Rt-1922-308

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1922-02-28
Publisert:	Rt-1922-308
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 51/1 s.a.
Parter:	Norsk Elektrothermisk A/S (advokat Corneliussen) mot A/S Per Kure, Norsk Motor- og Dynamofabrik (overretssakfører Arnold Schibbye til prøve).
Forfatter:	Breien, Johan Rivertz, Thinn, Hambro, Soldan, Backer
Lovhenvisninger:	Kjøpsloven (1907) §21, §1, §4

Ekstraordinær assessor Breien: Ved Kristiania handelsrets dom av 8 februar 1921 blev saaledes kjendt for ret: «A/S Per Kure, Norsk Motor- og Dynamofabrik, bør for Norsk Elektrothermisk A/S's tiltale i hovedsøksmaalet fri at være. Norsk Elektrothermisk A/S bør til A/S Per Kure, Norsk Motor- og Dynamofabrik betale erstatning efter lovlig skjøn, optat paa Norsk Elektrothermisk's bekostning, for det tap, A/S Per Kure, Norsk Motor- og Dynamofabrik, har lidt ved Norsk Elektrothermisk's annullation av kontrakt av 11 juni 1918. I skjønsbeløpet kommer til fradrag de av Norsk Elektrothermisk indbetalte svenske kroner 58.733,34 tillikemed det beløp, hvortil skjønnet ansætter det pligtige fradrag efter kontraktens §4 for leveringstidens overskridelse. Av det saaledes utkomne beløp svarer Norsk Elektrothermisk 6 av hundrede i aarlig rente fra skjønnets avgivelse, til betaling sker. Processens omkostninger i hoved- og kontrasøksmaal ophæves.»

Denne dom er av Norsk Elektrothermisk A/S indanket til prøvelse ved Høiesteret, hvor aktieselskapet har nedlagt saadan endelig paastand: «Principalt: At Per Kure, Norsk Motor- og Dynamofabrik A/S, tilpligtes at betale Norsk Elektrothermisk A/S: 1) kr. 66.071,00 med 6 pct. renter fra 25 juli 1918, til betaling sker; 2) kr. 6.167,00 - svenske kroner efter kurs paa betalingsdagen - med 6 pct. renter fra 23 december 1919, til betaling sker. Subsidiært: At handelsrettens dom stadfæstes, idet dog den Elektrothermisk tilkommende erstatning, der skal komme i fradrag i det Per Kure tilkommende beløp, sættes til 17.620 svenske kroner efter kurs paa opgjørstiden. For begge tilfælde: At Norsk Elektrothermisk A/S hos Per Kure, Norsk Motor- og Dynamofabrik, tilkjendes procesomkostninger for begge retter.»

Indstevnte, som nedenfor for korthets skyld benævnes A/S Per Kure, har paastaat handelsrettens dom stadfæstet og sig hos appellanten tilkjendt saksomkostninger for Høiesteret saavel i hoved- som i kontrasøksmaal.

Angaaende sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henviser jeg til præmisserne for den paaankede dom. Det av appellanten under post 2 paastaaede beløp utgjør en konventionalbod beregnet efter kontraktens §4 for forsinkelse i 7 uker, nemlig fra leveringsfristen 1 april 1919 til annullationens datum den 24 mai s.a., mens det subsidiært paastaaede beløp er den maksimale konventionalbod paa 10 pct.

For Høiesteret er iretteført endel nye dokumenter, væsentlig skrivelser eller erklæringer fra Almänna Svenska Elektr. Aktiebolaget,

Side:309

Västerås, nedenfor betegnet A.S.E.A., fra høiere funktionærer i parternes tjeneste, fra elektroingeniør Eivind Hanssen samt fra Norsk Elektroteknisk Forening. Nedenfor kommer jeg tildels tilbake til denne dokumentation.

Jeg er i saken kommet til samme resultat som handelsretten og kan i de væsentlige dele ogsaa tiltræde dennes begrundelse.

Hvad angaar sakens første hovedspørsmaal, om Elektrothermisk paa grund av forsinket levering var berettiget til at foreta annullation av parternes kontrakt den 24 mai 1919, antar jeg, at kjøpslovens strengere annullationsbestemmelser i dens §21 i det hele vilde være lidet skikkede for anvendelse paa langsigtige bestillingskontrakter som den heromhandlede. Denne er klausuleret paa en tid av omkring et aar og har omfattet specialmaskiner av meget betydelig værdi, men av desto mindre kurant omsættelighet.

Overfor et saadant kontraktsforhold vil kjøpslovens annullationsregler i almindelighet falde rigorøse og lede til lidet antagelige resultater, og i særdeleshet antages dette at ville være tilfælde under det tidsrum av høikonjunktur og mange vanskeligheter, hvori den omtvistede kontrakt faldt ind og skulde avvikles.

Under disse forhold er det saa, at parterne har oprettet en leverancekontrakt indeholdende et system av regler om erstatningsberegning og om underretning til bestilleren i tilfælde av leveringens forsinkelse, i hvilket system kjøpslovens annullationsbestemmelser ikke synes med rimelighet at la sig indpasse. Jeg antar under saadanne omstændigheter at maatte anse det som liggende utenfor parternes mening, at kjøpslovens annullationsregler skulde gives anvendelse paa deres kontraktsforhold. Idet lovens almindelige annullationsregler saaledes overensstemmende med dens §1 ikke vil bli at anvende paa sakens særlige tilfælde, maa jeg videre anta, at den forsinkelse i leveringsarbeidets gang, som var tilstede den 24 mai 1919, ikke efter omstændigheterne i det hele kan ansees for at ha git berettiget grund til den av Elektrothermisk foretagne annullation. Det vil her tilkomme særlig vegt, at arbeidet til sin avslutning efter sakens oplysninger ikke antages at ville ha overskredet det i leveringskontrakten omhandlede tidsrum av 20 uker. Hvorledes forholdet vilde ha stillet sig under en anden forutsætning, finder jeg derfor ikke grund til at uttale mig om.

Overfor Norsk Elektrothermisk A/S's anden annullationsgrund, nemlig at Per Kure har forsømt at varsle om leveringsforsinkelsen overensstemmende med bestemmelsen i kontraktens §4, maa jeg med handelsretten gaa ut fra, at denne forsømmelse ikke har draget tilfølge for leveringsarbeidets betimelige gang. Vanskeligheten ved arbeidets fremme overensstemmende men kontraktens bestemmelser vil for en væsentlig del ha været foraarsaket ved streik i Sverige, og overfor disse vanskeligheter antages Elektrothermisk ikke at ha kunnet raade bod. Da A/S Per Kure allerede hadde bestilt vedkommende artikel - plater av høi kvalitet - i Sverige, kunde denne bestilling ikke omplaceres i andet land, likesom derved i tilfælde heller ingen tid synes at kunne være indvundet. I det hele findes det ikke fra Elektrothermisk at være sandsynliggjort, at dette selskap efter mottat varsel om forsinkelsen vilde ha kunnet fremskynde leveringen i betragtelig tid.

Side:310

Jeg maa ogsaa gaa ut fra, at undladelsen av at gi Elektrothermisk varsel om den indtrædende leveringsforsinkelse i nogen grad kan ha været foranlediget ved dette selskaps egen optræden, som maatte gi Per Kure indtryk av, at det ikke hadde hast med leveringen. Da saaledes de omkontraherte regulatorer blev leveret i januar 1919, maatte disse lagres, idet Elektrothermisk ikke var færdig til at ta imot dem, likesom selskapets fabrikbygning i Fredriksstad, hvor de omkontraherte transformatorer skulde anbringes, heller ikke senere blev paabegyndt. Endelig kan der heller ikke helt bortsees fra, at ingen forespørsel eller purung indløp fra Elektrothermisk i den paagjældende tid av høikonjunktur, hvorunder leverandørerne til stadighet blev overrendt med purringer fra deres bestillere.

For det tredje har Elektrothermisk gjort gjældende, at leveringskontrakten i virkeligheten har gjældt en svensk transformator, nemlig fra A/S Per Kures moderselskap A.S.E.A.s svenske fabrikat, og at annullationen av kontrakten da var beretliget, fordi A/S Per Kure i strid med kontrakten vilde opfylde denne med en norsk transformator, nemlig fra selskapets fabrik paa Hasle i Aker.

Bestillingens gjenstand er i kontrakten bestemt ved henvisning til det forutgaaende anbud fra A/S Per Kure, som er oplyst at ha været meget detaljeret og paa 7 foliosider. Ved kontrakten vil da være solgt det i anbudet detaljerte elektriske materiel, uten at det findes at være direkte betinget, at dette skal være av A.S.E.A.s fabrikat eller endog av A.S.E.A.s type. Heller ikke findes det godtgjort, at det ved parternes forhandlinger av bestilleren har været fremhævet som en retslig relevant eller motiverende forutsætning eller som bindende ved kontraktsslutningen, at kontraktens gjenstand skulde leveres fra A.S.E.A. I motsat retning vil tvertimot peke en for Høiesteret dokumenteret skrivelse angaaende denne affære, som fra A/S Per Kure blev sendt til moderselskapet A.S.E.A. 10 juni 1918, altsaa dagen før kontraktens underskrift, og hvori det bl.a. uttales: «Vi har iøvrig under overveielse, hvorvidt ikke ogsaa smeltetransformatorerne kunde utføres ved vor fabrik paa Hasle, og skal faa lov til at komme tilbake herpaa i løpet av nogen dage, naar vi har undersøkt, hvorledes fabrikationsmuligheterne ved vor fabrik ligger an.»

Fra A/S Per Kure er anført, at det efter meddelelse fra A.S.E.A. av 3 juli 1918 og senere konferancer med dette gik ut fra, at det under den daværende krigssituation vilde falde vanskelig overfor de svenske myndigheter at faa utført fra Sverige helfabrikata som den færdige transformator, og at disse vanskeligheter vilde forsinke leveringen. Av transformatorens 4 dele - kasse, spiral, kjerne og viklinger - blev saa de tre første leveret fra A.S.E.A., medens den 4de del - viklingerne (spolerne) - arbejdedes ved A/S Per Kures fabrik paa Hasle, hvor ogsaa viklingernes anbringelse om kjernen og transformatorens slutmontering var planlagt at skulle foregaa. Det er specielt dette sidste - at denne leveringsarbeidets avsluttende del var planlagt utført her i landet istedenfor ved A.S.E.A. i Sverige - som efter Elektrothermisk's opfatning vilde gjøre transformatoren til en norsk transformator

Side:311

istedenfor til en svensk og derved skulde være i strid med leveringskontrakten,

Om høsten 1918 blev der angaaende det paa Hasle utførendes arbeide pleiet en konferance mellem parterne ved deres ingeniører, og resultatet av denne konferance omhandles i en skrivelse fra A/S Per Kure til Elektrothermisk av 4 oktober 1918, hvori det bekræftes, «at transformatorerne vil bli viklet paa vor fabrik paa Hasle», og hvori der uttales sikkert haap om at kunne skaffe kobber for disse her i landet. Efter handelsrettens dom og her for Høiesteret har der været tvist om den rette forstaaelse av denne skrivelse og det i den anvendte uttryk, «at transformatorerne vil bli viklet», idet dette efter Elektrothermisks opfatning alene kan sigte til viklingernes (spolernes) forarbeidelse, mens uttrykket efter Per Kures mening maa omfatte ogsaa spolernes anbringelse paa kjernen og slutmonteringen. Angaaende dette tvistepunkt er for Høiesteret fremlagt indbyrdes motstridende uttalelser fra parternes ingeniører Helliesen, Stig og Eager, likesom der er dokumenteret skrivelse av 24 december 1921 fra elektroingeniør Eivind Hanssen og av 3 januar 1922 fra Norsk Elektroteknisk Forening, hvis formaal er oplyst bl.a. at være «at repræsentere den elektrotekniske sakkyndighet overfor de offentlige myndigheter og utlandet». I foreningens erklæring, som er utfærdiget ved dens formand overingeniør Holst og paraferet ved dens sekretær, tiltræder foreningen i realiteten Eivind Hanssens uttalelser saalydende: «At vikle en transformator bestaar efter min mening i at sammenbygge transformatorens spoler og jern tillikemed alle nødvendige isolations- og distancestykker, sammenkoble spolerne indbyrdes og med utlakene, indsætte gjennemføringen og at montere den færdige kjerne i transformatorens kasse.» Efter de saaledes foreliggende sakkyndige uttalelser og under pointering av, at det omtvistede uttryk i skrivelsen av 4 oktober 1918 direkte gjælder transformatorernes, ikke spolernes, vikling, finder jeg at maatte gaa ut fra, at ved det anvendte uttryk vil i hovedsaken være dækket den av A/S Per Kure benyttede og planlagte fremgangsmaate ved leveringsarbeidet paa Hasle. Hvis Elektrothermisk hadde været i tvil angaaende skrivelsens indhold og mening, kunde det nærmere ha henvendt sig herom til A/S Per Kure. Saafremt Elektrothermisk da hadde hat indvendinger at gjøre overfor den planlagte fremgangsmaate, vilde A/S Per Kure - efter hvad dette firma under proceduren har gjort gjældende - ikke fra sin side ha motsat sig en ordning med viklingernes oversendelse til A.S.E.A. og transformatorens endelige slutmontering der.

Leveringsarbeidet, saaledes som dette fra leverandørens side var utført eller planlagt, findes saaledes ikke at ha været i saadan strid med parternes avtale, at Elektrothermisk's annullation derved kan ansees berettiget.

Efter det anførte vil jeg votere for stadfæstelse av handelsrettens dom. Denne, hvorom der forsaavidt har været divergerende opfatning hos parterne, antages at ha avgjort, at Elektrothermisk skal ha fradrag efter leveringskontraktens §4 for den stedfundne overskridelse av leveringsfristen, mens dommen har overladt til det optagendes skjøn nærmere at avgjøre fradragets størrelse, nemlig

Side:312

efter forsinkelsens varighet inden maksimum 20 uker. Denne del av dommen blir bindende for A/S Per Kure, som ikke har paaanket denne avgjørelse.

Sakens omkostninger for Høiesteret antages appellanten at maatte erstatte indstevnte.

Konklusion:

Handelsrettens dom bør ved magt at stande. I procesomkostninger for Høiesteret betaler Norsk Elektrothermisk A/S til A/S Per Kure, Motor- og Dynamofabrik, kr. 2.000.

Ekstraordinær assessor Johan Rivertz: Jeg er kommet til et andet resultat end førstvoterende, idet jeg antar, at den foreliggende forsinkelse med leveringen i forbindelse med Per Kures undladelse av at opfylde sin pligt efter kontrakten til at underrette Norsk Elektrothermisk A/S, saasnart det viste sig, at leveringstiden vilde bli overskredet, maa berettige sidstnævnte selskap til at gaa fra bestillingen. Ved utfærdigelsen av loven om kjøp har man med fuld oversigt over bestemmelsens rækkevidde opstillet den regel, at bestillinger av den heromhandlede art skal indgaa under loven og undergives dens forskrifter, ogsaa forsaavidt angaar adgangen til at hæve et kjøp i tilfælde av forsinkelse fra sælgerens side. Der er ikke gjort nogen undtagelse for bestilling av gjenstande av særskilt konstruktion til et bestemt bruk. Jeg kan ikke finde, at der i nærværende tilfælde er godtgjort at foreligge særlige omstændigheter, som skulde utelukke anvendelse av lovens regler. Saaledes er der ikke paavist nogen handelsbruk eller sædvane i, saa henseende, idet den dom av Kristiania tekniske Voldgiftsret i saken mellem skibsreder Dahl og Pusnæs mekaniske Verksted, som i saa henseende er paaberopt, ikke avgir bevis for en saadan sædvane. At kontrakten ved bestemmelsen om konventionalbod i tilfælde av forsinkelse ikke har ment at gi uttømmende regler om følgerne av mora fra leverandørens side, fremgaar allerede derav, at den begrænser konventionalboden til kun at gjælde forsinkelse paa indtil 20 uker, medens det klarlig ikke kan ha været forutsætningen, at en hvilkensomhelst yderligere forsinkelse skulde være uten følger. Jeg finder det heller ikke rimelig at opfatte disse bestemmelser derhen, at de skulde utskyte bestillerens adgang til at hæve forholdet til 20 uker efter den kontraktsmæssige leveringstid. Den naturligste forklaring synes mig at være den, at spørsmaalet om denne virkning av misligholdelse er holdt helt utenfor kontrakten. Det ligger saa meget nærmere at anta dette, som mekaniske verksteder og lignende bedrifter under krigen neppe regnet med den mulighet, at den, som hadde bestilt et maskineri, skulde ønske at træde tilbake. Derimot gjaldt det at gardere sig mot det erstatningsansvar, som fremstillet sig, som en langt sandsynligere følge av kontraktens misligholdelse. Men er spørsmaalet om andre følger av misligholdelse holdt utenfor kontraktsmæssig regulering og blir man saaledes, forsaavidt disse følger angaar, henvist til almindelige retsregler, forekommer det mig vanskelig at komme forbi den deklaratoriske lov, som er git netop i den hensigt at løse de spørsmaal, som parterne ikke er blit enige om at løse, selv om

Side:313

avgjørelsen overensstemmende med lovens regler i det enkelte tilfælde maaske kan fremstille sig som haard overfor den ene part. Det maa erindres, at det hadde staat i dennes magt ved uttrykkelig bestemmelse i kontrakten at fri sig for de ubillige følger av lovens regler. Det vil efter min mening gi anledning til en uheldig retsutvikling, om domstolene skulde sætte sig ut over loven i alle tilfælde, hvor dens anvendelse vilde lede til et ubillig resultat, ut fra den betragtning, at parterne ikke kan ansees for at ha villet dette resultat. Kjøpslovens forpligtende virkning beror ikke paa, at parterne i mangel av uttrykkelig avtale maa ansees for at ha henholdt sig til den, men paa at retsordenen foreskriver, at lovens regler skal anvendes, naar parterne ikke er kommet overens om noget andet. At Per Kure av grunde som ovennævnt maaske ikke har fundet nogen opfordring til at gardere sig mot, at retten til at hæve kontrakten vilde bli gjort gjældende, kan efter min mening ikke paaberopes av ham som befrielsesgrund. Det maatte ligge nærmere for ham at ta forbehold om, at Elektrothermisk ikke skulde kunne benytte si gav sin adgang til at hæve kontrakten, saaledes som loven gir anvisning paa, end for Elektrothermisk til at forbeholde sig en i loven selv uttrykkelig hjemlet ret.

Med hensyn til betydningen av de omstændigheter, som Per Kure har paaberopt sig som grund til forsinkelsen, skal jeg bemerke, at selv om man vil indrømme, at forsinkelsen skyldes de av krigen skapte vanskeligheter med at skaffe materiel i rette tid, og selv om man godtar den av Per Kure hævdede opfatning, at disse grunde virkede befriende ogsaa i relation til retten til at hæve kontrakten, saa finder jeg, at han ved sin undladelse av i henhold til kontrakten at underrette Elektrothermisk, saa snart det viste sig, at forsinkelsen vilde indtræde, har forspildt sin ret til at gjøre denne befrielsesgrund gjældende, ialfald medmindre han kan godtgjøre, at Elektrothermisk vilde ha været ute av stand til at anvise utvei til at bortrydde de nævnte vanskeligheter. Saadant bevis kan jeg ikke finde, at der er ført, idet der fra Per Kures side kun foreligger en paastand om, at underretning vilde ha været uten nytte, medens Elektrothermisk hævder, at det hadde hat chanser til at finde utveie f.eks. ved at skaffe det manglende materiel fra England. At der for et saadant tilfælde kunde bli spørsmaal om pristillæg av hensyn til mulig annullation av tidligere bestillinger, er antydet i kontraktens §4, sidste avsnit.

Jeg finder det forøvrig ikke tilstrækkelig legitimert fra Per Kures side, at hele den indtraadte forsinkelse kan tilskrives, at det nødvendige materiel ikke kunde skaffes i ret tid. Det er paa det rene, at ialfald fra 12 april var alt materiel ankommet, og at en væsentlig del allerede var tilstede i slutningen av februar. Jeg maa efter de foreliggende oplysninger - særlig Per Kures erklæring om, at det gjenstaaende arbeide under forceret drift kunde ha været utført i løpet av 5 uker - gaa ut fra, at transformatorerne, selv hensyn tat til forsinkelsen av materiellet, maatte ha kunnet gjøres færdige i løpet av kortere tid end 3 maaneder fra 30 mai. At Per Kure paa den anden side maa finde sig i, at Elektrothermisk ved bedømmelsen av forsinkelsens betydning lægger til grund den av leverandøren selv angivne tid for arbeidets tilendebringelse,

Side:314

anser jeg selvfølgelig. Naar sælgeren erklærer, at hans mora vil strække sig over et vist tidsrum, maa kjøperen straks kunne gjøre gjældende den ret til at hæve kontrakten, som kan bygges paa den forsinkelse, som ifølge sælgerens erklæring vil indtræde.

Efter det resultat, hvortil jeg er kommet med hensyn til virkningen av leveringens forsinkelse, er det unødvendig for mig at avgjøre spørsmaalet om, hvorvidt det er stridende mot kontrakten, at de transformatorer, som Per Kure agtet at levere, vilde bli av norsk og ikke av svensk fabrikat.

Jeg voterer saaledes for, at Elektrothermisk's paastand tages tilfølge, forsaavidt angaar tilbakesøkning av de forskudsvis erlagte kr. 66.071,00 med renter, som jeg dog antar først bør regnes fra handelsretsstevningens berammelse. Derimot anser jeg Elektrothermisk ikke berettiget til erstatning for den indtrufne forsinkelse, idet jeg finder det rimeligst at forstaa bestemmelsen om konventionalbod som kun gjældende i tilfælde av, at leveringen kræves effektueret, og der ikke av Elektrothermisk er ført bevis for, at forsinkelsen har forvoldt det tap. Sakens omkostninger antar jeg bør ophæves for begge retter. Da jeg har grund til at tro, at min opfatning ikke deles av rettens flertal, former jeg ingen konklusion.

Ekstraordinær assessor sorenskriver Vedeler: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende. Jeg vil ikke uttale noget om, hvorvidt ikke kjøpslovens §21 i sin almindelighet skulde være anvendelig likeoverfor langsigtige kontraktbestemmelser av heromhandlede art. For mig er det i nærværende tilfælde avgjørende, at jeg opfatter de i heromhandlede kontrakt anførte særbestemmelser i tilfælde forsinkelse som uttryk for, at det ikke har været parternes mening, at enhver forsinkelse skulde berettige til annullation. Paa grundlag herav anser jeg det heromhandlede kontraktsforhold for at gaa ind under kjøpslovens §1.

Ekstraordinær assessor, fhv. justitiarius Thinn: I det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende. Jeg vil for mit vedkommende alene med hensyn til annulleringsspørsmaalet bemerke, at jeg ikke kan finde noget urimelig i, at parterne kan være blit enige om en speciel regel for virkningen av en forsinkelse av indtil 20 uker, medens de for tilfælde av yderligere forsinkelse kan ha ment, at lovens regler skulde gjælde.

Ekstraordinær assessor, fhv. assessor Hambro: I det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende, idet jeg derhos tiltræder hr. assessor Vedelers og hr. justitiarius Thinns bemerkninger.

Ekstraordinær assessor, overretsjustitiarius Soldan: Paa samme maate enig med førstvoterende.

Assessor Backer: Jeg er med en enkelt undtagelse i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende. Jeg forstaar dennes begrundelse av annullationsspørsmaalet derhen, at det efter hans fortolkning av kontrakten maa ansees indeholdt i parternes avtale, at kjøpslovens almindelige regel om adgang til at hæve en kontrakt paa grund av forsinkelse her ikke skulde komme til anvendelse. Jeg er enig heri. Derimot forstaar jeg handelsrettens dom derhen, at handelsretten har henvist til avgjørelse ved skjønnet ikke alene spørsmaalet om, for hvor langt tidsrum Elektrothermisk

Side:315

kan kræve det i kontraktens §4 fikserte fradrag, men ogsaa spørsmaalet om, hvorvidt fradrag overhedet skal ske. Der var ogsaa ved handelsretten procederet om, hvorvidt forsinkelsen var foraarsaket ved verdenskrigen, og det var paastaat fra Per Kures side, at dette var tilfælde, og at forsinkelsen da ikke medførte nogen pligt til at betale den fikserte konventionalbod. Handelsretten har selv ikke truffet nogen avgjørelse av spørsmaalet, og den eneste naturlige og rimelige forstaaelse av dommen synes mig derfor at være, at det har været meningen at henvise avgjørelsen herom til skjønnet. Jeg forstaar derfor handelsrettens uttryk i præmisserne «at gjøre fradrag herfor overensstemmende med kontraktens §4» og uttrykket i konklusionen «det pligtige fradrag efter kontraktens §4» derhen, at handelsretten henviser til §4 ikke alene med hensyn til konventionalbodens størrelse, men ogsaa med hensyn til de øvrige regler for, under hvilke betingelser konventionalboden kan kræves. Da jeg, forsaavidt angaar dette spørsmaal, er i minoritet, skal jeg ikke uttale mig nærmere om, hvad efter min opfatning konsekventsen av handelsretsdommen maatte bli.

Av handelsrettens dom:

Ved kontrakt av 11 juni 1918 solgte A/S Per Kure, Norske Motor- og Dynamofabrik til Norsk Elektrothermisk A/S en stationstransformator m.v. for en samlet sum av 176.200 svenske kroner, at betale i terminer. I kontrakten bestemmes bl.a. at det i specifikationen opførte materiel skal leveres fra fabrikken senest den 1 april 1919. I henhold til kontrakten har Elektrothermisk den 25 juni 1918 indbetalt 58.733,34 svenske kroner, hvorved tillike paaløp agioutgifter med kr. 7.341,66. Transformatoren m.v. blev ikke levert til kontraktens tid. Ved skrivelse av 24 mai 1919 erklærte derefter Elektrothermisk overfor Per Kure at maatte annullere bestillingen. I brev av 30 mai protesterte Per Kure mot annullationen og gjorde samtidig opmerksom paa, at transformatorerne beregnedes færdig om 3 maaneder.

- - - Kontracitanten erkjender at overskridelse av leveringsfristen har fundet sted, som foran nævnt, men bestrider, at dette har berettiget til annullation av kontrakten, som i §4 om leveringstid og mulktansvar alene bestemmer, at Norsk Elektrothermisk, hvis leveringstiden overskrides, har ret til at fratrække 1/2 pct. av kontraktssummen for hver fuld ukes overskridelse, dog ikke over 10 pct. Det bestemmes samme steds forøvrig videre, at leveringstiden gjælder under forbehold ikke alene for force majeure og lignende, men ogsaa av at verdenskrigen ikke paa nogen maate forhindrer eller forsinker de nødvendige materialers anskaffelse fra leverandørens regulære underleverandører til beregnede priser og tider. Ogsaa dette forbehold paaberoper kontracitanten sig, idet forsinkelsen paastaaes at skyldes verdenskrigen, som vanskeliggjorde utførsel fra Sverige, hvor fabrikationen skulde ha fundet sted, og som forøvrig skapte umulige arbeidsforhold baade i Sverige og Norge.

Naar hovedcitanten vil forstaa kontrakten derhen, at det er kjøplovens almindelige bestemmelser angaaende annullationen som kommer til anvendelse, da intet andet er indtat i kontrakten derom, finder retten ikke at kunne gi ham medhold heri. Efter en saadan fortolkning vilde selv den mindste overskridelse av leveringsfristen berettige til annullation, idet forholdet er et handelskjøp i lovens forstand og enhver forsinkelse med levering i et saadant ansees som væsentlig med adgang til annullation, kfr.

Side:316

lovens §21, 1ste og 3dje avsnit og §2. Det antas imidlertid mere i overensstemmelse med kontrakten at opfatte dennes detaljerte bestemmelser som i alt væsentlig uttømmende, saaledes at kjøplovens citerte bestemmelser om adgang til annullation ikke finder anvendelse. Det vilde harmonere lidet med de i kontrakten indtagne erstatningsbestemmelser som har for øie en overskridelse av optil 20 uker, svarende til et mulktansvar av maksimum 10 pct, at anse bestilleren berettiget til at fragaa kjøpet paa grund av en mindre forsinkelse. Parterne maa tvertimot antas at ha regnet med forsinkelse som en nærliggende mulighet, hvilket ogsaa fremgaar av det forannævnte forbehold i kontraktens §4 og av at det sammesteds ogsaa paalægges leverandøren at underrette Norsk Elektrothermisk, saasnart man har vishet for, at leveringstiden vil bli overskredet, idet leverandøren da skal være Elektrothermisk behjælpelig med at finde utveie til leveringstidens forkortelse. Det synes at maatte betegnes som ganske paafaldende, at der ved siden herav skulde være git bestilleren adgang til ved den mindste overskridelse at erklære at han vilde fragaa kontrakten. Det antas, at om dette hadde været tilsigtet, bestemmelse derom vilde været kommet ind i denne. Hermed er ikke uttalt, at enhver forsinkelse vilde være likegyldig for adgangen til annullation. Navnlig er det indlysende, at saken forsaavidt maatte komme i en ganske anden stilling efter utløpet av 20 ukers fristen efter hvilken kontraktens mulktansvar ikke længere skulde paaløpe. Leverandøren vilde selvfølgelig ikke ha adgang til at benytte sig herav til at utskyde leveringen paa længere tid. Spørsmaalet om eventuel adgang til annullation maa efter det oplyste antas overhedet ikke at ha været bragt paa bane under kontraktsforhandlingerne. Efter omstændigheterne antar retten, at den overskridelse som hadde fundet sted, da hovedcitanten annullerte 24 mai 1919, ikke i og for sig eller under hensyn til arbeidets stilling paa dette tidspunkt med utsigt til yderligere 3 maaneders utsættelse, har berettiget annullationen. Det bemerkes, at man efter oplysningerne ikke har fundet noget at bebreide kontracitanten for forsømmelse med hensyn til de foranstaltninger, som var nødvendig til arbeidets igangsættelse og fuldførelse.

Heller ikke antas annullationen berettiget, fordi kontracitanten har forsømt at varsle hovedcitanten, som i kontraktens §4 bestemt. Det kan nemlig ikke antas, at denne forsømmelse har været av nogen betydning for leveringens betimelighet. Hovedcitanten har vistnok paastaat, at Elektrothermisk indtok en saadan stilling, at det antagelig vilde været istand til at utvirke en imøtekommenhet hos myndigheterne av største betydning for opnaaelsen av utførselstilladelse fra Sverige for kobermateriale, hvilket var betinget av kompensation i kobber fra Norge. Den kompensation som Elektrothermisk mener at kunne ha aapnet adgang til, kan det imidlertid ikke sees, at kontracitanten har savnet, forsaavidt han har været avhængig derav. Det maatte formentlig være nærmere paavist, hvilket forhold der her sigtes til av hovedcitanten, for at tillægge denne indsigelse betydning. Forsaavidt der sigtes til, at bestillingen i tilfælde i sin helhet kunne været utført i Sverige, bemerkes, at det ikke er godtgjort eller tør antas, at bestillingen derved vilde blit paaskyndet. Det maa tvertimot antas, at kontracitanten har ment at sikre sig hurtigst effektuering av ordren ved at la arbeidet delvis utføre i Norge. - - -

Man kommer, naar annullationen ansees at ha været uberettiget, til frifindende resultat i hovedsøksmaalet, idet der da i hvertfald ikke kan tilkomme hovedcitanten noget selvstændig erstatningskrav utover den fradragsret

Side:317

som følger av leveringens forsinkelse - ei heller noget tilbakebetalingskrav, som ikke maa ansees opveiet av den anden parts erstatningskrav i kontrasøksmaalet. Dette som maa følge av, at annullationen ansees uberettiget, er av kontracitanten beregnet saaledes:

Salgssum svenske kroner 176.200,00

Indbetalt 58.733,34

Rest kroner 117.466,66

hvorfra trækkes omkostninger for gjenstaaende arbeide norske kroner 13.920,00

Skrapværdi av transformatorene 9.400,00

Værdi av apparatene 17.900,00

Tilsammen norske kroner 41.220,00

Retten antar imidlertid at erstatningsbeløpet, i hvilket fragaar de indbetalte kr. 58.733,34 maa bli at fastsætte ved efterfølgende skjøn, hvorunder det vil kunne nærmere oplyses. Skjønnet vil ha at ta hensyn til den allerede stedfundne overskridelse av leveringsfristen som forelaa ved annullationen og som videre maatte antas at ville paaløpe, og gjøre fradrag herfor overensstemmende med kontraktens §4. Man kan ikke anse godtgjort, at forsinkelsen som av kontracitanten paastaat ikke vilde strukket sig utover 8 juli, men finder ogsaa forsaavidt at maatte henvise avgjørelsen til skjønnet. Man antar derfor, at ogsaa renten som ifølge overenskomst blir at beregne med 6 pct, først gjøres gjældende fra skjønnets avgivelse, idet mulig tidligere paaløpne renter indbefattes i skjønsbeløpet. - - -