Rt-1918-284

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1917-12-20
Publisert:	Rt-1918-284
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 85/2 A s.a.
Parter:	L. Klein (overretssakfører G. Schwabe-Hansen til prøve) mot H. Rubinstein (advokat Chr. L. Jensen).
Forfatter:	Mejdell, Skattebøl, Backer, Fürst, Hambro, Paulsen samt justitiarius Thinn
Lovhenvisninger:	Varemerkeloven (1910) §26, Grunnloven (1814) §97, Firmaloven (1890) §8, Varemerkeloven (1910)

Assessor Mejdell: Ved dom, avsagt ved handelsret i Trondhjem den 5 april 1916, blev i nærværende sak saaledes kjendt

Side:285

for ret: «Indstevnte, Liebe Klein, frakjendes retten til det av hende under 14 september 1912 til Trondhjems handelsregister anmeldte firmanavn «Londonerbasaren, Liebe Klein», og bør under en løpende mulkt til Trondhjems bykasse av kr. 10 for hver dag hun sitter denne dom overhørig, indsende anmeldelse til nævnte handelsregister om forandring av dette navn. Sakens omkostninger ophæves.»

Av Liebe Klein er nævnte dom indanket for Høiesteret, hvor der for hende er nedlagt saadan paastand: «At Trondhjems handelsrets dom underkjendes, at appellantinden frifindes for indstevntes tiltale i denne sak og at hun hos indstevnte tilkjendes procesomkostninger for handelsretten og Høiesteret.»

H. Rubinstein har nedlagt paastand om stadfæstelse av handelsrettens dom og at Liebe Klein tilpligtes at betale ham saksomkostninger for Høiesteret.

Sakens nærmere enkeltheter vil erfares av præmisserne til handelsrettens dom, hvortil jeg skal henvise. Ved Høiesteret er fremlagt endel nye dokumenter, som jeg i den utstrækning jeg finder det paakrævet skal nærmere komme tilbake til.

Som det vil sees, er det fra Rubinsteins side gjort gjældende, at betegnelsen «Londonerbasaren» i hans firmaanmeldelse av 6 mars 1906 er en firmabenævnelse originalt opfundet av ham og som han herfor har krav paa retsbeskyttelse for i kraft av lov av 2 juli 1910 nr. 5 §26.

Denne opfatning kan jeg ikke gi medhold. Jeg maa vistnok gaa ut fra, at det ikke er umulig, at det forholder sig saa, at Rubinstein, da han til handelsregistret opgav som firmanavn «Londonerbasaren, H. Rubinstein», var den første, der brukte denne specielle betegnelse. Det er imidlertid under saken dokumentert, at der i tiden fra 1906 og til 1 januar 1911, da loven av 1910 traadte i kraft, i de forskjellige byer er opstaat en række.forretninger,der bærer dels navnet «Londonerbasaren», «Londoner 15 Ores Basar», «Londonermagasinet», «Londonmagasin», «Londoneflitsalg» osv., likesom efter 1 november 1911 og til 1916 antallet av forretninger med saadan betegnelse yderligere er steget. Gjennem den utvikling, der saaledes er foregaat, finder jeg al grund til at anta, at en betegnelse som «Londonerbasar» maa opfattes som sigtende til forretningens art. I erklæringer, der er dokumentert for Høiesteret, er der uttalt fra forretningsmænd i kortevarebranchen, at saadanne uttryk som Berlin-, London-, Paris-, New York-, Hamburger-basar eller magasin efter gjængs bruk anvendes til betegnelse for forretning, der hovedsagelig en detalj sælger billige masseartikler, særlig kortevarer, til angivelig godt kjøp. Jeg maa videre gjennem producert korrespondanse anse godtgjort, at Liebe Klein helt fra 1907 av har betegnet sin forretning som Londonerbasar, skjønt det først er under 14 september 1912, at hun har firmaregistrert denne betegnelse av forretningen, og jeg finder ogsaa al grund til at anta efter brevveksling, som har fundet sted i sin tid med Rubinsteins forretning, at det ikke har været Rubinstein ubekjendt, at hun saaledes har forholdt sig.

Side:286

Naar saaledes, efter hvad jeg maa gaa ut fra, en betegnelse som Londonerbasar i handel og vandel opfattes som alene sigtende til forretningens branche, kan jeg ikke indse, at den omstændighet, at Rubinstein i sin firmaanmeldelse har angit den forretningsbranche han driver, kan medføre, at han skulde ha erhvervet en eneret fremfor andre forretningsdrivende til i tilknytning til sit personnavn at angi forretningens art. Dette ialfald naar som i nærværende tilfælde Rubinsteins forretning er i Kristiania, mens Liebe Kleins forretning drives paa et fra Kristiania saa fjerntliggende sted som Trondhjem. Under saadanne omstændigheter mener jeg, at det ikke er berettiget at si, at den omstændighet, at her i Kristiania er anmeldt et firma «Londonerbasaren, H. Rubinstein», er egnet til at fremkalde forveksling med en forretning, der i Trondhjem er benævnt «Londonerbasaren, Liebe Klein». At det kan indtræffe - som det under saken er oplyst - at ved feiltagelse av postvæsenet eller jernbanevæsenet eller ved feiladressering fra vedkommende avsendere et brev kommer paa vildspor, kan jeg ikke tillægge nogen betydning. Den slags forvekslinger vil altid kunne indtræffe i forretningslivet

Efter det anførte finder jeg følgelig, at appellantens paastand bør tages tilfølge.

Jeg finder derhos efter omstændigheterne, at H. Rubinstein bør tilsvare processens omkostninger for begge retter.

Konklusion:

Liebe Klein bør for Harry Rubinsteins tiltale i denne sak fri at være. I procesomkostninger for handelsretten og Høiesteret betaler Harry Rubinstein til Liebe Klein kr. 700.

Assessor Skattebøl: I det væsentlige og resultatet enig med førstvoterenda.

Assessor Backer, ekstraordinær assessor: Fürst, assessor Hambro, ekstraordinær assessor, sorenskriver Paulsen samt justitiarius Thinn: Likesaa.

Dom blev avsagt overensstemmende med førstvoterendes konklusion.

Av handelsrettens dom:

Som indehaver av det under 6 mars 1906 til firmaregistret i Kristiania anmeldte firma «Londoner-Bazaren, H. Rubinstein» har Harry Rubinstein saksøkt frøken Liebe Klein, hersteds, i anledning av, at hun den 14 september 1912 har anmeldt til Trondhjems firmaregister, at hun ønsket sit tidligere firmanavn «Liebe Klein» forandret til «Londonerbazaren, Liebe Klein». Citanten mener, at det sidstnævnte navn er egnet til at fremkalde forveksling med hans firmanavn, og har derfor - - - under henvisning til varemerkeloven av 2 juli 1910 §26 nedlagt paastand om, at indstevnte frakjendes retten til det av hende senest anmeldte firmanavn. - - -

Indstevnte gjør gjældende, at hun begyndte sin forretning i 1907, og at hendes bror, H. Klein, dengang besøkte citanten for at knytte forretningsforbindelse for hende. H. Klein nævnte da, at indstevnte agtet at kalde sit foretagende for Londonerbazaren, hvilket navn citanten fandt heldig og ingen indvending gjorde imot. Citanten var indstevntes

Side:287

forretningsforbindelse og leverte varer til hende under dette navn fra 1907 til 1913-14, og indstevnte har paa sin side altid benyttet dette navn fra 1907 av paa sin butik og i sin korrespondanse. Denne benyttelse av navnet som en særskilt betegnelse for virksomheten ved siden av det i 1907 registrerte firmanavn Liebe Klein var fuldt gyldig. Citanten maa efter indstevntes mening ansees for at ha akkviescert ved hendes bruk av betegnelsen. Indstevnte hævder videre, at lovligheten av navnet maa bedømmes ut fra de regler, som gjaldt før loven av 1910, og at denne lov ikke kan tillægges tilbakevirkende kraft. Endelig gjør indstevnte gjældende, at hendes sidst anmeldte firmanavn «Londonerbazaren, Liebe Klein» ikke er egnet til at fremkalde forveksling med citantens firmanavn. - - -

Retten skal bemerke:

Det krav, citanten i nærværende sak gjør gjældende mot indstevnte, bygges paa §26 i lov om varemerker av 2 juli 1910. Denne paragraf bestemmer, at den, som gir sit forretningsforetagende et navn, som er egnet til at fremkalde forveksling med et navn, som en anden retmæssig allerede bruker for sit forretningsforetagende av samme eller lignende slags, kan frakjendes retten hertil. Retten forstaar denne paragraf saaledes, at den ikke indfører nogen regel om prioritetsforholdet mellem forretningsnavner som begge er i bruk før lovens ikrafttræden, men kun omhandler det tilfælde, at enten begge eller ialfald det sidst antagne navn er antat efter lovens ikrafttræden. For dette tilfælde medfører bestemmelsen altsaa, at det ældre navn, som allerede er i retmæssig bruk, blir beskyttet til fordel for sin indehaver under de i loven angivne betingelser.

Hvad nu angaar citantens bruk av navnet «Londoner-Bazaren, H. Rubinstein», er det ved utskrift av Kristiania handelsregister godtgjort, at det anførte navn er registrert den 6 mars 1906. og citanten anfører, at hans forretning i registret altid har været opført under dette navn. - - -

Spørsmaalet vil dernæst bli, om indstevnte paa sin side kan ansees for at ha antat den nævnte betegnelse «Londonerbazaren» først efter varemerkelovens ikrafttræden 1 januar 1911, eller om hun allerede før dette tidspunkt har utøvet en saadan bruk av navnet. At hun derved er kommet i retsbeskyttet stilling til dette. De oplysninger, indstevnte har fremskaffet herom, er i det væsentlige et vidneprov av hendes bror, handelsmand H. Klein, bl.a. gaaende ut paa, at indstevnte likefra 1907, da forretningen startedes, har hat et stort skilt over sin butikdør til gaten med navnet «Londonerbazaren»; der var ogsaa lade i butikken flere plakater, hvorpaa der stod samme navn. Indstevnte har derhos fremlagt 2 fakturaer av 1908, brevkort av samme aar samt 2 jernbaneangivelser fra december 1908 og januar 1909, - de 3 sidste dokumenter utfærdigede av citanten og alle stilet til L. Klein med tilfølelse av ordet Londonerbazar. Hvorvidt indstevnte selv har brukt betegnelsen i sin korrespondanse, er der ikke specielt godtgjort noget om, og citanten har benegtet, at saa har været tilfældet. Retten kan ikke anse de saaledes foreliggende oplysninger for at danne tilstrækkelig bevis for, at indstevnte før januar 1911 har utøvet en saadan bruk av det omtvistede navn, at hun derved har opnaadd ret til beskyttelse for dette. Hertil man der kræves et fyldigere bevis, selvom man ikke vil forlange, at bruken skal strække sig likesaa vidt som den ordinære bruk av et firmanavn (jfr. lov 17 mai 1890 §8). Av de her anførte grunde vil indstevnte heller ikke til beskyttelse for navnet kunne. paaberope sig grundlovens §97. - - -

Side:288

Retten finder, at det ikke mot citantens benegtelse kan siges, at han i 1907 har meddelt noget egentlig samtykke til navnets antagelse. - - -

Med hensyn til spørsmaalet om hvorvidt det av indstevnte anmeldte firmanavn er egnet til at fremkalde forveksling med citantens, skal retten bemerke, at dette antages at burde besvares bekræftende. Det er i denne forbindelse oplyst, at begge forretninger handler med samme slags varer, og hvorvel indstevntes forretning nærmest synes at være en detaljforretning, mens citantens er baade i detalj og engros, er paa den anden side at bemerke, at sidstnævnte forretning, efter hvad der anføres, har kunder baade i Trondhjem og det Trondhjemske og i de nordlige landsdele iøvrig, saaledes at der nok vil kunne opstaa sammenblanding.

Retten kommer efter det anførte til det resultat, at citantens paastand om indstevntes frakjendelse av navnet «Londonerbazaren» maa gives medhold. - - -