Rt-1928-612
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1928-05-25 |
| Publisert: | Rt-1928-612 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 61/1 B s.a. |
| Parter: | Lærer Gunleik Bakka (advokat Frants Meidell) mot ingeniør Halvor Bolkesjø (advokat C. A. Stang). |
| Forfatter: | Andersen, Dahl, Bang, Alten, Aars, Lindvik, Hazeland |
| Lovhenvisninger: | Veiloven (1912) §33, Straffeloven 1902 ikrafttredelseslov (1902) §25, §34 |
Dommer Andersen: Den 13 mars 1923 avsa sorenskriveren i Heddal saadan dom: «Ingeniør Halvor Bolkesjø tilpligtes at betale til lærer G. Bakka erstatning efter skjøn av uvillige mænd optat paa indstevntes bekostning for skade, tap og utgifter, derunder tap i fremtidig erhverv, som er forvoldt citanten ved den under saken omhandlede automobiloverkjørsel i Gransherad den 17 oktober 1920, med 4 av hundrede i aarlig rente av skjønsbeløpet fra 19 september 1921 til betaling sker. - Sakens omkostninger ophæves.»
Dommen blev av ingeniør Halvor Bolkesjø paaanket til Bergens overret, ved hvis dom av 23 mars 1925 blev kjendt for ret: «Appellanten, Halvor Bolkesjø, bør for indstevnte, G. Bakkas tiltale i denne sak fri at være. Sakens omkostninger ophæves for begge retter.» - Overrettens dom blev avsagt under dissens, idet en av de voterende stemte for stadfæstelse av underrettens dom under ophævelse av sakens omkostninger for overretten.
Side:613
Lærer Gunleik Bakka har indbragt overrettens dom for Høiesteret og har ogsaa her erholdt bevilling til fri sakførsel med fritagelse av retsgebyrer. Videre har han faat bevilling til at fremsætte følgende nye paastande: 1) «At skadeserstatningen for den skade som blev paaført lærer G. Bakka ved kollisionen den 17 oktober 1920 subsidiært maa bli at fastsætte efter bestemmelserne i ikrafttrædelseslovens §25». 2) «At indstevnte, ingeniør Halvor Bolkesjø, tilpligtes at betale appellanten lærer Gunleik Bakka, erstatning for lidt tap - derunder tap i fremtidig erhverv - forvoldt lærer Bakka ved den under saken omhandlede automobiloverkjørsel i Granherad den 17 oktober 1920 - erstatningen at fastsætte, principalt av retten, subsidiært av uvillig mænd paa indstevntes bekostning - med 4 pct. renter av skjønsbeløpet fra paaklagen til betaling sker».
I henhold hertil har Bakka for Høiesteret nedlagt saadan paastand: «1. Principalt: At indstevnte, ingeniør Halvor Bolkesjø, tilpligtes at betale appellanten, lærer Gunleik Bakka, erstatning for lidt tap - derunder tap i fremtidig erhverv - forvoldt lærer Bakka ved den under saken omhandlede automobilkjørsel i Gransherad den 17 oktober 1920 - erstatningen at fastsætte principalt av retten, subsidiært av uvillige mænd paa indstevntes bekostning - med 4 pct. renter av skjønsbeløpet fra paaklagen til betaling sker. 2. Subsidiært: Som den principale paastand - dog saaledes, at skaden fordeles mellem parterne overensstemmende med bestemmelserne i ikrafttrædelseslovens §25. 3. For alle tilfælde: At der tilkjendes den beskikkede sakfører salær av statskassen for høiesteretssakens forberedelse og utførelse, og at indstevnte tilpligtes at erstatte statskassen sakens omkostninger for alle retter, derunder retsgebyrer, som om den ikke hadde været beneficert.»
Ingeniør Halvor Bolkesjø har nedlagt følgende paastand: «At overrettens dom stadfæstes, og at Halvor Bolkesjø frifindes for enhver erstatningspligt overfor appellanten G. Bakka».
Angaaende sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henviser jeg til præmisserne for de tidligere domme. Der er for Høiesteret fremlagt en række nye dokumenter, som jeg ikke finder det nødvendig i detalj at redegjøre for. Jeg indskrænker mig til specielt at nævne følgende: 1) erklæring av 3 november 1925 fra læge A. D. Horn, Notodden, i hvilken erklæring uttales, at «lærer G. Bakka som følge av automobiloverkjørslen fik en saa alvorlig hjernelidelse, at den har gjort ham fuldstændig uskikket til lærer, da han er debil - han kan omtrent intet erindre, kan ikke fastholde en tanke, ikke utføre selv let arbeide med aanden». 2) skrivelse fra samme læge til advokat Meidell av 13 mai 1927, hvorav fremgaar at lægen 5, 7, 9 og 10 mai 1927 har eksaminert, observert og undersøkt lærer G. Bakka. Av skrivelse hitsættes: «Efter mit raad søkte han i januar 1921 nervelægen, dr. Magnus i Oslo, som i brev av 26 januar 1921 til mig skriver, at Bakka «gjør et meget debilt indtryk. Han kan ikke fastholde en tanke, ikke utføre selv letteste ordre. Han er nærmest at sammenligne
Side:614
med en gammel apoplektiker». I de aar som er gaat siden denne uttalelse av dr. Magnus, er Bakkas tilstand bedret adskillig. Jeg har av og til set ham og talt med ham og har hat anledning til at iagtta bedringen. Min undersøkelse i de sidste dage viser, at Bakkas fysik er god. Han ser godt og hører godt.... Hans tale er derimot ikke helt normal, det vi si, han kan ikke altid finde de rette ord for en gjenstand og ikke det rette navn paa personer og begivenheter». Dr. Horns konklusion lyder saa: «Lærer Gunleik Bakka, som nu er i 50 aarsalderen vil vel neppe nogensinde bli saa frisk, at han atter kan overta nogen lærerpost». 3) Forklaring avgit av lærer Bakka for lensmanden i Gransherad 18 februar 1927. 4) Utskrift av tingsvidne ved Oslo byret 15 oktober 1927. 5) Erklæring av 7 juli 1926 fra chauffør H. Kasin, ingeniør J. H. Schøyen, ingeniør Birger Brodtkorb og ingeniør S. Holm. Erklæringen er vedtat av to av ingeniørene som vidner under nævnte tingvidne av 15 oktober 1927. 6) Erklæring av 14 december 1927 fra sersjant H. Vasstveit og O. Jonsgaard indeholdende specielt nærmere forklaringer vedkommende flere av de i saken fremlagte fotografier.
Jeg antar at der i medfør av lov nr. 2 av 21 juni 1912 §33 vil paahvile Bolkesjø erstatningspligt likeoverfor Bakka, medmindre Bolkesjø kan godtgjøre, at skadelidende Bakka selv ved grov uagtsomhet har foraarsaket skaden. De oplysninger som foreligger til bedømmelse herav, er paa flere tildels væsentlige punkter noksaa motstridende og saken som følge derav adskillig uklar, hvorfor ogsaa avgjørelsen frembyr tvil. Jeg er blit staaende ved, som underretten og overrettens dissenterende medlem, at anta, at der ikke er ført tilstrækkelig bevis for at Bakka har utvist grov uagtsomhet, og jeg kan til begrundelse herav i det væsentlige tiltræ hvad nævnte overretsmedlem forsaavidt har anført. Jeg er enig med ham i, at efter de stedlige forhold og de mange her foreliggende vidneprov i og for sig maa betegnes som en grov uagtsomhet at forsøke at passere bilen cyklende, saadan som Bakka gjorde. Der foreligger imidlertid mange vidnesbyrd om, at Bakka var en meget forstandig og omtænksom mand og specielt ogsaa en øvet og forsigtig cykkelrytter. Det har derfor efter min mening al formodning mot sig, at han - forutsat at han har hat tilstrækkelig tid til at omraade sig paa og bedømt situationen rigtig, - har besluttet sig til at ville cykle forbi automobilen. Det er vistnok under procedyren for de tidligere retter gjort gjældende fra Bakkas side, at denne manøvre ikke i og for sig kunde bedømmes som uagtsomhet; men paa dette moment kan jeg for min del ikke lægge nogen synderlig vegt, da det er paa det rene, at Bakkas tilstand paa den tid dette blev anført var saadan, at enhver konferanse mellem ham og de som da varetok hans anliggender ikke med nogen nytte kunde føres.
Som jeg bedømmer sakens bevisligheter tør jeg ikke fastslaa som sandsynlig, at Bakka har set eller burde ha set automobilen før han hadde denne paa en avstand av høist ca. 100 meter, antageligvis først efterat Bakka cyklende var kommet ind i den strækning der er betegnet som «den rette strækning» (den strækning hvor veien var smalest, 2,75 meter bred). Videre mener jeg,
Side:615
at man efter den antagelse man under de foreliggende oplysninger maa gjøre sig med hensyn til automobilens og cyklistens fart ikke med nogen sikkerhet vil kunne gaa ut fra, at der er hengaat mere end kanske høist ca. 10 sekunder fra Bakka fik øie paa automobilen og til sammenstøtet skedde. Nu er det vistnok saa, at det vel maa antages, at dette vilde levnet tilstrækkelig tid for Bakka til at hoppe av cyklen og komme sig undav. Men det dreier sig her ihvertfald om et saa kort tidsrum, at en feilagtig bedømmelse av situationen - eksempelvis feilagtig bedømmelse av avstanden eller lignende foraarsaket ved det ikke blendede lys fra automobilen - og hvad der under den givne situation maatte tilsies som den fornuftige og mindst risikable fremgangsmaate, efter min mening ikke gir tilstrækkelig føie til at karakterisere Bakkas forhold som grov uagtsomhet.
Efter dette mit resultat finder jeg ikke opfordring til nærmere at gaa ind paa, hvorvidt der kan sies at foreligge uagtsomhet fra automobilkjørerens side.
Som det fremgaar av den refererte paastand, kræver Bakka ved Høiesteret erstatningen i sin helhet principalt fastsat efter rettens skjøn, og forsaavidt er der fra den an den side ingen speciel indsigelse gjort. Bakka har under procedyren antydet, at han, alle hensyn tat i betragtning, ikke vil kunne regnes skadesløs, medmindre erstatningen ansættes til ca. 65.000 kroner. Han har git en del nærmere data til veiledning ved erstatningens fastsættelse. Det er paa det rene, at erstatningen først og fremst maa bli at ansætte under hensyn til differensen mellem den pension Bakka har oppebaaret siden ulykken og forutsættes fremdeles at ville oppebære, og den løn han vilde hat som lærer indtil sit 70de aar, hvis ulykken ikke var indtruffet. Den differense det forsaavidt dreier sig om er for tiden indtil 1 januar 1928 av Bakka utregnet til ialt kr. 12.622,10. Jeg er under avveien av de momenter som jeg her mener bør komme i betragtning blit staaende ved at den samlede erstatning bør ansættes til 30.000 kroner. Jeg bemerker, at der i dette beløp inkluderes en saadan sum, som efter almindelig livrenteberegning antages at ville være tilstrækkelig til at sikre Bakka for tiden efter 1 januar 1928 og til hans 70de aar en livrente svarende til differensen mellem løn og pension.
Det beløp som jeg saaledes vil foreslaa tilkjendt, antar jeg bør forrentes med 4 procent fra avsigelsen av Høiesterets dom til betaling sker.
Efter omstændigheterne finder jeg at burde votere for at sakens omkostninger ophæves for alle retter. - Den for Høiesteret opnævnte sakfører har forsvarlig utført sit hverv og vil bli at tilkjende salær av statskassen.
Dom:
Ingeniør Halvor Bolkesjø bør til lærer Gunleik Bakka betale kr. 30.000 med 4 av hundrede i aarlig rente herav fra 25 mai 1928 til betaling sker. Sakens omkostninger ophæves for alle retter. Salæret til den for Høiesteret opnævnte sakfører, høiesteretsadvokat Frants Meidell, fastsættes til kr. 1.500.
Side:616
Dommer Dahl: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
Dommer Bang: Jeg er blit staaende ved at slutte mig til overrettens resultat og kan i det væsentlige henholde mig til, hvad, der er anført til begrundelse herav av overrettens flertal. Jeg mener dog, at der her ikke kan lægges ingeniør Bolkesjø som styrer av bilen noget til last og henholder mig forsaavidt til hvad underretten her har anført. Jeg maa videre ta forbehold overfor en an den del av overrettens andenvoterendes bemerkninger nemlig forsaavidt han antar, at der ved kollisionen mellem automobil og cykkel gjælder andre regler for bevisbyrden, end hvad loven i almindelighet fastsætter for skade paa person eller gods ved bruk av motorvogn.
Jeg maa for mit vedkommende lægge adskillig vegt paa den av førstvoterende nævnte erklæring fra chauffør H. Kasin, ingeniør J. H. Schøyen, ingeniør Birger Brodtkorb og ingeniør S. Holm. Disse foretok den 3 juli 1926 endel prøver og maalinger paa aastedet, blandt andet lysprøver med bil omkring midnat. Efter sine maalinger og observationer kom de nævnte mænd til det resultat, at en cyklist maa se lyset fra bilen, naar bilen befinder sig hvorsomhelst paa strækningen østenfor sammenstøtstedet indtil en avstand av 90 meter fra dette, og cyklisten befinder sig indenfor 120 meter vestenfor sammenstøtstedet og kjører østover. Der gaaes ut fra, at bilen kjører med en hastighet av 20-15 km. i timen, og den beregnes at behøve 16-21,6 sekunder til at kjøre frem de nævnte 90 meter til sammenstøtstedet. Disse 16-21,6 sekunder beregnes da under enhver omstændighet at ville staa til cyklistens raadighet til avstigning, hvilket antages at være en rundelig tid. Der foreligger ogsaa en række erklæringer og vidneprov i saken, som gaar ut paa, at Bakka har hat god tid til at staa av cyklen ved den i saken omhandlede ulykkelige anledning og bringe sig i usikkerhet. Jeg mener, at de nævnte erklæringsutstedere med rette har gaat ut fra en fart av 15-20 km. Det stemmer med hvad ingeniør Bolkesjø selv oplyste, da politiet optok rapport om affæren, og det er i sig selv, saavidt jeg skjønner, meget rimelig at der, slik som veien og forholdene var paa omhandlede veistrækning, ikke blev kjørt med større fart end foran nævnt. Jeg gaar naturligvis ut fra, at den oven anførte beregning av 16-21,6 sekunder som staaende til cyklistens raadighet under de forutsatte forhold ikke er absolut nøiagtig. Men selv om der slaaes av endel, mener jeg dog at overveiende grunder taler for, at der har staat en tilstrækkelig tid til raadighet for Bakka til at foreta den handling, som jeg maa gaa ut fra efter de foreliggende oplysninger i saken er den naturlige og ene forsvarlige for en cykelrytter, naar han møter en bil paa denne veistrækning, nemlig at staa av cyklen.
Den omstændighet, at Bakka er anset som en forsigtig mand utelukker naturligvis ikke, at han ved den omhandlede leilighet kan ha foretat sig noget, som maa betegnes som en uforsigtighet eller uagtsomhet. Den mulighet at han kan være blit forvirret
Side:617
av en eller anden aarsak og av den grund ikke har kunnet benytte den sedvanlige fremgangsmaate at staa av cyklen, finder jeg efter omstændigheterne er saavidt fjerntliggende, at den ikke bør komme i betragtning som avgjørende ved bevisbedømmelsen.
Med hensyn til den beskikkede sakførers utførelse av sit hverv og hans salær er jeg enig med førstvoterende. - Idet jeg gaar ut fra at jeg befinder mig i mindretal, former jeg ikke konklusion.
Ekstraordinær dommer Alten: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
De ekstraordinære dommere byretsjustitiarius Aars og professor Lindvik samt dommer Hazeland: Likesaa.
Av underrettens dom:
- - - Den paagjældende dag, søndag 17 oktober 1920 om eftermiddagen ved 6-tiden, cyklet citanten lærer Bakka fra Klokkergaarden i Gransherad østover Bolkesjøveien med Helleberg som maal. Vestenfor Tjaagadammen, der er beliggende mellem Gransherad jernbanestation og Helleberg, kom indstevnte ingeniør Bolkesjø kjørende med sin bil østenfra Bolkesjø i motsat retning av den citanten cyklet, og her fandt sammenstøtet mellem indstevntes bil og citantens cykkel sted. Ifølge lensmandsbetjenten 7de hovedvidnes rapport, er veien der hvor ulykken indtraf, kun 2,75 meter bred. Mens endel andre personer som cyklet foran citanten ved anledningen, saaledes 4de, 5te og 6te hovedvidne, steg av sine cykler, da de møtte indstevntes bil, forsøkte citanten at passere bilen sittende paa cyklen. Retten antar ogsaa, idet bygges paa 1 ste og 2det kontravidnes forklaring, at bilen kjørte saa langt til høire og saapas langsomt, ikke over 15 km i timen, at der var plads og anledning for citanten til at passere. Men av en eller anden, ikke opklart grund har citanten mistet styringen, herredømmet over sin cykkel og veltet overende mot bilen, som øieblikkelig stanset. Bilens lykter var ved anledningen tændt. Det var i mørkningen. Signal blev ikke git fra bilen, men da veien var ret paa en lang strækning fra bilen og fremover til citanten, der hvor denne fra først av blev iagttat fra bilen, antar retten, at det ikke var nødvendig at signalisere med bilhornet. Forøvrig maatte lyset fra bilens lykter være signal nok under disse forhold.
Retten kan efter det anførte ikke finde at der er noget at lægge indstevnte til last. Paa den anden side er der intet som peker mot at den skadelidte selv forsætlig eller ved grov uagtsomhet har foraarsaket skaden.
- - - Efter det resultat retten saaledes kommer til, vil indstevnte bli erstatningspligtig overensstemmende med motorvognslovens §33, jfr. §34, i sin egenskap av motorvognens eier. - - -
Av overrettens dom:
- - - En række erklæringsutstedere, hvoriblandt politimesteren paa Notodden, uttaler at de anser det for uforsigtig at prøve paa at cykle forbi en bil paa en saa smal vei som der hvor ulykken skedde, - veibredden er der ialfald ikke over 2,75 meter - Videre uttaler de at forholdene paa stedet er slik, at der ikke godt kan være tale om et uventet møte. Veien er nemlig praktisk talt retlinjet paa en strækning av ca. 100 meter, og lærer G. Bakka maatte efter erklæringsutstedernes mening kunne ha set paa lang avstand den møtende bil med de tændte lanterner.
Side:618
Den lange avstand maa imidlertid saavel efter kartet som ogsaa efter procedyren ha indskrænket sig til ca. 100 meter. En bil med 20 til 15 km.s fart tilbakelægger denne distance paa 18 til 24 sekunder. Tar man i betragtning at cyklist og bil møtes maa man antagelig regne med, at der ikke har gaat længer tid end 10-15 sekunder fra cyklisten blev opmerksom paa bilen og til sammenstøtet fandt sted.
Dette har efter min opfatning sin betydning, idet jeg saavel av de fremlagte fotografier som av de mange enstemmige vidneprov har maattet faa den opfatning, at det vil de været grov uagtsomhet av Bakka om han forsøkte at cykle forbi, dersom han hadde rimelig tid til at tænke sig om og fuld oversigt over situationen. Men 10-15 sekunder er ikke længer tid end at det er undskyldelig om cyklisten et øieblik har været i vildrede med hvad han rettest burde gjøre. - - - Saalænge disse muligheter maa regnes med, kan det ialfald ikke erkjendes, at der fra appellantens side har været ført det efter loven nødvendige bevis for at cyklisten har utvist grov uagtsomhet. - - - Finn Gundersen.
Jeg kommer, skjønt ikke uten under endel tvil, til et andet resultat end førstvoterende. - - -
Hvad paa den anden side indstevnte angaar, finder jeg det ikke tvilsomt, at hans forhold ved anledningen maa betegnes som grovt uagtsomt. Ved de fra hans side førte vidner, er strengt tat ikke andet oplyst end, at han var en absolut ædruelig og ordentlig mand, omtænksom og forsigtig og øvet cyklist, om hvem det ingenlunde kunde antages at han ved anledningen hadde utvist nogen uforsigtighet, end si uvorrenhet. Han var frisk og rask og i sin bedste alder (42-43 aar gammel). Hans forhold ved - under de givne omstændigheter - at forsøke paa at cykle forbi appellantens bil - er derimot av en hel række av de fra appellantens side førte vidner tildels meget skarpt kritisert. Jeg anser det forsaavidt unødig at gaa i detalj, noterer kun, at vedkommende politimester, selv en øvet cyklist, har forklart, at han selv ved høilys dag ikke vilde indlate sig paa noget saadant som Bakka - i mørke eller halvmørke at cykle forbi en bil paa en vei, hvis bredde ikke oversteg 2,75 meter og hvor der ikke var anledning for cyklisten til at vike til siden. Ingeniør Hallesby uttaler, at paa en længere strækning ved ulykkesstedet veien er saa smal, at det er forbundet med fare at cykle forbi en bil, saa bred som appellantens, og at veien paa selve ulykkesstedet er saa smal, at det efter vidnets mening maa betegnes som i høieste grad uforsigtig at kjøre forbi ved høilys dag. At forsøke derpaa i mørke kan efter vidnet kun karakteriseres som dumdristig. Ingeniør Bjarne Hansen finder det uforsvarlig - paa cykkel - at passere en bil som appellantens paa det under saken omhandlede sted, selvom bilen stod stille. At kjøre forbi i mørke - som ved anledningen indstevnte forsøkte - kunde efter vidnets mening kun karakteriseres som i høieste grad uforsigtig og uforsvarlig. Ingeniør I. Blich m.fl. erklærer, at en cyklist, som under omstændigheter som in casu møtte en bil, kun hadde et at gjøre, stige av og efter at være steget av - passere bilen eller la den passere. Et forsøk paa i mørke - cyklende - at passere en bil, som kom kjørende, maatte nærmest karakteriseres som vanvid eller ialfald som groveste form av uagsomhet. Dagfin Henriksen, som er en gammel øvet cyklist og øvet bilmand, sier sig mange gange at ha passert aastedet - kjørende eller cyklende, men aldrig - ved ulykkesstedet - passert en møtende bil uten at stige
Side:619
av sin cykkel, hvad ogsaa andre cyklende altid har gjort. Indstevntes forhold ved anledningen kan han kun karakterisere som gal eller fuld mands verk eller ialfald som groveste form av uagtsomhet. Flere yngre vidner - landsfolk - har desuten forklart, at de selv ved lys dag ikke hadde turdet cykle forbi en bil, hvor indstevnte forsøkte det, og at de maatte betegne forsøket som grovt uagtsomt. - - -
Jeg tiltrær i det væsentlige de nævnte vidners dom, at det var grov uagtsomhet av indstevnte, under de givne omstændigheter at søke, cyklende, at passere bilen. Dertil var den del av veien, han hadde at disponere over, for smal, særlig selvfølgelig i mørke og med bilens lykter tændt. Som gammel øvet cyklist var han selvsagt fuldt vitende om, hvorledes det lys virket paa den, som kom ind i det. Godt kjendt paa veien som indstevnte var, kunde han saktens heller ikke være uvidende om, at der paa dens yttre kant kunde ligge sten og an det, som kunde influere paa den nøiagtige styring av cyklen. Jeg mener ogsaa, motsat førstvoterende, at indstevnte hadde rimelig, god tid til at tænke sig om, fatte og gjennemføre en beslutning. Lysskjæret fra bilen maa han ha set paa ganske lang avstand og selve det direkte lyktelys paa mindst 130 meter. Indstevnte kom cyklende sakte, og bilens fart var fra 15 km. til næsten stop. Til kollisionsstedet maa de derfor ha brukt 18 à 20 sekunder. Dette er, mener jeg, for en tilkommen ellers omtænksom og rolig mand, der tilmed er en øvet cyklist, en endog meget god tid til at omraa sig paa under omstændigheter som de forhaandenværende. - - - Appellanten hadde møtt angivelig ca. 40 cyklister alle paa den 4 meters vei, de hadde alle stanset og gaat av. Naar han nu møtte indstevnte, hvor veien kun var 2,75 bred, maatte han helt til i 11te time gaa ut fra at ogsaa han vilde gjøre som de andre, ellers at det var en saa øvet og godt kjendt man, at der ingen risiko kunde være forbundet med passagen. - - - O. P. Olsen.
Jeg har likesom andenvoterende ikke fundet saken utvilsom, men jeg har anskuet den paa samme maate som han og tiltrær i alt væsentlig hans begrundelse. Jeg voterer saaledes for andenvoterendes forslag til konklusion.
Gerhard Jynge.