sagfører,
Side:652
som den 18 mars indsendte sagen til kriminaldommeren i Trondhjem. Af denne blev sagen berammet til foretagelse den 31 mars.
Redaktør Valseth havde imidlertid ved sin sagfører allerede i skrivelse til kriminaldommeren af 19 januar og til Alstads sagfører af s.d. meddelt, at han principalt vilde paastaa sagen afvist som forsent reist. - I anledning heraf forbeholdt Alstad sig ved sin sagfører i skrivelse til Valseths sagfører af 13 mars at fremme sagen til mortifikation, hvis paastanden om straf blev afvist. - Parterne enedes derefter om, at kun spørgsmaalet om sagens fremme skulde behandles i retsmødet den 31 mars. - Overensstemmende dermed paastod Valseth i dette retsmøde sagen afvist, hvorimod Alstad principalt paastod den fremmet i dens helhed, subsidiært at den blev fremmet, forsaavidt angik søgsmaalet om mortifikation, og at den derfor blev at udsætte til foretagelse efter rettens berammelse.
Ved Trondhjems meddomsrets kjendelse afødt xx.xx.1911 blev sagen i sin helhed i medfør af straffeprocelovens §284, jfr. §2 og §423 afvist, fordi den ikke var fremmet med tilbørlig hurtighed, hvorhos der tilkjendtes Valseth hos Alstad 30 kr. i sagsomkostninger.
Udvalget kommer til samme resultat som meddomsretten. Som det af dennes kjendelse fremgaar, er afvisningen ikke bygget derpaa, at Alstads paataleret er forældet (straffelovens §80) med alene derpaa, at sagen ikke af Alstad er fremmet med tilbørlig hurtighed (straffeproceslovens §284 jfr. §423). Udvalget er med meddomsretten enig i, at sagen ikke af Alstad er fremmet saa betimelig, som han pligtede, og at sagen af denne grund maa blive at afvise. Selv om man gaar ud fra - hvad parterne synes at være enige om - at tiden indtil 5 august 1910 har været optaget af forligsunderhandlinger, er dog derefter medgaaet en tid af ca. 5 1/2 maaned, hvori Alstad intet har foretaget, forinden han den 17 januar 1911 lod forkynde stevning for Valseth. Til forsvar herfor er ifølge meddomsrettens kjendelse kun paaberaabt af Alstad hans sagførers arbeide udover høsten med jernbanetakster samt juleferierne. Dette kunde imidlertid ikke fritage sagsøgeren for at fremme sagen. Alstad har imidlertid for meddomsretten og ligeledes i en til udvalget indsendt forestilling endvidere gjort gjældende, at, da det stod ham frit, om han vilde vente med forligsindkaldelsen til henimod udløbet af den i straffelovens §80 bestemte 6 maaneders paatalefrist, altsaa til begyndelsen af december 1910, kan det ikke komme ham til skade, at han straks efter de paaklagede udtalelsers fremkomst udtog klage og allerede paa dette tidspunkt gav Valseth opfordring til at forberede sit forsvar. Naar det saaledes er ligegyldig enten klage udtages straks, eller ved paatalefristens udløb, kan det efter Alstads mening ikke paastaaes, at behandlingsmaaden har været forsen. Paatalefristen udløb den 3 december 1910, stevningen blev udfærdiget 16 januar 1911 - altsaa inden 6 maaneder efter klagens henvisning til retten og blev forkyndt den 17 januar. Den videre udsættelse nødvendiggjordes ved, at Valseths sagfører i sin skrivelse af 19 januar fremkom med en bevisopgave, som foranledigede en række undersøgelser, hvorom han henviser til sin skrivelse af 13 mars.
Udvalget kan ikke tiltræde denne Alstads opfatning af forholdet mellem bestemmelsen i straffelovens §80 og den i straffeproceslovens §284 jfr. §423 givne regel, men antager at bestemmelsen i straffelovens §80 om forældelse af paataleretten indeholder den absolute grændse for retten til paatale i de der omhandlede sager, medens
Side:653
straffeproceslovens §284 indeholder regelen om den fortgang, som naar sagen indenfor denne frist af 6 maaneder er paatalt eller paaklaget, maa gjøres med dens videre fremme. Man skal, foranlediget ved sagsøgerens øvrige udtaleleer og argumentationer i den til udvalget indsendte forestilling endvidere bemerke:
Regelen i straffeproceslovens §284 gjælder for enhver sag, der er at behandle overensstemmende med straffeproceslovens bestemmelser, altsaa ikke blot sager, hvori straf paastaaes (straffeprocesl. §1) men ogsaa de i straffeproceslovens §2 nævnte sager, og det er derfor uden betydning for spørgsmaalet om en sags tilbørlige fremme, hvorvidt sagen angaar saavel straf, som mortifikation eller kun det sidste. Med andre ord: en sag, der enten fra først af udelukkende angaar mortifikation eller med frafaldelse af straffepaastand begrænses til mortifikation, er undergivet den i straffeproceslovens §284 givne regel, uden hensyn til at bestemmelsen i straffelovens §80 er uanvendbar paa mortifikationssager, saaledes som i Rt-1909-769 antaget.
Bestemmelsen i straffeproceslovens §284 gjælder i henhold til straffeproceslovens §423 ogsaa private straffesager. At tilsidesættelse af den heromhandlede regel i private straffesager - i modsætning til, hvad der gjælder om offentlige sager (jfr. Rt-1910-75) - maa medføre, at sagen afvises, er tidligere antaget af udvalget (jfr. Rt-1909-334). Sammenlign hermed ogsaa bestemmelsen i straffeproceslovens §429 og udvalgets kjendelse afødt xx.xx.1891 (trykt i Kjerschows udgave af straffeprocesloven, tillægget side 299).