HR-1815-25: Forskjell mellom sideversjoner

(3 mellomliggende sideversjoner av samme bruker vises ikke)

Linje 1:

{{Høyesterett

|Instans=Høyesterett - Dom

|Instans=

|Dato=1815-08-11

Høyesterett - Dom

|Publisert=Den Norske Rigstidende 1815 No. 81 side 2 - 3

|Dato=

|Sammendrag=Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.

1815-08-11

|Saksgang=Høyesterett HR-1815-25, Ordens No. 9, Løbe No. 25/1815

|Publisert=

|Parter=Capitain og Grosserer Ludvig Mariboe mot Kjøbmand Jens Clausen Thams

Den Norske Rigstidende 1815 No. 81 side 2 - 3

|Forfatter=Collett, Kiønig, Arntzen, Mandix, ~~Stiftsoverretsjustitiarius~~ Berg, Lange, Bull

|Sammendrag=

Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.

|Stikkord=

Odelsrett

|Saksgang=

Aker sorenskriverembete - Akershus stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-25, Ordens No. 9, Løbe No. 25/1815

|Parter=

Capitain og Grosserer Ludvig Mariboe mot Kjøbmand Jens Clausen Thams

|Forfatter=

Collett, Kiønig, Arntzen, Mandix, Stiftsoverrettsjustitiarius Berg, Lange, Bull

|Lovhenvisninger=

}}

Ved Høiesterets-Stevning af 24de October f. A. indanker Citanten enten til at kjendes uefterrettelig, eller til aldeles Underkjendelse, Forandring og bedre Rets Nydelse en af Aggershuus Stiftsoverret under 2den August 1813 afsagt Dom i en Sag, angaaende ~~Jndstevnedes~~ Formeentlige Odels- og Løsnings-Ret til Ødegaarden Poverud, Matricul No. 70 af 7 Lpd. Tunge, under Dikkemarks Jernverk i Asker Præstegjeld beliggende. Bemeldte Dom lyder saaledes:

Ved Høiesterets-Stevning af 24de October f. A. indanker Citanten enten til at kjendes uefterrettelig, eller til aldeles Underkjendelse, Forandring og bedre Rets Nydelse en af Aggershuus Stiftsoverret under 2den August 1813 afsagt Dom i en Sag, angaaende Indstevnedes Formeentlige Odels- og Løsnings-Ret til Ødegaarden Poverud, Matricul No. 70 af 7 Lpd. Tunge, under Dikkemarks Jernverk i Asker Præstegjeld beliggende. Bemeldte Dom lyder saaledes:

Hjemtingsdommen bør ved Magt at stande; dog saaledes, at Fravigelsen skeer til første Faredag 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

Linje 28:

Linje 39:

<span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294047 Side:91]</span>

Deel af bemeldte Dikkemarks Værk. Interims Privileger 15 Aug. 1687 § 7 hvormed conf. Bergord. 27 Juni 1683 § 3 bestemme at Gaardene skulle afstaaes til Værkets Tieneste mod billig Betaling, naar de ligge nær samen. Skal nu saaledes Gaarde, det være sig Odelsgods eller ikke Odelsgods, afstaaes til Værkernes Tieneste, saa indsees det ikke at kunne være passeligt at en Jernværksejer skulle kunne frahænde de kommende Ejere af samme Værk den til Værket henhørende og ved Anordninger og Privelegier samme underlagte Jordvej, der desuden altid er nødvendig til et Jernværk. Det er og bekiendt at mange Gaarde ere lagte under de forskiellige Værker. Der er fremdeles fra Indstævnts Side giort den Indvending at Poverud er særskildt skyldsat. Men allerede 1787 laae Gaarden under Værket og havde een Ejer med samme. Desuden staaer ingensteds at disse Gaarde skulle være frie for almindelig Skyld. Om Privilegierne ere fornyede eller ej giør intet til Sagen, da Fdg. 9 Jan. 1776 § 6 antager at Værkernes Privelegier ved samme bleve fornyede. Det er ej beviist at Værket ej har været i Drift, og overalt maatte Indstævnte beviise denne sin Exception. Da jeg saaledes antager at Gaarden ej kan frahævdes Værket, vil let ~~[?]~~ indsees hvad bør giælde om Stevningens Afviisning. Det er da klart at Sagen burde have været anlagt ved Overbergamtsretten, hvori dog Fdg. 7 Sept. 1812 giør en Forandring, eftersom der til denne Sag ej hører Bergverkskundskab; thi concluderes:

Deel af bemeldte Dikkemarks Værk. Interims Privileger 15 Aug. 1687 § 7 hvormed conf. Bergord. 27 Juni 1683 § 3 bestemme at Gaardene skulle afstaaes til Værkets Tieneste mod billig Betaling, naar de ligge nær samen. Skal nu saaledes Gaarde, det være sig Odelsgods eller ikke Odelsgods, afstaaes til Værkernes Tieneste, saa indsees det ikke at kunne være passeligt at en Jernværksejer skulle kunne frahænde de kommende Ejere af samme Værk den til Værket henhørende og ved Anordninger og Privelegier samme underlagte Jordvej, der desuden altid er nødvendig til et Jernværk. Det er og bekiendt at mange Gaarde ere lagte under de forskiellige Værker. Der er fremdeles fra Indstævnts Side giort den Indvending at Poverud er særskildt skyldsat. Men allerede 1787 laae Gaarden under Værket og havde een Ejer med samme. Desuden staaer ingensteds at disse Gaarde skulle være frie for almindelig Skyld. Om Privilegierne ere fornyede eller ej giør intet til Sagen, da Fdg. 9 Jan. 1776 § 6 antager at Værkernes Privelegier ved samme bleve fornyede. Det er ej beviist at Værket ej har været i Drift, og overalt maatte Indstævnte beviise denne sin Exception. Da jeg saaledes antager at Gaarden ej kan frahævdes Værket, vil let indsees hvad bør giælde om Stevningens Afviisning. Det er da klart at Sagen burde have været anlagt ved Overbergamtsretten, hvori dog Fdg. 7 Sept. 1812 giør en Forandring, eftersom der til denne Sag ej hører Bergverkskundskab; thi concluderes:

<span id="rp-innrykk">Appellanten Capitaine og Grosserer L. Mariboe bør for indstævnte J. C. Thams’s Tiltale i denne Sag frie at være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.</span>

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{Høyesterett
-|Instans=Høyesterett - Dom
+|Instans=
-|Dato=1815-08-11
+Høyesterett - Dom
-|Publisert=Den Norske Rigstidende 1815 No. 81 side 2 - 3
+|Dato=
-|Sammendrag=Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.
+-08-11
-|Saksgang=Høyesterett HR-1815-25, Ordens No. 9, Løbe No. 25/1815
+|Publisert=
-|Parter=Capitain og Grosserer Ludvig Mariboe mot Kjøbmand Jens Clausen Thams
+Den Norske Rigstidende 1815 No. 81 side 2 - 3
-|Forfatter=Collett, Kiønig, Arntzen, Mandix, Stiftsoverretsjustitiarius Berg, Lange, Bull
+|Sammendrag=
+Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.
+|Stikkord=
+Odelsrett
+|Saksgang=
+Aker sorenskriverembete - Akershus stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-25, Ordens No. 9, Løbe No. 25/1815
+|Parter=
+Capitain og Grosserer Ludvig Mariboe mot Kjøbmand Jens Clausen Thams
+|Forfatter=
+Collett, Kiønig, Arntzen, Mandix, Stiftsoverrettsjustitiarius Berg, Lange, Bull
+|Lovhenvisninger=
 }}
-Ved Høiesterets-Stevning af 24de October f. A. indanker Citanten enten til at kjendes uefterrettelig, eller til aldeles Underkjendelse, Forandring og bedre Rets Nydelse en af Aggershuus Stiftsoverret under 2den August 1813 afsagt Dom i en Sag, angaaende Jndstevnedes Formeentlige Odels- og Løsnings-Ret til Ødegaarden Poverud, Matricul No. 70 af 7 Lpd. Tunge, under Dikkemarks Jernverk i Asker Præstegjeld beliggende. Bemeldte Dom lyder saaledes:
+Ved Høiesterets-Stevning af 24de October f. A. indanker Citanten enten til at kjendes uefterrettelig, eller til aldeles Underkjendelse, Forandring og bedre Rets Nydelse en af Aggershuus Stiftsoverret under 2den August 1813 afsagt Dom i en Sag, angaaende Indstevnedes Formeentlige Odels- og Løsnings-Ret til Ødegaarden Poverud, Matricul No. 70 af 7 Lpd. Tunge, under Dikkemarks Jernverk i Asker Præstegjeld beliggende. Bemeldte Dom lyder saaledes:
 Hjemtingsdommen bør ved Magt at stande; dog saaledes, at Fravigelsen skeer til første Faredag 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
@@ Linje 28: / Linje 39: @@
 <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294047 Side:91]</span>
-Deel af bemeldte Dikkemarks Værk. Interims Privileger 15 Aug. 1687 § 7 hvormed conf. Bergord. 27 Juni 1683 § 3 bestemme at Gaardene skulle afstaaes til Værkets Tieneste mod billig Betaling, naar de ligge nær samen. Skal nu saaledes Gaarde, det være sig Odelsgods eller ikke Odelsgods, afstaaes til Værkernes Tieneste, saa indsees det ikke at kunne være passeligt at en Jernværksejer skulle kunne frahænde de kommende Ejere af samme Værk den til Værket henhørende og ved Anordninger og Privelegier samme underlagte Jordvej, der desuden altid er nødvendig til et Jernværk. Det er og bekiendt at mange Gaarde ere lagte under de forskiellige Værker. Der er fremdeles fra Indstævnts Side giort den Indvending at Poverud er særskildt skyldsat. Men allerede 1787 laae Gaarden under Værket og havde een Ejer med samme. Desuden staaer ingensteds at disse Gaarde skulle være frie for almindelig Skyld. Om Privilegierne ere fornyede eller ej giør intet til Sagen, da Fdg. 9 Jan. 1776 § 6 antager at Værkernes Privelegier ved samme bleve fornyede. Det er ej beviist at Værket ej har været i Drift, og overalt maatte Indstævnte beviise denne sin Exception. Da jeg saaledes antager at Gaarden ej kan frahævdes Værket, vil let [?] indsees hvad bør giælde om Stevningens Afviisning. Det er da klart at Sagen burde have været anlagt ved Overbergamtsretten, hvori dog Fdg. 7 Sept. 1812 giør en Forandring, eftersom der til denne Sag ej hører Bergverkskundskab; thi concluderes:
+Deel af bemeldte Dikkemarks Værk. Interims Privileger 15 Aug. 1687 § 7 hvormed conf. Bergord. 27 Juni 1683 § 3 bestemme at Gaardene skulle afstaaes til Værkets Tieneste mod billig Betaling, naar de ligge nær samen. Skal nu saaledes Gaarde, det være sig Odelsgods eller ikke Odelsgods, afstaaes til Værkernes Tieneste, saa indsees det ikke at kunne være passeligt at en Jernværksejer skulle kunne frahænde de kommende Ejere af samme Værk den til Værket henhørende og ved Anordninger og Privelegier samme underlagte Jordvej, der desuden altid er nødvendig til et Jernværk. Det er og bekiendt at mange Gaarde ere lagte under de forskiellige Værker. Der er fremdeles fra Indstævnts Side giort den Indvending at Poverud er særskildt skyldsat. Men allerede 1787 laae Gaarden under Værket og havde een Ejer med samme. Desuden staaer ingensteds at disse Gaarde skulle være frie for almindelig Skyld. Om Privilegierne ere fornyede eller ej giør intet til Sagen, da Fdg. 9 Jan. 1776 § 6 antager at Værkernes Privelegier ved samme bleve fornyede. Det er ej beviist at Værket ej har været i Drift, og overalt maatte Indstævnte beviise denne sin Exception. Da jeg saaledes antager at Gaarden ej kan frahævdes Værket, vil let indsees hvad bør giælde om Stevningens Afviisning. Det er da klart at Sagen burde have været anlagt ved Overbergamtsretten, hvori dog Fdg. 7 Sept. 1812 giør en Forandring, eftersom der til denne Sag ej hører Bergverkskundskab; thi concluderes:
 <span id="rp-innrykk">Appellanten Capitaine og Grosserer L. Mariboe bør for indstævnte J. C. Thams’s Tiltale i denne Sag frie at være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.</span>