Rt-1928-889
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1928-10-13 |
| Publisert: | Rt-1928-889 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 78/2 s.a. |
| Parter: | Statsadvokat Vigen, aktor mot Anton Sugurd Julius Pedersen (forsvarer: advokat K. J. Wiese). |
| Forfatter: | Motzfeldt, Bang, Bugge, Boyer, Broch, sorenskriver Wetteland, Dahl |
| Lovhenvisninger: | Straffeprosessloven (1887) §448, Straffeloven (1902) §64, §255, §256, §52f, §62, Straffeloven (1902) |
Dommer Motzfeldt: Efterat Anton Sigurd Julius Pedersen ved Lofoten forhørsrets dom av 19 november 1927 var idømt 30 dages fængsel for overtrædelse av lov nr. 3 av 10 april 1915, blev han ved samme rets dom av 12 mai 1928 for forbrydelse mot straffelovens §255, jfr. §256 1ste led idømt fængsel i 21 dage. Ved Høiesterets kjæremaalsutvalgs kjendelse av 27 juni 1928 blev imidlertid denne dom ophævet, fordi bestemmelsen i straffelovens §64 ikke var blit iagttat ved utmaalingen av straffen. Underslaget maatte nemlig antas at være forøvet før avsigelsen av dommen av 19 november 1927.
Derefter er domfældte ved Lofoten forhørsrets dom av 7 juli 1928 dømt for forbrydelse mot straffelovens §255, jfr. §256 1ste led, jfr. straffelovens §64 jfr. 62 og 63 til fængsel i 21 dage. «Straffens fuldbyrdelse utstaar i medhold av straffelovens §52f.f. paa betingelse av, at domfældte betaler Otto Koch, Bodø, kr. 32.45 inden 3 maaneder fra dato og i saksomkostninger til det offentlige 5 kroner.»
Mot denne sidste dom har statsadvokaten i Nordland erklært anke. Han anfører blandt andet: «Der ankes over dommens indhold, fordi retten har gaat ut fra en feilagtig forstaaelse av loven, og forsaavidt strafutmaalingen angaar er straffelovens §64 fremdeles uagtet nævnt i domskonklusionen ikke bragt i anvendelse; straffen synes ikke at være utmaalt som tillæg til den første dom
Side:890
og der er ikke fastsat nogen fælles straf. Der ankes dernæst over at retten har bestemt, at straffens fuldbyrdelse skal utstaa efter straffelovens paragrafer 52 flg.» Statsadvokaten antar, at «der ikke er lovlig adgang til at bestemme utsættelse av straffen for den ene handlings vedkommende, naar der for den anden er idømt ubetinget fængselsstraf». Han antar at dommen eller ialfald bestemmelsen om at straffens fuldbyrdelse skal utstaa, maa ophæves.
Jeg antar at anken delvis bør tages tilfølge, nemlig for strafutmaalingen.
Jeg maa efter de uttrykkelige henvisninger til straffelovens §64 baade i domsgrundene og domsslutningen gaa ut fra, at forhørsdommeren ogsaa virkelig har bragt denne paragraf i anvendelse. Og da er det ingen ophævelsesgrund, at der ikke er brugt betegnelsen «fællesstraf», men at dommeren har git en tilsvarende tillægsstraf.
Hvad angaar strafutmaalingen behøver jeg ikke at avgjøre, om der var lovlig adgang til som tillæg til en ubetinget fængselsstraf at gi en betinget fængselsstraf. Ti jeg finder ikke i det foreliggende tilstrækkelig føie til at bli staaende ved en betinget straf.
Jeg finder en tillægsstraf av 6 dage passende.
For Høiesteret har statsadvokaten ogsaa paastaat domfældte tilpligtet at betale de i saken omhandlede kr. 32.45. Da der ikke er avsagt namsdom i forhørsretten, kan spørsmaalet om adgang hertil i Høiesteret vel være tvilsomt. Efter den lydelse som straffeproceslovens §448 siden 1 juli 1927 har faat ifølge loven av 14 december 1917 nr. 11, antar jeg imidlertid at saadan adgang foreligger. Jeg nævner her, at det er erkjendt av domfældte, at han har underslaat varer for det nævnte beløp og saaledes skylder dette; videre har kjøbmand Koch ved anmeldelsen likefrem krævet dom for beløpet, saa det formentlig beror paa en overseen av forhørsdommeren naar han ikke i første dom tilkjendte Koch beløpet.
Konklusion:
Anton Sigurd Julius Pedersens straf for den i den paaankede forhørsrets dom om handle de forbrydelse fastsættes efter straffelovens §64, jfr. §62, til fængsel i 6 dage, som tillæg til den ham ved Lofoten forhørsrets dom av 19 november 1927 idømte straf av 30 dages fængsel. Domfældte betaler i erstatning til fornærmede Otto Koch kr. 32.45 og i erstatning til det offentlige for saksomkostninger ved Høiesteret kr. 25. (Vanlig salær.)
Dommer Bang: I det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
Dommerne Bugge, Boyer og Broch, ekstraordinær dommer sorenskriver Wetteland og dommer Dahl: Likesaa.