Rt-1922-73
| Instans: | Høyesterett - Kjennelse og dom |
|---|---|
| Dato: | 1922-12-14 |
| Publisert: | Rt-1922-73 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.-nr. 79/2 s. a. |
| Parter: | Straffesak mot Karl Adolf Olsen Sundre, Børge Olsen Hagen og Adolf Eilas Olsen (forsvarer advokat Fr. Stang Lund - aktor: advokat Harald Nørregaard). |
| Forfatter: | Assessor Frisak, justitiarius Scheel, ekstraordinære assessorer Bang, Rolfsen, Schie, sorenskriverne Gabrielsen, Sitje |
| Lovhenvisninger: | Straffeprosessloven (1887) §354, Straffeloven (1902) §127, §136, §222, §24, §29, §49, §62, Straffeloven (1902), Militære Straffelov (1902) §47, Militære Straffelov (1902) |
Assessor Frisak: Karl Adolf Olsen Sundre, Børge Olsen Hagen Adolf Elias Olsen har paaanket til Høiesteret dom, avsagt av lagmandsret for Rogaland lagsogn den 30 september 1921, ved hvilken førstnævnte blev dømt for forbrydelse mot straffelovens §127 første ledd og §222 første ledd, jfr. §49 og §62, til
Side:74
fængsel i 90 dage, og de to sidstnævnte blev dømt for forbrydelse mot straffelovens §136 første ledd og §222 første ledd, jfr. §49 og §62, hver til fængsel i 6 maaneder og tap for en tid av 10 aar av stemmeret i offentlige anliggender og adgang til at opnaa offentlig tjeneste; forøvrig blev disse tre tiltalte frifundet.
Angaaende forbrydelserne, de ankende domfældtes forhold og straffens ansættelse, henvises til domsgrundene.
Anken bygges paa tre forskjellige grundlag: 1. Karl Sundre anker over straffelovens anvendelse, basert paa urigtig retsbelæring fra lagmandens side. Lagmanden hadde i sin retsbelæring uttalt og paa foranledning av forsvareren tilført protokollen, "at han med hensyn til forstaaelsen av ordet vold i straffelovens §127 hadde gjort opmerksom paa, hvad professor Hagerup har uttalt herom i sin kommentar til straffeloven dens anden utgave, og hvad der er uttalt herom i høiesteretsdom i Rt-1913-2; han hadde derhos uttalt, at ved vold i nævnte straffebestemmelse forstaaes en hvilkensomhelst kraftanvendelse stor eller liten mot en person for at overvinde en hindring eller motstand eller at tvinge". Jeg anser ikke denne fortolkning av ordet "vold" i straffelovens §127 for urigtig. Det fremgaar av belæringen, at der for at komme ind under straffebestemmelsen maa være anvendt kraft; og den paafølgende uttalelse, at det maa være skedd "for at overvinde en hindring eller motstand eller at tvinge" indeholder efter min mening fornøden begrænsning.
II. Børge Olsen Hagen og Adolf Olsen anker over "saksbehandlingen og straffelovens anvendelse" og bygger denne anke paa, at lagrettens besvarelse av de forskjellige spørsmaal efterlater tvil, om svarene uttrykker lagrettens mening. I saa henseende paaberopes fra forsvarets side, at lagretten hadde svaret "ja" paa to hovedspørsmaal vedkommende disse to tiltalte, nemlig nr. 6 og 7, uagtet disse spørsmaal ikke skulde ha været besvaret av lagretten, samt at lagretten, uagtet den hadde svaret "nei" paa tillægsspørsmaal 3 gjældende tiltalen efter straffelovens §136, annet ledd, vedkommende tiltalte Sundre, dog hadde svaret "ja" paa det tilsvarende spørsmaal 5 vedkommende Hagen og Olsen, hvorved der - paastaaes det - er opstaat en uforklarlig uoverensstemmelse eller selvmotsigelse.
Hvorvidt nogen saadan uoverensstemmelse foreligger, behøver jeg ikke at uttale mig om. Det er for mig avgjørende, at statsadvokaten frafaldt tiltale efter straffelovens §136, annet ledd, og lagrettens besvarelse av spørsmaal 5 for de tiltalte Hagen og Olsen, og at retten ikke tok besvarelsene efter nævnte spørsmaal 5 med ved sin avgjørelse, men forsaavidt frifandt de tiltalte, samt at retten likeledes undtok lagrettens besvarelse av de før nævnte spørsmaal 6 og 7 vedkommende Hagen og Olsen ved avgjørelsen. De paaberopte feil har saaledes i hvert fald ikke hat skadelige følger for de domfældte, og disse kan saaledes i saa henseende ikke rette nogen anke mot domsresultatet.
At der ved lagrettens besvarelse av de øvrige spørsmaal skulde foreligge nogen feil, er ikke paavist, og der er efter min mening ikke grund til at gaa ut fra, at saa er tilfælde. Det kan da heller ikke betegnes som en feil, at retten i nærværende sak ikke har
Side:75
anvendt straffeproceslovens §354, hvilken forsvaret har paastaat skulde være bragt i anvendelse.
III. Subsidiært anker Olsen Hagen og Adolf Olsen over strafutmaalingen, idet de paastaar fængselsstraffen nedsat eller hefte idømt istedet i henhold til straffelovens §24 samt tapet av borgerlige rettigheter ophævet.
Forsaavidt angaar den idømte fængselsstraf, finder jeg ikke, at der er aabenbart misforhold mellem forbrydelsene og den av lagmandsretten fastsatte straf, og antar altsaa at anken forsaavidt blir at forkaste. Derimot finder jeg ikke at de nævnte domfældte ved de begaatte forbrydelser har vist sig uværdige til at beholde statsborgerlige rettigheter, som omhandles i straffelovens §29 nr. 2, og jeg stemmer saaledes for, at anken tages tilfølge, forsaavidt det ved dommen er bestemt, at de for en tid av 10 aar taper stemmeret i offentlige anliggender og adgang til at opnaa offentlig tjeneste.
Idet anken forkastes for Karl Sundres vedkommende, blir denne at ilægge omkostningsansvar.
Konklusion:
Bestemmelserne i den paaankede lagmandsretsdom om, at Børge Olsen Hagen og Adolf Elias Olsen fradømmes stemmeret i offentlige anliggender og adgang til at opnaa offentlig tjeneste, bortfalder. Forøvrig forkastes ankerne. I erstatning til det offentlige for saksomkostninger ved Høiesteret betaler Karl Adolf Olsen Sundre kr. 25. (Vanlige salærer.)
Ekstraordinær assessor Bang: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
Ekstraordinær assessor Rolfsen: Likesaa. Jeg vil dog bemerke, at jeg har været i adskillig tvil, om ikke anken over saksbehandlingen bør gives medhold, fordi retten har undladt at følge forskriften i straffeproceslovens §354.
Ekstraordinær assessor Schie: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
De ekstraordinære assessorer, sorenskriverne Gabrielsen og Sitje: Likesaa.
Justitiarius Scheel: Likesaa. Jeg vil dog tilføie, at jeg har været i tvil om, hvorvidt ikke fængselsstraffen er noget strengt utmaalt, men jeg er blit staaende ved, at noget aapenbart misforhold ikke kan siges at foreligge.
Med hensyn til anken over, at straffeproceslovens §354 ikke er bragt i anvendelse, skal jeg bemerke, at der, saavidt jeg skjønner, ikke kunde være nogensomhelst foranledning til at forelægge lagretten paany de spørsmaal, hvis besvarelse er lagt til grund for den fældende dom.
Av lagmandsrettens dom:
- - -Tiltalte nr. 3, Karl Adolf Olsen Sundre. - - -Tiltalte 4, Børge Olsen Hagen - - - er tidligere dømt ved militære høiesterets dom av 9 december 1916 for forbrydelse mot den militære straffelovs §47, siste ledd, til fængsel i 90 dage, som ikke er avsonet. Derhos har tiltalte
Side:76
efter eget opgivende været dømt til 20 kroners bøter for ærekrænkelser, uten at han nærmere kan opgi tidspunktet herfor. Tiltalte nr. 5, Adolf Elias Olsen.- - -
Lagrettens kjendelse lægges til grund for dommen, dog saaledes, at dens besvarelse av spørsmaalene nr. 5, 6 og 7 for de 2 tiltalte nr. 4 og 5 ikke tages med ved avgjørelsen, idet statsadvokaten efter spørsmaalenes besvarelse har frafaldt spørsmaal nr. 5, og spørsmaalene nr. 6 og 7 ikke skulde ha været besvaret av lagretten.
I henhold hertil vil de tiltalte bli at dømme: - - - Nr. 3 for forbrydelse mot 1) straffelovens §127, første ledd, ved den 10 mai 1921 paa kaie i Stavanger at ha deltat i med magt at presse sig gjennem den derværende politiavsperring, og da han var kommet igjennem denne at springe mot eller skalle til politibetjent Espedal, og 2) straffelovens §222, første ledd, jfr. §49, ved den 10 mai 1921 paa kaien i Stavanger at ha forsøkt at hindre D/S "Sandnes"s vedkommende i at avgaa med skibet. Nr. 4, 1) for forbrydelse mot straffelovens §136, første ledd, ved den 10 mai 1921 i Stavanger ved rop om at gaa paa og lignende at ha opfordret endel personer, som var i hans følge, til sammen med den samlede folkemasse at søke at bryte igjennem politiavsperringen der for derefter at trænge om bord i D/S "Sandnes" og hindre skibets avgang, og 2) forbrydelse mot straffelovens §222, første ledd, jfr. §49, ved den 10 mai 1921 paa kaien i Stavanger at delta i med magt at søke at presse sig gjennem politiavsperringen og trænge ombord i D/S "Sandnes" for at hindre skibets avgang.
Nr. 5, 1) for forbrydelse mot straffelovens §136, første ledd, ved den 10 mai 1921 i Stavanger i spidsen for en del personer at ha begit sig til kaien, hvor han ved en kort tale tilskyndet sit følge til sammen med en menneskemasse der at søke at bryte igjennem en politiavsperring og derefter trænge ombord i D/S Sandnes og hindre skibets avgang, og 2) forbrydelse mot straffelovens §222, første ledd, jfr. §49 for til tid og sted som nævnt at ha deltat i med magt at søke at presse sig igjennem politiavsperringen og hindre D/S " Sandnes" i at avgaa.
Forøvrig vil disse 4 tiltalte bli at frifinde.