Rt-1927-21
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1927-01-25 |
| Publisert: | Rt-1927-21 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 21/1 s.a. |
| Parter: | O. Nørve (advokat Schulze) mot Gerhard Myklebust (advokat Stuevold-Hansen). |
| Forfatter: | Breien, Paulsen, Bonnevie, Rivertz, Berg, Lie, Backer |
| Lovhenvisninger: |
Ved dom avsagt av den edsvorne fuldmægtig hos byfogden i Aalesund den 24 mai 1923 blev indstevnte Gerhard Myklebust dømt til at betale citanten O. Nørve kr. 43.090,90 med 6 pct. aarlig rente fra 4 august 1922 samt i saksomkostninger kr. 250. Denne dom indankedes av Gerhard Myklebust for Trondhjems overret, ved hvis dom av 10 november 1924 han blev frifundet for O. Nørves tiltale og sakens omkostninger blev ophævet for underretten og overret. Dommen blev avsagt under dissens fra et av rettens medlemmer, der voterte for stadfæstelse av underrettens dom, forsaavidt paaanket, under ophævelse av sakens omkostninger for begge retter.
Overretsdommen er av O. Nørve indbragt til prøvelse ved Høiesteret, hvor han har paastaat indstevnte tilpligtet at betale ham kr. 43.090,90 med 6 pct. aarlig rente fra 1 mars 1921 samt sakens omkostninger i alle instanser. Indstevnte, Gerhard Myklebust, har paastaat, at overretsdommen stadfæstes, forsaavidt han frifindes i saken, og at han hos appellanten tilkjendes omkostninger for alle retter.
Med hensyn til sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til præmissene for de passerte domme. For Høiesteret er intet nyt dokumentert.
Høiesteret kommer til samme resultat som det dissenterende medlem av overretten og kan i det væsentlige tiltræde den av ham og underretten avgivne begrundelse.
I henhold hertil vil underrettens dom bli at stadfæste. Man finder derhos, at Gerhard Myklebust bør ilægges processens omkostninger for overretten og Høiesteret.
Side:22
Dom:
Underrettens dom bør ved magt at stande. I procesomkostninger for overretten og Høiesteret betaler Gerhard Myklebust til O. Nørve kr. 800.
Av underrettens dom:
Under 3 august 1920 blev der indgaat byggekontrakt mellem O. Nørve og Sunnmøre Slakteri L/L om opførelse av slakteribygning for kr. 47.995, der skulde betales med 1/2 part naar bygningen var opmuret og resten ved arbeidets fuldførelse og overlevering. Utenom kontrakten laa leveranse av diverse træmaterialer m.v. I kontrakten staar: «Underskriverne paa Sunnmøre Slakteris vegne indgaar herved samtlige, en for alle og alle for en, som selvskyldnerkautionister for betalingens korrekte erlæggelse til bygmesteren.» L/L Sunnmøre Slakteri er senere gaat konkurs. Citanten G. Nørve har saksøkt Gerhard Myklebust og paastaat ham tilpligtet at betale kr. 45.618,14 med 6 pct. renter fra 28 februar 1921 og saksomkostninger.
- - - Indstevnte - - - har paastaat sig frifunden og tilkjendt saksomkostninger. Til støtte for denne paastand anføres, at indstevnte kun har undertegnet byggekontrakten som bygherre, altsaa for Sunnmøre Slakteri. Bestemmelsen i kontrakten om, at styret skulde staa som garantister, blev derimot ikke iverksat, idet citanten «følte sig tryg for byggesummen». Slakteriet hadde nemlig bankindskud nok til at klare sine forpligtelser. Hertil kommer, at de øvrige i styret ikke har undertegnet, og citanten har derfor forspildt sin ret til at holde indstevnte ansvarlig. Heller ikke har citanten krævet ind efter kontrakten. Hadde han det gjort, vilde han ha faat sine penger. Indstevnte har staat i den formening, at beløpet var betalt. Subsidiært hævder indstevnte, at garantien ikke omfatter «leverte materialer, renter og tillæg», hvorfor et beløp paa tilsammen kr. 9800,05 maa fragaa. Det samme gjælder indbetalingen kr. 10.000.
Herimot anfører citanten, at han, da han skrev kontrakten, benyttet den videste form, idet han ikke visste, ved hvem beløpet skulde undertegne (?). Og naar saa indstevnte skrev under alene, blev kun han forpligtet som garantist. Og selv om samtlige styremedlemmer skulde overta garantiansvar, kunde allikevel citanten holde sig til indstevnte alene.
Retten: Efter kontrakten er det «underskriverne paa Sunnmøre Slakteris vegne» som overtar garantien. Som bygherre og for selskapet har alene indstevnte underskrevet. Og som styrets formand bandt han selskapet ved sin underskrift. Saafremt indstevnte forutsatte, at ogsaa de øvrige medlemmer av styret skulde overta garanti, hadde indstevnte al opfordring til at la dette faa uttryk i kontrakten ved deres underskrift. At citanten godtok alene indstevnte som underskriver paa selskapets vegne og garantist, er en indstevnte uvedkommende sak. Indstevnte svarer derfor som garantist. - - -
Av overrettens dom:
- - - Jeg er kommet til et andet resultat end underretten. Det maa efter de nævnte svarskrivelser og efter procedyren, særlig her for retten, ansees paa det rene, at de øvrige styremedlemmer intet kjendte til den omhandlede passus i kontrakten om selvskyldnerkaution, og der foreligger intet i saken, som tyder paa, at appellanten har fremstillet saken saaledes for indstevnte, at denne kunde tro, at de øvrige styremedlemmer
Side:23
hadde erklært sig villig til at garantere. Indstevnte maa ha været klar over, at disse ingen forpligtelse hadde overfor ham, medmindre de undertegnet kontrakten. Han kan ikke ha staat i den formening, at disse hadde git noget bindende tilsagn om at kautionere; noget saadant har han da heller ikke paastaat. Indstevnte antages at ha forstaat eller burde i hvert fald ha forstaat, at det var en absolut forutsætning fra appellantens side for kautionen, at ogsaa de øvrige styremedlemmer gik med herpaa. Det fremgaar da ogsaa tydelig av passusens ordlyd, at der er tale om en fælleskaution. Indstevnte kan ikke antages at ha trodd, at appellanten i noget tilfælde vilde staa som enekautionist. At appellanten, hvis de øvrige styremedlemmer hadde underskrevet, vilde ha været bundet ogsaa som kautionist ved sin ene underskrift «som bygherre», maa vel under de foreliggende omstændigheter antages. Om han vilde været bundet, hvis nogen av, men ikke alle de øvrige styremedlemmer hadde underskrevet, er det unødvendig at uttale noget om. Men naar indstevnte ikke sørger for at erhverve de øvrige eller i det hele tat nogen av de øvrige styremedlemmers underskrift, brister forutsætningen for appellantens indgaaelse av kautionsforpligtelsen, og denne forutsætning maa eller burde ha staat helt klar for indstevnte. - - - Finn S. Bruun.
I det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
Per Haukaas, kst.
Jeg stemmer for stadfæstelse av underretsdommen saavidt paaanket er med ophævelse av sakens omkostninger for begge retter.
I hovedpunktet, om appellanten har paatat sig kaution, finder jeg, at kontrakten med hans underskrift paa aktieselskapets vegne efter kontraktens indhold bokstavelig forpligter ham personlig som selvskyldnerkautionist. Til underskrift paa bestyrelsens vegne var han, efter hvad der er paa det rene, berettiget og han har ikke godtgjort, at der med indstevnte var truffet en saadan avtale, at den ved underskriften overtatte kaution ikke skulde gjælde, med mindre bestyrelsens øvrige medlemmer tillike tegnet sig som kautionister. - - - C. E. Wildhagen.