Rt-1926-865
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1926-09-07 |
| Publisert: | Rt-1926-865 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 1/2 s.a. |
| Parter: | Advokat K. J. Wiese, aktor mot Ingrid Gustava Johansen (forsvarer: advokat Nørregaard). |
| Forfatter: | Paulsen, Bonnevie, Bugge, Andersen, Motzfeldt, justitiarius Jensen, justitiarius Scheel |
| Lovhenvisninger: | Straffeloven (1902) §166, §52 |
Assessor Paulsen: Ved dom av meddomsretten for Rakkestad sorenskriveri 14 juli 1926 blev Ingrid Gustava Johansen for overtrædelse av straffelovens §166 dømt til fængsel i 21 dage.
Mot denne dom har hun 15 juli 1926 erklært anke. Hun finder straffen for strengt utmaalt og henstiller at straffens fuldbyrdelse utsættes efter straffelovens §52.
Idet jeg henviser til meddomsrettens domsgrunde, skal jeg gjøre opmerksom paa, at det av disse ikke klart fremgaar, hvilken av domsfældtes 2 forklaringer retten har fundet uriktig. Jeg opfatter forholdet saaledes, at retten har fundet det unødvendig at træffe nogen avgjørelse herom, idet den har antat, at der under enhver omstændighet er avgit en falsk forklaring fra tiltaltes side enten ved den ene eller den anden leilighet. Naar man indtar dette standpunkt, maa dette efter mit skjøn ha den konsekvens, at man ved strafutmaalingen lægger til grund den forutsætning som leder til det for tiltalte gunstigste resultat. Det er mig heller ikke klart, om meddomsretten paa dette punkt har indtat det rette standpunkt, men jeg finder det unødvendig at indgaa nærmere herpaa. Jeg kan indrømme, at der i saken foreligger momenter, som kan undskylde domfældtes optræden, men jeg har ikke fundet tilstrækkelig grund til at ta anken tilfølge. Jeg har da tat i betragtning, at de uriktige forklaringer er avgit i paternitetssak, hvor der ligger en særlig vekt paa at man netop fra parterne faar de riktige oplysninger. Og her har domfældte i denne sak avgit stik motsatte forklaringer og har i det hele været vaklende i sine oplysninger. Jeg finder det under disse omstændigheter ikke nødvendig at gaa nærmere ind paa de momenter, som meddomsretten har lagt til grund for sin opfatning.
Konklusion:
Anken forkastes. I erstatning til det offentlige for saksomkostninger ved Høiesteret betaler Ingrid Gustava Johansen kr. 25. (Vanlige salærer.)
Assessor Bonnevie: Jeg har for mit vedkommende fundet det meget tvilsomt, om ikke det riktige vilde være at ophæve meddomsrettens dom paa grund av domsgrundenes ufuldstændighet og uklarhet, men da jeg efter konferancen vet, at der ikke er flertal herfor, skal jeg ikke gaa nærmere ind paa dette spørsmaal.
Hvad strafutmaalingen angaar, er jeg enig med førstvoterende deri, at man her pligter at lægge til grund, at det er den av tiltaltes indbyrdes motstridende forklaringer, som i tilfælde maa ansees
Side:866
mindst strafværdig og lede til den mildeste straf, som har været uriktig. Jeg mener derfor ved strafutmaalingen at maatte lægge til grund, at det er tiltaltes i retsmøte 15 mars 1926 avgivne forklaring som er den uriktige, mens de i motsat retning gaaende tidligere forklaringer i retsmøtene 21 oktober og 4 november 1925 har været riktige eller ikke er bevist at ha været uriktige.
Det er vistnok saa, at meddomsrettens domsgrunde synes at give noksaa tydelig uttryk for, at meddomsretten har gaat ut fra, at den uriktige forklaring er den, som blev avgit i de første retsmøter og som gik ut paa, at hun hadde hat samleie med Aksel Gulbransen i 1924 til saadan tid at han kunde være far til barnet. Jeg peker her paa, at det i dommen som skjærpende omstændighet fremhæves, at handlingen er foregaat «i flere retsmøter», hvilket saavidt jeg kan se bare passer paa den første forklaring, idet hendes sidste forklaring om, at hun ikke hadde hat med Aksel Gulbrandsen at gjøre i 1924 saavidt sees bare er avgit i et enkelt retsmøte, nemlig 15 mars 1926. Av de av førstvoterende nævnte grunde maa jeg imidlertid ved strafutmaalingen gaa ut fra, at det er denne sidste forklaring som er uriktig, idet det for mig har fremstillet sig som ganske utvilsomt, at dette er det for tiltalte gunstigste alternativ. Det maa ansees for en meget alvorligere forgaaelse av barnemoren at opgive som barnefar en mand, med hvem hun ikke har hat nogen forbindelse i det paagjældende tidsrum, end at avgive uriktig benektelse av at ha hat saadan forbindelse med en mand. Jeg mener, at der naar man saaledes maa gaa ut fra at det er den sidste forklaring som er den uriktige, maa si, at det er et aabenbart misforhold mellem den idømte straf og tiltaltes forgaaelse, og jeg finder derfor at maatte votere for at dommen forandres derhen, at straffens fuldbyrdelse utstaar.
Da jeg efter konferancen vet at min opfatning ikke deles av rettens flertal, former jeg ingen konklusion.
Med hensyn til salærerne er jeg enig med førstvoterende.
Assessor Bugge: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med andenvoterende, hr. assessor Bonnevie.
Assessor Andersen: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende.
Ekstraordinær assessor Motzfeldt, ekstraordinær assessor justitiarius Jensen og justitiarius Scheel: Likesaa.
Av meddomsrettens dom:
- - - Retten finder det bevist at tiltalte har avgit forsætlig falsk forklaring for retten, nemlig som indklaget i henhold til barneloven, idet hun overfor sorenskriveren i Rakkestad under retsmøter paa Skjønsberg i Trøgstad den 21 oktober 1925 og paa sorenskriverkontoret i Mysen den 4 oktober 1925 forklarte at hun nogen ganger hadde hat samleie med Aksel Gulbrandsen fra begyndelsen av februar til i juni samme aar paa Riiser i Trøgstad, mens hun i retsmøte paa sorenskriverkontoret, Mysen, den 15 mars 1926 overfor sorenskriveren forklarte at hun ikke hadde hat samleie med Aksel Gulbrandsen i 1924. - - -