Rt-1922-6

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1921-11-03
Publisert:	Rt-1922-6
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 43/2 s.a.
Parter:	A/B Skellefteå Trämassefabrik (advokat Herman Christiansen) mot T. H. Skogland (overretssaktører Magnus Aanderaa til prøve).
Forfatter:	Schie, Bang, Frisak, Rolfsen, Salomonsen, Qvigstad, justitiarius Scheel
Lovhenvisninger:

Ekstraordinær assessor Schie: Angaaende denne saks gjenstand og nærmere omstændigheter henviser jeg til præmisserne for Haugesunds sjørets dom av 21 december 1916, hvorved saaledes blev kjendt for ret: «Indstevnte T. H. Skogland bør til citantskapet Skellefteå Trämassefabrik i erstatning for uberettiget at ha annullert certepartiet av 20 juli 1914 betale GBP 1.650, enten i denne myntsort eller i norske penger efter kurs paa betalingsdagen med 4 pct. rente av dette beløp fra 23 oktober 1915, til betaling

Side:7

sker. Forøvrig bør indstevnte for citantskapets tiltale i denne sak fri at være. Processens omkostninger ophæves.»

Denne dom er ved stevning av 14 mai 1917 av A/B Skellefteå Trämassefabrik som hovedappellant indbragt til Høiesteret med saadan paastand: «At indstevnte T. H. Skogland tilpligtes at betale til Skellefteå Trämassefabrik: 1. Erstatning for uberettiget at ha annullert certepartiet av 18 november 1913, forsaavidt angaar 2.600 tons gjenværende for skibning i 1914 og 4.000 tons kontrahert for skibning i 1915 med tilsammen GBP 4.310, enten i denne myntsort eller i norske penger efter kurs paa betalingsdagen, eller subsidiært: med tilsammen GBP 2.800, enten i denne myntsort eller i norske penger efter kurs paa betalingsdagen. 2. Erstatning for uberettiget at ha annullert certepartiet av 20 juli 1914 med GBP 1.650 enten i denne myntsort eller i norske penger efter kurs paa betalingsdagen - ethvert domsbeløp med 4 pct. aarlig rente fra 23 oktober 1915, til betaling sker. 3. Saksomkostninger for sjøretten og Høiesteret.»

T. H. Skogland har fra sin side kontraappellert ved stevning av 9 oktober 1917 og har for Høiesteret nedlagt saadan paastand: «Principalt: At sjørettens dom underkjendes og at kontraappellanten T. H. Skogland frifindes for appellantskapet A/B Skellefteå Trämassefabriks tiltale. Subsidiært: At sjørettens dom stadfæstes. Atter subsidiært: At kontraappellanten T. H. Skogland frifindes for appellantskapet A/B Skellefteå Trämassefabriks tiltale mot at betale a) 3.050 GBP; subsidiært derefter b) 3.050 GBP + erstatning efter sjørettens skjøn, optat paa appellantskapets bekostning, for den skade, appellantskapet har lidt paa grund av, at kontraappellanten ikke opfyldte certepartiet av 1913, forsaavidt angaar de reiser, der skulde ha været, men ikke blev utført i 1914, dog ikke utøver 910 GBP; subsidiært derefter c) 4.450 GBP; subsidiært derefter d) 5.050 GBP; subsidiært derefter e) 5.050 GBP + erstatning som under b nævnt. I alle tilfælde: At kontraappellanten hos appellantskapet tilkjendes sakens omkostninger for sjøretten og Høiesteret.»

Der er for Høiesteret fremlagt endel nye dokumenter, som særlig indeholder korrespondance mellem Skogland og hans mæglere i England og Finland. Jeg undlater at referere disse dokumenter, da jeg ikke finder dem av særlig betydning for sakens avgjørelse.

Jeg anskuer for min del saken noget anderledes end sjøretten og kommer derfor ogsaa til et noget andet resultat.

Som sjøretsdommen viser, var der mellem parterne oprettet 2 certepartier. I det ene, datert 18 november 1913, hadde Skogland paatat sig at skibe 8000 tons træmasse til England, 4000 i 1914 i 3 skibninger og 4000 i 1915, likeledes i 3 skibninger, nemlig i maanederne mai, august og oktober. I det andet certeparti av 20 juli 1914 paatok han sig likeledes at skibe 2000 tons i 2 skibninger. Skogland besørget kun den 1ste skibning i 1914 og staar altsaa tilrest med de øvrige skibninger. Jeg er med sjøretten enig i, at Skogland vistnok ikke i den utbrudte verdenskrig hadde gyldig føie til at unddra sig opfyldelsen av fragtkontrakterne, og dette er forsaavidt heller ikke anført i Høiesteret til hans befrielse.

Det er et særlig relevant punkt i saken, hvilken forstaaelse man skal tillægge Skoglands skrivelse til bolaget av 30 september

Side:8

1914, og hvilken virkning det videre kan ha, at bolaget ingen protest fremkom med i den anledning. Sjøretten har antat, at Skogland i den nævnte skrivelse har tilsigtet at ville annullere det omhandlede certeparti av 1913, forsaavidt dette endnu ikke var opfyldt, og at han ogsaa har git uttryk herfor i sin skrivelse. Det er vistnok saa, at skrivelsen selv nævner certepartiet av 18 november 1913; men skrivelsen har som overskrift eller indledning «5/5 Sigurd», og det er efter korrespondancen paa det rene, at der med dette skib kun tænktes at utføre høstskibningen. Det er jo ogsaa, forekommer det mig, litet rimelig, at Skogland allerede paa dette tidspunkt skulde tænke paa at annullere certepartiet for de skibninger, som først skulde effektueres fra det følgende aars vaar. jeg mener som sagt, at Skoglands annullation i det nævnte brev ikke med rimelighet kan forstaaes paa anden maate end som kun gjældende den da forestaaende høstskibning. Jeg har altsaa forsaavidt en anden opfatning av skrivelsens omfang, end sjøretten har hat. Men jeg er videre med sjøretten enig i, at bolaget ved at forholde sig taus til denne skrivelse like til 3 april 1915, da bolaget kom tilbake til saken, forsaavidt maa siges at ha godkjendt Skoglands annullation. Med dette mit syn paa saken vil Skogland være ansvarlig for ikke at ha opfyldt de ham paahvilende reiser i 1915, hvad enten disse var bestemte i certepartiet av 1913 eller i certepartiet av 20 juli 1914.

Med hensyn til beregningen av den erstatning, som vil paahvile Skogland, saa antar jeg, at den penalty-clausul, som certepartiet av 1913 indeholdt, vil medføre, at erstatningen efter dette certeparti ikke under nogen omstændighet kan beregnes høiere end til fragtbeløpet, og jeg finder det da rimeligst at man kun ser hentil fragten for de reiser, som Skogland skulde ha utført i 1915 i henhold til dette certeparti. Der stod paa dette certeparti da igjen at fragte 4000 tons, og naar man utfører fragtberegningen herfor efter certepartiet efter 7 shillings pr. ton, hvorom parterne forsaavidt er enige, vil det gi et beløp av 1.400 GBP. Med hensyn til Skoglands undlatelse av at opfylde certepartiet av 20 juli 1914 vil der herfor paahvile ham at erstatte det tap, som bolaget i den anledning virkelig led, og dette tap er av parterne beregnet til 1.650 GBP. Det samlede beløp, som efter dette mit syn paa saken bør paalægges Skogland, blir altsaa 3.050 GBP.

Hvad procesomkostningerne angaar, finder jeg, at disse efter det resultat, hvortil jeg kom mer, bør ophæves bande for sjøretten og Høiesteret.

Konklusion:

T. H. Skogland bør til A/B Skellefteå Trämassefabrik betale GBP 3.050, enten i denne myntsort eller i norske penger efter kurs paa betalingsdagen med 4 av hundrede i aarlig rente fra 23 oktober 1915, til betaling sker. Forøvrig bør han for aktiebolagets tiltale i denne sak fri at være. Processens omkostninger for sjøretten og Høiesteret ophæves.

Ekstraordinær assessor Bang: Jeg er kommet til samme resultat som sjøretten og kan i det væsentlige tiltræde dens begrundelse. Jeg mener i motsætning til førstvoterende, at det i skrivelsen av

Side:9

30 september 1914 og specielt i dens sidste del er kommet tilstrækkelig tydelig til uttryk, at annullationen gjaldt certepartiet av 18 november 1913 i dets helhet, og at saaledes bolagets taushet maa dra følger efter sig for hele certepartiet. Jeg vil tilføie - idet jeg gaar ut fra, at begge parter høsten 1914 fandt det rimelig, at certepartiet ikke burde ansees uten videre bindende efter krigsutbruddet, at denne betragtning efter min mening er mindst likesaa naturlig med hensyn til de reiser, som skulde utføres fra mai til oktober 1915, som for de tidligere. Efter det resultat, som jeg saaledes kommer til, behøver jeg ikke at indlate mig paa spørsmaalet om erstatningens begrænsning ved penalty-clausulen. Jeg vil saaledes votere for stadfæstelse av sjørettens dom og er enig i, at processens omkostninger for Høiesteret ophæves.

Assessor Frisak: I det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende.

De ekstraordinære assessorer Rolfsen, lagmand Salomonsen og overretsassessor Qvigstad og justitiarius Scheel: Likesaa.

Av sjørettens dom:

Mellem indstevnte og citantskapet blev der avsluttet et certeparti datert Stockholm 18 november 1913 gaaende ut paa, at indstevnte mot en fragt av 8 sh. 5d. pr. 1016 kilos skulde føre 8000 tons vaat træmasse fra Ursviken (ved Skellefteå) til Tyne Dock free on rail, derav 4000 tons i 1914 i 3 skibninger (i mai, begyndelsen av august og slutningen av oktober). og 4000 tons i 1915 likeledes i 3 skibninger (mai, begyndelsen av august og slutningen av oktober). Desuten blev der avsluttet et certeparti mellem parterne, datert London 20 juli 1914 angaaende skibning av yderligere 2000 tons vaat træmasse til Tyne Dock i 1915 i to ladninger (juli og oktober) mot en fragt av 7 sh. 6 d. Herav blev ialt skibet 1400 tons i mai 1914.

1 juni blev der ført endel korrespondance i anledning august-skibningen, der blev utsat til september maaned. Men saa brøt verdenskrigen ut og indstevnte telegraferte den 28 august tilbud av tonnage mot tillæg av 2 sh. 6 d. pr. ton til dækning av krigsrisiko paa skig og fragt, og tilføiet at han sandsynligvis kan dække krigsrisiko for ladningen til 2 1/2 pct. Citantskapet svarte i telegram av 29 august og 1 september at de i anledningen hadde henvendt sig til sin kjøper for at faa dækket tillægget, likesom citantskapet i brev av 4 september meddelte, at de fremdeles manglet imøtekommende svar fra sin kjøper. Indstevnte telegraferte derefter under 7 september (6 september?) at han forstod den svenske stat saa, at ogsaa last i norske baater kan krigsforsikres og at det antagelig kunde arrangere tonnage i slutten av september eller omkring 10 oktober. I telegram av 28 september tilbyr indstevnte S/S «Sigurd» 2.200 tons 5/10 mot 2 sh. ekstrafragt til krigsassurance etc., hvorpaa citantskapet den 29 september telegraferer avvisende svar.

I skrivelse av 30 september refererer indstevnte til sit tilbud av 28 s. m. og tilføier, at han anser certepartiet annullert, idet han tilføier, at han gaar ut fra, at grunden til at hans nævnte tilbud av 28 september ikke blev antat er den, at den svenske krigsforsikring ikke overtar risikoen paa last i norske skibe.

Først 3 april 1915 fremkommer svar fra citantskapet der foreslaar skibningen for de resterende kvanta 8.600 tons paa begge certepartier til nærmere anførte tider og kvanta. Efter endel purringer svarer indstevnte i

Side:10

telegram av 14 s. m., at han har indstillet farten paa Østersjøen paa grund av slukkede fyrer, blokade og risiko for opbringelse. - - - Derefter befragtet citantskapet imot indstevnte ved certepartier av 23 juni, 5 juli og 21 juli 1915 til henholdsvis 24, 25 og 24 sh. Citantskapet har krævet en erstatning paa GBP 7.405, hvilket er differencen mellem den betalte og den stipulerte fragt for 8.600 tons (restpartiet). - - -

Indstevntes telegram av 6 september (7 september?) var et betingelsesfrit tilbud av tonnage, og da citantskapets telegram av 29 september var avvisende og citantskapet følgelig ikke vil de godta tilbudt tonnage i overensstemmelse med certepartiet av 18 november 1913, mente han at kunne gaa ut fra, at citantskapet ikke vilde benytte sig av samme certeparti og at han følgelig kunde kancellere dette. Dette støttet han ogsaa paa den antagelse, at grunden for citantskapet til at avslaa det betingelsesfrie tilbud maatte være den større risiko for lasten, naar den blev sendt med norske skibe og vanskeligheter ved i det hele at faa tegnet forsikring for lasten. Indstevnte hævder ogsaa, at han maa betragtes som havende opgit certepartiet i sin helhet ogsaa forsaavidt angaar skibningen i 1915 eller som havende godtat citantskapets annullering av samme ved den førnævnte skrivelse av 30 september, derved at citantskapet forholder sig ganske passiv likeoverfor denne skrivelse, og derved at citantskapet ikke har fremkommet med noget forbehold eller protest likeoverfor annulleringen før ved skrivelse av 3 april 1915. i denne forbindelse gjør indstevnte gjældende, at det var hans mening ved skrivelsen 30 september 1914 at annullere hele sit mellemværende med citantskapet, ogsaa certepartiet av 20 juli 1914, hvad han paastaar at citantskapet har forstaat og følgelig ogsaa samtykket i. - - -

Jeg kommer til det resultat, at indstevnte ikke i og for sig var berettiget til at annullere certepartierne paa grund av den ved krigen indtraadte situation, men at han allikevel intet erstatningsansvar kan idømmes for annulleringen av certepartiet av 18 november 1913, fordi denne annullering maa ansees at være godtat av indstevnte paa grund av manglende protest eller reklamation fra hans side. - - -

Citantskapet har nemlig intetsomhelst foretat sig i anledning av denne annullering, før det i skrivelsen av 3 april 1915 paastaar certepartiet opfyldt. Det har med andre ord forholdt sig passiv i over et halvt aar, det vil si en væsentlig del av opfyldelsestiden, nemlig for 2600 tons vedkommende - ikke saa meget som et forbehold om at det vil komme til at gjøre ansvar gjældende i anledning av annulleringen har citantskapet fremsat i denne tid. Jeg er fuldt opmerksom paa at det skal meget til for at anta, at en annullering som i og for sig ikke findes berettiget, skal bli gyldig som følge av manglende reklamation fra medkontrahentens side, men forekommer det mig at avgjørende grunde i det foreliggende tilfælde taler for, at saa maa bli tilfælde. Saa aabenbart uberettiget kan naturligvis en annullering være, at den ingen reklamation fortjener eller nødvendiggjør; men annulleringen i dette tilfælde var efter min mening ingenlunde aabenbart berettiget. - - -

Indstevnte maatte saavidt skjønnes være berettiget til, naar han intetsomhelst hørte fra citantskapet om sin skrivelse av 30 september, at tro, at citantskapet vilde gaa med paa at den resterende opfyldelse av certepartiet skulde bortfalde, og maatte være berettiget til at træffe sine dispositioner paa det grundlag. - - -

Da indstevntes annullering i skrivelse av 30 september 1914 ikke antages at omfatte certepartiet av 20 juli 1914 maa indstevnte i henhold til

Side:11

hvad jeg foran herom har anført være forpligtet til at betale citantskapet erstatning for den skade der er citantskapet paaført derved, at indstevnte ikke har opfyldt dette certeparti. Denne skade beløper sig til differencen mellem den stipulerte fragt 7 sh. 6 d. og den fragt citantskapet har maattet betale, nemlig 24 sh. for certepartiets kvantum 2000 tons, altsaa 2000 X 17/6 = GBP 1.650,00, idet der i dette certeparti ikke var indtat nogen penaltyklausul, som begrænset erstatningens størrelse, likesaalidt som der fra indstevntes side forøvrig er anført noget, som skulde begrænse denne erstatning. - - -