Rt-1926-402
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1926-05-11 |
| Publisert: | Rt-1926-402 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 169/1 s.a. |
| Parter: | A/S Trondhjem Preserving Co. (advokat Magnus) mot Trondhjems kommune (advokat J. M. Lund). |
| Forfatter: | Castberg, Schie, Christiansen, Rivertz, Hanssen, Motzfeldt, justitiarius Scheel |
| Lovhenvisninger: | Byskatteloven (1911) §37, §40D, §40d, Gamle aksjeskattelov (1921) §3 |
Ved utpantning hos A/S Trondhjem Preserving Co. den 28 juni 1921 blev der git Trondhjems kommune utlæg for resterende byskat for 1920/21, kr. 33.080,33 gebyr kr. 7.70. Denne utpantning indanket A/S Trondhjem Preserving Co. til Trondhjems byret til underkjendelse. Ved byrettens dom av 16 august 1923 blev utpantningen stadfæstet under ophævelse av sakens omkostninger. Dommen er avsagt under dissens, idet en av de voterende stemte for saadan konklusion, «at den paaankede utpantning stadfæstes, idet der i den til grund for samme liggende ligningsansættelse fratrækkes i indtægtsbeløpet kr. 50.000. Sakens omkostninger ophæves».
Denne dom har A/S Trondhjem Preserving Co. indbragt til prøvelse for Høiesteret, hvor appellantskapet har nedlagt saadan paastand: «1. At den paaankede utpantning og den til grund for samme liggende ligningsansættelse underkjendes. 2. At appellantskapet for aaret 1920/21 blir at ligne efter en indtægt av kr. 590.500 og en formue av kr. 1.583.000. 3. At appellantskapet tilkjendes omkostninger for byretten og Høiesteret.» Indstevnte Trondhjems kommune har paastaat den paaankede dom stadfæstet og appellantskapet tilpligtet at betale sakens omkostninger for Høiesteret.
Angaaende sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til præmissene til byrettens dom. Saken foreligger for Høiesteret i samme skikkelse som den har foreligget for Trondhjems byret.
Høiesteret kommer til samme resultat som byretten og kan i det væsentlige henholde sig til den av by rettens flertal givne begrundelse, idet man finder den betragtning avgjørende, at tildeling av friaktier ikke begrepsmæssig er nogen utdeling av selskapsformue til de enkelte aktionærer, men en forandring i den maate hvorpaa aktionærinteressen betegnes og knyttes til skriftlige andelsbeviser. Processens omkostninger for Høiesteret antages appellantskapet at burde tilsvare.
Dom:
Byrettens dom bør ved magt at stande. I procesomkostninger for Høiesteret betaler A/S Trondhjem Preserving Co. til Trondhjems kommune kr. 300.
Side:403
Av byrettens dom
I 1918 blev A/S Trondhjems Canning and Export Co.s utbytte blandt andet benyttet til utdeling av 1 friaktie for hver gammel aktie. Dette skedde paa den maate, at den gamle aktie blev opskrevet med 100 pct. fra kr. 5000 til kr. 10.000, hvorefter den saaledes fremkomne aktie igjen deltes i 2 aktier à kr. 5000. A/S Trondhjems Preserving Co., som hadde 10 aktier à kr. 5000 i Trondhjems Canning and Export Co. repræsenterende kr. 50.000 i tegnet kapital, og som fik kr. 50.000 i utbytte i friaktier eller opskrevet aktiekapital, solgte i 1919 aktiene for kr. 129.350. A/S Trondhlems Preserving Co. anser kr. 29.350 som overskud og er villig til at betale skat derav, mens Trondhjems kommune anser kr. 79.350 (kr. 129.350 - 50 000) som utbytte og har ilignet selskapet skat derav. - - -
Tvisten gjælder kun, hvorvidt appellantskapet kan i indtægtsbeskattes av de kr. 50.000, som det har erholdt som utbytte i form av friaktier eller opskrivning av de gamle aktier. - - -
Jeg antar, at indstevntes paastand maa godtages. Skattelovens §40d antages saaledes ikke at være til hinder for den omhandlede beskatning. Bestemmelsen har til hensigt at hindre, at aktieutbytte i dets egenskap av utbytte blir beskattet baade hos selskapet og aktionæren. Saadan dobbeltbeskatning er det her imidlertid ikke tale om. «Utbyttet» er beskattet hos A/S Trondhjems Canning and Export Co. og ikke hos appellantskapet. I nærværende tilfælde er utbyttet vel nærmest benyttet til opskrivning av de gamle aktier. Efter appellantskapets skrivelse av 26 november 1920 til overligningsnævnden er de gamle aktier nemlig først opskrevet med 100 pct. - fra kr. 5000 til kr. 10.000 - og derpaa delt igjen i 2 aktier à kr. 5000. Saaledes som der er gaat frem, antages der like rigtig at maatte bli tale om opskrivning av aktier som om utdeling av friaktier. Utbyttet fremtrær ikke i form av bestemte aktier. Det er en del av samtlige aktier.
Efter skattelovens §37 skal gevinst ved avhændelse av værdipapirer regnes som indtægt for avhænderen. Da aktiene er solgt for kr. 129.350, mens der kun er betalt kr. 50.000, blir gevinsten faktisk kr. 79.350. Som lovbestemmelsen er formet, antar jeg, at hele denne gevinst rigtig er beskattet paa appellantskapets haand. Som foran anført antages nemlig den omstændighet, at utbyttet ikke skal beskattes paa aktionærens haand, ikke at være til hinder for, at den ved utbyttets (aktiens) salg erhvervede gevinst beskattes, og naar «gevinsten» skal bestemmes, antages gevinst at maatte sees i forhold til utlæg i anledning av aktiens erhvervelse. Hvor der forut har gaat en opskrivning av aktien - som in casu -, antages man ogsaa at maatte se den enkelte aktie som et hele. Der antages ikke at kunne utskilles en del - det til friaktien svarende utbytte - som værende underkastet andre skatteretslige regler end grundstammen i aktien med dennes mulige værdistigning. Jeg antar, at man ikke kan si, at nogen del av den ved salget erhvervede gevinst er i skatteretslig henseende erhvervet paa et tidligere tidspunkt. Jeg kommer saaledes til det resultat, at ligningen og den stedfundne utpantning bør stadfæstes. Jeg finder støtte for mit resultat i Indst. O. III 1915 side 6, Finansdepartementets forannævnte skrivelse av 7 juni 1921, ligningschef Bangs pro-memoria av 19 juli 1918 og i uttalelse i «Domme, uttalelser m.v. i skattesaker» VII side 747. - - - N. Thune.
Side:404
Jeg kommer til et andet resultat end førstvoterende og finder ikke, at den i Finansdepartementets skrivelse av 7 juni 1921 hævdede opfatning bør være avgjørende for det her foreliggende tilfælde. Under vanlige økonomisk forhold vil vistnok friaktier bare uttrykke paa en anden maate den i aarenes løp økede værdi av aktionærenes ret og anpart i foretagendet. Aktionæren vil f.eks. eie 2/10 av selskapets aktier og eiendom, mens han før friaktiens utstedelse eiet 1/5 (Per Rygh: «Formue og indtægt» side 221). Det kan derfor under ordinære forhold - og det er alene saadanne Rygh l. c. synes at ha for øie -, og hvor de gamle aktier og friaktiene sælges under ett, i alfald ligge nær at anskue de oprindelige aktier og friaktier som et hele, saaledes som ligningsmyndighetene vel har gjort, og skatlægge som salgsgevinst efter byskattelovens §37 det hele overstigende over, hvad erhvervelsen av aktiene har kostet. Anderledes synes saken imidlertid at stille sig, hvor det som her under en ekstraordinær høikonjunktur har været mulig at utdele friaktier som aktionærutbytte av et enkelt aars overskud. At friaktiene her har denne oprindelse, er ubestridt og ytterligere godtgjort ved fremlæggelse av A/S Trondhjems Canning and Export Co.s aarsregnskap for 1918. Friaktiene er da som ethvert andet aktieutbytte en skattefri formueserhvervelse paa aktionærenes haand, idet de er skattelagt hos selskapet og byskattelovens §40d jo utelukker dobbeltbeskatning av aktieutbytte. Under disse forhold ved senere salg av aktier eller friaktier at betragte friaktiene som en del av salgsgevinsten og derfor skatbar efter byskattelovens §37 har neppe tilstrækkelig hjemmel i lovens ord og er neppe heller lovens mening. Friaktiene er dog likesom de oprindelige aktier et selvstændig formuesobjekt, som appellantskapet kan beholde eller sælge - med fortjeneste - uavhængig av sine dispositioner over de oprindelige aktier. Som salgsgevinst efter byskattelovens §37 blir derfor her som ellers den ved salget opnaadde nettofortjeneste, ikke hele salgsgjenstanden eller salgsbeløpet at betragte. Mit resultat blir saaledes, at appellantskapets procedyre under saken bør gives medhold, og at den paaankede utpantningsforretning bare kan stadfæstes idet der i indtægtsbeløpet fratrækkes kr. 50.000. Jeg maa saaledes, som saken foreligger oplyst - anta, at dette resultat ogsaa bedst stemmer med den hittil almindelige lovanvendelse. Det er saaledes av appellantskapet uten specielt at være imøtegaat anført, at oplysninger hos en række kommuner enstemmig gaar ut paa, at man aldrig har anset sig berettiget til at dobbeltbeskatte tidligere paa selskapets haand indtægtsbeskattet utbytte, som er delt ut som friaktier, selvom friaktiene senere sælges med eller uten fortjeneste. Det er medgit, at Trondhjems formandskap ogsaa i et enkelt tilfælde har fritat for indtægtsbeskatning. - - - Carl Bonnevie, kst.
Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende. For mig stiller det sig saa, at opskrivning av aktier eller utdeling av friaktier begrepsmæssig slet ikke er utdeling av utbytte, selvom et driftsoverskud anvendes hertil. Aktionærene har nemlig ved sine aktier allerede før andel i et saadant overskud. Værdistigningen maa forutsættes at være tilstede paa grund av overskuddet, og om aktionæren faar denne i form av friaktie, opnaar han i virkeligheten ikke mer end han før hadde. Naar loven av 13 juli 1921 §3 bestemmer, at friaktier og tilskrivning paa aktier regnes like med utbytte» er dette en særregel, som kun gjælder statsskat og ikke uten videre kan anvendes ved utligning av kommuneskat. Bestemmelsen
Side:405
i loven av 1918 §40d om, at utbytte av aktier, som beskattes hos vedkommende selskap, ikke skal medregnes til den skatbare indtægt for aktionæren, kan saaledes efter min mening hverken direkte eller analogisk anvendes paa det foreliggende tilfælde. Men selvom man vil likestille en opskrivning av aktier eller friaktier med utbytte, er der efter sidstnævnte lovbestemmelse intet til hinder for, at gevinst ved salg beskattes som indtægt, naar utbyttet som her har faat form av et værdipapir. Og da en opskrivning av aktiene er gaat forut, bør aktier og friaktier sees i sammenhæng, saaledes at det hele overskud ved aktienes salg blir gjenstand for beskatning. H. Flock.