Rt-1927-490
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1927-06-29 |
| Publisert: | Rt-1927-490 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 153/1 s.a. |
| Parter: | Oslo kommune (advokat G. Heiberg ved advokat A. V. Heiberg) mot Forsikrings A/S «Viking» (advokat Annæus Schjødt ved advokat Grette). |
| Forfatter: | Dahl, Larssen, Paulsen, Bade, Broch, Andersen, justitiarius Scheel |
| Lovhenvisninger: | Byskatteloven (1911) §36, §37 |
Angaaende sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til Oslo byrets dom av 20 mai 1925 hvorved blev kjendt for ret: «Den paaankede utpantning underkjendes. Sakens omkostninger ophæves.» Dommen er avsagt under dissens, idet en av de voterende stemte for utpantningsforretningens stadfæstelse under ophævelse av sakens omkostninger.
Byrettens dom er av Oslo kommune efter erhvervet appelbevilling paaanket til Høiesteret med paastand: «At den paaankede utpantningsforretning stadfæstes, og at Oslo kommune hos A/S Forsikringsselskapet Viking tilkjendes omkostninger for byretten og Høiesteret.» A/S Forsikringsselskapet «Viking» har paastaat byrettens dom stadfæstet og sig hos kommunen tilkjendt saksomkostninger for Høiesteret.
Saken foreligger for Høiesteret i uforandret skikkelse.
Høiesteret kommer til samme resultat som det dissenterende medlem av byretten. Man antar, at anbringelsen av et forsikringsaktieselskaps præmieindtægt, renteavkastning og andre ledige midler utgjør en integrerende del av selskapets regelmæssige virksomhet og er av vidtrækkende betydning for realiseringen av dets økonomiske formaal. Kapitalplaseringen maa saaledes anskues som et væsentlig led i selskapets næring. Efter denne betragtning av forholdet vil enhver ved selskapsmidlenes anbringelse indvunden
Side:491
fordel være at beskatte som indtægt efter byskattelovens §36, uanseet om den har karakteren av ordinær renteavkastning eller leilighetsvis erhvervet fortjeneste paa uttrukne eller avhændede værdipapirer - jfr. Per Rygh: Formue og Indtægt side 250-51, 270-71 og 274-75.
Efter det anførte vil den paaankede utpantningsforretning være at stadfæste. Processens omkostninger findes efter omstændigheterne at burde ophæves for begge retter.
Dom:
Den paaankede utpantningsforretning stadfæstes. Processens omkostninger for byretten og Høiesteret ophæves.
Av byrettens dom:
- - - Den foreliggende tvist skyldes, at ligningsmyndigheterne har regnet den gevinst, selskapet har indvundet ved salg og uttrækning av det tilhørende obligationer som en skatbar indtægt. Appellantskapet anser dette uberettiget. Det anfører, at det ikke driver kjøp og salg av obligationer som næring, det anskaffer kun saadanne for at anbringe ledige midler og sælger kun, naar selskapets drift nødvendiggjør salg. Indstevnte anfører, at forsikringsselskaper regelmæssig anskaffer værdipapirer i forretnings medfør, og at avhændelsen av disse værdipapirer derfor blir et integrerende led i forretningsvirksomheten. I ethvert fald er værdipapirerne driftsmidler for selskapet og deres avhændelse maa bli at bedømme derefter. Skattepligten maa derfor være paa det rene.
Førstvoterende skal bemerke, at de heromhandlede obligationer efter det oplyste hører til de værdipapirer hvori selskapets aktiekapital, reservefond og - for en del - dets forsikringsfond er anbragt. Saadanne værdipapirer maa formentlig, saaledes som av indstevnte hævdet, anskues som reserver, der i paakommende tilfælde kan omsættes til kontanter og sættes ind i den egentlige drift. At saadanne reserver indtil et visst omfang er nødvendige og utover dette omfang gavnlige og ønskelige for den forsvarlige og forretningsmæssige drift av forsikringsselskaper maa vel ogsaa antages. Men er den her fremholdte forstaaelse riktig, maa det formentlig ogsaa være riktig at anskue disse værdipapirer som driftsmidler. Og da det ved en række domme er fastslaat at avhændelsen av driftsmidler skal ansees at indgaa under næringen og at derfor gevinst ved saadan avhændelse blir at indtægtsbeskatte i henhold til skattelovens almindelige regler, maa følgelig den foretatte ligning bli at opretholde og utpantningen at stadfæste. - - -
N. Hoff.
Jeg er kommet til et andet resultat end førstvoterende. Det for mig avgjørende er, at det begrepsmæssig ligger helt utenfor et forsikringsselskaps opgave at gjøre sig en næring av omsætning av værdipapirer. Tvertimot er det selskapets pligt at anbringe sine midler sikkert. Placeringen maa ansees som ren kapitalplacering, og et forsikringsselskaps midler er ikke driftsmiddel anderledes end ethvert selskaps kapital er det. At gevinst ved værdistigning av porteføljen eller gevinst ved salg eller uttrækning av værdipapirer i regnskapet føres til indtægt, likesom tap ved værdifald eller salg eller uttrækning føres til fradrag i regnskapet er forhold, som skattemæssig er uten betydning, idet den fremgangsmaate maa benyttes i ethvert regnskap og ikke er noget for forsikringsselskaper og
Side:492
banker særeget. Overensstemmende med den almindelige regel i byskattelovens §37 antages saaledes, at forsikringsselskaps gevinst ved avhændelse av værdipapirer at maatte holdes utenfor indtægtsbeskatningen. Og det samme maa gjælde gevinst ved uttrækning av obligationer. Et forsikringsselskaps gevinst eller tap herved maa behandles paa samme maate som en kapitalists placering av sine midler. Ogsaa han vil under nutidens pengeforhold kunne opnaa en sikker gevinst, som efter gjældende lovgivning ikke beskattes, ved at placere sine midler i obligationer, kjøpt til lav kurs paa grund av lav rentefot. Paa den an den side faar imidlertid regelmæssig avhænderen ikke fradrag for tap ved sit salg. - - Anton Getz.
Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med andenvoterende.
W. G. Winsnes.