HR-1815-42: Forskjell mellom sideversjoner

{{Høyesterett

|Instans=

Høyesterett - Dom

|Dato=

}}

Ved Hovedstevning af 25de April d. A. er deels til Stadfæstelse, deels til Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring indanket en af Aggershuus Stiftoverret under 11te Juli 1814 afsagt Dom i en Sag, angaaende Contra-Appellanternes formeentlige Forpligtelse at fravige Pladsen Illaugbakken m. v. Ved bemeldte Dom er saaledes kjendt for Ret:

Under 3die October d. A. have Indstevnede ved Contrastevning indanket den ergangne Stiftsoverrets-Dom, deels til Stadfæstelse, deels til Forandring og yderligere Skærpelse.

Tiltale, men derimod ved Underretsdommen tilpligtede enten at modtage Fæsteseddel paa denne Plads eller at fraviige samme. Den væsentligste Grund som O. Torbiørnsen og Hustrue anføre for at blive i Besiddelse af bemeldte Plads er en Lagtingsdom afsagt den 27 Octbr. 1769, hvorved Haagen Larsens Fader Lars Hansen er kiendt berettiget til for sig Hustru og Arvinger at bruge og beboe Pladsen Jllougbakken med alt Tilliggende. Af dette Udtryk i Dommen Arvinger udlede Contra Citanterne Ole Torbiørnsen og Hustrue at de skulde være berettigede til i Foreening med Værgen for Haagen Larsens umyndige Børn at vedblive denne Pladses Brug; ligesom de og troe at da appellanterne ej have meddeelt dem nogen Huusmandsseddel i Overeensstemmelse med Fdg. 1792, saa maae de nu fremdeles have Rettighed til at bruge denne Plads i følge bemeldte Forordnings Bydende. Vel giver nu 3-15-6 og ligesaa Fdg. 1752 den der rydder i Udmarken til en Gaard Rettighed til at hans Arvinger skal være nærmest til at fæste samme, men ved Arvinger kan dog ej forstaaes andre end Rydningsmandens egne Børn der man ej kan antage at Lovgiveren har villet denne Rettighed skulde strække sig i det Uændelige, og altsaa kan ej heller forstaaes i Dommen af 27 Octbr. 1769 ved Arvinger andre end Lars Hansens Børn. Dette er allene anført forsaavidt der skulde kunne synes at uddrages noget til Fordeel for Haagen Larsens Børn, thi saavel Ole Torbiørnsen som hans Hustru Inger Engebrehtsdatter ere aldeles Ubeslægtede til Lars Hansen, og altsaa ej kunne nyde noget godt af den hans Arvinger i Dommen tillagte Rettighed. Det skulde altsaa være Fdg. 1792 som skulde hiemle denne Ret til at besidde Pladsen fordi Appellanterne have forsømt at meddeele dem Fæsteseddel, men da denne Forordning egentlig bestemmer

Rettigheder og Pligter for de Huusmænd, der bor paa Gaardens indhægnede Marker, saa kan af denne Fdg. og af den skeede Forsømmelse med Fæsteseddelen ej uddrages noget til Fordeel for Contra Citanterne, da det er in Confesso under Sagen at Pladsen Illougbakken er opryddet af Gaardens Udmark. Contra Citanterne blive altsaa efter min Meening aldeles uberettigede til at vedblive denne Plads og kunne ej paastaae andet end Rydnings og Bygnings Bekostningerne paa bemeldte Plads, der ved Skiftet den 10 April 1809 ere taxerede for 300 rdr., og hvilke Penge nu af Appallanterne maa blive dem erstattede i Forhold til Omskrivningsforholdet paa den Tiid. Hvad det tilkiendte Salarium til Prokurator Vinther for Stiftsretten angaaer, da troer jeg at dette bør udreedes af Contra Citanterne her, ligesom og at deres befalede Sagfører Cancellieraad Morgenstierne bør hos dem erholde 20 rbd. R. S. i Salarium thi concluderes:

hvorfor disse Personers Retsforhold ej heller kan bedømmes efter Fdg. 29 Juni 1792. Med Hensyn til den paastaaede Erstatning for Afsavnet, er det nok at bemærke at den ej er nedlagt i de Foregaaende Instantser og altsaa ej her kan komme under Dom. Endelig bemærkes at Contra Citanternes Sagfører intet Salarium kan tilkomme da hans Parter tabe Sagen, ligesaa lidet som jeg skiønner at Vinther lovmedholdelig kan tillægges Salarium for sin Part. Med disse Bemærkninger henholder jeg mig til Bergs Votum og Conclusion, med den Forandring at Processens Omkostninger ophæves for StiftsRetten og HøjesteRet og at hverken Vinther eller Morgenstierne tillægges Salarium.

Denne Conclusion tiltraadte ogsaa Assessor Koren. Ligesaa blev antaget at Hiemtingsdommen, hvad de idømte Omkostninger angaaer, blev stadfæstet.

Contracitanterne Ole Torbjørnsen og Huustroe Inger Engebrethsdatter, samt Værgen Lars Billingsøe paa Haagen Larsens umyndige Børns Vegne, bør til næste Lovens Faredag fravige, og, under Udkastelse, for Appellanterne Ole Guldbrandsen og Ole Olsen Illaugs Enke og Arvinger ryddiggjøre Pladsen Illaugsbakken med Tilliggelser, imod af Appellanterne at erholde for Rydnings- og Bygnings-Arbeidet paa bemeldte Plads den 10de April 1809 taxerede Sum 300 Rdlr. D. C., som erlægges i Rigsbankpenge efter Omskrivnings-Forholdet fra sidstmeldte Dato, i Overeenstemmelse med Forordningen af 5te Januar 1813. Processens Omkostninger for Stiftsoverretten og Høiesteret ophæves. Ihenseende de idømte Omkostninger bør Hjemtings-Dommen ved Magt at stande.

[[Kategori:Høyesterett]]