Rt-1912-643
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1912-05-14 |
| Publisert: | Rt-1912-643 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 57 s.a. |
| Parter: | Tandlæge Ingebret Aas (adv. Bredal) mot direktionen for kongeriget Norges Hypothekbank. (Regjeringsadv. Lous). |
| Forfatter: | Bjørn, Thoresen, Birkeland, Scheel, Motzfeldt, Mejdell, Reimers |
| Lovhenvisninger: |
Angaaende nærværende sags gjenstand og faktiske omstændigheder henvises til præmisserne til Kristiania byrets dom af 23de juli 1910, hvorved saaledes blev kjendt for ret: Tandlæge Ingebret Aas bør til direktionen for kongeriget Norges Hypothekbank betale de paasøgte kr. 2.000 med 4 af hundrede i aarlig rente deraf fra 28de august 1909 til betaling sker. Sagens omkostninger ophæves. - Dommen er afsagt under dissens, idet en af de voterende stemte for Aas's frifindelse for Hypothekbankens tiltale.
Denne dom er af tandlæge Aas ved stevning af 1ste december 1910 paaanket til høiesteret, hvor han har nedlagt paastand om frifindelse og tilkjendelse af sagsomkostninger for begge retter.
Hypothekbankens direktion har paastaaet byrettens dom stadfæstet og sig tilkjendt sagsomkostninger for høiesteret.
Her for retten er som nyt dokumentert et tingsvidne optat i Fredrikshald den 13de juni 1911 samt endel skrivelser, deribland fra Fredrikshalds ordfører for 1906. Ved dise dokumenter antages dog ikke sagen at være bragt i nogen væsentlig forandret stilling, uden forsaavidt som det ved dem maa ansees bragt paa det rene, at byretsdommens fra proceduren for byretten hentede anførsel om, at Hypothekbankens inspektør ved undersøkelsen hos sagfører Hall i 1906 havde fatt høre «saavel fra byens ordfører som fra stedets bankchef, at Hall vistnok var sen at faa opgjør af men en absolut hæderlig mand, ikke er korrekt, forsaavidt som udtalelsen angives at hidrøre fra de nævnte mænd.
Høiesteret kommer til samme resultat som byretten og tiltræder i det væsentlige den af byrettens flertal givne begrundelse. Sakens omkostninger findes at burde ophæves ogsaa for høiesteret.
En af de voterende, assessot Thoresen, finder under henvisning til hvad der af det dissenterende medlem af byretten er anført, at burde votere høiesteret. -
Dom:
Byrettens dom bør ved magt at stande. Processens omkostninger for høisteret ophæves.
Side:644
Af byrettens dom hidsættes:
Ved erklæring afødt xx.xx.1907 indgik tandlæge Ingebret Aas, Sarpsborg, garanti stor 2.000 kr. for de oppebørsler, som overretssagfører Edvin Hall, Fredrikshald hadde som Hypothekbankens kommissionær. Ved erklæring afødt xx.xx.1908 bekræftet og gjentog Aas sin garanti for aaret 1908. Da overretssagfører Hall er kommet i en underballance til Hypothekbanken af ca. 22.000 kroner, og Aas har vægret sig for at betale efter sin garantierklæring, har banken sagsøgt Aas til betaling af kr. 2.000,00 med renter og sagsomkostninger.
Indstevnte har paastaat sig frifundet og tilkjendt forsvarsomkostninger, idet han gjør gjældende, at garantien er indgaaet under feilagtige forudsætninger fra hans side, ligesom der fra bankens side har været udvist mangel paa kontrol ligeoverfor Hall, hvilket maa fritage kautionisten for ansvar.
Citanten hævder, at hvad banken havde at udsætte paa Hall, indtil dennes underslæb blev opdaget, var hans senhed med indsendelse af remisser, hvorimod banken ikke havde nogen mistanke om nærlighed. Banken har ogsaa efter bedste evne søgt at kontrollere Hall, men grunden til, at hans underslæb ikke tidligere opdagedes, var den, at han, som det senere viste sig, holdt 2 kassabøger, hvoraf den ene var beregnet til fremvisning for bankens vedkommende, og lod han ikke i denne bog indføre alle de oppebaarne terminer. I sin private kassabog indførte han derimod de terminer, som han tilbageholdt.
Efter det oplyste havde Hall i lang tid været kommissionær for Hypotbekbanken i Fredrikshalddistriktet og i denne stilling havt at indfordre resterende terminer. Nævnte distrikt er et af bankens største, og normalt skulde restarcerne der dreie sig om ca. 40.000 kroner. Senest hver 14 dag skal der af kommissionæren indsendes remisser til banken. Medens der tidligere inet andet havde været at udsætte paa Halls forhold, end der kunde bero meget gamle terminer hos ham, indtraf det i 1904 en gang og i 1905 to gange, at der indkom til banken en senere termin paa en obligation, hvis foregaaende termin fremdeles berodde hos Hall, og blev dette paatalt af banken. I første kvartal af 1906 indtraf flere saadane tilfælde, hvorfor der blev anstillet undersøgelse for at komme nærmere paa det rene hermed. Den 1 januar 1906 havde iøvrig restancerne beløbet sig til ca. 66.000 kroner, men var de pr. 32 mars gaaet ned til ca. 40.000 kroner. I den indberetning, bankens inspektør Nielsen afgav til direkrionen 6 april 1906 om sin undersøgelse hos Hall 2 i s. m., anføres det, at inspektøren indfandt sig hos denne kl. 10 om formiddagen, men blev undersøgelsen udsat til kl. 1, blandt andet fordi Hall skulde møde paa en auktion. Mellemtiden benyttede Nilsen til konferance med en med forholdene fortrolig mand, der meddelte ham, at Hall ansaaes for at vare mindre nøiagtig i sin regnskabsførsel og vanskelig at faa opgjør af, hvorimod der fra karakterens side aldeles intet vidstes at utsætte paa ham. Da Nilsen derefter indfandt sig hos Hall, havde denne i kontanter ca. kr. 8.000, hvaraf dog 3.000 kr. var laant af Fredrikshalds kreditbank mod garanti og depositum, efter hvad Nilsen erfarede af bankens chef. Nilsen modtog 4 april 1906 ialt af Hall ca. 11.500 kr., saaledes at restancerne efter dette skulde utgjøre ca. 29.000 kr. Om bokførselen indberetter Nilsen samtidig, at Halls regskabsbok var nogenlunde ført, men stod dog 4 terminer, der viste sig at være indsendt i opgjør, alligevel aabne hos ham. Kassabogen var derimod i mangelfuld forfatning, da der ikke i samme ar indført alle terminer, der var inbetalt til ham. Naar det derfor har hændt, at en senere forfalden termin er indsendt til banken, mens den foregaaende har staaet uberigtiget, skriver dette sig fra, udtaler inspektøren videre, at kommissionæren har udarbeidet
Side:645
opgjørene efter regnskabsbogen istedetfor efter et ordentlig ført kassabog, og havde derfor inspektøren givet Hall forskjellige raad i saa henseende.
Efter denne undersøgelse i april 1906 førte banken specialregnskab med Hall, saa at banken til enhver tid kunde se, hvormeget der henstod uberigtiget hos Hall. De pr. 4 april 1906 uberigtigede terminer til ovenanførte beløb ca. 29.000 kr. sees at være dækket i sin helhed 15 juli 1907. Banken forlangte i april 1906 af Hall, at kautionen for hans oppebørsler, hvilken til da havde utgjort 4.000 kr., for eftertiden skulde forhøies til 12.000 kr. Det lykkedes ogsaa Hall strax at faa stillet saadan forøget garanti nemlig fra 4 gode mænd i Fredrikshald hver for 2.000 kr. Hall befulgte efter april 1906 inspektørens raad om at føre særskilt kassabog med banken.
I juli 1907 foretoges af inspektøren ny undersøgelse hos Hall i anledning af, at han atter havde tilbageholdt til ham indkomne terminer. I sin indberetning av 31 juli 1907 udtalte inspektøren, at det ved gjennemgaaelsen havde vist sig at være indkommen ialt 111 terminer til samlet beløb kr. 10.508,90, der var betalt til Hall til og med 23 juli uden af Hall at være indsendt til banken. - - -
Til regulering af de terminer, som var betalt før 1 juli modtog inspektøren af Hall 3 checks paa tilsammen 8.900,00, mens resten kr. 1.608,90 remitteredes med skrivelse afødt xx.xx.1907. Inspektøren nævner, at kassabogen stemte med regnskabsbogen. Inspektøren ender sin indberetning saaledes: «Hr. Hall har ved sine mangelfulde opgjør, hvori der desuden meget ofte har forekommet efterdatering af terminers indbetalingsdage, fortsat med at være den brysomme kommissionær; jeg har den opfatning, at størsteparten af de mig medsendte kr. 8.900 er laante penge.» Hvad angaar den af inspektøren omnævnte «efterdatering» er sammehængen dermed den, at Hall i flere tilfælde, hvor han havde indsendt forsent remisse, har beregnet rentesrente til en senere datum end indbetalingen til ham, idet at han selv vilde tilsvare det rentetab, banken vilde lide ved den for sene remisse. I sine opgaver til banken har saa Hall under rubrikken «Efterskuds- og rentestenter» tilføiet den datum, hvortil disse renter af ham i nævnte tilfælde har været beregnet, idet iøvrigt texten paa vedkommende schemaer intet indeholdet om angivelse af datum for terminens indbetaling.
Efter undersøgelsen i juli 1907 tilskrev bankens direktion Hall 17 august næstefter, at den havde under overveielse at opsige ham, men vilde indtil videre undlade det, idet dog direktionen fandt det paakrævet at fordre af ham, at han stillet en forhøiet garanti af indtil 16.000 kroner. Direktionen foreholdt ham dernæst, at hvis han fremtidig undlod at befølge instruksens bestemmelse om insendelse af berigtigede terminer senest 14 dage efter deres indbetaling, vilde han straks opsiges. Hall blev atkrævet legitimation for, at de angivelig uberigtigede terminer virkelig var restancer, og da det gik langsomt hermed, blev det i skrivelse afødt xx.xx.1907 henstillet til ham at søge sig entlediget.
Den følgende dag telegraferede Hall til banken om ingen forandring at træffe, da han i de nærmeste dage vilde indfinde sig i banken til forklaring. Hall kom imidlertid først 6 december 1907, efter fornyet henvendelse fra banken. Hall blev da anmodet om at afvikle alt forhold til banken, men da han tilbød at skaffe yderligere garanti, lod man ham fremdeles vedblive som bankens kommissionær, idet Hall straks efter fik stillet garanti for 16.000 kr. fra det norske garantiselskab, hvorefter banken da ialt havde en garanti likeoverfor Halls oppebørsler paa 28.000 kroner.
I løbet af 1908 erfarede atter banken nogle gange, at Hall havde undladt at indsende af ham oppebaarne terminer, hvilket saa blev paatalt; men han
Side:646
blev sluttelig opsagt ved skrivelse afødt xx.xx.1908, og en anden kommissionær blev antaget til indfordring af restancer for eftertiden. Ved undersøgelse hos ham i oktober maaned var der dog intet særlig at bemerke: men da inspektøren atter i november 1908 var hos Hall, viste det sig, at han ikke havde indført i kassebogen de i mellemtiden indgaaede terminer. Penge kunde der da ikke erholdes hos ham hvorfor han den 20 s. m. blev afsat fra sin stilling som kommissionær, og hans bo blev kort efter taget under behandling som konkursbo.
Retten skal bemerke, at naar indstevnte i 1907 indtraadte som kautionist, var foranledningen dertil den, at den oprindelige kautionist paa grund av sygdom ønskede at fritages som saadan. Banken samtykkede heri paa betingelse af, at Hall skaffet anden garanti for samme beløb (4 000 kr.), og fik da Hall indstevnte og en anden person til at afløse den tidligere kautionist, hver for et beløb af 2.000 kr. Naar indstevnte til sin frifindelse har procederet paa, at hans garantitegning skede under fejlagtige forudsætninger fra hans side, bygger indstevnte forsaavidt særlig paa det kjendskab, banken fik til Hall gjennem ovennævnte indberetning fra bankens inspektør afødt xx.xx.1907. Banken pligtet efter indstevntes mening at underette ham derom, idet indstevnte, da han tegnet sin garanti maatte gaa ud fra at alt var iorden, naar Hall efter den hos ham foretagne undersøgelse fik fortsætte som kommisionær.
Retten finder ogsaa, at nævnte indberetning gjør sagen tvivlsom. Det fremgaar af samme, at Hall i flere maaneder har tilbageholdt en hel del af ham oppebaarne renteterminer til samlet beløb af flere tusen kroner, trods han efter sin instruks skulde indsende til banken indkomne terminer senest 14 dage efter deres indbetaling til ham. Dette maa karakteriseres som et mislig og ikke lidet graverende forhold fra Halls side. Og naar derhos inspektøren i samme indberetning udtaler, at størsteparten af de af ham ved undersøgelsen fra Hall modtagne 8.500 kr. efter hans mening var laante penge var dette i forbindelse med Halls tidligere paaklagede forhold ikke lidet egnet til at vække mistanke mod Hall. Banken sees da efter det ovenanførede ogsaa at have forlangt større garanti af Hall end de oprindelige 4.000 kroner og at have truer Hall med opsigelse, og alt dette var før indstevnte havde indgaaet sin kautionsforpligtelse.
Paa den anden side maa det dog her sees hen til, at de pr. 1 januar 1906 foreliggende betydelige restancer af 66.000 kroner ved udgangen af mars maaned samme aar uopfordret var bragt ned til ca. 40.000 kroner, hvorhos Hall ved undersøgelsen i april 1906 yderligere havde berigtiget af restancerne, ca. 11.600 kr., hvoraf over en trediedel var indgaaet i løbet af den sidste uge. Ved undersøgelserne i 1906 havde ogsaa bankens inspektør - og derigjennem ogsaa banken - faaet høre saavel fra byens ordfører som fra stedets bankchef, at Hall vistnok var sen at faa opgjør af, men en absolut hæderlig mand. Hall havde derhos dengang med stor raskhed skaffet sig garanti fra kjendte og agtede mænd i Fredrikshald. Restancerne var heller ikke senere steget udover det normale beløb. Videre maa henvises til, at Hall faktisk havde skaffet fuld dækning for de beløb, han havde undladt at indsende, og havde han opgivet, at dette alene skyldtes forsømmelighed, der havde sin grund i, at hans familie havde været syg, og han selv upasselig.
De foreliggende omstændigheder findes under alt dette ikke at have været saadanne, at banken efter undersøgelsen i juli 1907 behøveda at slutte, at Hall havde gjort sig skyldig i underslag overfor banken. Det hele kunde ogsaa forklares i uorden og forsømmelighed hos Hall, særlig naar hensees til det gode skudsaal, banken havde om hans karakter fra personer, der skulde
Side:647
forudsættes at kjende ham. Naar dertil videre kommer, at banken ikke har havt andet med erhvervelsen af instevntes kaution at gjøre, end at den har godtaget samme istedetfor en tidligere kaution, kan man ikke i den omstændighed, at banken har undladt at meddele indstevnte de oplysninger, den sad inde med om Halls forhold, finde tilstrækkelig grund til at fritage indstevnte fra kautionsansvaret. Da indstevnte for sin garantitegning var vidende om, at Halls forhold havde været undersøgt af banken, havde det iøvrigt været noksaa nærliggende for indstevnte at rette forespørgsel i banken om resultatet af bankens undersøkelse. Hans passivitet faar derfor efter det foreliggende gaa ud over ham selv.
Hvad dernæst angaar den mangel paa kontrol, som indstevnte paaberaaber sig, er det vistnok saa, at banken ikke synes at have ført en synderlig effektiv kontrol med Hall og i det hele ikke at have truffet tilstrækkelige forholdsregler overfor ham efter hans uregelmæssigheder, men man kan dog ikke finde, at dette kan virke befriende for indstevnte. Denne har ikke ved sin indgaaen af kaution taget nogetsomhelst forbehold om kontrol, og da formenes ikke en kautionist at bli fri, fordi kontrollen ikke har været tilstrækkelig grundig, efr. Rt-1891-338 og Rt-1898-681. Naar indstevnte forsaavidt har henpegt paa, at det endog har undgaaet revisorens opmerksomhed, at enkelte blade af indstevntes regnskabsbog vedkommende terminerne for sidste del af 1907 og januar 1908 var udrevne, skal dertil særlig bemerkes, at det ikke af det foreliggende engang fremgaar, om opdagelsen heraf vilde kunnet formindske underbalancens beløb, idet det ikke vides, til hvilke tider Hall har underslaaet penge for banken.
L. Bade.
Jeg kan ikke være enig med førstvoterende.
- - - Efter sit kjendskab til forholdene i august 1907, da indstevnte tegnet sju første garantierklæring, burde banken have forstaaet, at der var sterk grund til ængstelse for, at Hall i tilfælde af, at han blev staaende som bankens kommissionær, vilde kunne gjøre sig skyldig i nye misligheder. Gaar man imidlertid ud fra, at banken har indseet eller ialfald burde have indset dette, burde den, naar den alligevel fandt at kunne beholde Hall i sin tjeneste, ha gjort indstevnte opmerksom paa den særlige risiko, som overtagelsen af et kautionsansvar paa det daværende tidspunkt maatte antages at medføre; i hvert fald burde banken have gjort indstevnte bekjendt med resultatet af den i juli s.a., afholdte undersøgelse.
Indstevnte maatte, da han intet hørte fra banken, have været berettiget til at gaa ud fra, at der ikke var fremkommet noget, som kunde lægges Hall til last elter stille hans hæderlighed i tvil. Da instevntes garantierklæring saaledes blev indgaaet under feilagtige forudsætninger, og dette skyldtes bankens fortielse af forhold, som var af væsentlig betydning for indstevntes kautionsansvar, og hvorom banken derfor borde have underrettet ham, antager jeg, at indstevnte som følge heraf maa ansees løst fra sin forpligtelse, uden hensyn til, at han ved dens overtagelse ikke havde taget noget særlig forbehold.
I hvert fald maa banken antages at have forspildt sin ret mod indstevnte derved, at den undhold at underrete ham om de nye misligheder, som Hall med bankens vidende havde gjort sig skyldig i i det efter den første garantierklærings udfærdigelse forløbne tidsrum, hvorved indstevnte blev afskaaret fra i tide at træffe fornødne forholdsregler ligeoverfor Hall: Jfr. Rt-1909-380-83. - - -
Finn Nygaard, kst.
Side:648
Jeg finder sagen noget tvilsom, men maa i det væsentlige og i resultatet klære mig enig med førstvoterende.
E. Kjerschow.