Rt-1914-1004
| Instans: | Høyesteretts kjæremålsutvalg - kjennelse |
|---|---|
| Dato: | 1914-09-22 |
| Publisert: | Rt-1914-1004 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 491. |
| Parter: | |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Straffeloven (1902) §246, Straffeprosessloven (1887) §3 |
I skrivelser til Revierhavnens baatforenings bestyrelse av 12 og 17 januar 1914 fremsatte grosserer Karl Albert Jørgensen, der var medlem av foreningen, klage over baatforeningens opsynsmand J. Bergh. Denne klage medførte, at grosserer Jørgensen av bestyrelsen blev ekskludert som medlem av baatforeningen. Herom blev han underrettet i skrivelse av 22 januar, hvori der henvises til og citeres følgende utdrag av bestyrelsens protokol: «Derimot finder bestyrelsen enstemmig, at Jørgensens klage med tillæg indeholder
Side:1005
meget, som er det paaklagede forhold uvedkommende. Hans angrep paa Bergh personlig finder bestyrelsen dels uefterrettelige og ubeviste og dels hjerteløse og infamerende. Som følge herav ekskluderes hr. K. A. Jørgensen av foreningen i medhold av lovenes §10.»
Lovbestemmelsen lyder saaledes: «Dersom noget medlem ved sin adfærd vækker anstøt eller forargelse, som virker til skade for foreningen, kan han av bestyrelsen ekskluderes. Dog bør han, inden dette aker, gives en advarsel. Saken kan, om vedkommende og mindst 30 andre medlemmer ønsker det, forelægges for 1ste generalforsamling, der med almindelig stemmeflerhet kan omstyrte bestyrelsens beslutning. Har generalforsamlingen godkjendt ekskluderingen, kan vedkommende ikke paany bli medlem av foreningen.»
Da grosserer Jørgensen fandt denne ekskludering baade uberettiget og injurierende og bestyrelsens skrivelse ved henvisningen til lovenes §10 ærekrænkende, anla han efter forgjæves forliksmægling privat straffesak mot bestyrelsens medlemmer Sigfrid Leonhard Sivertsen, Anders Olsen Grønseth, Jørgen August Larsen, Emil Aall og Lyder Over Adam Strøm og nedla mot disse paastand om saksomkostninger og om, 1. at de indstevnte for forbrydelse mot straffelovens §246 idømmes bøter, 2. at ekskluderingen ophæves som uberettiget samt 3. om mørtifikation av den i bestyrelsens skrivelse under henvisning til lovenes §10 liggende beskyldning om, at han «ved sin adfærd vækker anstøt eller forargelse, som virker til skade for foreningen.»
Ved Kristiania meddomsrets kjendelse av 19 august 1914 blev saken overensstemmende med de indstevntes paastand avvist og de indstevnte hos saksøkeren tilkjendt kost og tæring med kr. 50,00. Kjendelsen blev avsagt under dissens, idet rettens formand voterte for, at avvisningspaastanden ikke skulde tages tilfølge. Mot denne kjendelse har grosserer Jørgensen erklært kjæremaal og derom underrettet de indstevnte.
Sakens avvisning er bygget paa følgende betragtning: Naar et medlem indmelder sig i foreningen, etableres der herved et bestemt kontraktsforhold mellem ham og foreningen og de derigjennem opstaaede rettigheter og pligter for medlemmet reguleres ved foreningens love. In casu er den stedfundne ekskludering av saksøkeren som foreningsmedlem foretat av de saksøkte som styresmedlemmer med hjemmel av den diskretionære myndighet, som i saa henseende er styret meddelt i lovenes §10. For den avgjørelse, som styret i medhold herav har truffet, staar den alene ansvarlig for generalforsamlingen, for hvilken en ekskluderingsbeslutning kan indankes og generalforsamlingens avgjørelse er endelig og bindende baade for styret og det enkelte medlem. Derav følger igjen, at et medlem, som styret har ekskludert, ikke kan indbringe en saadan avgjørelse for domstolene. Nærværende sak er anlagt mot endel personer, som ved den under saken omhandlede anledning var medlemmer av baatforeningens bestyrelse og handlet paa dennes vegne. Foreningen selv hverken er eller kunde være gjort til part i saken. Og da spørsmaalet om eksklusionens gyldighet og om dens ophævelse er en sak mellem saksøkeren og foreningen, antar man, at som følge herav søksmaalet maa avvises, forsaavidt angaar paastanden om ophævelse av ekskluderingen. Der er da ingen foranledning til under nærværende sak at gaa ind paa spørsmaalet om adgang til overhodet at bringe dette spørsmaal ind for domstolene, og heller ikke paa spørsmaalet om anvendelse av straffeproceslovens §3.
Hvad paastandene om straf og mortifikation angaar er der efter utvalgets mening ikke nogen grund til, at disse skulde være utelukket fra domstolenes prøvelse. Spørsmaalet om straf kan jo i ethvert tilfælde
Side:1006
overhodet ikke komme under avgjørelse paa nogen anden maate. Og hvis det antages, at der i eksklusionen eller dens begrundelse ligger en ærekrænkende uttalelse, som maaske ogsaa ansees strafbar, indsees det ikke, at den omhandlede bestemmelse i foreningens love kan utelukke, at retten gjennem mortifikation fastslaar, at der ikke er ført bevis for berettigelsen av denne ærekrænkende uttalelse. Den av meddomsrettens flertal forutsatte kontraktmæssige vedtagelse av at underkaste sig generalforsamlingens avgjørelse av eksklusionsspørsmaalet og forsaavidt fra falde adgangen til prøvelse ved domstolene kan formentlig i ethvertfald ikke gjælde mere end netop eksklusionsspørsmaalet, spørsmaalet om vedkommendes stilling som medlem av foreningen.
Kjendelse:
Forsaavidt angaar paastanden om ekskluderingens ophævelse avvises saken. Forøvrig blir den at fremme.