Rt-1919-666
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1919-04-30 |
| Publisert: | Rt-1919-666 |
| Stikkord: | Erstatningsrett |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 52/1 B s.a. |
| Parter: | Lægter «Effendi»s rederi og «Dansk Genforsikringsselskab» (advokat Arne Rygh) mot D/S «Bretagne»s rederi ved dets disponent, skibsreder Fred. Olsen (advokat John Nielsen). |
| Forfatter: | Hazeland, Paulsen, Hambro, Fürst, Smith, Schaanning, Mejdell |
| Lovhenvisninger: |
Ekstraordinær assessor Hazeland: Ved dom av Kristiania sjøret, avsagt den 22 november 1917, blev dampskibet «Bretagne»s rederi frifundet for lægter «Effendi»s rederis og Dansk Genforsikringsselskabs tiltale i saken og i omkostninger hos de to sidste in solidum tilkjendt kr. 800.
Side:667
Denne dom er av lægter «Effendi»s rederi og Dansk Genforsikringsselskab paanket til Høiesteret med saadan paastand: «Principalt: At D/S «Bretagne»s rederi tilpliges at betale til lægter «Effendi»s rederi kr. 35.360,62 med lovlige renter fra 4 december 1916, til betaling sker, samt desuten erstatning for tidstap efter skjøn optat paa indstevntes bekostning, likeledes med lovlige renter fra samme tid, - og til Dansk Genforsikringsselskab kr. 18.430,54 med lovlige renter fra 4 december 1919, til betaling sker. - - -
Dampskibet «Bretagne»s rederi har paastaat sjørettens dom stadfæstet og sig tilkjendt saksomkostninger for Høiesteret.
Med hensyn til sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til præmisserne for sjørettens dom.
Jeg kommer til samme resultat som sjøretten og tiltræder i det væsentlige dens begrundelse, som jeg ogsaa finder tilstrækkelig. Omkostningerne for Høiesteret findes appellanterne at maatte tilsvare.
Konklusion:
Sjørettens dom bør ved magt at stande. I procesomkostninger for Høiesteret betaler lægter «Effendi»s rederi og «Dansk Genforsikringsselskab» - en for begge og begge for en - til dampskibet «Bretagne»s rederi kr. 600.
Ekstraordinær assessor Paulsen: Enig med førstvoterende.
Assessorerne Hambro og Fürst, de ekstraordinære assessorer kriminaldommer Smith og skifteforvalter Schaanning og assessor Mejdell: Likesaa.
Dom blev avsagt overensstemmende med førstvoterendes konklusion.
Av sjørettens dom:
Den 10 december 1915 mellem 2 1/2 og 3 formiddag blev lægteren «Effendi», som laa forankret paa Langgrunden ved Horten, paaseilet av dampskibet «Bretagne». Som følge herav sank «Effendi» med en ladning koks, som den hadde ombord, men den er senere tat op igjen. Til erstatning for det tap, som paaseilingen har forvoldt, er nærværende sak anlagt av «Effendi»s rederi og Danske Genforsikringsselskab mot «Bretagne»s rederi. «Effendi»s rederi opgir sit tap til kr. 35.360,62 samt tidstap og Danske Genforsikringsselskab, som var assurandør av fragt og ladning, sit tap til kr. 18.430,54. Saksøkerens paastand gaar ut paa (som for Høiesteret).
Angaaende omstændigheterne ved paaseilingen er oplyst følgende: Det var ved leiligheten mørk nat med klar luft. «Effendi» laa med baugen utover fjorden, antagelig nærmest i retningen S. S. V. Den hadde en ankerlanterne oppe, denne hang i fokkevantet paa styrbords side, omtrent 3 a 4 meter over rækken, litt høiere end midten av fokkevantet. Desuten var der lys i kahytten. «Effendi»s fører siger, at lyset var synlig dels gjennem skylightet og dels gjenn nemlig for at la ankeret falde, naar skibet kom længere ind. Antagelig i en avstand av fra en til to av «Bretagne»s skibslængder, d. e.: fra 230
Side:668
til 460 fot fik man paa «Bretagne» se «Effendi» ret forut. Der blev da straks slaat fuld fart agterover og samtidig git haardt venstre ror og ordre til at la ankeret falde. Men like efter rammet «Bretagne» «Effendi» i agterkant av bagbord fokkerøst, i en vinkel omtrent tvers. Allerede i 5 a 10 minutter før sammenstøtet hadde vagtmanden paa «Effendi» set «Bretagne» komme indover fjorden henimot «Effendi», men han gav ikke «Bretagne» noget signal; efter hvad han har forklart, forstod han nemlig ikke før i det allersidste øieblik at der var nogen fare for kollision, idet han gik ut fra, at man paa «Bretagne» likesaavel saa «Effendi» som han saa «Bretagne» og derfor vilde styre av veien itide.
Ved siden av hvad der saaledes foreligger er der av faktiske omstændigheter paaberopt fra «Bretagne»s side: «Bretagne» gik under farten indover fjorden med fuld fart, indtil det kl. 2 formiddag tvers av Bastøkalven minsket farten til halv; omtrent 5 minutter senere slog det sagte fart; og saa forløp der et par minutter til «Effendi» kom tilsyne, og der som følge derav blev slaat fuld fart agterover m. m. Da «Bretagne» gik med fuld fart, var farten 8 a 8 1/2 mil, i det øieblik der blev slaat sagte fart, var farten antagelig 6 1/2 mil, og i det øieblik der blev slaat fuld fart agterover, antag
Saksøkernes erstatningskrav bygges paa at paaseilingen skyldes forsømmelighet eller uagtsomhet av «Bretagne»s vedkommende; de hævder dels, at der ikke kan være holdt forsvarlig utkik fra «Bretagne», og dels at «Bretagne» gik med for stor fart i det foreliggende farvand.
Fra «Bretagne»s side fremholdes det derimot, at ulykkens aarsak maa søkes i «Effendi»s egen feil. Først og fremst var, sier «Bretagne»s rederi, «Effendi»s tilstedeværelse paa ankerpladsen ikke markert ved forskriftsmæssig lyssignaler, og dernæst burde «Effendi»s vagtmand ikke ha forholdt sig passiv, naar han saa «Bretagne» komme indover fjorden med kurs henimot «Effendi».
Retten finder, at efter hvad der foreligger, maa den skade som er skedd, bli hvor den har rammet. Det er omtvistet om «Effendi» i sin egenskap av lægter kan ansees som et «fartøi» i styringsplakatens forstand og underkastet forskrifterne om lyssignaler i styringsplakaten, og hvis dette spørsmaal besvares med nei, er det et spørsmaal for sig, om «Effendi» har vist den fornødne eller det andet av spørsmaalene behøver at avgjøres. Det krav som er reist i saken, er nemlig ikke et krav i anledning av skade, som er voldt «Bretagne», men alene et krav i anledning av skade som «Bretagne» har
Side:669
voldt. Og gjennemførelsen av dette krav strander alene paa den omstændighet, at der ikke er godtgjort noget mislig forhold fra «Bretagne»s side. Naar «Effendi» laa forankret som skedd, var det i dens egen interesse nødvendig at den varslet om sin tilstedeværelse paa en saadan maate at man med rimelighet kunde forlange, at et skib, som kom seilende, fik øie paa den tidsnok til at styre av veien og forebygge kollision. Men dette har «Effendi» ikke gjort. Saavidt skjønnes, har kahytslyset fra «Effendi» ikke kunnet ha nogen nævneværdig betydning. Som overhodet skikket til at markere tilstedeværelsen av «Effendi» for «Bretagne» under farten indover kan alene ankerlanternen komme i betragtning. Men man maa gaa ut fra at denne efter sin placering paa ulykkestiden let kunde bli uopdaget paa «Bretagne», selv under anvendelse av tilbørlig utkik; paa den plads som den hadde i fokkevantet paa styrbords side, var den nemlig sandsynligvis helt eller for størstedelen skjult bak fokkemasten for et skib, som kom utenfra med «Bretagne»s kurs. Ogsaa under almindelige forhold maatte derfor «Effendi»s lyssignal ansees litet fyldestgjørende. Men dets mangelfuldhet blir i den foreliggende situation endnu mere iøinefaldende derved, at lysene fra land kunde gi anledning til forveksling. I forhold til det her fremhævede er det et mere underordnet moment, at «Effendi»s vagtmand ikke varslet «Bretag
Side:669