Rt-1925-606
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1925-07-11 |
| Publisert: | Rt-1925-606 |
| Stikkord: | A |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 200/1 A s.a. |
| Parter: | Hans Holum (advokat Hustad) mot Arthur Holt (overretssakfører Esmarch til prøve). |
| Forfatter: | Hanssen, Motzfeldt, Aars, Dahl, Schie, Bonnevie, Christiansen |
| Lovhenvisninger: |
Ekstraordinær assessor Hanssen: Ved Kristiania byrets dom av 24 januar 1923 blev i denne sak saaledes kjendt for ret: «Hans Holum bør til Arthur Holt betale de paasøkte kr. 5065.49 med 6 av hundrede i aarlig rente derav fra 9 september 1922 til betaling sker samt kr. 225 i søksmaalsomkostninger.»
Byrettens dom er av Hans Holum paaanket til Høiesteret, hvor han har nedlagt følgende paastand: «At den paaankede dom underkjendes og at appellanten Hans Holum frifindes for indstevnte Arthur Holts tiltale og hos denne tilkjendes sakens omkostninger for byretten og Høiesteret.»
Indstevnte Arthur Holt har paastaat underrettens dom stadfæstet og Hans Holum tilpliktet at betale sakens omkostninger for Høiesteret.
Side:607
Hans Holum møtte ikke for byretten og har saaledes ikke tidligere tat til gjenmæle i saken. Han har imidlertid faat motpartens samtykke til at fremsætte 3 forskjellige indsigelser, som jeg senere skal komme tilbake til. For Høiesteret er derhos fremlagt endel nye dokumenter som jeg anser det unødvendig at referere enkeltvis.
Efter de nu foreliggende oplysninger er sakens sammenhæng i korthet følgende. Den 26 september 1921 utstedte Arthur Holt og Hans Toverud et dokument, hvorved de stillet sig som selvskyldnerkautionister for et kjøbmand R. N. Holum av Smaalenenes Aktiebank bevilget kassekreditlaan stort kr. 10.000. Holt hadde tidligere i Smaalenenes Aktiebank deponert en sparebankbok som sikkerhet for sine forpliktelser overfor banken, og denne bankbok tjente ogsaa som sikkerhet for det heromhandlede kautionsansvar. Paa foranledning av Holt, som ønsket at bli løst fra kautionsforpliktelsen overfor banken væsentlig for at faa fri raadighet over den nævnte sparebankbok, indgik Hans Holum, som er en bror av R. N. Holum, paa at staa som kautionist overfor banken i Holts sted, og han utstedte i den anledning under 12 april 1922 følgende erklæring: «Undertegnede Hans Holum indgaar herved paa at overta Arthur Holts kautionsforpliktelser for R. N. Holums kassakreditlaan stort kr. 10.000.» Med denne erklæring henvendte Holt sig derefter til Smaalenenes Aktiebank for at opnaa at bli løst fra sin kautionsforpliktelse. Banken nektet imidlertid at godta Hans Holums garanti istedetfor Holts, formentlig fordi banken ikke hadde nærmere kjendskap til Holums økonomiske stilling.
Den 30 juni 1922 blev R. N. Holums bo tat under konkursbehandling og paa grund herav avkrevet Smaalenenes Aktiebank den 17 august 1922 Holt R. N. Holums kassekreditgjæld som angivelig pr. 1 juli 1922 utgjorde kr. 10.321,28. Holt rettet derefter gjennem en advokat en henvendelse til Hans Holum, hvori han under henvisning til den nævnte erklæring av 12 april 1922 henstillet til Holum at indfri den paa ham faldende del av laanet. Holt mottok intet svar herpaa, og under 9 september 1922 indfriet han og Hans Toverud laanet med kr. 10.130,98. Holt anla derefter sak mot Hans Holum til indtale av halvparten av dette beløp kr. 5065.49, og ved den forannævnte byretsdom blev Hans Holum som følge av uteblivelsen uten videre dømt til at betale dette beløp med renter og omkostninger.
De indsigelser Hans Holum nu har fremsat mot søksmaalet er følgende: «1. At ethvert ansvar for Hans Holum efter garantidokumentet av 12 april 1922 er bortfaldt ved at Smaalenenes Aktiebank nektet at godta ham som garantist. 2. At Arthur Holt intet regreskrav har mot Hans Holum ogsaa fordi garantidokumentet av 12. april 1922 blev oprettet i den hensikt derved at søke frigjort en av Arthur Holt i Smaalenenes Aktiebank som sikkerhet for R. N. Holums kassakreditlaan deponert bankbok, idet Holt fremdeles parterne imellem skulde sammen med den anden garantist staa ansvarlig for laanet. 3. At Holt under forhandlingerne med Hans Holum om utstedelsen av garantidokumentet maa antages at ha lagt skjul paa, hvad hans virkelige hensikt var med at søke at faa Hans Holum til at utstede garantierklæringen.
Side:608
Efter min opfatning er hovedspørsmaalet i denne sak spørsmaalet om forstaaelsen av Hans Holums erklæring av 12 april 1922. Det har fra Hans Holums side været hævdet, at erklæringen alene var rettet til banken, og at den derfor tapte enhver betydning, da banken nektet at godta Holum som kautionist. Holt mener derimot, at Holum gjennem erklæringen har indgaat en forpliktelse overfor ham til at overta hans kautionsansvar, som er uavhængig av bankens stilling.
For mit vedkommende har jeg fundet spørsmaalet om, hvorledes erklæringen i saa henseende rettelig bør forstaaes en del tvilsomt. Jeg mener vistnok, at ogsaa Holt gjennem erklæringen forsaavidt maate erhverve en ret, som Holum efter den ogsaa i forhold til Holt maatte være forpliktet til at indgaa som kautionist overfor banken. Derimot finder jeg det bl.a. under hensyn til den specielle foranledning til erklæringens istandbringelse at være naturligst at opfatte den saaledes, at den alene paala Hans Holm en forpliktelse til at indgaa som kautionist overfor banken men derimot ikke medførte nogen ubetinget plikt for ham til at overta ansvar overfor Holt for dennes kautionsforpliktelse. Som følge herav mener jeg at Holum maa gives medhold i den opfatning, som er gjort gjældende i hans indsigelse nr. 1, nemlig at hans forpliktelse efter erklæringen er bortfaldt derved, at Smaalenenes Aktiebank nektet at godta ham som garantist. Herved blev det gjort umulig for ham at opfylde det, som han ved erklæringen hadde forpliktet sig til, og som efter hvad det maa antages ogsaa var Holts øiemed med avtalen med Holum, nemlig at indtræde som kautionist i Holts sted overfor banken, saaledes at Holt blev frigjort for sin forpliktelse overfor den.
Efter dette kommer jeg saaledes til det resultat at Holum maa bli at frifinde uten at det for mig er nødvendig at indgaa paa hans 2 øvrige indsigelser. Procesomkostningerne finder jeg bør ophæves for begge retter.
Konklusion:
Hans Holum bør for Arthur Holts tiltale i denne sak fri at være. Processens omkostninger for byretten og Høiesteret ophæves.
Ekstraordinær assessor Motzfeldt: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
Konst. assessor byretsassessor Aars, assessorerne Dahl og Schie: Likesaa.
Assessor Bonnevie: Likesaa, idet jeg dog vil tilføie, at jeg for mit vedkommende maa anse det godtgjort ved de i saken foreliggende oplysninger, at der ved utfærdigelsen av Hans Holums erklæring av 12 april 1922 var paa det rene mellem ham og Arthur Holt, at Holt fremdeles skulde bære den endelige risiko, saaledes at Hans Holum om han maatte betale til banken skulde ha regress til Holt. Jeg vilde saaledes ogsaa maatte gi appellanten medhold i hans indsigelse nr. 2.
Assessor Christiansen: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende.