Rt-1925-472: Forskjell mellom sideversjoner
XML-importering |
Ingen redigeringsforklaring |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Høyesterett | {{Høyesterett | ||
|Instans= | |Instans= | ||
Høyesterett - Dom | Høyesterett - Dom | ||
|Dato= | |Dato= | ||
| Linje 10: | Linje 7: | ||
Rt-1925-472 | Rt-1925-472 | ||
|Sammendrag= | |Sammendrag= | ||
En transaktion, hvorved en skatyder sælger endel aktier samtidig med at han sikrer sig et tilsvarende antal aktier i samme selskap i hensigt at opnaa fradrag i sin indtægt for tap ved salget, ikke anset som en reel avhændelse i forhold til Byskattelovens (1911) § 39, jf. §37 (saaledes som disse lød før lov av 22 februar 1921). | |||
|Stikkord= | |Stikkord= | ||
(Kallevig-dommen), Skatterett | |||
|Saksgang= | |Saksgang= | ||
L.nr. 66/1 B | Høyesterett L.nr. 66/1 B 1925 | ||
|Parter= | |Parter= | ||
Direktør Waldemar Kallevig (advokat Aage Storm) mot Kristiania kommune (advokat Gustav Heiberg) | Direktør Waldemar Kallevig (advokat Aage Storm) mot Kristiania kommune (advokat Gustav Heiberg) | ||
|Forfatter= | |Forfatter= | ||
Breien, Boye, Lie, Broch, Rolfsen, Bjørn, Backer | Breien, Boye, Lie, Broch, Lagmand Rolfsen, Bjørn, Backer | ||
|Lovhenvisninger= | |Lovhenvisninger= | ||
[https://lovdata.no/lov/1911-08-18-9/§37 | [https://lovdata.no/lov/1911-08-18-9/§37 Byskatteloven (1911) §37], [https://lovdata.no/lov/1911-08-18-9/§39 §39] | ||
}} | }} | ||
Ekstraordinær assessor <strong>Breien</strong>: Ved utpantningsforretning avholdt av kæmneren i Kristiania 9 mai 1922 blev der for rest paa direktør Valdemar Kallevigs byskat til Kristiania for 1921-22, kr. 2.540, med pantegebyr kr. 7.50 git utlæg i forskjellig løsøre. Forretningen blev av Kallevig paaanket til Kristiania, nu Oslo byret, ved hvis dom av 30 december 1922 utpantningen blev stadfæstet under ophævelse av saksomkostningerne. | |||
Ekstraordinær assessor Breien: Ved utpantningsforretning avholdt av kæmneren i Kristiania 9 mai 1922 blev der for rest paa direktør Valdemar Kallevigs byskat til Kristiania for 1921-22, kr. 2.540, med pantegebyr kr. 7.50 git utlæg i forskjellig løsøre Forretningen blev av Kallevig paaanket til Kristiania, nu Oslo byret, ved hvis dom av 30 december 1922 utpantningen blev stadfæstet under ophævelse av saksomkostningerne. | |||
Denne dom er nu av direktør Kallevig indbragt til prøvelse ved Høiesteret, hvor der av ham er nedlagt saadan paastand: «1. Den paaankede utpantningsforretning og den til grund for samme liggende ligning underkjendes. 2. Ved ny ligning blir direktør Kallevigs nettotap ved avhændelse av aktier kr. 47.220,03 at fratrække i indtægten. 3. Indstevnte tilpligtes at erstatte appellanten sakens omkostninger ved begge retter.» | Denne dom er nu av direktør Kallevig indbragt til prøvelse ved Høiesteret, hvor der av ham er nedlagt saadan paastand: | ||
<span id="rp-innrykk">«1. Den paaankede utpantningsforretning og den til grund for samme liggende ligning underkjendes.</span> | |||
<span id="rp-innrykk">2. Ved ny ligning blir direktør Kallevigs nettotap ved avhændelse av aktier kr. 47.220,03 at fratrække i indtægten.</span> | |||
<span id="rp-innrykk">3. Indstevnte tilpligtes at erstatte appellanten sakens omkostninger ved begge retter.»</span> | |||
Indstevnte Oslo kommune har paastaat byretsdommen stadfæstet og sig hos direktør Kallevig tilkjendt saksomkostninger for Høiesteret. | Indstevnte Oslo kommune har paastaat byretsdommen stadfæstet og sig hos direktør Kallevig tilkjendt saksomkostninger for Høiesteret. | ||
| Linje 31: | Linje 33: | ||
Angaaende sakens sammenhæng og nærmere omstændigheter henviser jeg til den paaankede doms præmisser. For Høiesteret foreligger saken i samme skikkelse som for byretten. | Angaaende sakens sammenhæng og nærmere omstændigheter henviser jeg til den paaankede doms præmisser. For Høiesteret foreligger saken i samme skikkelse som for byretten. | ||
Jeg er i saken kommet til samme resultat som byretten og kan i hovedlinjene tiltræde den begrundelse, som er git av denne rets 2 fraktioner. Spørsmaaslet i saken gjælder hvad der har været den reale karakter av de paagjældende salgs- og kjøpstransaktioner i forhold til bestemmelserne i byskattelovens §39 og §37, jfr. skattloven av 11 mars 1916 §3. | <span id="premiss"><strong>Jeg er i saken kommet til</strong> samme resultat som byretten og kan i hovedlinjene tiltræde den begrundelse, som er git av denne rets 2 fraktioner. Spørsmaaslet i saken gjælder hvad der har været den reale karakter av de paagjældende salgs- og kjøpstransaktioner i forhold til bestemmelserne i byskattelovens §39 og §37, jfr. skattloven av 11 mars 1916 §3.</span> | ||
Av aktierne i Klaveness's bank blev der av Kallevig den 4 december solgt til fru Eger gjennem advokat Eger 40 aktier og ingeniør Eger 20 aktier, og 6 dager senere blev der saa av Kallevig igjen kjøpt et tilsvarende antal aktier av hver av de 2 sælgere og til samme priser. Ved Kallevigs salg til fru Eger var der av ham betinget senere gjenkjøp av samme antal aktier, og jeg maa gaa ut fra at man har her tænkt sig gjenkjøpet til samme kurs. De 25 aktier i Det utenlandske Skovindustriselskap er av Kallevig den 4 november kjøpt hos mægler, og den 8 s. m. solgte han ved samme mægler det samme antal av sine ældre aktier og til samme kurs. Opgjøret baade for de kjøpte og solgte aktier blev derpaa truffet den 13 november, altsaa under ett, og formet sig forsaavidt som en ombytning av aktier under betaling av statskassens og mæglerens tilkommende. | Av aktierne i Klaveness's bank blev der av Kallevig den 4 december solgt til fru Eger gjennem advokat Eger 40 aktier og ingeniør Eger 20 aktier, og 6 dager senere blev der saa av Kallevig igjen kjøpt et tilsvarende antal aktier av hver av de 2 sælgere og til samme priser. Ved Kallevigs salg til fru Eger var der av ham betinget senere gjenkjøp av samme antal aktier, og jeg maa gaa ut fra at man har her tænkt sig gjenkjøpet til samme kurs. De 25 aktier i Det utenlandske Skovindustriselskap er av Kallevig den 4 november kjøpt hos mægler, og den 8 s. m. solgte han ved samme mægler det samme antal av sine ældre aktier og til samme kurs. Opgjøret baade for de kjøpte og solgte aktier blev derpaa truffet den 13 november, altsaa under ett, og formet sig forsaavidt som en ombytning av aktier under betaling av statskassens og mæglerens tilkommende. | ||
| Linje 45: | Linje 47: | ||
Efter det an forte voterer jeg for stadfæstelse av byrettens dom, og appellanten antages da at maatte tilsvare indstevnte sakens omkostninger for Høiesteret. | Efter det an forte voterer jeg for stadfæstelse av byrettens dom, og appellanten antages da at maatte tilsvare indstevnte sakens omkostninger for Høiesteret. | ||
Konklusjon: | |||
<span id="slutning"><strong>Konklusjon:</strong></span> | |||
Byrettens dom bør ved makt at stande. I procesomkostninger for Hopiesteret betaler direktør Waldemar Kallevig til Oslo kommune kr. 600. | Byrettens dom bør ved makt at stande. I procesomkostninger for Hopiesteret betaler direktør Waldemar Kallevig til Oslo kommune kr. 600. | ||
Ekstraordinær assessor Boye: Jeg har fundet saken tvilsom. Jeg kan ikke som førstvoterende i byretten anse salgene som «alene proforma». Der foreligger efter min mening ikke noget proformaverk eller nogen simulert retshandel i den forstand at parterne var enige i, at retshandelen ikke skal ha den sedvanlige virkning. Salget av vedkommende aktier blev gjennemført, og der foreligger ikke et proformasalg, selvom hensigten har været at opnaa skattenedsættelse. Kallevig har ment at indrette sig overensstemmende med loven som den da lød, og spørsmaalet er alene om den omhandlede transaktion kan ansees som avhændelse der i realion til skatteloven jfr. lov av 11 mars 1916, har medført tap, som kan komme til fradrag i indtægten. Med hensyn til de til fru Eger og ingeniør Eger foretagne avhændelser er jeg enig med førstvoterende i, at der foreligger en byttetransaktion, som i nævnte henseende ikke kan komme i betragtning, mens forholdet efter min mening stiller sig noget anderledes med hensyn til de 50 aktier i Det utenlandske Skovindustriselskap som blev solgt i det aapne marked, efterat Kallevig først hadde til samme kurs indkjøpt et lignende antal aktier i | Ekstraordinær assessor <strong>Boye</strong>: Jeg har fundet saken tvilsom. Jeg kan ikke som førstvoterende i byretten anse salgene som «alene proforma». Der foreligger efter min mening ikke noget proformaverk eller nogen simulert retshandel i den forstand at parterne var enige i, at retshandelen ikke skal ha den sedvanlige virkning. Salget av vedkommende aktier blev gjennemført, og der foreligger ikke et proformasalg, selvom hensigten har været at opnaa skattenedsættelse. Kallevig har ment at indrette sig overensstemmende med loven som den da lød, og spørsmaalet er alene om den omhandlede transaktion kan ansees som avhændelse der i realion til skatteloven jfr. lov av 11 mars 1916, har medført tap, som kan komme til fradrag i indtægten. Med hensyn til de til fru Eger og ingeniør Eger foretagne avhændelser er jeg enig med førstvoterende i, at der foreligger en byttetransaktion, som i nævnte henseende ikke kan komme i betragtning, mens forholdet efter min mening stiller sig noget anderledes med hensyn til de 50 aktier i Det utenlandske Skovindustriselskap som blev solgt i det aapne marked, efterat Kallevig først hadde til samme kurs indkjøpt et lignende antal aktier i | ||
Side:474 | Side:474 | ||
| Linje 55: | Linje 59: | ||
selskapet. Det er benektet, at han, da han kjøpte de sidste 25 aktier til kurs av 100, ikke hadde tanke paa at sælge de første 25 aktier. Jeg finder for dette salgs vedkommende saken ikke helt klar, men har imidlertid ikke fundet tilstrækkelig grund til at opta dissens og slutter mig saaledes i det væsentlige og resultatet til førstvoterende. | selskapet. Det er benektet, at han, da han kjøpte de sidste 25 aktier til kurs av 100, ikke hadde tanke paa at sælge de første 25 aktier. Jeg finder for dette salgs vedkommende saken ikke helt klar, men har imidlertid ikke fundet tilstrækkelig grund til at opta dissens og slutter mig saaledes i det væsentlige og resultatet til førstvoterende. | ||
Konst. assessor overretsasscssor Broch: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende. | Konst. assessor overretsasscssor <strong>Broch</strong>: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende. | ||
Assessor <strong>Lie</strong>, de ekstraordinære assessorer lagmand <strong>Rolfsen</strong> og fhv. assessor <strong>Bjørn</strong> og assessor <strong>Backer</strong>: Likesaa. | |||
Av byrettens dom: | <strong>Av byrettens dom:</strong> | ||
De omhandlede aktiesalg fandt sted dels den 8 november 1920, da appellanten gjennem aktiemægler solgte 25 Utenlandsk Skovindustri for kr. 2.500, om var dagens kurs, dels den 4 december 1920. da han solgte gjennem advokat 60 Klaveness Bank likeledes til dagens kurs for kr. 15.000. Imidlertid kjøpte appellanten ogsaa omtrent samtidig, nemlig henholdsvis den 4 november og 10 december gjennem samme mellemmand og til samme kurs det tilsvarende antal aktier i de samme selskaper. Dette danner begrundelsen for, at ligningsmyndigheterne ikke har villet godkjende appellantens adgang til avskrivning av tapet i den skatbare indtægt idet man som følge derav ikke har anset salget for reelt. Dette standpunkt indtar ogsaa kommunen under processen, hvor den bl.a. vedkommende aktierne i Klaveness Bank hævder, at transaktionen har karakter av bytte. Dette bestrider appellanten. Det sees, at disse aktier er omsat mellem de samme personer begge gange, uten at man dog herav synes at kunne slutte, at et bytte har foregaat, hvilket vel forøvrig heller ikke er i og for sig avgjørende. Derimot er det av interesse, hvad appellanten medgir, at han paa forhaand hadde avtalt med advokaten, at denne skulde skaffe ham aktier igjen i Klaveness Bank til markedskurs. Hvad det andet salg angaar, fremgaar det av oplysningerne foran, at appellanten hadde skaffet eller sikret sig det tilsvarende antal aktier paa forhaand. | |||
Appellanten anfører, at hvis han hadde hat anelse om, at kommunen vilde hævde en saadan opfatning, saa hadde han aldrig kjøpt nye aktier. Det var ham dengang absolut ikke om at gjøre at faa aktier igjen. Han hadde grund til at tro, at kommunen strengt knyttet gevinst eller tapsberegningen netop til de enkelte aktier uten hensyn til, om disse lød paa samme eller andre selskaper. Ved salg under stigende kurser er man blit skattelagt av gevinst efter dette princip, altsaa liten hensyn til samtidig kjøp. Naar han kjøpte igjen var det for at faa en chanse til atter at gjenoprette tapet. | Appellanten anfører, at hvis han hadde hat anelse om, at kommunen vilde hævde en saadan opfatning, saa hadde han aldrig kjøpt nye aktier. Det var ham dengang absolut ikke om at gjøre at faa aktier igjen. Han hadde grund til at tro, at kommunen strengt knyttet gevinst eller tapsberegningen netop til de enkelte aktier uten hensyn til, om disse lød paa samme eller andre selskaper. Ved salg under stigende kurser er man blit skattelagt av gevinst efter dette princip, altsaa liten hensyn til samtidig kjøp. Naar han kjøpte igjen var det for at faa en chanse til atter at gjenoprette tapet. | ||