Rt-1911-880
| Instans: | Høyesteretts kjæremålsutvalg - kjennelse |
|---|---|
| Dato: | 1911-08-30 |
| Publisert: | Rt-1911-880 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 358. |
| Parter: | |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Straffeloven (1902) §247, §249 |
Efter forgjæves forligsmægling anlagde arkitekt Søren Wiese Opsahl ved stevning afødt xx.xx.1911 privat meddomsretssag mod brugseier Olaf Formoe med paastand om straf efter straffelovens §247 og mortifikation i anledning af, at sagsøgte i en samtale i mars 1911 med møbelfabrikant M. Graaseth om sagsøgeren bl.a. skulde have udtalt: «Jeg har mine tvil om den mand og tror næsten, det er Skar og Sorgendal som støtter under. Jeg synes ikke, du skulde have nogen befatning med ham. » Ved Søndre Gudbrandsdalens sorenskriveris meddomsrets dom afødt xx.xx.1911 blev sagsøgte imidlertid frifundet for sagsøgerens tiltale.
Det heder herom i domsgrundene: «Retten finder det unødvendig at afgjøre, hvilke udtalelser sagsøgte ved leiligheden har søgt at give tiltro, idet den finder, at det i stevningen omhandlede forhold ikke er strafbart. Man vil se, at alle de tre paaklagede udtalelser kun fremtræder som sagsøgtes subjektive mening og opfatning, og uden at tage standpunkt til, hvorvidt handlingen forøvrig fylder gjerningsindholdet efter straffelovens §247, maa man præsumtivt have lov til at gaa ud ifra, at den ene borgers økonomiske stilling ikke staar paa saa svage fødder, at den anden borgers subjektive opfatning af denne stilling almindeligvis kan tillægges den vegt, at den kan siges at være egnet til at udsætte ham for tab af den for hans stilling eller næring fornødne tillid. Under sagen er intet fremkommet, som tyder paa, at dette synspunkt skulde være uanvendelig i nærværende tilfælde, hvorfor sagsøgte maa blive at frifinde.»
Mod denne dom har sagsøgeren erklæret anke paa grund af urigtig lovanvendelse.
Udvalget finder det enstemmig utvilsomt, at dommen maa ophæves. Forsaavidt retten ved de citerede domsgrunde har ment, (hvad der synes mest at stemme med udtrykkene, om det end er noget uklart) at udtalelser angaaende næstens økonomiske forhold aldrig kan være strafbare efter straffelovens §247, naar de kun fremholdes som subjektive formeninger, er dette en urigtig forstaaelse af paragrafen. Har den derimod ment, at saadanne ytringer vistnok kan indgaa under paragrafen, men at der i nærværende tilfælde er særegne omstændigheder, som medfører straffefrihed, mangler der i domsgrundene enhver nærmere paavisning af disse (jfr. straffelovens §249 nr. 1 og 2).