HR-1815-11: Forskjell mellom sideversjoner

Linje 9:

Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.

|Stikkord=

Sivilprosess, Odelsrett, Løsningssum

|Saksgang=

Høyesterett HR-1815-11, Ordens No. 14, Løbe No. 11/1815

Søndre Gudbrandsdalen og Fron sorenskriveri - Akershus stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-11, Ordens No. 14, Løbe No. 11/1815

|Parter=

Ole Hansen Taarud mot Johannes Jversen Høystad

Linje 25:

Ved den af Sorenskriveren over Søndre Gulbrandsdalen og Froen, Thomas Henrich Møinichen og Meddomsmænd, under 14de December 1811 afsagte Hjemtings-Dom var saaledes for Ret kjendt:

Naar Ole Hansen Taarud, efter lovlig Indstevning til Vedkommende, inden sit Værneting med sin corporlige Eed bekræfter, at han vil indløse Gaarden Høystad i Ringebo Præstegjeld, Matr. No. 36, af Skyld 5 Huder, sin Kone Mari Johannesdatter til Odel og ikke nogen Anden, bør Johannes ~~Jversen~~ Høystad, under Udkastelse, til Lovens næste Faredag, for ham og kone ryddiggjøre og fravige denne Gaard, imod derfor at erholde i Løsningssum, hvad den af gode Mænd ansees at være værd paa den Tid, den indløses. Sagens Omkostninger ophæves. At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Naar Ole Hansen Taarud, efter lovlig Indstevning til Vedkommende, inden sit Værneting med sin corporlige Eed bekræfter, at han vil indløse Gaarden Høystad i Ringebo Præstegjeld, Matr. No. 36, af Skyld 5 Huder, sin Kone Mari Johannesdatter til Odel og ikke nogen Anden, bør Johannes Iversen Høystad, under Udkastelse, til Lovens næste Faredag, for ham og kone ryddiggjøre og fravige denne Gaard, imod derfor at erholde i Løsningssum, hvad den af gode Mænd ansees at være værd paa den Tid, den indløses. Sagens Omkostninger ophæves. At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Johannes Iversen Høystad har ved Contra-Stevning af 6te Marts d. A. indanket anførte Stiftsoverrets-Dom enten til at kjendes uefterrettelig eller til Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring.

Linje 51:

5. Brockman: ligeledes, saa meget meer som Bondestanden plejer være oppe kl. 6 ½ om Morgenen.

6. Collett: Maatte Stevningen ej forkyndes førend Soel gik op, kom den Anomalie at det var lovlig Tiid at stævne, naar det ej var lovligt at holde Ret. Det er desuden bekiendt, at i Norge ansees det at være Dag blandt Almuen fra kl. 4 om Morgenen. Jeg er derfor af ~~samme~~ Mening.

6. Collett: Maatte Stevningen ej forkyndes førend Soel gik op, kom den Anomalie at det var lovlig Tiid at stævne, naar det ej var lovligt at holde Ret. Det er desuden bekiendt, at i Norge ansees det at være Dag blandt Almuen fra kl. 4 om Morgenen. Jeg er derfor af samme Mening.

7. Justitiarius: af samme Mening. Jeg troer at Loven i denne Henseende følger de gamle Love, som sige at Mænd skulle gaae fastende til Thinge naar Solen er i Øst s. kl. 6.

Linje 79:

2. Klagen til Commissionen nævner Indløsning.

3. Dette giør ej noget . Saaledes vil Kiøbit af 19 Feb. 1800 og den i samme satte Taxt blive at tages til følge. Advokaterne kan ej have Ret til at forandre sin Paastand; Citanten maa dog have Ret at forbeholde sig Forbedringer og Forringelser. De 1999 rd. bør beregnes til S. V. uagtet det kunde synes billigt at det gik til rede Sølv; thi Conkluderes:

3. Dette giør ej noget. Saaledes vil Kiøbit af 19 Feb. 1800 og den i samme satte Taxt blive at tages til følge. Advokaterne kan ej have Ret til at forandre sin Paastand; Citanten maa dog have Ret at forbeholde sig Forbedringer og Forringelser. De 1999 rd. bør beregnes til S. V. uagtet det kunde synes billigt at det gik til rede Sølv; thi Conkluderes:

StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes at Fravigelsen skeer til næste Lovens Faredag efter denne Doms lovlige Forkyndelse og at Løsningssummen bestemmes til 1999 rbdr. S. V. Forbedringer og Forringelser forbeholdes Parterne efter lovlig Omgang. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.

4. Omsen: Sagens 1, første eller Hoved Qvæstion

4. Omsen: Sagens 1. første eller Hoved Qvæstion

[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294016 Side:29]

er om det paastevnte Odelsgods skal løses i Overeenstemmelse med Skiødet af 19 Febr. 1800 for 1999 rdr. S. V, eller efter Lovlig Taxt. 2., Sagens Omkostninger

er om det paastevnte Odelsgods skal løses i Overeenstemmelse med Skiødet af 19 Febr. 1800 for 1999 rdr. S. V, eller efter Lovlig Taxt. 2. Sagens Omkostninger.

1. HovedCitanten har fornemmelig yttret den formening at Taxt ej kunde være Regel fordi Løsningssummen var en mindelig Transaction nem. ved Skiødet af 19 Feb. 1800, til 1999 rdr. Men da Fdg. 5 April 1811, § 9, bestemmer at Odelsgods i alle Tilfælde skal løses efter Taxt, og saadanne private Transactioner ej kan tilkomme større eller anden Virkning end hvad Lovene hiemle, saa skiønnes ej rettere end at løsningssummen in casu bør ~~bestemmes~~ af uvillige Mænd, og det saa meget mere som Citanten hverken har anlagt eller forfulgt nogen anden Sag end hans Hustrues Odelsret, og følgelig blev der jus retractus, som er indbegreben under bemeldte Ret. Stifts Overrettens Dom vil saaledes blive at stadfæste og da Citanten uden tilstrækkelig Grund har procederet Sagen for HøjesteRet, uagtet Contra Citanten efter hvad der er in confesso mellem Parternes Sagførere, i Mindelighed har tilbudet sig at opfylde Stifts Overrettens Dom, saa bør Citanten erstatte Sagens Omkostninger til Contra Citanten for Højesteret med noget billigt, thi concluderes:

1. HovedCitanten har fornemmelig yttret den formening at Taxt ej kunde være Regel fordi Løsningssummen var en mindelig Transaction nem. ved Skiødet af 19 Feb. 1800, til 1999 rdr. Men da Fdg. 5 April 1811, § 9, bestemmer at Odelsgods i alle Tilfælde skal løses efter Taxt, og saadanne private Transactioner ej kan tilkomme større eller anden Virkning end hvad Lovene hiemle, saa skiønnes ej rettere end at løsningssummen in casu bør bestemmes af uvillige Mænd, og det saa meget mere som Citanten hverken har anlagt eller forfulgt nogen anden Sag end hans Hustrues Odelsret, og følgelig blev der jus retractus, som er indbegreben under bemeldte Ret. Stifts Overrettens Dom vil saaledes blive at stadfæste og da Citanten uden tilstrækkelig Grund har procederet Sagen for HøjesteRet, uagtet Contra Citanten efter hvad der er in confesso mellem Parternes Sagførere, i Mindelighed har tilbudet sig at opfylde Stifts Overrettens Dom, saa bør Citanten erstatte Sagens Omkostninger til Contra Citanten for Højesteret med noget billigt, thi concluderes:

Stifts Overrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Højesteret betaler Citanten til ContraCitanten med 60 rbdr. rede Sølv.

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.
 |Stikkord=
+Sivilprosess, Odelsrett, Løsningssum
 |Saksgang=
-Høyesterett HR-1815-11, Ordens No. 14, Løbe No. 11/1815
+Søndre Gudbrandsdalen og Fron sorenskriveri - Akershus stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-11, Ordens No. 14, Løbe No. 11/1815
 |Parter=
 Ole Hansen Taarud mot Johannes Jversen Høystad
@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 Ved den af Sorenskriveren over Søndre Gulbrandsdalen og Froen, Thomas Henrich Møinichen og Meddomsmænd, under 14de December 1811 afsagte Hjemtings-Dom var saaledes for Ret kjendt:
-Naar Ole Hansen Taarud, efter lovlig Indstevning til Vedkommende, inden sit Værneting med sin corporlige Eed bekræfter, at han vil indløse Gaarden Høystad i Ringebo Præstegjeld, Matr. No. 36, af Skyld 5 Huder, sin Kone Mari Johannesdatter til Odel og ikke nogen Anden, bør Johannes Jversen Høystad, under Udkastelse, til Lovens næste Faredag, for ham og kone ryddiggjøre og fravige denne Gaard, imod derfor at erholde i Løsningssum, hvad den af gode Mænd ansees at være værd paa den Tid, den indløses. Sagens Omkostninger ophæves. At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
+Naar Ole Hansen Taarud, efter lovlig Indstevning til Vedkommende, inden sit Værneting med sin corporlige Eed bekræfter, at han vil indløse Gaarden Høystad i Ringebo Præstegjeld, Matr. No. 36, af Skyld 5 Huder, sin Kone Mari Johannesdatter til Odel og ikke nogen Anden, bør Johannes Iversen Høystad, under Udkastelse, til Lovens næste Faredag, for ham og kone ryddiggjøre og fravige denne Gaard, imod derfor at erholde i Løsningssum, hvad den af gode Mænd ansees at være værd paa den Tid, den indløses. Sagens Omkostninger ophæves. At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
 Johannes Iversen Høystad har ved Contra-Stevning af 6te Marts d. A. indanket anførte Stiftsoverrets-Dom enten til at kjendes uefterrettelig eller til Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring.
@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 . <b>Brockman:</b> ligeledes, saa meget meer som Bondestanden plejer være oppe kl. 6 ½ om Morgenen.
-. <b>Collett:</b> Maatte Stevningen ej forkyndes førend Soel gik op, kom den Anomalie at det var lovlig Tiid at stævne, naar det ej var lovligt at holde Ret. Det er desuden bekiendt, at i Norge ansees det at være Dag blandt Almuen fra kl. 4 om Morgenen. Jeg er derfor af sam<i>m</i>e Mening.
+. <b>Collett:</b> Maatte Stevningen ej forkyndes førend Soel gik op, kom den Anomalie at det var lovlig Tiid at stævne, naar det ej var lovligt at holde Ret. Det er desuden bekiendt, at i Norge ansees det at være Dag blandt Almuen fra kl. 4 om Morgenen. Jeg er derfor af samme Mening.
 . <b>Justitiarius:</b> af samme Mening. Jeg troer at Loven i denne Henseende følger de gamle Love, som sige at Mænd skulle gaae fastende til Thinge naar Solen er i Øst s. kl. 6.
@@ Linje 79: / Linje 79: @@
 . Klagen til Commissionen nævner Indløsning.
-. Dette giør ej noget . Saaledes vil Kiøbit af 19 Feb. 1800 og den i samme satte Taxt blive at tages til følge. Advokaterne kan ej have Ret til at forandre sin Paastand; Citanten maa dog have Ret at forbeholde sig Forbedringer og Forringelser. De 1999 rd. bør beregnes til S. V. uagtet det kunde synes billigt at det gik til rede Sølv; thi Conkluderes:
+. Dette giør ej noget. Saaledes vil Kiøbit af 19 Feb. 1800 og den i samme satte Taxt blive at tages til følge. Advokaterne kan ej have Ret til at forandre sin Paastand; Citanten maa dog have Ret at forbeholde sig Forbedringer og Forringelser. De 1999 rd. bør beregnes til S. V. uagtet det kunde synes billigt at det gik til rede Sølv; thi Conkluderes:
 <span id="rp-innrykk">StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes at Fravigelsen skeer til næste Lovens Faredag efter denne Doms lovlige Forkyndelse og at Løsningssummen bestemmes til 1999 rbdr. S. V. Forbedringer og Forringelser forbeholdes Parterne efter lovlig Omgang. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.</span>
-. <b>Omsen:</b> Sagens 1, første eller Hoved Qvæstion
+. <b>Omsen:</b> Sagens 1. første eller Hoved Qvæstion
 <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294016 Side:29]</span>
-er om det paastevnte Odelsgods skal løses i Overeenstemmelse med Skiødet af 19 Febr. 1800 for 1999 rdr. S. V, eller efter Lovlig Taxt. 2., Sagens Omkostninger
+er om det paastevnte Odelsgods skal løses i Overeenstemmelse med Skiødet af 19 Febr. 1800 for 1999 rdr. S. V, eller efter Lovlig Taxt. 2. Sagens Omkostninger.
-. HovedCitanten har fornemmelig yttret den formening at Taxt ej kunde være Regel fordi Løsningssummen var en mindelig Transaction nem. ved Skiødet af 19 Feb. 1800, til 1999 rdr. Men da Fdg. 5 April 1811, § 9, bestemmer at Odelsgods i alle Tilfælde skal løses efter Taxt, og saadanne private Transactioner ej kan tilkomme større eller anden Virkning end hvad Lovene hiemle, saa skiønnes ej rettere end at løsningssummen in casu bør bestem<i>m</i>es af uvillige Mænd, og det saa meget mere som Citanten hverken har anlagt eller forfulgt nogen anden Sag end hans Hustrues Odelsret, og følgelig blev der jus retractus, som er indbegreben under bemeldte Ret. Stifts Overrettens Dom vil saaledes blive at stadfæste og da Citanten uden tilstrækkelig Grund har procederet Sagen for HøjesteRet, uagtet Contra Citanten efter hvad der er in confesso mellem Parternes Sagførere, i Mindelighed har tilbudet sig at opfylde Stifts Overrettens Dom, saa bør Citanten erstatte Sagens Omkostninger til Contra Citanten for Højesteret med noget billigt, thi concluderes:
+. HovedCitanten har fornemmelig yttret den formening at Taxt ej kunde være Regel fordi Løsningssummen var en mindelig Transaction nem. ved Skiødet af 19 Feb. 1800, til 1999 rdr. Men da Fdg. 5 April 1811, § 9, bestemmer at Odelsgods i alle Tilfælde skal løses efter Taxt, og saadanne private Transactioner ej kan tilkomme større eller anden Virkning end hvad Lovene hiemle, saa skiønnes ej rettere end at løsningssummen in casu bør bestemmes af uvillige Mænd, og det saa meget mere som Citanten hverken har anlagt eller forfulgt nogen anden Sag end hans Hustrues Odelsret, og følgelig blev der jus retractus, som er indbegreben under bemeldte Ret. Stifts Overrettens Dom vil saaledes blive at stadfæste og da Citanten uden tilstrækkelig Grund har procederet Sagen for HøjesteRet, uagtet Contra Citanten efter hvad der er in confesso mellem Parternes Sagførere, i Mindelighed har tilbudet sig at opfylde Stifts Overrettens Dom, saa bør Citanten erstatte Sagens Omkostninger til Contra Citanten for Højesteret med noget billigt, thi concluderes:
 <span id="rp-innrykk">Stifts Overrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Højesteret betaler Citanten til ContraCitanten med 60 rbdr. rede Sølv.</span>