Rt-1914-260

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1913-12-20
Publisert:	Rt-1914-260
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 74 s.a.
Parter:	Joh. Rifsgaard (adv. Nøstdal) mot Kristiania kommune (adv. Krog).
Forfatter:	Hambro, Hagerup Bull, Prydz, Vogt, Backer, Fürst, Reimers
Lovhenvisninger:	Bygningsloven for Kristiania (1899) §24, §16, §22, Bygningsloven for Kristiania (1899)

Side:261

Nærværende saks gjenstand og nærmere faktiske omstændigheter fremgaar av præmisserne til Kristiania byrets dom av 16 oktober 1912, hvorved Kristiania kommune blev frifundet for lærer Joh. Rifsgaards tiltale, idet procesomkostningerne ophævedes. Dommen er avsagt under dissens, idet en av de voterende stemte for, at den under saken omhandlede tinglyste opgave fra Kristiania magistrat skulde avlyses og utslettes av pantebøkerne som heftelse paa Schweigaards gate nr. 55, mens kommunen forøvrig skulde frifindes; procesomkostningerne blev efter denne voterendes mening at ilægge kommunen med 120 kroner.

Byretsdommen er av lærer Joh. Rifsgaard indbragt for Høiesteret med saadan paastand: At omhandlede heftelse kjendes uberettiget, avlyses og utslettes av pantebøkerne, og at der tilkjendes ham erstatning hos kommunen for ulempe, tap og skade ved nævnte heftelses tinglysning efter skjøn paa kommunens bekostning samt renter og i alle tilfælde saksomkostninger for begge retter.

Fra kommunens side er der nedlagt paastand om byretsdommens stadfæstelse og tilkjendelse av procesomkostninger for Høiesteret.

I saken, der foreligger i samme skikkelse som for byretten, kommer Høiesteret til samme resultat som byretten (dens flertal) og tiltræder i det væsentlige dennes begrundelse.

Procesomkostningerne for Høiesteret findes appellanten at burde tilsvare.

Dom:

Byrettens dom bør ved magt at stande. I procesostkostninger for Hiesteret betaler Joh. Rifsgaard til Kristiania kommune kr. 250.

Av byrettene dom hitsættes:

Matr.nr. 55 til Sehweigaardsgate, der er opført før ikrafttrædelsen av lov 3dje april 1880 om gaardeieres forpligtelser likeoverfor gateoparbeidelser, støter paa sin ene side til Munkegaten. Denne gate blev oparbeidet av kommunen i 1901. Den 13de juni lot magistraten paa eiendommen tinglyse opgave over refusion i anledning av nævnte gateoparbeidelse kr. 1306,80 med bemerkning om, at beløpet forfaldt ved nybygning.

Lærer Joh. Rifsgaard, der et par aar iforveien hadde kjøpt eiendommen ved tvangsauktion, har anset sig brøstholden ved den heftelse, som paa denne maate er tinglyst paa hans eiendom. - - -

Kommunen begrunder den paaklagede tinglysning ved henvisning til lov om om bygningsvæsenet i Kristiania av 26de mai 1899 §242, hvorefter der med hensyn til den en eiendom paahvilende erstatningspligt i anledning av iverksat gateoparbeidelse blir ved kommunens foranstaltning at avholde fornøden tinglysning til anførsel paa vedkommende eiendom i panteregisteret.

Det er saaledes en nødvendig betingelse for den her omhandlede tinglysning, at der virkelig paahviler Schweigaardsgt. 55 pligt til at refundere kommunen dens utlæg til den stedfundne oparbeidelse av Munkegaten. At en saadan pligt er tilstede, hævder kommunen under henvisning til bygningslovens §16 første avsnit og §22. Efter disse bestemmelser vil, anfører kommunen, refusionepligt opstaa ved enhver nybygning paa Schweigaardsgt. 55 alene med undtagelse for gjenopførelse efter brand. Der maa saaledes ogsaa efter kommunens opfatning en betingelse til for refusionspligtens indtæden, nemlig nybygning. At denne betingelse her ikke er indtraadt, er paa det rene. - - -

Side:262

Cit. maa gives medhold i, at da der ikke for tiden paahviler Schweigaardsgt. 55 nogen refusionspligt, indeholder heller ikke bygningslovens §242 nogen hjemmel for den av kommunen foretagne tinglysning. - - -

D. H. Christiansen.

Jeg kan ikke anta, at uttrykket «paahvilende» erstatningspligt i bygningslovens §242, hvor tinglysning foreskrives, alene sigter til en forpligtelse, som allerede er blit effektiv ved nybygning. De hensyn, som maa antages at ligge til grund for bestemmelsen, har væsentlig samme anvendelse ved den av senere nybygning betingede forpligtelse. Naar denne betingelse anføres ved tinglysningen, er det forøvrig heller ikke den omstændighet i og for sig, at forpligtelsen tinglyses, der medfører en særlig byrde eller ulempe for eiendommen. Som ogsaa førstvoterende i en anden forbindelse har gjort opmerksom paa, beror dette forhold derimot paa selve den lovbestemmelse, der hjemler refasionspligten.

Spørsmaalet blir derefter, hvorvidt der her er begrundet en eventuel refusionspligt, og hvorvidt denne pligt skal bestemmes efter de i bygningsloven av 26de mai 1899 fastsatte betingelser. Jeg antar, at der ogsaa forsaavidt maa gives kommunen medhold. Den ved loven av 1899 paalagte refusionspligt gives ikke tilbakevirkende kraft, naar den gjøres betinget av omstændigheter, hvis indtræden beror paa vedkommende bygningseiere. Refusionspligt maa derhos efter nævnte lovs §16 ansees begrundet ved nybygning ogaaa paa selve den gamle bygnings tomt (undtagen efter ildsvaade), naar kun nybygningen er yngre end loven, og uten hensyn til, naar den gamle bygning er opført.

Det kan endvidere i mangel av uttrykkelig lovbestemmelse ikke antages, at kommunens refusionskrav er tapt enten ved præskription eller ved forsomt tinglysning. Citanten, hvis interesse i eiendommen (som panthaver) var ældre end vedkommende gateoparbeidelse, har forøvrig ikke godtgjort, at han har lidt eller vil lide noget tap derved, at refusionskravet ikke blev tinglyst tidligere end skedd. - - -

Heller ikke kan kravet antages at være bortfaldt ved den tvangsauktion, ved hvilken citanten kjøpte eiendommen. En virkelig panteret for kravet kan først ansees begrundet, naar kravet er blit effektivt ved en nybygning, og har i saa fald prioritet like med skatter.

M. Ebbell.

Jeg er i det væsentilge og resultatet enig med andenvoterende, asasesor Ebbell.

F. Mack.