Rt-1912-900

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1912-07-23
Publisert:	Rt-1912-900
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 59 B s.a.
Parter:	Forsikringsselskabet «Rhenania» (adv. Ingstad) med fru Kathinka Thorkildsen (adv. Carl Lundh, beskikket).
Forfatter:	Vogt, Birkeland, Thoresen, Hambro, Mejdell, Backer, justitiarius Thinn
Lovhenvisninger:

Sagens gjenstand og nærmere omstændigheder fremgaar af præmisserne til Kristiania byrets dom afødt xx.xx.1911, ved hvilken saaledes blev kjendt for ret: «Forsikringsaktieselskabet «Rhenania» i Köln bør til fru Kathinka Thorkildsen betale kr. 5000.00 med 4 af hundrede i aarlig rente deraf fra 20 november 1909, indtil betaling sker. Sagens omkostninger ophæves.

Denne dom, der er afsagt under dissens, idet et af byrettens medlemmer stemte for selskabets frifindelse er af «Rhenania» indanket for høiesteret hvor selskabet har gjentaget sin paastand om frifindelse med tilkjendelse at omkostninger for begge retter, mens fru Thorkildsen, der ved høiesteret er tilstaaet fri sagførsel, ved den for hende beskikkede sagfører, advokat C. Lundh, har paastaaet byrettens dom stadfæstet og appellantskabet tilpligtet at udrede sagens omkostninger for høiesteret.

Høiesteret kommer til samme resultat som byrettens pluralitet, idet man i det væsentlige tiltræder føratvoterendes begrundelse og derhos med tredjevoterende er enig i, at det i denne sag foreliggende tilfælde i de essentielle punkter er ensartet med det i høiesterets dom at 8 juni 1901 omhandlede.

Et at rettens medlemmer, justitiarius Thinn, er enig med det dissenterende medlem et byretten i, at her ikke foreligger et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand, og i, at dommen i Rt-1901-706 ikke kan ansees præjudicerende for nærværende sag. Jeg antager vistnok, at der maa siges at foreligge en ved «ydre mekanisk vold» foranlediget legemsbeskadigelse. Derimod kan jeg ikke finde, at legemsbeskadigelsen kan siges at være fremkaldt ved en «pludiselig og umiddelbar» indvirkning at volden, hvad der efter forsikringsbetingelserne er en nødvendig betingelse for tilstedeværelsen at et ulykkestilfælde. Jeg kan saaledes ikke finde, at forsikringsbetingelserne her er tilfyldestgjort forsaavidt angaar det strenge krav, de stiller med

Side:901

hensyn til beskaffenheden at aarsagssammenhængen mellen den paagjældende ydre mekaniske vold og den derved foranledigede ulykke (legemsbeskadigelsen, lungebetændelsen og døden). I henhold hertil stemmer jeg for forsikringsselskabets frifindelse.

Processens omkostninger for høiesteret findes der grund til at ophæve. Indstevntes beskikkede sagfører har udført sit hverv forsvarlig.

Dom:

Byrettens dom bør ved magt at stande. Processens omkostninger for høiesteret ophæves. Salaret til den beskikkede sagfører høiesteretsadvokat Carl Lundh, ansættes til kr. 150,00.

Af byrettens dom hidsættes:

- - - Søndag den 14 november 1909 skulde kjøbmand Thorkildsen efter en jagttur paa Lyseheien sammen med en kammerat gaa hjemover, og de kom derander til en flad strækning, som de antog for en opdyrket mark, da den var indgjærdet. Sneen dækket overalt, og da de var kommet et stykke ud paa, faldt de begge paa én gang gjennem sneen og ned i et temmelig dybt myrhul; de var nemlig uden sit vidende kommet ud paa en myr. Thorkildsen faldt i saa dybt, at han blev gjennemvaad, til midt op paa laarene. De havde da ca. 1/2 mil igjen at gaa hjem i kulden. Om eftermiddagen fik Thorkildsen efter hjemkomsten frostanfald og feber, og da doktor Fr. Nielsen blev tilkaldt den paafølgende tirsdag den 16 s. m. viste det sig, at Thorkildsen havde faaet lungebetændelse, af hvilken han saa den derpaafølgende tirsdag den 23 s. m. afgik ved døden. - - -

Indatevnte har paastaset sig frifunden og tilkjendt sagsomkostninger, og har gjort gjældende til begrundelse deraf, at forsikringstagerens død overhovedet ikke er en følge af noget ulykkestilfælde i forsikringsvilkaarenes forstand, da det ikke kan kaldes noget ulykkestilfælde, at han har traadt ned i et myrhul og er blevet vand paa benene. Dertil kommer at forsikringsvilkaarene kræver, at ulykkestilfældet skal skyldes indvirkning af ydre mekanisk vold, der har legemsbeskadigelse tilfølge; her foreligger imidlertid ingen vold, og der er ingen legemsbeskadigelse, idet den forsikredes legemlige kapacitet var uformindsket, efterat han havde traadt ned i myren. Selvom disse betingelser kunde antages at foreligge, saa pligter alligevel ikke selskabet erstatning, da forsikrede døde af lungebetændelse, men for ulykkestilfælde, som skyldes sygdom eller medvirkning af sygdom, er selskabet efter forsikringsvilkaarene ikke erstatningsansvarlig. Forøvrig bestrider indstevnte, at lungebetændelsen hidrører fra, at forsikrede traadte tid i myrhullet, da lungebetændelse er en infektiøs sygdom, som kan have rammet forsikrede uden nogen saadan ydre begivenhed. - - -

Forsikringsbetingelserne var ifølge policen bl.a. følgende: «§1. Rhenania forsikrer med følgerne at ulykkestilfælde, forsaavidt dette skyldes ydre voldelig aarsag og ikke sygdom eller medvirkning at sygdom, og som maatte medføre forsikredes død . . . . Ved ulykkestiltælde foretaaes i henhold til forsikringsbetingelserne den tilfældige, at den forsikredes vilje uafhængige, pludselige og umiddelbare indvirkning af en ydre mekanisk vold, der har en legemsbeskadigelse tilfølge . . . . §4. Som ulykkestiltælde i henhold til denne forsikring forstaaes ikke sygdomme . . . . forkjølelse . . . . overhovedet følgerne at veirligets indflydelse.» - - -

Jeg finder, at Thorkildsens fald gjennem sneen ned i myrhullet maa karakteriseres som et ulykkestilfælde, der omfattes at forsikringsvilkaarene, faldet skede pludselig og uafhængig at hans vilje, idet han i undskyldelig feiltagelse var kommet ud paa en myr og bort i et myrhul, som sneen

Side:902

dækket over og skjulte. Derved at sneunderlaget her, ham uafvidende, pludselig svigtede, saa han faldt i og blev gjennemvaad til midt paa laarene, maa det siges, at han udsattes for den pludselige og umiddelbare indvirkning af en ydre mekanisk vold, der havde den for hans legeme under de givne, konkrete forholde skadelige følge, at han blev gjennemvaad (kfr. høiesteretsdom i Rt-1901-706 paa side 708). Det er en almindelig erfaringssag, at det at blive vaad i den udstrækning som nævnt, naar man saa i vinterkulden har en halv mils vei at gaa, inden man kan komme i hus og faa tørret og skiftet paa sig, meget ofte har de alvorligste følger. Det viste sig ogsaa her, at Thorkildsen allerede samme dags eftermiddag blev syg og fik frostanfald med feber, og at han, da læge hentedes et par dags efter, viste sig at have lungebetændelse, hvoraf han en uges tid derefter døde.

Angaaende aarsagseammenhængen mellem ulykkestilfældet og den forsikredes død, foreligger følgende lægeudtalelser. Dr. Fr. Nielsen, som var den læge, som tilsaa Thorkildsen under sygdommen, har i en skrivelse til selskabet afødt xx.xx.1909 (altsaa et par dags efter dødsfaldet), erklæret, at det med sikkerhed man kunne siges, at Thorkildsens fald i myren har været aarsagen til hans lungebetændelse, idet han tidligere altid har været frisk og en ivrig, udholdende sportsmand. Doktoren udtaler videre, at Thorkildsen døde af den psadragne lungebetændelse, og at man med en ulykke som det sikre aarsagsforhold, finder at maatte fremsætte krav paa udbetaling af den for dødsfald bestemte forsikringssum. I en erklæring afødt xx.xx.1910 udtaler doktoren videre: «Kjøbmand Hans Thorkildsens død skyldes lungebetændelse, paadraget ved refrigerium. Det er jo en kjendegjerning, at Thorkildsen ikke tidligere var syg, endvidere er det en kjendsgjørning, at han frisk og rask gik ud om morgenen paa en jagttur, hvorunder han faldt i myrhullet og blev gjennemvaad. Da han havde ca. 1/2 mils vei at gaa hjem, blev han selvfølgelig forfrossen; om eftermiddagen fik han fryseture, og lungebetændelsen var der. Det man derfor ansees for utvivlsomt, at det er en forbindelse mellem ulykkestilfældet og sygdommen. Denne forbindelse maa siges at være af en saadan betydning, at ulykkestilfældet maa ansees som den direkte aarsag til sygdommen.» Endelig har doktoren i en skrivelse til advokaterne Seip og Lundh av 23 januar 1911 bl.a. udtalt, at Thorkildsen, den dag ulykken hændte, ikke havde været langt fra byen, og at heller ikke jagten havde staaet længe paa, hvorfor det er ganske udelukket, at lungebetændelaen her skulde kunne skyldes overanstrængelse, specielt naar det angaar en saa kraftig og vel trænet mand som Thorkildsen. Videre udtaler doktoren, at lungebetændelse ikke havde forekommet hverken i Thorkildaens familie eller blandt hans venner eller bekjendte, saa den kan ikke være paadraget ved smitte fra andre, men skyldes efter doktorens mening den omtalte ulykke.

Professor i indre medicin, dr. Peter F. Holst har i en skrivelse at 6 november 1910 til indstevntes advokat, Ingstad, bl.a. udtalt, efter at have havt sig sagene dokumenter tilstillet, at det efter sagens dokumenter ikke godt kan være tvivl om, at Thorkildsen er død som følge af krupøs pneumoni, der er en infektionssygdom, idet den mikroorganisme, som fremkalder sygdommen, er den saakaldte pneumokok. Den krupøse pneumoni (lungebetændelse) smitter som regel ikke fra individ til individ, imidlertid kan den undtagelsesvis optræde i smaa epidemier og da arte sig som en direkte infektiøs sygdom. Leilighedsvis kan muligens ogsaa andre mikrober end pneumokokken fremkalde krupøs lungebetændelse. Før lungebetændelsens infektiøse natur var bragt paa det rene, ansaa man afkjøling («forkjølelse», «refrigerium») som den hyppigste og direkte aarsag til lungebetændelsen. Nu

Side:903

opfattes «forkjølelse» som en leilighedsaarsag, der nedsætter organinmens modstandakraft ligeoverfor pneumokokkerne, og paa den maade gjør det mulig for disse at fremkalde sygdommen. Som saadaane «leilighedsaarsager» anser man f.eks. afkjøling, ydre vold, som har virket paa brystkaasen, overanstrængelse, indaandning at giftige gasarter osv. Professoren udtaler sluttelig, at det efter dette meget godt kan være mulig, eller endog sandsynlig, at den afkjøling, afdøde blev udsat for derigjennem, at han faldt i myrhullet, kan have været den «leilighedsaarsag», der indirekte har fremkaldt lungebetændelsen (maaske kan ogsaa andre momenter bare spillet ind, f.eks. overanstrængelse paa jagtturen eller dens sidste del). Professoren konkluderer med at udtale, at «det synes mig alt i alt rimelig, at se sagen saaledes an: Som følge at den ovenomtalte «ulykke» har afdøde paadraget sig sygdommen lungebetændelse.» Da denne udtalelse fra professor Holst afgaves, forelaa endnu ikke forannævnte skrivelse fra dr. Nielsen afødt xx.xx.1911, hvori udtales, at det er udelukket, at lungebetændelsen skulde skyldes overanstrængelse.

Jeg skal bemerke, at naar forsikringsvilkaarene §1 undtager fra forsikringen følgerne at «sygdom eller medvirkning at sygdom», og i §4 bestemmer, at «som ulykkestilfælde i henhold til denne forsikring forstaaes ikke sygdomme - forkjølelser - overhovedet følgerne at veirligets indflydelse», saa maa dermed antages at være sigtet til tilfælde, hvor sygdomme eller følgerne at veirligets indflydelse ikke direkte er foraarsaget ved noget forudgaaende ulykkestilfælde, som i og for sig omfattes at forsikringen. De allerfleste ulykkestilfælder vil vel have større eller mindre sygelighedstilstande tilfølge, forsaavidt ikke døden indtræffer med det samme. Med «sygdom», «forkjølelse» m.v. i nær ute forbindelse maa antagelig være ment en ialfald allerede inden ulykkestilfældet tilstødeværende eller uafhængig at dette senere indtraaadt og virkende sygdom eller ugunstig indflydelse af veirliget og antages derfor de omhandlede undtagelser ingen anvendelse at faa i nærværende tilfælde.

Thorkildsen var inden ulykkestiltældet frisk og rask, og hans senere sygdom, lungebetændelsen, der endte mod døden, maa efter lægeerklæringerne antages at være direkte foraarsaget ved faldet ned i myrhullet, hvorved han blev udsat for stærk afkjøling i vinterkulden. Om denne afkjøling af de sagskyndige ialmindelighed benævnen en «leilighedsaarsag», hvorved organismens modstandakraft med mikroorganisme, pneumokokkerne, nedsættes, og derved gjør det mulig for disse at frem kalde lungebetændelse, kan efter dette ikke tillægges nogen særlig betydning i dette tilfælde, hvor den ved faldet bevirkede afkjøling finden at være den afgjørende aarsag til lungebetændelsen, uden hvilken den ikke kan antages at være opstaaet, da ingen anden aarsag efter det oplyste er sandsynlig. - - -

Sigurd Holaker, kst.

Den første betingelse for erstatning er ifølge forsikringsbetingelsernes §1, at der foreligger et ulykkestilfælde, hvorved her forstaaes en tiltældig, at forsikredes vilje nafhændig, pludselig og umiddelbar indvirkning av ydre mekanisk vold med legemsbeskadigelae tilfølge. Denne beskrivelse at «ulykkestilfælde» passer imidlertid efter min mening ikke paa det her omhandlede fald i et myrhul, idet der ikks her foreligger nogen legemsbeskadigelse, fremkaldt ved ydre vold. Afdøde var i det øieblik, han kom op igjen ut myrhullet, fuldstændig lige hel, som før han faldt i det. Selve faldet har ingen følge havt; det har - saavidt skjønnes - alene den omstæadighed, ut der stod vand i hullet, hvorvod afdøde blev vaad paa benene. Men en

Side:904

deraf opstaaet eller fremskyndet sygdom med dødelig udgang kan for det første ikke sprogrigtig betegnes som legemsbeskadigelse og heller ikke sigat være en følge af ydre mekanisk vold. Selvom man derfor finder en vis aarsagssammenhæng mellem heromhandlede fald og lungebetændelsen med dødelig udgang, foreligger der ikke et ulykkestilfælds i forsikringabetingelsernes forstand. At ulykkestilfælde er at forstaa saaledes som her fremholdt synes mig ogsaa bestyrket ved betingelsernes §4, hvor sygdomme, deriblandt forkjølelse, er særlig nævnt som ikke henregnet til ulykkestilfælde. Der maa foreligge en ligemsbeskadigelse og det er følgen af denne, der er gjenstand for erstatning (jfr. betingelsernes §12) enten paa grand af død (§12A) eller invaliditet - varig erhvensudygtighed - (B) eller forbigaaende erhvervsudygtighed (C). Var døden ikke her indtruffet, men alene en længere lungebetændelse, vilde der visselig aldrig blevet tale om erstatning for forbigaaende erhvervsudygtighed i den tid, sygdommen varede. Dette forekommer mig at være en god prøve paa, at der her ikke foreligger et ulykkestilfælde, der omfattes af den indgaaede forsikring. I anledning af citantindens henvisning til høiesteretsdom afødt xx.xx.1901 (Retat. s.a. side 706) skal jeg bemerke, at hint selskabs forsikringebetingelser ikke er dokumenteret under nærværende sag. Det leder sig derfor ikke afgjøre, om de to tilfælder er helt analoge. - - -

D. H. Christiansen.

Saafremt jeg anses mig for at staa frit, vilde jeg slutte mig til andenvoterende, idet det foreliggende tilfælde efter min personlige mening vanskelig kan betegnes som et ulykkestilfælde. Imidlertid føler jeg mig med hensyn til opfatningen af begrebet ulykkestilfælde bundet ved den mening, som høiesteret har gjort gjældende i dom afødt xx.xx.1901 - Rt-1901-706 og følgende. - Det i denne dom omhandlede tilfælde frembyder saa megen lighed med nærværende, og begge forsikringsselskabers love forekommer mig i det paagjældende punkt saa lige - Rt-1901-706 paa side 708 - at man, saavidt skjønnes, ikke uden at fragive det præcedens, som den anførte høiesteretedom antages at afgive, in casu kan statuere, at tilfældet ligger udenfor indstevntes ansvarsomraade. Jeg slutter mig paa disse præmisser til førstvoterendes ræsonnement i det heromhandlede punkt. - - -

C. F. Jensen