Rt-1922-706

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1922-07-08
Publisert:	Rt-1922-706
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 193/1 s.a.
Parter:	Skibsaktieselskapet Adelante (advokat Sigurd Fougner) mot 1) R. Støkken, 2) A. Norbom (advokat John Nielsen).
Forfatter:	Andersen, Hazeland, Bugge, Rolfsen, Lund, Holmesland, Backer
Lovhenvisninger:

Stevnt som intervenient i byretten: A/S Cora ved dets disponenter Chr. Nielsen & Co., Larvik, (advokat Dahl-Hansen).

Ekstraordinær assessor Andersen: Ved Kristiania byrets dom av 10 december 1919 blev kjendt for ret: «De indstevnte,

Side:707

R. Støken og A. Norbom, bør begge for en og en for begge betale til citantskapet Skibsaktieselskapet Adelante erstatning efter uvillige mænds skjøn, optat paa de indstevntes bekostning, med tillæg av 4 av hundrede i aarlig rente fra 13 oktober 1916, til betaling sker, for det tap, citantskapet er paaført ved, at de indstevnte ikke besørget dampskibet «Cossack»s kjedler besigtiget og reparert samt propelhylsen reparert, forinden «Cossack» overlevertes citantskapet og betaltes av dette. Forøvrig bør de indstevnte for citantskapets tiltale i denne sak fri at være. Sakens omkostninger ophæves.»

Denne dom er fra begge sider indanket for Høiesteret. Hovedappellanten Skibsaktieselskapet Adelante har her nedlagt saadan paastand: «1. Principalt: At de indstevnte R. Støkken og A. Norbom tilpligtes in solidum at betale til appellanten Skibsaktieselskapet Adelante erstatning, bestemt ved skjøn av uvillige mænd, optat paa de indstevntes bekostning, for det tap, appellanten er paaført derved, at D/S «Cossack» ikke efter endt utlosning i London var i kontraktsmæssig stand, nemlig fordi der paa skibet hvilte et uopfyldt paalæg fra Norsk Veritas angaaende besigtigelse av kjedlerne, og fordi saavel kjedlerne som propelhylsen var beheftet med mangler, som maatte rettes, for at skibet kunde faa beholde sin klasse - herunder ogsaa erstatning for det ophold, som kjedlernes besigtigelse og de forskjellige reparationsarbeider nødvendiggjorde - alt med 4 pct. aarlig rente av skjønsbeløpet fra 13 oktober 1916 til 16 juli 1921 og videre med 6 pct. aarlig rente fra 16 juli 1921, til betaling sker. Subsidiært: At de indstevnte tilpligtes in solidum at betale til appellanten det beløp, der ved skjøn av uvillige mænd, optat paa de indstevntes bekostning, bestemmes som forholdsmæssig avslag i den for D/S «Cossack» fastsatte kjøpesum kr. 1.050.000.00 i anledning av, at der paa skibet hvilte et uopfyldt paalæg fra Norsk Veritas angaaende besigtigelse av kjedlerne, samt videre i anledning av, at saavel kjedlerne som propelhylsen var beheftet med mangler, som maatte rettes, for at skibet kunde faa beholde sin klasse, herunder ogsaa tat i betragtning det paaregnelige ophold til kjedlernes besigtigelse og de forskjellige reparationsarbeider - alt med renter som angit i den principale paastand. 2. At de indstevnte tilpligtes in solidum at erstatte appellanten processens omkostninger for byret og Høiesteret.»

Kontraappellanterne R. Støkken og A. Norbom har nedlagt saadan paastand: «At kontraappellanterne R. Støkken og A. Norbom frifindes og tilkjendes saksomkostninger for byretten og Høiesteret.»

Som stevnt for processens skyld har i begge retter A./S Cora ved dets disponenter Chr. Nielsen & Co. ladet avgi møte.

Angaaende sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henviser jeg til byrettens domspræmisser. Saken foreligger for Høiesteret praktisk talt i samme stilling som for byretten, idet der kun er fremlagt et nyt dokument her for retten uten væsentlig betydning.

Med hensyn til forholdet mellem sælgeren og kjøperen i anledning av den ved havariet i Freemantle bevirkede skade er jeg av samme opfatning som byretten og tiltræder forsaavidt i det væsentlige dens begrundelse. Derimot kommer jeg til et andet resultat angaaende spørsmaalet om sælgerens ansvar for

Side:708

reparationerne paa kjedlen og hylsen. Efter procedyren maa man anse det paa det rene, at hverken skaden paa kjedlen eller hylsen kan føres tilbake til noget skibet før overtagelsen overgaat havari, og følgelig falde disse skader utenfor det ansvar, som maatte paa hvile sælgeren i kraft av kontraktsbestemmelsen «fri for havari». Det stiller sig maaske ikke helt utvilsomt, om det kan ansees godtgjort, at skaden paa propelhylsen allerede var opstaat i det øieblik, skibet var overtat av kjøperen, men dette spørsmaal behøver jeg efter mit standpunkt ikke nærmere at opholde mig ved. Jeg antar nemlig, at kjøpekontrakten av 4 januar 1916 ikke gir nogen hjemmel for overhodet at paalægge sælgerne noget ansvar for reparationerne paa kjedlen og hylsen. Naar det i kontrakten heter: «Skibet overtages efter endt utlosning i Europa paa det sted, utlosningen foregaar, og i den stand, det da maatte befinde sig, dog fri for havari», - ligger der i denne bestemmelse isolert seet etter min mening uttrykt, at der paaligger sælgeren pligt til at svare for, at skibet leveres i havarifri stand, mens han intet ansvar har overtat for andre feil og mangler, saaledes ikke for mangler av den art som de, det her gjælder paa kjedlen og hylsen, naar det ikke godtgjøres, at de skriver sig fra havari. Dette synes at maatte være den naturlige forstaaelse av bestemmelsen om, at skibet overtages «i den stand, det da maatte befinde sig». Spørsmaalet blir nu, hvorvidt nogen av kontraktens øvrige bestemmelser er av saadant indhold, at de ikke lar sig forene med denne forstaaelse. Hvad der i saa henseende skulde kunne komme i betragtning, maatte være hvad kontraktens første anførsel indeholder om skibet: «Klasse 1 A I Norsk Veritas». For mig staar det imidlertid saa, at der 1 denne anførsel ikke bør lægges mere end en faktisk oplysning om, at skibet paa kontraktstiden var klassificert som angit, og jeg kan ikke finde det naturlig deri at indfortolke overtagelse fra sælgerens side av noget ansvar for utbedring av feil og mangler, som senere maatte bli krævet, for at skibet ogsaa skulde kunne opretholde denne klasse. Nogen videregaaende forstaaelse end den av mig her hævdede er det efter min mening ikke nødvendig at lægge i kontraktens klasseangivelse, og saaledes opfattet kommer den da heller ikke i strid med kontraktens før omhandlede direkte og utvetydige bestemmelse om omfanget av sælgerens ansvar. Efter bevidnelse fra Veritas' hovedkontor av 12 februar 1916 har skibet i september 1913 gjennemgaat den foreskrevne 4-aarige periodiske ombesigtigelse og befandtes da i fuld orden og bibeholdt sin klasse 1 A I uforandret. Det er heller ikke senere strøket av klassen.

Det er paa det rene, at skibet, da det solgtes, hadde været forfaldent til den aarlige kjedelbesigtigelse siden september 1915, og at derom intet blev oplyst før salget. Jeg har været i adskillig tvil om, hvorvidt ikke denne omstændighet maa bringe ansvarsforholdet for sælgeren med hensyn til kjedelreparationen i en anden stilling end ovenfor antat. Jeg maa imidlertid gaa ut fra, at sælgeren paa salgstiden ikke hadde kjendskap til den forfaldne besigtigelse. Processuelt maa det ogsaa ansees paa det rene, at kjøperen kjendte til, at sælgeren ikke var reder, men like forut selv hadde kjøpt skibet. Under hensyn hertil, og da det formentlig

Side:709

maa antages ikke at være ualmindelig, at der gives utsættelse med saadan besigtigelse, finder jeg, at det hadde maattet ligge nær ogsaa for kjøperen at bringe forholdet angaaende kjedelbesigtigelsen paa det rene, og at den forfaldne kjedelbesigtigelse ikke i og for sig kan danne grundlag for noget øket ansvar for sælgeren utover det, jeg anser stipulert ved kontrakten.

Sluttelig vil jeg ikke undlate at bemerke, at jeg ikke i sælgernes optræden under de efter de opstaaede uoverensstemmelser førte forhandlinger kan finde tilstrækkelig holdepunkt for den antagelse, at de har handlet ut fra en anden forstaaelse av kontrakten end den, de under processen har hævdet. Hvorvidt kjøperen under disse forhandlinger maatte ha forspildt noget krav, behøver jeg efter mit resultat ikke at uttale mig om. Jeg vil efter det anførte votere for, at kontraappellanterne frifindes for hovedappellantens tiltale, og jeg antar, at hovedappellanten bør tilsvare processens omkostninger for Høiesteret, mens de ophæves for byretten.

Konklusion:

R. Støkken og A. Norbom bør for Skibsaktieselskapet Adelante dets tiltale i denne sak fri at være. Processens omkostninger for byretten ophæves. I procesomkostninger for Høiesteret betaler Skibsaktieselskapet Adelante til R. Støkken og A. Norbom kr. 1600.

Assessor Hazeland: Forøvrig i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende kommer jeg med hensyn til ansvaret for de med kjedlernes istandsættelse forbundne utgifter til et andet resultat. Naar i kjøpekontrakten fartøiet er betegnet med klasse IAI i Norsk Veritas, finder jeg deri at maatte lægge noget mere end av førstvoterende gjort. Deri maa efter min mening ligge ikke blot, at fartøiet i salgsøieblikket staar i klasse IAI, men ogsaa at der intet forhold er eller burde være sælgerne bekjendt, som gjør det usikkert, om klassen kan opretholdes ved overleverelsen. Men dette var efter min mening her tilfældet. Kjedlerne var forfaldne til besigtigelse allerede i september 1915, og det var paa det rene mellem rederne og Veritas, at besigtigelsen skulde ske ved fartøiets ankomst til London. Denne besigtigelse var det efter min mening uten hensyn til klassebetegnelsen i kontrakten sælgernes pligt at besørge avholdt, og da mener jeg ogsaa, at de hadde pligt til at besørge de arbeider, som paalagdes av Veritas som en betingelse for, at fartøiet kunde bevare klassen, Det er vistnok saa, at Støkken og Norbom ved salget til Adelante endnu ikke hadde overtat fartøiet, og at der ikke er grund til at tro, at de hadde kjendskap til omhandlede forhold. Jeg mener imidlertid, at dette ansvar maatte paaligge dem i deres egenskap av sælgere, og at det ikke kan bebreides kjøperen, at han ingen undersøkelse har anstillet angaaende sidste kjedelbesigtigelse. Med hensyn til den skade, som ved doksætningen blev forefundet paa propelhylsen, stiller forholdet sig efter min mening anderledes, idet der ikke har været nogen grund til anta, at sælgerne ved salget enten kjendte til denne skade eller burde kjende den, og da finder jeg det rettest at anta, at sælgerne er fri ansvaret for samme, al den stund den ikke kan tilskrives havari.

Side:710

Med hensyn til den av hovedappellanten paastaaede erstatning for tidstap skal jeg bemerke, at jeg med byretten er enig i, at nogen saadan erstatningspligt ikke kan utledes av kontrakten, idet efter denne kjøperen ikke antages at kunne forlange mere end, at sælgerne besørger utbedringen av den skade, som de har ansvar for. Jeg tilføier, at jeg ikke finder, at kjøperen ved forhandlingerne forut for overleverelsen har frafaldt nogen ret overfor sælgerne, som de efter omstændigheterne forøvrig maatte findes at ha. Jeg er ogsaa efter mit resultat enig i, at hovedappellanten bør tilsvare omkostningerne for Høiesteret. Da jeg har grund til at tro, at min mening ikke deles av rettens flertal, former jeg ingen konklusion.

Ekstraordinær assessor Bugge: I det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende.

Ekstraordinær assessor Rolfsen: Jeg er kommet til samme reslutat som byretten og kan ogsaa i det væsentlige slutte mig til den av byretten givne begrundelse. Jeg er specielt enig med byrettens flertal i, at kontraktens klassebestemmelse rettelig fortolket ikke kan tillægges saa liten betydning, at kjøperen skulde være forpligtet til uten hensyn til denne betingelse i kontrakten at overta skibet ved dets utlosning i England, hvorledes end dets forfatning var. En saadan fortolkning er i sine konsekvenser litet rimelig, og jeg mener, at man ogsaa av parternes korrespondance efter skibets ankomst til England maa kunne utlede, at en saadan forstaaelse ikke har været parternes mening. Efter saksanlægget og nu her for Høiesteret har kontraappellanten hævdet, at kontraktens angivelse av skibets klasse kun er at betragte som en refererende oplysning om skibets klasse paa den tid og ikke forpligtet sælgerne til at levere skibet i denne klasse. Dette standpunkt er imidlertid efter mit skjøn ikke forenelig med kontraappellantens uttalelser i den ovennævnte korrespondance. I skrivelse fra kontraappellanten til hovedappellanten av 10 februar 1916 - hvilken skrivelse fremkom som svar paa hovedappellantens negtelse av at motta skibet, indtil klassen var bekræftet og havariet reparert - henviser kontraappellanten vistnok først til sin uttalelse i en tidligere telefonsamtale med hovedappellanten om, att saken med kjedlerne og akslerne er ham uvedkommende paa grund av kontraktens overtagelsesklausul, men saa tilføier han: «Jeg har anmodet min sælger om at faa klassifikationscertifikatet tilstillet, men trodde han, at dette berodde ombord; selvfølgelig naar skibet skal leveres med klasse IAI. maa certifikatet ha gyldighet.» Da hovedappellanten i senere telegrammer til kontraappellanten av 14 og 15 februar 1916 hadde fastholdt sit forlangende om, at baaten blev levert i havarifri stand og certifikatet fremlagt for Veritas-klasse IAI, før betaling erlagdes, svarer kontraappellanten i skrivelse av 16 februar 1916 saaledes: «Jeg bekræfter vekslede telegrammer i anledning av denne baat og bekræfter at baaten blir at levere i havarifri stand og certifikater at fremlægge for Veritas kasse IAI, før betaling finder sted.» Og i telegram av 15 februar til kontraappellantens sælger, Chr. Nielsen & Co., fremholdt kontraappellanten det samme krav for sit vedkommende likeoverfor ham. Uttryksmaaten i disse kontraappellantens henvendelser kan efter mit skjøn vanskelig forstaaes anderledes end, at kontraappellanten erkjender,

Side:711

at han som sælger ifølge kontrakten pligtet før leveringen at bringe skibet i saadan stand, at skibet ikke negtes de for fornyelse av klasse IAI eller for opretholdelse av denne klasse fornødne certifikater. Da kontraappellanten gav hovedappellanten disse svar, var kontraappellanten av hovedappellanten gjort bekjendt med, at fristerne for Veritas-besigtigelse av kjedel og aksel var oversiddet før skibets ankomst til England. Kontraappellanten maatte som følge herav vite, at der hvilte pligt paa skibets reder til at foreta besigtigelse og at rederen i tilfælde følgelig maatte reparere de skader, som besigtigelsen maatte utvise, før de certifikater, som kontraappellanten hadde lovet hovedappellanten, kunde erholdes hos Veritas. Dette sees ogsaa byraaets repræsentant i England specielt at ha betonet, da det den 18 februar besvarte den fra A/S Cora's repræsentant i London mottagne anmodning av 16de s. m. om at foreta kjedelbesigtigelse.

Paa basis av denne min forstaaelse av kontrakten foreligger der efter min mening fra sælgernes side en misligholdelse. Jeg er av de av førstvoterende nævnte grunde enig i, at denne misligholdelse for kjedelens vedkommende træder endnu sterkere frem, men jeg finder for mit vedkommende at der ogsaa angaaende mangler ved hylsen foreligger en misligholdelse av kontrakten. Jeg maa for mit vedkommende anse det for godtgjort, at ogsaa denne skade var tilstede i leveringsøieblikket, og jeg maa ogsaa gaa ut fra, at skaden er blit konstatert ved den besigtigelse, kjøperen foretok i anledning av overleverelsen, og at der er reklamert saa snart som mulig. Derimot kan jeg ikke gi hovedappellanten medhold i, at betingelserne for erstatningspligt her er tilstede, og jeg mener som andenvoterende, at der specielt ikke er grundlag for noget krav om erstatning for tidstap. Hadde kontraappellanten efter avsendelsen av sit brev av 16 februar 1916 tat konsekvenserne av dette standpunkt og ikke krævet betaling av hovedappellanten før besigtigelse, eventuelt utbedring av skibet var foretat, anser jeg det efter min forstaaelse av kontrakten for klart, at kontraappellanten ogsaa derved hadde opfyldt, hvad han efter kontraktens bestemmelser pligtet for kjedelens vedkommende. Jeg kan heller ikke forstaa kontraktens bestemmelser for havariskadens vedkommende saaledes, at sælgeren garanterer, at der ikke er havariskade, men at han bare forpligter sig til at utbedre saadan skade, hvis den viser sig ved fremkomsten, og derefter levere. Nogen forsinket levering kan saaledes hovedappellanten ikke med grund her paaberope. Jeg er videre enig med andenvoterende deri, at denne sakens stilling ikke er forrykket derved, at kontraappellanten under de videre forhandlinger negtet at skaffe kjøperen de lovede certifikater, og at hovedappellanten paa sin side betalte under pres og overtok skibet uten besigtigelse. Jeg lægger for min del her særlig vegt paa, at kjøperen paa begjæring blev negtet at undersøke skibets tilstand med hensyn til kjedel og hylse før overtagelsen. Jeg kommer saaledes til samme resultat som byretten, hvori ligger, at hovedappellanten ikke kan kræve at holdes skadesløs i større utstrækning end nødvendig for at sætte ham i samme stilling, som han vilde hat, om skibets kjedel og hylse var blit besigtiget og reparert, før skibet overlevertes, men at kontraappellanten forøvrig

Side:712

maa frifindes. Med hensyn til omkostningerne antar jeg for mit vedkommende, at der er grund til at ophæve samme ogsaa for Høiesteret, men jeg former heller ingen konklusion.

Ekstraordinær assessor, sorenskriver Lund: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende.

Ekstraordinær assessor, sorenskriver Holmesland: Likesaa.

Assessor Backer: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med hr. assessor Rolfsen.

Dom blev avsagt overensstemmende med førstvoterendes konklusion.

Av byrettens dom:

Ved kjøpekontrakt av 4 januar 1916 solgte firmaet R. Støkken, hvorav A. Norbom dengang var medindehaver, til skibsaktieselskapet «Adelante» ved dettes disponent Aug. F. Christensen dampskibet «Cossack» for en kjøpesum av kr. 1.050.000.oo at erlægge netto kontant ved overtagelsen. Efter kontrakten skulde skibet, der angaves at ha klasse 1. A. 1. i Norsk Veritas, overtages efter endt utlosning i Europa paa det sted, hvor utlosningen foregik og i den stand, hvori det da maatte befinde sig, dog fri for havari. Skibet garantertes av sælgeren fri for heftelser av enhver art. Ved skibets ankomst til London i slutten av januar 1916 viste det sig at skibet allerede før avgangen fra Freemantle til Europa hadde hat kollission med en anden dampbaat og derved lidt skade paa hækken. Denne skade blev utbedret av sælgerens hjemmelsmand Chr. Nielsen & Co., der hadde solgt skibet til sælgeren ved kontrakt klausulert p. s. m. som kontrakten mellem nærværende saks parter. Derimot blev ikke kjøperen godtgjort det tidstap han blev paaført eller for utlæg til hyrer til sine officerer. Efterat nævnte havariskade var utbedret blev kjøpesummen betalt den 7 mars 1916 og skibet samtidig overtat av «Adelante». Det viste sig da, at der efter forlangende av «Norsk Veritas» maatte foretages ganske betydelige reparationer paa kjedlerne, som allerede i 1915 var forfaldne til besigtigelse, forat skibet skulde faa beholde klasse 1. A. 1. i Norsk Veritas eller overhodet faa tilladelse til at gaa fra London. Mens kjedelreparationerne paagik fandt kjøperen det nødvendig at doksætte skibet angivelig bl.a. for at faa konstatert, hvorvidt kollisionen i Freemantle hadde medført nogen undervandsskade. Det kom herunder yderligere for en dag, at der var brudd paa propelhylsen - en skade som likeledes forlangtes utbedret av Norsk Veritas. Reparationen paa kjedlen og propelhylsen medførte betydelige utgifter, likesom der gik lang tid før arbeidene var tilendebragt. Først den 18 mai 1916 var det hele færdig, saaledes at skibet fik sine certifikater og kunde avgaa fra London. - - -

Jag antar ikke at indstevnte kan gives medhold i, at citantskapet har tapt mulig krav ved ikke at gjøre forbehold, da baaten blev overtat og betalt. Hvad specielt erstatning for tidstapet ved reparationen efter havariet i Freemantle andgaar sees citantskapet gjentagende at ha fremholdt det før overtagelsen fandt sted, og indstevnte Støkken har i to telegrammer av 6 mars 1916 uttrykkelig uttalt, at citantskapet har i behold sin adgang til at gaa rettens vei, om det betaler kjøpesummen. Hvad de andre mangler ved baaten angaar, var det mangler kjøperen ikke var paa det rene med. da skibet overtokes, og forsaavidt kjedlerne angaar, var han endog direkte

Side:713

negtet at undersøke dem. Hans krav kan derfor ikke være forspildt ved ikke at være fremsat eller forbeholdt i forbindelse med kjøpesummens betaling.

Det næste spørsmaal blir da, hvorvidt citantskapet kan gjøre noget krav gjældende mot de indstevnte i anledning av de paaklagede mangler. Spørsmaalet blir da først og fremst om sælgerne kan siges at ha garantert, at baaten efter endt utlosning skal være i nogen bestemt stand. Det antar jeg ikke. Naar kontrakten uttaler, at baaten skal være fri for havari, kan ikke heri i og for sig lægges mere end at sælgeren snarest mulig skal sætte den i havarifri stand. Større forpligtelse hadde efter hvad der maa antages sælgere ikke efter de før krigen brukelige kontrakter - og at sælgerne i nærværende tilfælde skulde tænkt sig at overta yderligere ansvar synes urimelig. Da sælgerne ikke kjendte til Freemantle havariet, da det oprettet kontrakten med citantskapet og dette forsaavidt forstaaes ikke kan bebreides dem, kan de indstevnte heller ikke efter retsbrudsreglerne være ansvarlig for det tidstap citantskapet led ved at maatte vente paa utbedringen efter havariet. Da baaten er sat i havarifri stand før overleveringen antar jeg saaledes, at citantskapet ikke kan gjøre noget yderligere krav gjældende i anledning havariet. Hvad videre kjedelreparationen angaar, maa det paa samme maate her gjælde, at sælgerne ikke kan siges at ha garantert at kjedlerne var i orden eller at besigtigelse var foretat i rette tid. Heller ikke kan det bebreides dem som uagtsomhet, at de ikke kjendte til at fristen var oversittet. Da det vistnok ikke er ualmindelig, at fristen oversittes, maa det forøvrig ogsaa ansees for tvilsomt om det vilde ha været av nogen betydning, selv om sælgerne hadde hat saadan kundskap, medmindre de hadde grund til at anta, at kjedlerne ogsaa var i en ekstraordinær slet forfatning. Imidlertid var dog den omstændighet, at skibet ikke hadde gjennemgaat pligtig kjedelbesigtigelse en omstændighet, som kjøperen ikke kunde være forberedt paa. Denne maa kunne forlange, at forfaldne besigtigelser foretages ved sælgerens foranstaltning før baaten overleveres. Uanset, at baaten efter kontrakten overtages i den stand hvori den befinder sig, dog fri for havari, synes han ogsaa at maatte ha krav paa, at baaten overleveres i sjødygtig stand, saaledes at den har lov til at gaa. Det hadde saaledes været sælgernes pligt at besørge kjedelbesigtigelse og dermed følgende reparation utført, før de overleverte baaten.

Som det av foranstaaende fremgaar har jeg antat at sælgerne i det hele tat var forpligtet til før avleveringen at sætte baaten i sjødygtig stand, saaledes at den ikke blev negtet at gaa. Ved 2det hovedvidne, kaptein Bulls forklaring finder jeg det godtgjort, at reparationen paa akslingen blev forlangt av Veritas's besigtigelsesmand forat skibet skulde faa lov til at gaa, jfr. ogsaa bilag til dok. 20. Efter dette maatte reparationen av hylsen paahvile sælgerne.

Da sælgerne ikke besørget besigtigelse og reparation av kjedlerne samt reparation av hylsen før de overleverte «Cossack» synes det rette at maatte være at tilpligte dem at erstatte citantskapet det tap, de derved har paaført dette. Forøvrig vil de indstevnte bli at frifinde. Tapet blir først og fremst citantskapets tillæg for reparationerne. Videre blir det tap paaført citantskapet ved at ha betalt kjøpesummen før baaten var reparert. Hertil vil ogsaa komme citantskapets utlæg til hyre og kosthold til besætningen fra overtagelsen til skibet var reparert, dog ikke til kaptein og maskinister, der saavidt forstaaes var tilstede i London og tiltraadte tjenesten

Side:714

da skibet var utlosset, muligens gjælder dette dog kun kapteinen. Tapet maa bli at fastsætte ved skjøn paa de indstevntes bekostning. - - -

Anton Getz.

I det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende. Jeg skal alene bemerke, at naar de indstevnte er tilpligtet at erstatte utgifterne ved reparationen av kjedlerne og propelhylsen, grunder jeg dette særlig paa bestemmelsen i kontrakten om, at skibet skulde ha klasse 1. A. 1. i Veritas. Jeg finder det nemlig fuldt godtgjort, at skibet ikke kunde beholde sin klasse, medmindre disse reparationer blev utført. E. Hesselberg.

Jeg kommer til samme resultat som de foregaaende voterende og tiltræder for havarispørsmaalets vedkommende førstvoterendes begrundelse. Hvad kjedler og propelhylser angaar bygger jeg alene paa kontraktens klasseangivelse, da jeg finder det tvilsomt om de indstevnte uten denne vilde hat noget ansvar for skibets tilstand (fraset havariet). Det er paa det rene at ikke bare kjedlen, men ogsaa hylsen maatte repareres, for at skibet skulde beholde sin klasse. Vistnok er det saa, at skibet ikke paa noget tidspunkt var fratat sit certifikat, men det forekommer mig formalistisk at anse spørsmaalet avgjort derved. I skrivelse av 10 februar 1917 uttaler Veritas's direktør, at i henhold til de gjældende bestemmelser træder klassen ut av kraft, hvis skibet lider væsentlig skade. Herav fremgaar, at før de nævnte reparationer blev utført var klassen ialfald reelt seet ute av kraft, certifikatet i virkeligheten alene «en lap papir». Jeg er derfor enig i, at de indstevnte skulde ha bragt skibet i den for klassens bibehold nødvendige stand før overleveringen, og at de følgelig maa erstatte citantkapet de dermed forbundne utgifter. W. G. Winsnes.