Rt-1921-61

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1920-10-23
Publisert:	Rt-1921-61
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 12/2 B s.a.
Parter:	Oscar Biong (advokat Ludvig Nøstdal) mot Holter & Borgen (advokat Erling Fyhn).
Forfatter:	Hambro, Feragen, Bang, Bjørn, Lie, Gabrielsen, Scheel
Lovhenvisninger:

Assessor Hambro: I nærværende sak blev der av Kristiania byret under 18 juni 1918 avsagt saadan dom: «Indstevnte Holter & Borgen bør til saksøkeren garver Oscar Biong betale erstatning efter skjøn av uvillige mænd optat paa indstevntes bekostning for den skade som maatte være saksøkeren paaført ved undladt levering av 5 fat Mimosa efter den i saken omhandlede slutseddel av 26 september 1914 med 4 av hundrede aarlig i renter av skjønsbeløpet fra 27 januar 1916 indtil betaling sker, men forøvrig bør indstevnte for saksøkerens tiltale i denne sak for tiden fri at være. Sakens omkostninger ophæves.»

Dommen er avsagt under dissens, idet en av de voterende stemte for saadan konklusion: «Holter & Borgen bør til garver Biong betale erstatning efter skjøn optat paa Holter & Borgens bekostning for skade som maatte være paaført Biong derved, at 45 fat Quebracho efter kontrakt av 7 februar 1914 og 5 fat Mimosa efter kontrakt av 26 september 1914 ikke blev levert inden utløpet av de i kontrakterne satte frister, henholdsvis et aar fra 7 februar 1914 og 6 maaneder fra 26 september 1914, med 4 av hundrede i aarlig rente av skjønsbeløpet fra 27 januar 1916 til betaling sker. Sakens omkostninger ophæves.»

Byrettens dom er av begge parter indanket til Høiesteret, av Oscar Bing med saadan paastand: «At Holter & Borgen tilpligtes at betale erstatning efter skjøn paa Holter & Borgens bekostning for skade paaført Biong ved undladelse av at levere 45 fat Quebracho og 5 fat Mimosa med renter og omkostninger for begge retter,» - og av Holter & Borgen som kontraappellanter med saadan paastand: «1. At byrettens dom ophæves. 2. At kontraappellanterne Holter & Borgen frifindes for hovedappellanten garver Biongs tiltale. 3. At kontraappellanterne hos hovedappellanten tilkjendes saksomkostninger for begge retter.»

Med hensyn til sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henviser jeg til den paaankede byretsdoms præmisser.

Som nye oplysninger for Høiesteret er der fremlagt et i tiden 27 november 1919 til 27 april 1920 avholdt tingsvidne ved Kristiania byret, hvorunder bl.a. som vidner er avhørt de tidligere

Side:62

avhørte vidner John Bror Johnsen og kontorchef Dietrichson samt garversvend Næss, hvilke har forklart sig nærmere om forskjellige av de under saken omhandlede faktiske omstændigheter. Derhos er der fremlagt endel korrespondance melem Holter & Borgen og deres ekstraktfirma i England i tiden fra 5 august 1914 til 1 juli 1915.

Jeg er kommet til et andet resultat end saavel byrettens minoritet som dens flertal, idet jeg vil votere for, at Holters & Borgen helt frifindes for Oscar Biongs tiltale i saken.

Denne foranledigedes oprindelig ved, at Holter & Borgen efter krigens utbrudd i de første dage av august 1914 negtet at levere mere paa den mellem partene indgaatte kontrakt av 27 februar 1914, hvorpaa der allerede var levert 55 fat, saa at negtelsen omfattet de resterende 45 fat, som efter denne kontrakts ordlyd skulde leveres inden utgangen av 1914. Det er paa det rene, at Biong fra begyndelsen av ikke godtok denne negtelse, men gjentagne ganger krævet levering efter kontrakten muntlig pr. telefon, saaledes som der i disse forhold almindelig har været gaat frem mellem Holter & Borgen og hans forskjellige garverkunder. Hvorvidt denne negtelse av at levere fra Holter & Borgens side rettelig er at opfatte som en definitiv annullation av den nævnte kontrakt for de resterende 45 fats vedkommende, eller om den var ment som en suspension av kontrakten, saaledes at resten skulde bli levert efter krigens ophør, er ikke paa det rene mellem partene, idet Biong mener, at Holter & Borgen skulde ha git et saadant tilsagn om senere levering. Det kan efter min mening ogsaa fremstille sig som temmelig tvilsomt, hvad man i saa henseende retteligst bør gaa ut fra; denne forskjel spiller efter min betragtning av saken ikke nogen avgjørende rolle. Det er nemlig paa det rene, at partene m.fl. traf hverandre i Handelsstandens forening engang i september 1914, og ved denne leilighet, da ogsaa en repræsentant for Holter & Borgens engelske ekstraktleverandør var tilstede, blev der frembudt Biong til salg Quebracho for en forholdsvis litet forhøiet pris i forhold til kontrakten av 27 februar, som Biong ved leiligheten hadde forlangt opfyldt. Saadant kjøp vilde imidlertid Biong ikke dengang indlate sig paa, men fastholdt, at han hadde berettiget krav paa at faa restkvantumet efter kontrakten av 27 februar levert paa dennes betingelser; men herpaa vil de Holter & Borgen ikke indlate sig. Det viser sig imidlertid at Biong den 26 september 1914 allikevel kjøpte et parti ekstrakt av Holter & Borgen for en pris av kr. 24 pr. 100 kg. mot kr. 22 efter den tidligere kontrakt. Og han har ogsaa senere ved en kontrakt av 18 november 1914 kjøpt ekstrakt til en endog høiere pris, nemlig kr. 25.50 pr. 100 kg. av Holter & Borgen. Jeg forstaar ikke rettere, at der i denne optræden fra Biongs side maa sees en godtagelse av Holter & Borgens negtelse av at opfylde kontrakten av 27 februar. Han hadde fra det foregaaende møte i Handelsstandens forening fuld rede paa, at Holter & Borgen ikke vilde levere paa denne gamle kontrakt. Og naar han nu i gjerningen opgav sit krav paa at faa levert efter denne og indgik paa at kjøpe ekstraktene efter den forhøiede pris, maatte det, saavidt jeg skjønner, staa klart for ham, at en saadan kontrakt som den av 26 september

Side:63

1914 vilde han ikke ha kunnet indgaa med Holter & Borgen, naar han samtidig dermed skulde ha sit kort før fremsatte krav paa opfyldelse av den første kontrakt i behold. Naar det fra Biongs side har været anført, at han var i saadan nød paa ekstrakter og derfor likefrem var tvungen eller nødt til at anskaffe saadanne paa en hvilkensomhelst maate, saa mener jeg, at dette langtfra bestyrkes av kontrakten av 26 september. Efter denne betinget han sig bare 5 fat Mimosa for promt levering, mens den for hans bedrift vigtigste ekstrakt, nemlig Quebracho skulde leveres sukcessivt inden 6 maaneder, intet herav for promt skibning. Naar det derhos tages i betragtning, at Biong forholdt sig ganske taus angaaende sit under denne sak fremsatte erstatningskrav like til henimot slutningen av aaret 1915, saa mener jeg, at han gjennem sin egen optræden her tilstrækkelig klart har lagt for dagen, at han i ethvert tilfælde har opgit et saadant krav ved at ha godkjendt den fra Holter & Borgens side i heromhandlede forhold utviste optræden.

Det blir da likegyldig for mig at avgjøre, enten der fra Holter & Borgens side in casu forelaa en definitiv annullation eller blot en suspension av deres forpligtelse efter kontrakten av 27 februar.

Jeg har her alene omhandlet erstatningskravet for de 45 fat. Quebracho, som resterte paa nysnævnte kontrakt. Der er imidlertid under saken ogsaa spørsmaal om erstatning for undladt levering av 5 av de i kontrakten av 26 september omhandlede 10 fat Mimosa. Herom skal jeg alene bemerke, at disse efter kontrakten skulde leveres sukcessivt inden 6 maaneder, hvilket efter den almindelige i dette forhold raadende skik og bruk vil si efter rekvisition fra Biong. Men det er ikke mot Holter & Borgens benegtelse fra Biongs side godtgjort, at saadan rekvisition fra ham er fremkommet inden den tid, da enhver skibning av garverekstrakter fra England præceptorisk blev forbudt. Dette er efter min mening tilstrækkelig til at hitføre Holter & Borgens frifindelse.

Angaaende procesomkostningerne antar jeg, at disse bør hæves for byretten, mens jeg mener at Biong maa erstatte Holter & Borgen omkostningerne for Høiesteret.

Konklusion:

Holter & Borgen, bør for Oscar Biongs tiltale i denne sak fri at være. Processens omkostninger for byretten ophæves. I procesomkostninger for Høiesteret betaler Oscar Biong til Holter & Borgen kr. 1.200.

Assessor Feragen: I det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.

Ekstaordinær assessor Bang, assessor Bjørn, de ekstraordinære assessor Lie og sorenskriver Gabrielsen og assessor Scheel: Likesaa.