Rt-1927-641

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1927-09-13
Publisert:	Rt-1927-641
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 34/2 s.a.
Parter:	Monsine Vasset (advokat Øvergaard) mot Thomassine Vasset og Ingvald Grov (advokat Killengreen).
Forfatter:	Broch, Bugge, Hazeland, Berg, Lie, Breien, justitiarius Scheel
Lovhenvisninger:	Arveloven (1854) §65, §33

Ved dom av sorenskriveren i Sunnfjord den 27 mars 1923 blev saaledes kjendt for ret: «De indstevnte Thomassine Vasset og Ingvald Grov bør for citantens (dvs Monsine Vassets) tiltale i denne sak fri at være. Sakens omkostninger ophæves.» Ved Bergens overrets dom av 18 mai 1925 blev underretsdommen stadfæstet, likeledes under ophævelse av sakens omkostninger.

Overrettens dom er derefter indbragt for Høiesteret av Monsine Vasset med saadan paastand: «1. At kjøpekontrakt av 10 mai 1917 mellem Tollef E. Vasset og Thomassine Vasset angaaende Vasset gnr 68 bnr 3 Kinn i Vevring tinglag med herligheter og rettigheter og diverse løsøre kjendes ugyldig likeoverfor appellantinden Monsine Vasset som arving efter Tollef E. Vasset. 2. At de indstevnte tilpligtes under løpende dagmulkt at opgi besiddelsen av Vasset gnr 68 bnr 3 m.v. og de øvrige i kjøpekontrakten nævnte eiendeler til fordel for Tollef E. Vassets dødsbo samt tilpligtes at utrede til dette erstatning efter skjøn optat paa indstevntes bekostning for avsavn av gaarden og de omhandlede eiendeler fra dødsfaldet 8 juni 1917 at regne, eller subsidiært fra forliksklagens uttagelse 1/4 1921. 3. At de indstevnte tilpligtes at betale appellantinden sakens omkostninger for alle retter. Subsidiært til paastandspost 1 foran: At kjøpekontrakten av 10 mai 1917 likeoverfor appellantinden som livsarving efter Tollef E. Vasset kjendes ugyldig i henhold til arvelovens §65 jfr. §33 som indeholder en gave, der overstiger en fjerdedel av giveren Tollef E. Vassets formue.»

De indstevnte Thomassine Vasset og Ingvald Grov har nedlagt sådan paastand: «1. At kjøpekontrakt av 10 mai 1917 mellem Tollef Vasset og Thomassine Vasset kjendes at være gyldig i forhold til Monsine Vasset, saaledes at skjøte kan utstedes. 2. At Thomassine Vasset og Ingvald Grov frifindes for Monsine Vassets tiltale i saken, og hos hende tilkjendes saksomkostninger for Høiesteret.

Angaaende sakens sammenhæng og nærmere omstændigheter henvises til de underordnede retters domspræmisser. Der er for Høiesteret fremlagt endel nye dokumenter, hvorav nævnes akt av et tingsvidne optat i Bergen 14 september 1926 samt utskrift av skifteretsprotokollen, forsaavidt angaar skiftesamlingene i avdøde Tollef Vasset og gjenlevende hustru Ingeborgs dødsbo. Videre

Side:642

odelstakst over Vadsether gnr 68, bnr 3 avholdt 5 juli 1918, skrivelse til skifteretten av 10 januar 1921 fra Salomon Samsonsen Vasset, hvori han gjør krav paa gaarden paa de i kjøpekontrakten med indstevnte bestemte vilkaar; skrivelse til skifteretten fra Monsine Vadseth og Ingeborg Helle av 13 januar 1921, hvori de protesterer mot, at kjøpekontrakten 10 mai 1917 blir tinglæst eller skjøte utstedt, og forlanger Salomon S. Vassets krav imøtekommet, samt vidneerklæring fra Anders Abr. Sundhordvik datert 3 december 1921, samtlige skrivelser i bekræftede gjenparter. De nye dokumenter bringer ikke saken i nogen væsentlig forandret stilling.

De indstevnte har for Høiesteret gjort gjældende som principal indsigelse, at Monsine Vasset som arving i dødsboet ihvertfald maa ansees at ha godkjendt kjøpekontrakten, og at hun derfor er. avskaaret fra efterpaa at anfekte dens gyldighet. - I den første skiftesamling i boet, som blev avholdt den 25 september 1917, og hvor Monsine var tilstede, er blandt andet protokollert følgende:. «Den faste eiendom er solgt for kr. 6000 til Thomassine Vasset.» Videre heter det: «Boet kan sluttes, naar proklamafristen er utløpen og ingen nye krav indløpet. Enkens boeslod og Oleanna Vassets arvebeløp utlægges med pant i den faste eiendom, som tilskjøtes Thomassine.» Protokollen indeholder ikke noget om, at Monsine protesterte mot salget. Heller ikke er protokollert noget om saadan protest i de skiftesamlinger, som er avholdt i 1918 og 1919, og hvor en del andre tvistigheter har fundet sin avgjørelse. Først i skrivelse av 22 november 1920 har Monsine ved sin søn Salomon Vasset forlangt ny skiftesamling for at faa kjøpekontraktens gyldighet prøvet, idet samtidig anføres, at Monsine nedla protest mot kontrakten alt i skiftesamlingen 25 september 1917. Rigtigheten av denne sidste anførsel bestrider de indstevnte bestemt. Og de hævder, at naar Monsine hadde holdt sig passiv i over 3 aar, maa hun ansees at ha godkjendt kontrakten. Naar hun i 1918 reiste odelssak mot de indstevnte, laa ogsaa deri, at hun godkjendte dem som eiere av gaarden.

Monsine Vasset har med støtte i vidneprov fra sin søster Ingeborg og hendes mand Lars Olai Helle under førnævnte tingsvidne i 1926 hævdet; at hun alt i første skiftesamling i 1917 fremsatte sin protest mot kontraktens gyldighet. Naar dette ikke er kommet til protokols i skifteretten, maa dét være en feil fra skifterettens administrators side. Monsine bestrider ogsaa bestemt, at hendes senere holdning kan opfattes som uttryk for godkjendelse av overdragelsen.

Høiesteret finder, at de indstevntes principale indsigelse maa gives medhold. Protokollationen i skiftesamlingen 25 september 1917 gir i og for sig formodning for, at Monsine Vasset alt ved det tidspunkt opgav at reise retstvist om omstøtelse av kontrakten. Bevisbyrden for, at protokollationen forsaavidt ikke er overensstemmende med det virkelige forhold, maa paahvile hende, og man finder ikke, at de prov, som er avgit av hendes søster og svoger ca. 9 aar efter skiftesamlingen, er tilstrækkelige som saadant bevis. Det er iøvrig i denne forbindelse grund til at fæste sig ved, at Monsine har undladt at indhente uttalelse fra lensmanden, som var tilstede

Side:643

i skiftesamlingen. Det er dernæst uomtvistet, at i over 3 aar undlot Monsine at gjøre sit omstøtelseskrav gjældende, enten i boet eller overfor de indstevnte, endskjønt boet stod under skiftebehandling, og de indstevnte besat og brukte gaarden som eiere. Endelig er det som foran nævnt paa det rene, at Monsine i løpet av de 3 aar anla odelssak mot de indstevnte.

En objektiv vurdering av det foreliggende materiale kan neppe lede til andet resultat, end at Monsine i virkeligheten hadde opgit at anfekte kjøpets gyldighet og hadde akkviescert ved ordningen. Ihvertfald tilsier al rimelighet, at de indstevnte hadde ret til at gaa ut fra, at der forelaa godkjendelse, og ret til at indrette sig derefter. Efterat skiftebehandling i Tollefs bo var aapnet, hadde de indstevnte krav paa, at medarvingene tok standpunkt til kontrakten og i tilfælde traf de fornødne skridt til en retslig prøvelse uten ugrundet ophold. En utsættelse som her i over 3 aar kunde de indstevnte ikke behøve at finde sig i.

Man finder iøvrig ogsaa i det væsentlige at kunne tiltræde den av de underordnede retter givne begrundelse.

De indstevntes paastand, som appellantinden ikke har gjort nogen speciel indvending mot, antages saaledes at burde tages tilfølge. Processens omkostninger for Høiesteret findes appellantinden at burde tilsvare.

Dom:

1. Kjøpekontrakt av 10 mai 1917 mellem Tollef Vasset og Thomassine Vasset kjendes at være gyldig i forhold til Monsine Vasset saaledes at skjøte kan utstedes. 2. Thomassine Vasset og Ingvald Grov bør for Monsine Vassets tiltale i denne sak fri at være. I procesomkostninger for Høiesteret betaler Monsine Vasset til Thomassine Vasset og Ingvald Grov kr. 500.

Av underrettens dom:

Tollef Vasset avgik ved døden i begyndelsen av 1917 efterat ha været syk fra første halvdel av april. Han var da 74 aar gammel og efterlot sig 4 døtre, hvorav citanten synes at være den ældste. Den 10 mai næstfør underskrev han med paaholden pen - en kjøpekontrakt, hvorved han til hjemmeværende Thomassine (indstevnte) - overdrog gaarden Vasset i Kinn for kr. 6000. - - - Boet gik efter Tollefs død over til offentlig skiftebehandling, hvorunder citanten bestred gyldigheten av nævnte kjøpekontrakt, og da enighet ikke opnaaddes, lot Monsine Vasset 1918 avholde odelstakst, hvorved gaarden med tilbehør blev sat i vel 22000 kroner. Odelssaken blev ikke forfulgt. Senere har Monsine efter forgjæves mægling anlagt nærværende sak med paastand om at kjøpekontrakten kjendes ugyldig overfor citanten som arving efter Tollef Vasset, og at skjøte maa bli at negte indstevnte og hendes mand, samt at de i kontrakten nævnte eiendele skal gaa ind i dødsboet efter Tollef. - - -

Efter det anførte kommer retten til det resultat, at kjøpekontrakten ikke kan anfektes paa det grundlag, at Tollef manglet evne til at træffen selvstændig beslutning om avstaaelse av gaarden med tilbehør. - - -

Alt dette tyder paa, at gaarden er solgt for en mellem far og datter rimelig pris. Aarsaken til saadanne overdragelser mellem forældre og barn er netop, at disse føler sig for svake til at fortsætte driften. Dette forhold,

Side:644

selv tilknyttet den omstændighet at i nærværende tilfælde sælgeren døde kort efter, gjør derfor ikke salget til en retshandel mortis causa. Testamentsform er derfor overflødig. Heller ikke vil saadanne billige avstaaelser kunne omfattes av reglerne for gaver, naar ikke andre omstændigheter er tilstede, eller der ikke foreligger et i denslags avhændelser fremtrædende misforhold. - - -

Av overrettens dom:

- - - Jeg kommer til samme resultat som underdommeren, om jeg end har fundet saken tvilsom. - - -

Den omstændighet, at Tollef har oprettet kjøpekontrakten med døden for øie og sandsynligvis i den hensigt at sikre gaarden i slægtens eie og sin enke kaar - jfr. hans ord til Svarthumle ifølge 3dje tingsvidne, at «han vilde ha det fra sig nu» - gjør ikke i og for sig kjøpekontrakten til en disposito mortis causa. I kjøpekontrakten er fastsat en bestemt overtagelsesdag, nemlig «førstkommende 15 mai» d. v. s. 5 dage efter kontraktens oprettelse. Kontrakten er altsaa ikke bestemt til at opfyldes først efter Tollefs død, men paa en i kontrakten fastsat dag, uanset om Tollef paa den dag var ilive eller ikke. Kriteriet paa, om kontrakten skal ansees som en disposito mortis causa, eller en disposito inter vivos, maa - saavidt jeg kan skjønne - være, om Tollef vilde ha været bundet av kontrakten, ifald sygdommen ikke hadde ført til døden, med andre ord om kontrakten isaafald maatte ha været at betragte som en reel kontrakt eller som proformaverk. - - - Jeg kan imidlertid ikke se noget i forholdet, som skulde berettige til at anta kontrakten som proformaverk, ifald Tollef hadde overlevet sygdommen. - - -

Idet jeg efter det foran paapekte finder at maatte anskue kjøpekontrakten som en retshandel inter vivos, indgaat paa sælgerens dødsleie, følger herav, at kjøpekontrakten kun kan omstøtes - i medhold av arvelovens §65 - ifald den skulde omfatte en gave fra Tollef til datteren Thomassine. At Tollef ved kontraktens oprettelse ikke skal ha været compos mentis, finder jeg likesom underdommeren ikke bevist. - - - Likesom underdommeren finder jeg det heller ikke bevist, at Tollef har indesluttet nogen gave i kjøpet - og bevisbyrden maa her paahvile den som vil ha kontrakten omstøt. Det avgjørende i denne henseende kan ikke være, om eiendommen ved den noget senere odelstakst av andre er sat i høiere værdi, men om den i kontrakten fastsatte kjøpesum i Tollefs øine kan antages at ha repræsentert en saadan underpris, at den fra hans side skulde omslutte en gave. - - - Jeg finder ikke at kunne anta dette.

Sakens oplysninger gir heller ingen grund til at anta, at Tollef skal ha villet begunstige Thomassine (indstevnte) paa sine andre barns bekostning, eller at der fra Thomassines side skal ha været øvet noget paaatryk paa ham eller nogen uberettiget indflydelse for at faa ham til at sælge gaarden til hende. - - - I den fremlagt foreløbige status over boet er opført som aktivapost 2: «Den faste eiendom solgt til Thomassine Vasset kr. 6000.» Dette maa forstaaes, som om kjøpesummen er opført som et aktivum for boet. At appellantinden ved at anlægge odelssøksmaal mot indstevnte dermed skal - som hævdet av denne - ha anerkjendt hendes ret til eiendommen i henhold til kjøpekontrakten, finder jeg imidlertid ikke at kunne anta. Ti dette, forøvrig ikke forfulgte odelssøksmaal kan efter hvad appellantindens sakfører har oplyst herom alene antages at skyldes

Side:645

en retsvildfarelse fra hendes side, og kan følgelig ikke antages at indeholde nogen erkjendelse.

Jeg kommer efter denne gjennemgaaelse til det resultat, at kjøpekontrakten ikke kan omstøtes med hjemmel av arvelovens §65. - - -