Rt-1914-667

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1914-06-09
Publisert:	Rt-1914-667
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 79/1 s.a.
Parter:	Kristine A. Vibeto, Konstance Jonassen, Jens Jonassen, Hjalmar Jonassen og Jonas Haatvedt som født verge for sønnen Carl Jonasses (adv. Flood) mot Kristen Olsen Tufte, Magnus Olsen Tufte, Anne Marie Vibeto og Andreas A. Vibeto (adv. O. M. Heber).
Forfatter:	Birkeland, Rivertz, Berg, Fürst, Heggen, Skattebøl, Reimers
Lovhenvisninger:	Arveloven (1854) §50, §51, §52

Ved stevning av 10 mai 1913 har Kristian A. Vibeto, Konstance Jonassen, Jens Jonassen, Hjalmar Jonassen og Jonas Haatvedt som født verge for sønnen Carl Jonassen paaanket til Høieateret Bergens overrets dom av 11 november 1912, hvorved kjendtes for ret: «Det av enke Karen Kristensdatter Haatvedt av Hollen den 13 oktober 1910 oprettede testamente kjendes ugyldig at være. Sakens omkostninger for overretten ophæves». Av Gjerpens skifteret var den 23 november 1911 blit avgit saadan decision: «Det av enke Karen Kristensdatter Haatvedt av Hollen den 13 oktober 1910 oprettede testamente kjendes ugyldig at være».

Appellanterne har paastaat, at det nævnte testamente kjendes gyldig at være, og at de indstevnte ilægges saksomkostningerne for samtlige retter.

De indstevnte, Kristen Olsen Tufte, Magnun Olsen Tufte, Anne Marie Vibeto og Andreas A. Vibeto, har nedlagt paastand om, at skifterettens decision eller overrettens dom stadfæstes, og at de hos appellanterne in solidum tilkjendes sakene omkostninger for Høiesteret.

Angaaende sakens nærmere omstændigheter henvises til de tidligere instansers domsgrunde.

Høiesteret kommer til samme resultat som skifteretten og overretten, og med hensyn til begrundelsen derav henvises til den av skifteretten og overrettens 3djevoterende givne som i og for sig avgjørende for, at testamentet ikke kan opretholdes som gyldig.

Sakens omkostninger for Høiesteret findes appellanterne in solidum at burde tilsvare de indstevnte.

Dom:

Skifterettens decision bør ved magt at stande. Processens omkostninger for overretten ophæves. I procesomkostninger for Høiesteret betaler Kristine A. Vibeto, Konstance Jonassen, Jens Jonassen, Hjalmar Jonassen og Jonas Haatvedt som født verge for sønnen Carl Jonassen en for alle og alle for en til Kristen Olsen Tufte, Magnus Olsen Trufte, Anne Marie Vibeto og Andreas A. Vibeto kr. 200,00.

Av skifterettens decision hitsættes:

Enke Karen Kristensdatter Haatvedt av Hollen avgik ved døden 18 oktober 1910 uten at efterlate sig livsarvinger. Hun hadde under 13 oktober næstfør latt oprette et testamente, der er undertegnet av hende selv. men forfattet og nedskrevet av lensmand Fæhn, som sammen med sin hustru Lulla Fæhn har git testamentet sedvanlig vidnepaategning. I testamentet bestemmes det, at der av avdødes efterlatte midler skal utbetales hendes søsterdatter Kristine Andreasdatter Vibeto og hendes søstersønner Jens Jonassen og Hjalmar Jonassen hver kr. 2.000, samt at den øvrige beholdne formue kontanter og løsøre skal deles likt mellem hendes søsterbørn Konstance Jonassen og Karl Jonassen. - - -

Av brødrene Kristen og Magnus Tufte, avdødes søstersønnør, og avdødes søster Anne Marie Vibeto med mand Andreas A. Vibeto, samtlige som

Side:668

intestatarvinger efter avdøde, er reist tvist om det oprettede testamente. gyldighet. - - -

Sin formening om testamentete ugyldighet grunder vedkommende intestatarvinger først og fremst paa den omstændighet, at der, efter hvad der er fuldt paa det rene, ved testamentets oprettelse i strid med forskrifterne i arvelovens §50 og §51 alene var ett vidne tilstede, nemlig lensmand Fæhn, hvorimot det andet testamentvidne fru Lulla Fæhn var forhindret fra at indfinde sig og derfor bakefter har undertegnet testamentet i sit hjem. Hun har heller ikke senere, saaledes som tanken var, hørt avdøde vedta testamentet.

Skifteretten finder, at den paapekte mangel ved testamentet er av den beskaffenhet, at den maa ha dets ugyldighet tilfølge. Retspraksis har i adskillig utstrækning godkjendt testamenter, ved hvis oprettelse der er gaat feilagtig frem, men det vites ikke, at man har sat sig utover fordringen til, at testationsakten skal overværes av mindst 2 vidner. Det vilde ogsaa efter skifterettens anskuelse føre for vidt at tilstede en saadan avvikelse fra lovens forskrifter. Kfr. uttalelser i høiesteretsdom indtat i Rt-1892-297 flg. - - -

Av overrettens dom hitsættes:

Jeg kommer til samme resultat som skifteretten. - - -

Appellanterne paastaar, at testamentet tiltrods for mangelen av mindst to tilkaldte vidner maa ifølge sikker retspraksis godkjendes, for det første fordi det in casu foreliggende testamente er et korrekt uttryk for avdødes sidste vilje, og for det andet fordi avdøde, da hun underskrev testamentet, var ved fuld sans og samling. Men heri kan appellanterne ikke gives medhold. Jeg antar nemlig, at da her kun et enkelt vidne har været tilstede ved testementets oprettelse, og avdødes godkjendelse av dets indhold heller ikke senere er paahørt av nogen, maa testamentet som av underretten skedd, og hvori jeg maa erklære mig enig, allerede paa grund av de saaledes manglende 2 vidner bli at kuldkaste som stridende mot paabudet i arvelovens §51 og §52, og jeg finder derhos, at det i et hvertfald ogsaa av den grund maa kjendes ugyldig, at appellanterne ikke kan siges at ha fyldestgjort den dem paahvilende bevisbyrde for rigtigbeten av deres ovenfor anførte paastande. - - -

F. C. Prahl. O. P. Olsen.

Ihvorvel jeg subsidiært ogsaa forøvrig kan tiltræde føretvoterendes begrundelse, anser jeg imidlertid principalt den av underretten antagne og jo ogsaa av føretvoterende selv bifaldte ugyldighetsgrund for helt avgjørende, hvorfor jeg under henhold i det hele til underretsdommen voterer for dens stadfæstelse in terminis. - - -

D. Knoph.