Hopp til innhold

Rt-1921-690

Fra Rettspraksis


Instans: Høyesterett - Dom
Dato: 1921-07-29
Publisert: Rt-1921-690
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang: L.nr. 67/1 B s.a.
Parter: D/S A/S Hjeltefjord (advokat Ole Røed) mot Behrens &; Co. (advokat H. J. Blom) og Behrens &; Co. (advokat H. J. Blom) mot Helmer Staubo &; Co. (advokat Ole Røed).
Forfatter: Bjørn, Schie, Hazeland, Rivertz, Qvigstad, Gabrielsen, Hambro
Lovhenvisninger:


Assessor Bjørn: Ved Kristiania sjørets dom av 13 juni 1919 blev i nærværende sak saaledes kjendt for ret: «D/S A/S «Hjeltefjord» ved disponenten firma Helmer Staubo &; Co. bør til Behrens &; Co. inden 3 dage efter dommens forkyndelse under adfærd efter loven betale GBP 961-17-6 enten i denne myntsort eller i norsk mynt efter kurs paa betalingsdagen med 4 pct. i aarlig rente derav fra 24 august 1918, indtil betaling sker. Helmer Staubo &; Co. bør for Behrens &; Co.s tiltale i denne sak fri at være. Sakens omkostninger ophæves.»

Dommen er avsagt under dissens, forsaavidt som et av rettens sjøkyndige medlemmer voterte for frifindelse ogsaa for D/S A/S «Hjeltefjord». Dette selskap har for sit vedkommende paaanket sjørettens dom til Høiesteret ved stevning av 14 august 1919. Paa den anden side har Behrens &; Co. i henhold til erhvervet appelbevilling ved stevning av 23 august 1920 paaanket sjørettens dom, forsaavidt Helmer Staubo &; Co. ved samme er frifundet. Ved bevilling av 13 september 1920 er det tilladt, at de to nævnte saker maa bli behandlet og paadømt under ét.

Av D/S A/S «Hjeltefjord» er nedlagt saadan paastand: «Principalt: At D/S A/S «Hjeltefjord» og Helmer Staubo &; Co. frifindes for Behrens &; Co.s tiltale. Subsidiært: At sjørettens dom stadfæstes, dog saaledes at det Behrens &; Co. hos D/S A/S «Hjeltefjord» tilkjendte beløp fastsættes til kr. 9.815,92. I begge tilfælder: At Behrens &; Co. tilpligtes at betale D/S A/S «Hjeltefjord» processens omkostninger for begge retter og firmaet Helmer Staubo &; Co. processens omkostninger for Høiesteret.»

Behrens &; Co. har paastaat: «Principalt: 1. At D/S A/S «Hjeltefjord» og Helmer Staubo &; Co. tilpligtes in solidum at betale til Behrens &; Co. GBP 654-12-11 enten i denne myntsort eller i norsk mynt efter kurs paa betalingsdagen med 4 pct. aarlig rente fra 24 august 1918. 2. At Helmer Staubo &; Co. tilpligtes at betale procesomkostninger for sjøretten og at D/S A/S «Hjeltefjord» og Helmer Staubo &; Co. tilpligtes in solidum at betale procesomkostninger for Høiesteret. Subsidiært: At sjørettens dom stadfæstes for GBP 654-12-11 enten i denne myntsort eller i norsk mynt efter kurs paa betalingsdagen med 4 pct. aarlig rente fra 24 august 1918, og at D/S A/S «Hjeltefjord» tilpligtes at betale Behrens &; Co. procesomkostninger for Høiesteret.»

Side:691

Angaaende sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henviser jeg til sjørettens domsgrunde. Av en for Høiesteret dokumentert korrespondance mellem parternes advokater efter dommens avsigelse fremgaar, at der nu hersker enighet mellem parterne om at det beløp i pund sterling, som Behrens &; Co. mener at ha krav paa, rettelig beregnet utgjør GBP 654-12-11, til hvilket beløp Behrens &; Co., som det vil sees, nu har begrænset sin paastand.

Med hensyn til forholdet mellem Behrens &; Co. og D/S A/S «Hjeltefjord» kommer jeg til samme resultat som sjøretten og tiltræder i alt væsentlig den begrundelse, som herfor er git av sjørettens flertal. Efter sakens oplysninger kan jeg ikke finde det tvilsomt, at rederiet maatte være fuldt opmerksom paa, at der efter certepartiet av 27 april 1916, som paa rederiets vegne var undertegnet av Behrens &; Co. ved Clarkson &; Co., tilkom hver av disse kommission av fragtbeløpet - for Behrens &; Co.s vedkommende efter gjældende koutume 11/4 pct. av dette. Jeg maa videre gaa ut fra, at rederiet var uberettiget til som skedd ved avslutningen av det saakaldte nye certeparti med de samme befragtere at trykke Behrens &; Co. ut til fordel for mæglerfirmaet Staubo &; Søn. I det forannævnte certepartis §30 er bestemt, at «en provision paa 5 pct. blir at erlægges av betalt og optjent fragt under dette certeparti samt mulig fortsættelse av samme, at betale til H. Clarkson &; Co.» Det certeparti, som ved Staubo &; Søns medvirkning under 21 mai 1917 blev avsluttet med de samme befragtere, nemlig Furness Withy. &; Co. Ltd. ved Clarkson &; Co., er nemlig efter de foreliggende oplysninger, saavidt jeg kan se, en likefrem og umiddelbar fortsættelse av certepartiet av 27 april 1916. De forandrede vilkaar, hvorpaa det sidstnævnte certeparti er avsluttet, er av underordnet betydning i forhold til de vilkaar, som uforandret er optat deri fra det forrige. At fragtbeløpet er noget forhøiet, er alene en følge av den paa dette omraade forandrede konjunktur paa verdensmarkedet og overstiger, saavidt jeg kan se, ikke væsentlig, hvad Behrens &; Co. allerede i skrivelse av 17 mars 1917 mente at kunne tilby rederiet ved fortsat befragtning efter det da endnu løpende certeparti. Heller ikke antages den noget forandrede avtale mellem reder og befragter angaaende krigsassurance at kunne tillægges nogen betydning, og endnu mindre den saakaldte rekvisitionsklausul, som er ny i det sidste certeparti. I alle øvrige henseender er de to certepartier overensstemmende, og det bestemmes i det sidste uttrykkelig, at befragtningen efter dette skal begynde at løpe fra utløpet av det dagjældende certeparti, nemlig den 3 juni 1917, selv om skibet da er i sjøen. Jeg mener, at denne sidste bestemmelse maa utelukke enhver tvil om, at det sidste certeparti er en fortsættelse av det første, idet en uttrykkelig bestemmelse om, hvor skibet skulde overtages, i andet fald vilde ha været uomgjængelig nødvendig, jfr. bestemmelsen i certepartiet av 27 april 1916 om, av skibet skulde leveres til en bestemt tid i Rotterdam. Men hvis man efter dette maa gaa ut fra, at det senere utfærdigede certeparti er en fortsættelse av det første, maa rederiets forpligtelse til at betale kommission bl.a. til de mæglere, som ifølge det første certeparti dertil var berettiget, være utvilsom, idet det nye rederi for «Hjeltefjord» hadde overtat skibet med de det efter certepartiet paahvilende

Side:692

rettigheter og forpligtelser. Jeg kan heller ikke se rettere, end at rederiet har gaat ut fra, at hvis der her forelaa en saadan fortsættelse av det tidligere certeparti, var det ogsaa paa det rene med sin forpligtelse i saa henseende. Av den korrespondance, som er dokumentert - først mellem rederiet ved dets disponenter Helmer Staubo &; Co. direkte til Clarkson &; Co. og senere mellem det av rederiet antagne nye mæglerfirma Staubo &; Søn og det engelske firma - fremgaar det ogsaa efter min mening til evidents, at det har været hensigten at undgaa følgerne av bestemmelsen om provision ogsaa i tilfælde av certepartiets fortsættelse ved at gi forholdet utseende av, at der nu sluttedes et nyt certeparti, hvorved enhver forpligtelse for rederiet i denne henseende efter det gamle certeparti skulde være bortfaldt. Dette fremgaar, mener jeg, bl.a. av Staubo &; Søns telegram av 19 mai 1917, hvori det efter avsluttet forhandling angaaende befragtningsvilkaarene siges: «Hjeltefjord bekræftes, men maa betragtes som nyt certeparti at bli utstedt gjennem os,» - samt av Clarkson &; Co.s svar herpaa av 21 s.m., hvori det heter: «Alt iorden, istedetfor fortsættelse har arrangert utstedt nyt certeparti.» Særlig naar dette sees paa bakgrund av Clarkson &; Co.s telegram til samme mægler firma av 17 s.m., hvori det heter: «Furness siger, hvis De Ønsker leien at regnes fra 3 juni, maa det være fortsættelse av nuværende certeparti, under hvilket baaten ved den tid vil seile.» Jeg kan ikke se andet, end at der herved fra Helmer Staubo &; Co.s side i det hele er begaat et retsbrud likeoverfor Behrens &; Co., som de har søkt at sætte utenfor ved at trække ind en ny mægler, cg for hvem de har søkt at stænge adgangen til at gjøre sin ret gjældende ved at ordne sig med et saakaldet nyt certeparti, uagtet dette i realiteten er en fortsættelse av det gamle. Jeg mener, at Helmer Staubo &; Co. ved denne sin optræden har gjort sig personlig medansvarlig likeoverfor Behrens &; Co., og at de med rette av dette firma er saksøkt in solidum med rederiet. Jeg antar ikke, at de forsaavidt kan søke frifindelse i en paastand om, at de alene har handlet paa rederiets vegne og for dets interesse, da jeg ikke kan anta, at rederiet som saadant hadde nogen interesse av det skeede ombytte av mæglere, eller at der fingertes et nyt certeparti, som i virkeligheten var en gjentagelse av det gamle og ialfald ikke bød rederiet større fordele, end at det maa antages at kunne ha opnaaet gjennem det tidligere benyttede mæglerfirma Behrens &; Co.

Med hensyn til omfanget av det ansvar, som rederiet og disponenten ved sit forhold har paadrat sig overfor Behrens &; Co., er det som allerede nævnt nu paa det rene, at dette utgjør GBP 654-12-11. Derimot er der, som det vil sees av paastandene, tvist om, hvorvidt Behrens &; Co. har krav paa dom for dette beløp at betale efter kurs paa betalingsdagen, som Behrens &; Co. paastaar, eller om de maa finde sig i at motta beløpet omregnet til norske kroner efter den kurs, som gjaldt, da de vedkommende fragtrater blev indbetalt til Clarkson &; Co. og av dette firma overført til rederiets kredit i Norge. Det er vistnok saa, at naar nogen har et ubetinget krav paa betaling av et beløp i fremmed mynt, er det den gjældende regel, at han faar dom for dette beløp i den paagjældende fremmede myntsort eller i norske penge efter kurs paa

Side:693

betalingsdagen. Jeg antar dog ikke, at denne regel kan opstilles som ufravigelig uten ethvert hensyn til særegne omstændigheter, som i det givne tilfælde kan foreligge. I denne retning gaar ogsaa en uttalelse, som er tiltraadt av Høiesterets flertal under voteringen i den i Rt-1918-743 refererte sak: Blumstein &; Rosowsky mot Nitedals Tændstikfabrik. Her uttaler andenvoterende, hvis votum blev tiltraadt av Høiesterets flertal og saaledes blev dom: «Det almindelige er vistnok, at i saker, hvor den ene part dømmes til at betale et beløp i fremmed myntsort, blir der aapnet ham adgang til at avgjøre betalingen ved at erlægge beløpet i norske penger efter kurs paa betalingstiden. Hvorvidt denne regel i alle tilfælde vil ansees for rigtig, kan vistnok være meget tvilsomt; men der er, saavidt jeg har forstaat, ikke i nærværende sak fremholdt nogen særegen omstændighet, som skulde gjøre det rigtig at avvike fra den almindelige regel.» I nærværende sak mener jeg, at saadanne særegne omstændigheter foreligger. Det forholder sig vistnok saa, at fragten ifølge certepartiet skulde betales i pund sterling i London, og at ifølge den forannævnte post 30 i certepartiet provisionen skulde erlægges av betalt og optjent fragt under dette certeparti o.s.v., og det fremgaar av sakens dokumenter, at fragtbeløpene maanedlig er indbetalt til Clarkson &; Co. i pund. Det sees imidlertid ogsaa, at Clarkson &; Co. efterhvert har overført de mottagne fragtbeløp til rederiets kredit i norsk bank, omsat til norske kroner efter dagens kurs. Naar der nu som her er spørsmaal om opgjør mellem to norske forretningsfirmaer, Behrens &; Co. i Bergen paa den ene side og «Hjeltefjord»s rederi og disponenter i Kristiania paa den anden side, synes det at være den rimelige løsning, at den Behrens &; Co. tilkommende provision beregnes av de til rederiet indgaaede kronebeløp, hvormed den stipulerte fragt er blit dækket. Denne betragtning vilde maaske ikke findes avgjørende, dersom man maatte gaa ut fra, at Behrens &; Co. derved ikke fik erstattet det dem ved motpartens forhold paaførte tap. Jeg maa imidlertid gaa ut fra, at de ved den antydede opgjørsmaate faar dækket alt, hvad de har krav paa at se erstattet. Der findes i saken ingen antydning til, og det er heller ikke fra Behrens &; Co.s side paastaat, at de var bestemt paa og hadde truffet forføining sigtende til at anbringe de pund sterling, som deres provision utgjorde, efterhaanden som denne forfaldt, i engelske banker eller værdier. Det viser sig tvertimot, at de, saalænge det oprindelige certeparti eksisterte, fra Clarkson &; Co. fik sin provision remittert til Norge.

Jeg finder efter dette i dette punkt at maatte gi rederiet og dets disponenter medhold og vil saaledes votere for, at de alene tilpligtes at betale kr. 9.815,92, som er det beløp i kroner, hvortil pund-beløpet GBP 654-12-11 andrar efter en gjennemsnitlig kurs for indbetalingsterminerne av omtrent 15 kroner pr. pund sterling - ifølge opgave fra Staubo &; Co. som ikke er benegtet.

Jeg antar, at rederiet og disponenterne efter dette resultat maa ilægges omkostningerne for Høiesteret in solidum og Helmer Staubo &; Co. for sjøretten alene overensstemmende med de indstevntes paastand, idet disse ikke har kontraappellert i hovedsøksmaalet.

Side:694

Konklusion:

Dskibsaktieselskapet «Hjeltefjord» og Helmer Staubo &; Co. bør - en for begge og begge for en - til Behrens &; Co. befale kr. 9.815,92 med 4 av hundrede i aarlig rente derav fra 24 august 1918, indtil betaling sker. I procesomkostninger for sjøretten betaler Helmer Staubo &; Co. til Behrens &; Co. kr. 300 og for Høiesteret sammen med Dskibsaktieselskapet «Hjeltefjord» - en for begge og begge for en - kr. 1.200.

Ekstraordinær assessor Schie: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende.

Ekstraordinær assessor Hazeland, assessor Rivertz, de ekstraordinære assessorer overretsassessor Qvigstad og sorenskriver Gabrielsen og assessor Hambro: Likesaa.

Dom blev avsagt overensstemmende med førstvoterendes konklusion.

Av sjørettens dom:

Ved certeparti av 27 april 1916 blev D/S «Hjeltefjord» av Wilhelm Jebsen bortfragtet for 12 maaneder til Furness Withy &; Co., London. Fragtslutningen blev formidlet ved mæglerfirmaet Behrens &; Co. i Bergen gjennem mæglerfirmaet Clarkson &; Co. i London, og certepartiet blev paa rederens vegne undertegntet «By Telegrafic authority from Messrs Behrens &; Co. H. Clarkson &; Co.» Certepartiets post 30 er saalydende: «A Commission of five per cent on the thire paid an earned under this Charter and on any cantinuation is payable to: H. Clarkson &; Co.» Av disse 5 pct. skulde efter hvad der er oplyst Furness Withy ha 2 1/2 pct. og Clarkson &; Co. samt Behrens &; Co. 11/4 pct. hver. Efter Behrens &; Co.s ønske blev fordelingen av provisionen ikke specificert i certepartiet.

«Hjeltefjord» solgtes i løpet av certepartiet flere gange. Behrens &; Co. erholdt hele tiden sin provisionsandel hos Clarkson &; Co. Tilslut overgik skibet til D/S A/S Hjeltefjord og blev disponert av firmaet Helmer Staubo &; Co. til hvem Behrens &; Co. henvendte sig i mars 1917 med forslag om fortsættelse av certepartiet, hvortil Staubo &; Co. svarte at det for øieblikket ikke ønsket at opta forhandlinger herom. I begyndelsen av mai gjorde Behrens &; Co. paany henvendelse til Staubo &; Co., men fik til svar, at «baaten for tiden arbeides andetsteds.» Den 23 mai fik Behrens &; Co. efter ny henvendelse telegrafisk meddelelse om, at skibet var befragtet for et nyt certeparti, i hvilken anledning firmaet forbeholdt 11/4 pct. kommission i henhold til det tidligere certeparti post 30. - - -

Det nye certeparti der er datert 21 mai 1917, kom istand efter forhandlinger mellem mæglerfirmaet Staubo &; Søn A/S og Clarkson &; Co. Ifølge dets tekst er det sluttet mellem Staubo &; Søn for eierne av «Hjeltefjord» og Furness Withy &; Co. Paa rederiets vegne er det undertegnet: «By telegraphic authority from Messrs Staubo &; Søn H. Clarkson &; Co. as agents.» Det gjaldt for 6 mdr. fra 3 juni 1917 at regne. Betingelserne er praktisk talt de samme som i det forrige certeparti, saaledes er det i post 30 forbeholdt Clarkson 5 pct. kommission. Det er oplyst, at herav har Staubo &; Søn faat 11/4 pct. gjennem Clarkson &; Co.

Efter min mening maa det nye certeparti, der paa omtrent uforandrede betingelser skulde løpe fra 3 juni 1917 «Wether at sea» se telegram av 15 april 1917 - ansees som en kontinuation av det tidligere.

Side:695

Clarkson &; Co. sees ogsaa at ha været paa det rene med at der i realiteten forelaa en kontinuation, idet firmaet alene efter speciel anmodning fra Staubo &; Søn «arrangerte» med nyt certeparti (se telegrammer av 17, 19 og 21 mai 1917). At skibet i mellemtiden hadde skiftet eiere antages i denne henseende at være uten betydning, idet skibet solgtes med paahefte av løpende certeparti og de deri indeholdte forpligtelser. Denne omstændighet antages da heller ikke at ophæve mæglerens ret til kommission i henhold til post 30. Behrens &; Co. hadde faat utbetalt sin kommission under det hele første certeparti trods skiftende redere. - Heller ikke antages det at ophæve mæglerens ret, om det nye certeparti, som av de indstevnte hævdet, var en «tvangsslutning». Tvertimot kan det sies at der i saa fald var desto mindre behov for en ny mæglers medvirkning.

De indstevnte indvender videre, at kommissionsklausulen kun nævner Clarkson &; Co. og følgelig ikke skaper nogen ret for Behrens &; Co. uanset en avtale melem dette firma og Clarkson &; Co.

Heller ikke heri kan jeg være enig. Av certepartiets underskrift fremgaar, at det var formidlet ved Behrens, &; Co., og rederiet kan ikke forutsættes at ha været uten forstaaelse av, at dette firma overensstemmende med koutyme skulde ha andel i kommissionen. Staubo &; Søn er nævnt paa samme maate i det nye certeparti og har faat ha pct. i kommission. Det kan heller ikke siges at Clarkson &; Co. har git avkald paa Behrens &; Co.s andel. Sin egen andel har Clarkson &; Co. beholdt, og andet vedkommer ikke dette firma uanset lydelsen av certepartiets post 30.

Efter dette mener jeg, at rederiet maa tilsvare den paastaaede kommission. Derimot er jeg enig med de indstevnte i at disponentfirmaet, der alene har optraadt paa rederiets vegne, ikke kan ansees personlig ansvarlig. Der er i og for sig ikke begaat noget retsbrud overfor citantskapet ved benyttelsen av en anden mægler, naar blot citantskapet allikevel faar sin kommission og det er rederiet som skylder denne. Indstevnte nr. 2 blir saaledes at frifinde. - - -

Konklusion:

D/S A/S Hjeltefjord ved disponenten firma Helmer Staubo &; Co. bør til Behrens &; Co. inden 3 dage efter dommens forkyndelse under adfærd efter loven betale GBP 961-17-6 - ni hundrede og en ogseksti pund sterling sytten shilling og seks pence - enten i denne myntsort eller i norsk mynt efter kurs paa betalingsdagen, med 4 - fire - av hundrede i aarlig rente derav fra 24 august 1918 indtil betaling sker.

Helmer Staubo &; Co. bør for Behrens &; Co.s tiltale i denne sak fri at være.

Sakens omkostninger ophæves. W. O. Winsnes. W. P. Lorentzen.

Votum:

Jeg er av en anden opfatning end formanden og første voterende, og maa gi indstevnte medhold i at det ikke dreier sig om en kontinuation av det gamle certeparti, da de nye redere har gjort Clarkson &; Co. paa forhaand opmerksom herpaa, og disse i henhold hertil erklært sig enig, og utfærdiget et nyt certeparti mellem D/S A/S «Hjeltefjord» og Furness Withy &; Co. Ltd.

Min mening er derfor at citanten maa holde sig til Clarkson &; Co. om han finder sig berettiget til nogen kommission saa meget mere som citanten ikke er nævnt i certepartiets §30. Thor Helliesen.