Rt-1922-523
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1921-12-07 |
| Publisert: | Rt-1922-523 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 66/2 s.a. |
| Parter: | Staten ved Finansdepartementet (regjeringsadvokaten) mot kaptein A. Norberg (advokat A. Schjødt). |
| Forfatter: | Schie, Rolfsen, Feragen, Backer, Breien, Berg, justitiarius Scheel |
| Lovhenvisninger: | LOV-1916-03-11, LOV-1917-05-04-§8, Byskatteloven (1911) §36, §37, LOV-1916-03-11-§3, LOV-1917-05-04 |
I nærværende sak blev av Kristiania byret den 18 november 1919 avsagt saadan dom: «Det kongelige finansdepartement paa det offentliges vegne bør til kaptein A. Norberg betale kr. 10.307 med 5 av hundrede i aarlig rente av kr. 5.427,50 fra 28 juli 1917 og 4 av hundrede av restbeløpet fra 26 november 1918 til betaling sker med fradrag av kr. 90.33. Processens omkostninger ophæves.»
Dommen er avsagt under dissens, idet en voterende stemte for at Finansdepartementet skulde frifindes for kaptein A. Norbergs tiltale med ophævelse av saksomkostningerne.
Ved stevning av 18 december 1919 har Finansdepartementet paanket dommen til Høiesteret og nedlagt paastand paa: «1. At byrettens dom underkjendes; 2) at Finansdepartementet frifindes for kaptein Norbergs tiltale i saken; 3) at kaptein Norberg tilpligtes at betale saksomkostninger samt salær til regjeringsadvokaten for byretten og Høiesteret.»
Indstevnte kaptein Norberg har tat til gjenmæle med paastand om at byrettens dom stadfæstes og at der tilkjendes ham saksomkostninger for Høiesteret.
Angaaende sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til byretsdommens præmisser.
Som nye dokumenter for Høiesteret er fremlagt 2 skrivelser til regjeringsadvokaten fra Finansdepartementet av henholdsvis 15 og 20 december 1919.
Finansdepartementet har her paapekt, at loven av 4 mai 1917 §8 kun paalægger statskassen at godtgjøre skatyderen 5 pct. av krigskonjunkturskat, som er indbetalt efter foreløbig ligning, for tiden fra indbetalingen og indtil den endelige forfaldstid for ligningen, og at saadan rente allerede er blit kaptein Norberg godtgjort med kr. 90.46. (Norberg har, som vil sees, opført beløpet med 90.33.)
Finansdepartementet bestrider saaledes, at der kan tilkjendes kaptein Norberg mere end sedvanlig procesrenter.
Side:524
Høiesteret finder med byretten, at Norberg har krav paa tilbakebetaling av de omhandlede skattebeløp, og kan i det væsentlige tiltræde den av byrettens flertal givne begrundelse. Derimot antar man at loven av 1917 ikke hjemler renter i det av Norberg paastaatte omfang, og at der kun kan tilkjendes ham 4 pct. procesrente av det hele beløp fra paaklagen.
Procesomkostningerne for Høiesteret findes appellanten at burde tilsvare.
Dom:
Det kongelige Finansdepartement bør til kaptein A. Norberg betale kr. 10.307,50 med 4 av hundrede i aarlig rente derav fra 26 november 1918 til betaling sker, samt i procesomkostninger for Høiesteret kr. 700.
Av byrettens dom:
I september 1915 tegnet kaptein A. Norberg, Porsgrund, 25 aktier à kr. 1.000 i et selskap, som var under dannelse for indkjøp av dampskibet «Theodor Williams» mot at erholde førerposten ombord i skibet. Dette blev ogsaa indkjøpt i oktober 1915 og overtat av ham som fører. I februar 1916 solgte han 5 av aktierne og i juni s.a. de øvrige 20 aktier med en samlet fortjeneste av kr. 56.250. Av denne salgsfortjeneste blev han ilagt indtægtsskat og krigskonjunkturskat til staten for budgetaaret 1916-17 med henholdsvis kr. 4.880 og kr. 5.427,50. - - - Under protest indbetalte han krigskonjunkturskatten den 28 juli 1917 og statsskatten den 22 oktober 1917. - - -
Han har paastaat departementet tilpligtet at betale kr. 10.307,50 med 6 pct. aarlig rente av kr. 5.427,50 fra 28 juli 1917 og av kr. 4.880 fra 22 oktober 1917 (med fradrag av kr. 90.33 refundert i henhold til lov av 4 mai 1917 §8). - - -
Naar det er antat, at den omhandlede salgsfortjeneste ved beskatning maa bli at henføre til indtægt, begrundes dette dels ved henvisning til lov 11 mars 1916 §3, hvorefter gevinst ved salg av aktier altid blir at medregne som indtægt, forsaavidt aktierne er indkjøpt efter 1 august 1914 og solgt efter lovens ikrafttræden, dels ved henvisning til byskatteloven av 18 august 1911, dens §36 og §37 . I sidstnævnte henseende gjøres gjældende dels at sandsynlighet skulde tale for, at vedkommende aktier var erhvervet i spekulationsøiemed, dels at tegningen av aktierne maa betragtes som led i en erhvervsvirksomhet derved at aktietegningen var en betingelse for opnaaelsen av citantens stilling som skibsfører.
I anledning herav bemerkes:
Likeoverfor henvisningen til loven av 11 marts 1916 antages der at maatte gives citanten medhold i, at der ved den av ham paaheropte kjendelse avsagt av Høiesteret 19 mars 1918 (Rt-1918-670) er ogsaa i forhold til et tilfælde som det her foreliggende bindende avgjort, at loven kun har anvendelse med hensyn til kjøpte, ikke med hensyn til tegnede aktier. Der er heller ikke i de oplyste omstændigheter nogen speciel støtte for den antagelse, at aktierne skulde været erhvervet i den hensigt at avhænde dem med fordel, idet ialfald hovedøiemedet var et andet.
Hvad angaar den av indstevnte sidst fremholdte begrundelse, stiller saken sig noget mere tvilsom. I og for sig er der vistnok ikke egentlig nogen sammenhæng mellem det erhverv at være skibsfører og en skibsførers tegning av aktier i det selskap, hvis skib han fører. Her kommer
Side:525
imidlertid i betragtning, at det ikke er noget usedvanlig forhold, at der sættes som betingelse for opnaaelse av førerstilling, at føreren erhverver en interesse i vedkommende fartøi, likesom dette i sig selv kan være naturlig og rimelig. Og ut fra denne betragtning kan der være grund til at anse citantens heromhandlede aktietegning som et led i en erhvervsvirksomhet. Forholdet er forsaavidt ikke væsentlig forskjellig fra det tilfælde, at en bank erhverver aktier i et industrielt foretagende eller lignende for at skaffe banken forbindelser, i hvilket tilfælde det tidligere er antat, at erhvervelsen av aktierne maa ansees som et led i bankens egentlige virksomhet.
I henhold til det anførte antages indstevnte at maatte bli at frifinde. - - - M. Ebbell.
Forøvrig enig med førstvoterende finder jeg ikke med ham at kunne anta at citantens aktietegning bør betragtes som et ledd i hans erhvervsvirksomhet som skibsfører. Jeg finder at forholdet med hensyn til en banks anbringelse av midler i forretningsforetagender er væsentlig forskjellig herfra som helt sammenhængende med den bankmæssige virksomhet og indgaaende under denne, selvom heller ikke der anbringelsen har tilsigtet den senere vundne fordel ved salg. Ganske anderledes søkt og unaturlig forekommer det mig at gjøre skibsførerens aktietegning til ledd i hans næring eller erhvervelsesvirksomhet, da denne jo dog har et ganske andet indhold og for bevisstheten staar som helt uberørt av det særskilte forhold, at skibsføreren er paanødet at tegne aktier i det selskap, hvis skib han skal føre. Der er i mine øine ikke som følge av denne nødtvungne kombination opstaat nogen erhvervsvirksomhet, utøvet av citanten, utenom den vanlige skibsførers virksomhet, idet det er ganske likegyldig og uten interesse forsaavidt, hvilken betingelse selskapsstifterne maatte ha fundet at foreskrive for at overlate førerstillingen til citanten. Bevæggrunden for dennes tegning av aktier blir saaledes efter min mening uten retslig betydning.
Jeg stemmer efter dette for tilfølgetagelse av citantens paastand paa tilbakebetaling av skatten, men antar med indstevnte at der alene tilkommer ham vanlig procesrente av fordringen, forsaavidt denne ikke angaar krigskonjunkturskatten, for hvilken 5 pct. rente antages hjemlet ved lov av 4 mai 1917 §8. - - - A. P. Næss.
Jeg er enig med assessor Næss. Siewers.