Rt-1920-140

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1919-11-14
Publisert:	Rt-1920-140
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 19/2 B s.a.
Parter:	Grosserer P. M. Jensen (advokat E. Corneliussen) mot ekspeditør H. A. Endresen (overretssakfører Lorentz Kvam beskikket).
Forfatter:	Christiansen, Hambro, Bjørn, Bang, Paulsen, Frisak, Scheel
Lovhenvisninger:

Ekstraordinær assessor Christiansen: Med hensyn til denne saks gjenstand og nærmere omstændigheter samt parternes tidligere paastande henviser jeg til præmisserne til Kristiania byrets dom av 15 august 1918, ved hvilken dom saaledes blev kjendt for ret: «Indstevnte, grosserer P. M. Jensen, bør til citanten, ekspeditør Hans A. Endresen, betale erstatning efter uvillige mænds skjøn, optat paa indstevntes bekostning, for den skade paa helbred, som er citanten tilføiet ved det i saken omhandlede takras den 22 januar 1916, herunder tillike indbefattet refusion av havte

Side:141

utgifter til lægebehandling og sykehusophold. Sakens omkostninger ophæves.»

Byrettens dom er av grosserer P. M. Jensen ved stevning til ekspeditør H. A. Endresen paaanket til Høiesteret, hvor parterne har gjentat sine for byretten nedlagte paastande med tillæg av at tilkjendes omkostninger ogsaa for Høiesteret. Indstevnte har ogsaa for Høiesteret hat fri sakførsel.

Jeg er kommet til samme resultat som byretten og tiltræder i det væsentlige byrettens begrundelse. Jeg mener saaledes, at P. M. Jensen har gjort sig skyldig i en til erstatning forpligtende uagtsomhet ved ikke itide at ha sørget for at rydde heromhandlede tak for sne og is under de da herskende forhold. Jeg mener ogsaa, at han ikke har opfyldt sin agtsomhetspligt derved, at han paa denne tid over første etage har hat et utbyg, som har strakt sig over en del av fortauget, idet dette utbyg ikke har vist sig skikket tit og, efter hvad der er oplyst, ikke kunde være skikket til at avverge faren for takras.

Jeg vil saaledes votere for stadfæstelse av byrettens dom og finder ogsaa, at appellanten bør tilsvare omkostningerne for Høiesteret.

Den for indstevnte beskikkede sakfører har utført sit hverv forsvarlig.

Konklusion:

Byrettens dom bør ved magt at stande. I saksomkostninger for Høiesteret betaler grosserer P. M. Jensen til det offentlige kr. 500. Salæret til den beskikkede sakfører, overretssakfører Lorentz Kvam, fastsettes til kr. 500.

Assessor Hambro: Jeg har fundet den foreliggende sak overmaate tvilsom, men finder dog i det væsentlige og resultatet at kunne sluttet mig til førstvoterende.

Assessor Bjørn: I det vesentlige og resultatet enig med førstvoterende.

De ekstraordinære assessorer Bang og Paulsen: Likesaa.

Assessor Frisak: Likesaa. Jeg vil imidlertid tilføie, at jeg har været i adskillig tvil, om ikke den ekstraordinære fare som taket paa appellanten hus frembyr for isras, er blit neutralisert ved det i saken omhandlede utbyg.

Assessor Scheel: Som hr. assessor Frisak.

Dom blev avsagt overensstemmende med førstvoterendes konklusion.

Av byrettens dom:

Den 22 januar 1916 blev ekspeditør Hans A. Endresen, idet han passerte grosserer P. M. Jensens gaard nr. 5 b i Torvgaten paa vei til sit arbeide i grosserer Karl A. Jensens forretning i nr. 7 i samme gate rammet i hodet av en nedfaldende isklump. Han fik brud paa hjerneskallen - - -

Langs hele nr. 5 b's fasade og optagende næsten hele fortaugets bredde var der i anledning av forandringsarbeider paa gaarden anbragt et utbyg med tak over i 2den etages høide. - - -

Henset til de to bygningers takkonstruktion og gjensidige forhold, slik som det fremgaar av de nævnte fotografier, maa det ved de foran gjengivne

Side:142

vidneprov ansees tilstrækkelig godtgjort, at takraset hitrørte fra indstevntes hus. - - -

Det er paa det rene, at der i december maaned 1915 hadde været betydelige snefald og sterk kulde. Januar 1916 begyndte med mildveir. I flere uker før den 22 januar var der ikke fjernet sne eller is fra taket paa indstevntes hus. Det er oplyst, at han pleier at la saadant arbeide foreta, og det er mulig, at han før den 3 januar hadde anmodet vedkommende blikkenslager om at besørge det, men det er in confesso, at det først blev utført den 25 januar. Videre er forholdet det, at der i loftsetagen i indstevntes hus er indredet atelier med glasvinduer i omtrent takets halve utstrækning mot gaten. En notorisk følge herav er, at sneen paa taket selv i frostveir lettelig vil smelte og danne istapper og issvul. - - -

Den her fremhævede omstændighet i forbindelse med, at der ikke var anbragt snefangere paa taket, formenes at indebære en mere nærliggende og paaregnelige fare for takras end tilfældet er ved huser i almindelighet og skulde derfor opfordre til skjærpet tilsyn og sikkerhetsforanstaltninger. Herimot kan det ikke komme i betragtning, at det forannævnte utbyg kunde antas i nogen grad at avbøte et takras.

Man finder ogsaa, at der maa gis citanten medhold i, at der er grund til at stille strenge krav til huseierne i en saa utpræget færdselsaare som Torvgaten med hensyn til at dra omsorg for det trafikerende publikums sikkerhet.

Men indstevnte maa efter de foreliggende oplysninger i saken siges gjennem længere tid at ha lat det skorte paa at føre det tilsyn med sneforholdene paa taket og træffe de sikkerhetsforanstaltninger, som de særegne forhold ved gaarden tilsagde, og som under de herskende nedbørs- og temperaturforhold med rimelighet kunde ventes iagttat.

Det citanten overgaaede ulykkestilfælde maa antages ikke at ville være indtruffet om tilbørlig agtsomhet hadde været utvist fra indstevntes side. Det er da rimeligere at følgen herav bæres av denne end av citanten, hvem ingen uforsigtighet er at lægge tillast.

Efter det resultat, hvortil man saaledes kommer, er det ufornødent at drøfte, hvor langt der kunde være tale om at utstrække ansvaret for helt hændelig skade paa dette omraade. Kun skal bemerkes, at der ikke er nogen parallel mellem risiko ved farlig bedrift eller anlæg, og det at ha et hus ved en befærdet bygate, hvilket sidste i og for sig ikke er skikket til at medføre fare for andre. - - - Hjelm-Hansen.

- - - I en saa befærdet gate som Torvgaten, hvor fotgjængerne er nødt til mest mulig at holde sig paa fortauget, maa det være huseierens plikt for at forebygge denslags ulykker, at føre et jevnlig og ordentlig tilsyn med taket og det specielt ved veirforandnnger, hvor is let kan danne sig eller sneras befrygtes. Publikum har ret til at forlange dette, hvorved man som regel under almindelige omstændigheter vil være sikker, og kan indstevnte ikke bevise, at han har opfyldt denne sin pligt og gjort hvad der med rimelighet kan forlanges, maa han bli ansvarlig. Men et saadant bevis har indstevnte ikke ført. Om takets tilstand og hvad der er oplyst at være gjort, henviser jeg til, hvad førstvoterende har anført, men dermed kan indstevnte ikke siges at ha opfyldt sin pligt. - - - Otto Wærness.

Jeg er enig med de foregaaende voterende, idet jeg ogsaa finder nogen støtte i den betragtning, som ligger til grund for dom i Rt-1901-481. Siewers.