Rt-1911-877

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1911-07-29
Publisert:	Rt-1911-877
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 116/1 s.a.
Parter:	A/S Moss Privatbank (advokat F. M. Bugge) mod Moss kommune (advokat K. J. Wiese).
Forfatter:	Bjørn, Hambro, Thoresen, Backer, Motzfeldt, Prydz, justitiarius Thinn
Lovhenvisninger:	Granneloven (1887) §12, Granneloven (1887), Grunnloven (1814) §105

Ved dom afsagt 15 april 1909 af den for sagen beskikkede sættedommer overretssagfører Fr. Thorne blev indstevnte Moss kommune frifundet for A/S Moss Privatbanks tiltale og sagens omkostninger ophævet. Denne dom blev af Kristiania overret den 22 november s. a, stadfæstet under ophævelse af sagens omkostninger ogsaa for overretten.

Overrettens dom er af Moss Privatbank ved stevning afødt xx.xx.1910 indanket for høiesteret, hvor banken har nedlagt paastand om, «at Moss kommune tilpligtes at betale A/S Moss Privatbank Kr. 8.000, med lovlige renter fra 1 oktober 1907 og procesomkostninger for alle retter.

Indstevnte Moss kommune har paastaaet de underordnede retters domme stadfæstet og sig hos appellantskabet tilkjendt sagsomkostninger for høiesteret.

Angaaende sagens gjenstand og nærmere omstændigheder henvises til præmisserne til de foran nævnte domme. Sagen foreligger for høiesteret i samme skikkelse som for de underordnede retter.

Høiesteret kommer til samme resultat som under- og overretten og tiltræder i alt væsentlig deres begrundelse. Overrettens dom vil saaledes blive at stadfæste.

Processens omkostninger for høiesteret findes appellanten at burde tilsvare indstevnte.

Dom:

Overrettens dom bør ved magt at stande. I procesomkostninger for høiesteret betaler A/S Moss Privatbank til Moss kommune kr. 200.

Side:878

Af underrettens dom hidsættes:

- - - Tvisten dreier sig om, hvorvidt Moss kommune, der eier og driver Moss elektricitetsverk, har havt lovlig adgang til at anbringe en transformatorkiosk paa Moss torv, udenfor nævnte banks forretningslokale.

Før sagens indbringelse for retten har der i lovlige former været afholdt under- og overskjøn, hvor følgende spørgsmaal er fremsat og besvaret. 1. Virker kioskens placering skjæmmende paa bankbygningens facade? Besvaret med: ja. 2. Er bankbygningen ved kioskens placering blevet mindre værdifuld i handel og vandel? Besvaret med: ja. 3. Vilde man ved placering af kiosken nogle meter ned paa torvet (omkring gaslygten) have helt eller delvis undgaaet de nu paaklagede forhold? Besvaret med: ja delvis. 4. Til hvilken sum ansættes værdiforringelsen? Besvaret af overskjønnet med: kr. 8.000, af underskjønnet med: kr. 5.000.

Citantskabet har nedlagt paastand om, at indstevnte tilpligtes at betale kr. 8.000 med lovlige renter fra paaklagen i oktober 1907 samt sagsomkostninger. - - -

Citantskabet anfører, at der paa samme torv som heromhandlede kiosk nu befinder sig, stod for en del aar siden en offentlig vegt og en telefonkiosk, hvilke ved beslutning af bystyret blev fjernet i 1903. En af gaardene ved torvet, den saakaldte torvgaard, ydede bidrag for at opnaa saadan flytning, og blev torvet da frit. Man maatte da, mener citantskabet, tro, at torvet vedblivende skulde være frit. Ved fjernelsen havde kommunen tilkjendegivet, ja endog garanteret dette. I tillid hertil var det banken med stor bekostning skred til at give sin bygning et smukt og stilfuldt facadeudstyr, saaledes som det fremgaar af de fremlagte fotografier. I 1906 skulde byen faa sit elektricitetsverk, og da blev heromhandlede kiosk placeret udenfor privatbanken, hvor den nu staar. Citantskabet giver stadsingeniøren i Moss skylden herfor og paastaar, at det blev gjort, uagtet banken protesterede kraftig paa forhaand, og uagtet reguleringskommissionen havde besluttet, at den ikke skulde placeres der, men længere nede ved gaslygten, hvor den ikke vilde gjøre nævneværdig skade. Da kablerne paa dette tidspunkt ikke var bestilt, var der teknisk seet intet til hinder for at lægge kiosken længere nede ved lygten. Stadsingeniørens assistent, der er afhørt som vidne ved tingsvidne i Kristiania, har ogsaa fraraadet stadsingeniøren den nuværende placering. Uagtet stadsingeniøren indsaa, mener citantskabet, at banken økonomisk vilde berøres, fik han drevet igjennem formandskabets afgjørelse, der tilsidesatte reguleringskommissionens beslutning. Følgen var, at kiosken fik sin nuværende plads, og citantskabet mener, at kommunen, der ganske egenmægtig uden nødvendighed lod kiosken placere som skeet, maa være erstatningspligtig. Citantskabet mener ogsaa, at kommunen har handlet uagtsomt. Citantskabet henviser i denne forbindelse til retspraksis og da specielt høiesterets dom i retst. 1857 s. 712 flg. (Rt-1857-712) samt grundlovens §105. Før skjønnet har banken tilbudt kr. 1.000 for tilfælde kiosken blev fjernet, og efter skjønnet har den anmodet om at flytte samme; man vilde isaafald frafalde erstatning.

Citantskabet mener, banken er paaført en upaaregnelig og usedvanlig skade og udtaler, at naboloven af 1887 har lovfæstet som princip, at man, selv om man blot disponerer egen grund, ikke kan paaføre sin nabo saa upaaregnelig eller usedvanlig ulempe. Indstevnte mener paa sin side, at man er fuldt berettiget til at anbringe kiosken som skeet. Kommunen maa som enhver anden, frit kunne disponere over sin eiendom med den begrænsning, som flyder af positiv lov, særlig da naboloven, der dog i et tilfælde som dette ikke kan komme til anvendelse. Kiosken qu. er placeret midt paa torvet og støder saaledes paa langt nær ikke op til eller kommer i berøring

Side:879

med nogen af de torvet tilstødende eiendomme. Fordi kommunen i sin tid har truffet aftale med A/S. Torvgaarden, har den ikke derved afskaaret sig adgang til fremtidige dispositioner af torvet overensstemmende med, hvad der til enhver tid maatte være paakrævet. - - -

I den tekniske konsulents betænkning afødt xx.xx.1906, der er afgivet i anledning af Moss Privatbanks skrivelse afødt xx.xx.1906 om at flytte kiosken, heder det blandt andet: «Som det bedste og billigste arrangement for Moss elektricitetsverk foresloges transformatorerne for bynettet anbragt i kiosker. Af hensyn til belastningsforholdene maatte en kiosk anbringes paa torvet og da helst paa en plads, hvor den bedst mulig kunde optage de ledninger, som fra de tilstødende gader skulde samles i kiosken. Som den naturligste og bedste plads for en saadan kiosk, mentes pladsen mellem øvre og nedre torv at være, og blev det bestemt af formandskabet, efterat sagen havde været drøftet i mødet den 20 februar, at kiosken skulde staa midt paa den nedre del af denne forbindelsesplads mellem torvene, hvor kiosken mentes at være mest mulig undaf trafiken og samtidig opfylde de krav elektricitetsverket stillede specielt med hensyn til at kunne strække ledning ligefra kiosken til Vincent Buddes gade og Gudes gade.» Der er ogsaa fremlagt rids over aastedet, om indstevnte mener viser, at det netop er de her paaberobte og udelukkende saglige hensyn, som var det afgjørende for placeringen. Denne var ikke unødvendig, men pladsen er valgt af de kommunale funktionærer og korporationer, fordi den er fundet hensigtsmæssig og i byens interesse, ligesom det ogsaa var den bedste og billigste anbringelsesmaade. - - -

Moss kommune er, mener retten, eiendomsberettiget til sine gader og til det heromhandlede torv eller aabne plads mellem øvre og nedre torv. Kiosken er anbragt efter lovlig fattet kommunebeslutning, og man kan ikke gaa ud fra, at andet end saglige hensyn har gjort sig gjældende ved bestemmelsen. Der kan efter rettens mening ikke siges, at der er handlet chikanøst eller uagtsomt ved at placere kiosken omtrent midt paa pladsen, og som ridset viser 11,62 m. fra bankens hjørne og 10,05 m. fra en anden til torvet stødende eiendom hvis eier dog ikke har klaget. Heller ikke den private overenskomst mellem A/S Torvgaarden og kommunen angaaende fjernelsen af en høvegt og en telefonkiosk kan tillægges saadan betydning, at banken skulde være berettiget til at gaa ud fra, at torvet ikke fremtidig i nogen grad skulde kunne belemres. At Moss kommune tidligere har havt den slags indretninger paa torvet viser, mener retten, netop, at kommunen til en vis grad, selv om det generer til torvet liggende eiendomme, kan disponere over sin egen eiendom. En nabo til gade eller torv maa ialfald i en grad som her taale de mulige ulemper, udviklingen medfører. Retten kan ikke finde, at der her er tale om en ulempe, der er upaaregnelig eller usedvanlig. At en kommune skaffer sig kraft og lys og anbringer i gaden de dertil fornødne indretninger, maa man visselig, ialfald under omstændigheder som her, finde sig i - - -

Af overrettens dom hidsættes:

Nabolovens §12, som bl.a. er paaberaabt af appellantskabet, er vistnok ikke her direkte anvendelig, men er dog af betydning som visende lovgivningens anskuelse i noget analoge tilfælde. En indretning som den paagjældende transformatorkiosk anbragt, saaledes som her, og hvorved kommunen alene har fulgt med i den almindelige udvikling kan ikke antages nødvendigvis at volde «usedvanlig eller upaaregnelig ulempe» i nabolovens forstand. Om saadan skal ansees at være tilstede, maa bedømmes efter tilfældets individuelle beskaffenhet. Ingen af de i lovstedet nævnte ulemper røg, gnister,

Side:880

hede, damp, støv, stank eller larm bevirkes formentlig ved kiosken, men det, som her danner ulempe, maa hovedsagelig være, hvad der er stødende af æstetiske hensyn. Retten vil ikke have udtalt noget om, hvorvidt saadanne hensyn kan være i den grad tilsidesat, at erstatningsansvar efter naboloven derved bevirkes; men ialfald maa det stødende og skjæmmende da være saa skjæmmende at det særdeles meget nedsætter vedkommende «naboeiendoms» værd. Dette sidste finder man ikke her at være tilfælde, naar man, som man maa gjøre, tager hensyn til de store takster paa appellantskabets eiendom (skattetakst kr. 140.000, brandtakst kr. 138 000). Idet man altsaa som anført i det væsentlige kan tiltræde underrettens begrundelse, finder man, at heller ikke naboloven eller dens analogi med føie kan paaberaabes af appellanten. - - -