Rt-1903-475
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1903-03-28 |
| Publisert: | Rt-1903-475 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 65 for 1ste Session f. A. |
| Parter: | Pige Benedicte Nordby (Advokat Nygaard) mod Øltapper Karl E. Rielsen (Advokat Flood). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
I nærværende Sag blev af Kristiania Byret under 2 Februar 1901 afsagt Dom, ved hvilken blev kjendt for Ret:
"Indstævnte Øltapper Karl E. Rilsen bør for Citantinden Benedicte Nordbys Tiltale i denne Sag fri at være. Sagens Omkostninger ophæves."
Denne Dom har Benedicte Nordby ved Stævning afødt xx.xx.1901 paaanket til Høiesteret, hvor hun, ligesom ved Byretten, er tilstaaet fri Sagførsel med Fritagelse for Retsgebyrer. Sagen er overført til skriftlig Behandling.
Appellantens befalede Sagfører, Advokat Kristen Nygaard, har nedlagt saadan Paastand:
1. "At den af Kristiania Byret under 2 Februar 1901 afsagte Dom i Sagen underkjendes.
2. At Appellantinden, Benedicte Nordby, hos Indstævnte, Karl E. Nilsen, tilkjendes Erstatning for Skade og Tab, hun har lidt ved, at en Indstævnte tilhørende Hest, forspændt en Ølvogn, den 28 September 1899 sprang ud og over hende i Dronningens Gade hersteds. Erstatningens Størrelse at ansætte ved Skjøn af uvillige Mænd, optaget paa Indstævntes Bekostning, med lovlige Renter af Erstatningsbeløbet fra 15 Marts 1900, til Betaling sker.
3. At Indstævnte tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger, hvoriblandt Salær til Undertegnede. Dette paastaaes i ethvert Fald udredet af Statskassen."
Indstævnte, Øltapper Karl E. Nilsen, har paastaaet Byrettens Dom stadfæstet og sig hos Appellantinden tilkjendt Sagsomkostninger ved Høiesteret.
Side:476
Med Hensyn til Sagens nærmere Omstændigheder henvises til Præmisserne til Byretsdommen. Efter dennes Afsigelse er ved Kristiania Byret optaget et Thingsvidne, paabegyndt 26 Juni, sluttet 2 November 1901, hvorunder hver af Parterne har ladet afhiøre 6 Vidner. Sagens Stilling kan dog ikke findes væsentlig forandret ved de herunder fremkomne Oplysninger.
Advokat Nygard har mødt som befalet Sagfører for Appellanten ogsaa ved dette Thingsvidne, til hvilket hun ligeledes var bleven tilstaaet fri Saaførsel m.v.
Høiesteret kommer til samme Resultat som Byretten og tiltræder i det Væsentlige dens Begrundelse.
Processers Omkostninger findes at burde ophæves ogsaa for Høiesteret.
Den befalede Sagfører har udført Sagen forsvarlig.
I Henhold til det Anførte afsiges saadan
Dom:
Byrettens Dom bør ved Magt at stande.
Processens Omkostninger ved Høiesteret ophæves.
Det den befalede Sagfører for Høiesteret, Advokat Kristen Nygaard, tilkommende Salarium ansættes til 150 - et hundrede og femti - Kroner, der tilligemed det ham som betalet Sagfører ved Thingsvidnet tilkommende Salarium udredes af Statskassen.
Byrettens Dom er saalydende:
Den 28 September 1899 kom Øltapper Karl E. Nilsens Kjøregut Kolby kjørende med Nilsens Vogn fra Grnerløkken nedover Storgaden. Omtrent udenfor Loveapotheket gik Skruemøtrikken til en af de i Dragets Trækhemper anbragte Skruer af med den Følge, at Draget faldt ned paa Hestens Bagben, hvorved Hesten blev skræmt og begyndte at løbe ud. Kjøregutten søgte at holde den igjen; men blev slynget af Bukken i Gaden, hvorefter Hesten satte afsted nedover Storgaden ned i Dronningens Gade, hvor den overkjørte en Kvinde, Benedicte Nordbye, der kom gaaende i Gaden, og som blev rammet af en af Vogndragene med den Følge, at hun kom alvorlig tilskade og i flere Maaneder har henligget paa Rigshospitalet.
Da Benedicte Nordbye i den omhandlede Anledning mener sig erstatningsberettiget ligeoverfor Øltapper Karl E. Nilsen, har hun i Henhold til opnaaet Beneficium og fri Sagførsel efter forgjætves forsøgt Forligsmægling ved sin befalede Sagfører ved Stævning afødt xx.xx.1900 anlagt nærværende Sag mod Øltapper Karl E. Nilsen og har derunder nedlagt Paastand om, at Indstævnte tilpigtes at betale Citantinden Erstatning for Skade og Tab, hun har lidt ved den omhandlede Overkjøring, efter Skjøn af uvillige Mænd optaget paa Indstævntes Bekostning, tilligemed Renter og Omkostninger.
Indstævnte har paastaaet sig frifunden med Tilkjendelse af Sagsomkostninger.
Det maa ansees paa det Rene, at der intet er at lægge indstævnte Kjørekarl tillast i Anledning af hans Forhold ved den omhandlede Leilighed, og at den benyttede Hest var en rolig og stø Hest, samt at Indstævntes Vogn og Kjøreredskaber forøvrigt var i god og forsvarlig Stand, saaledes at der ene og alene bliver Spørgsmaal om, hvorvidt Indstævnte skal ansees erstatningspligtig som Følge af, at den omhandlede Skruemøtrik løsnede, og Draget paa Grund heraf faldt ned. Dette Spørgsmaal finder man meget tvivlsomt, idet det visselig kan siges at have været en Feil ved Indstævntes Køreredskab, at Dragets Befæstigelse løsnede paa den omhandlede Maade. Havde Skruen været klinket, hvilket ialfald
Side:477
undertiden bruges, vilde man om ikke absolut saa dog paa det nærmeste have været sikret mod, at et saadant Uheld indtraf.
Imidlertid maa det dog paa den anden Side bemærkes, at efter Udtalelser fra de sagkyndige Kontravidner Smed Wiig og Hjulmager Mohn, der begge strax efter Begivenheden havde undersøgt den heromhandlede Vogn, kan det ikke ansees som nogen Regel, at saadanne Skruer klinkes; Wiig siger saaledes, at dette ikke var almindeligt, og at det f. Ex. aldrig brugtes paa danske Kjøretøier. Mohn siger, at det ikke var nogen Regel, at Skruerne klinkedes, og at det i saa Henseende forholdtes forskjelligt, hvorhos begge Vidner have udtalt, at de anser det indtrufne som det rene Uheld, der hverken kunde lægges Indstævnte eller hans Kjører tillast, og at Uheldet kunde være indtruffet, selv om Vognen havde været ny.
Under disse Omstændigheder kan man ikke lægge Indstævnte det tillast, at han brugte et Kjøreredskab. saaledes som det i Almindelighed forfærdiges og bruges, og da maa man gaa ud fra, at det skyldes et rent Uheld, at Møtrikken under Kjørselen arbeidede sig løs, kommer man til det Resultat, at Indstævnte eller hans Kjøregut ikke kan ansees at have udvist Mangel paa pligtmæssig Omtanke og Forsigtighed. Og da kan, kfr. Høiesterets Dom afødt xx.xx.1900, Rt-1900-753 flg., Indstævnte ikke pligte Erstatning.
Indstævnte vil saaledes blive at frifinde, idet Sagens Omkostninger findes at burde ophæves. Den for Citantinden befalede Sagfører, Advokat Kristen Nygaard, der forsvarlig har udført Sagen, findes i Salær, der vil blive at udrede af Statskassen, at tilkomme 80 Kroner, idet man med Hensyn til hans Arbeide henviser til den fra ham derom indkomne Opgave, hvorhos bemærkes, at Sagen i faktisk Henseende har været ganske enkel.
Thi kjendes for Ret:
Indstævnte Øltapper Karl E. Nilsen bør for Citantinden Benedicte Nordbyes Tiltale i denne Sag fri at være.
Sagens Omkostninger ophæves.
Den for Citantinden befalede Sagfører Advokat Kristen Nygaards Salær ansættes til 80 - otti - Kroner.
2 Januar 1901.
F. Mack.
Jeg er med Førstvoterede enig i, at der in casu ikke kan siges fra Kjørekarlens eller Indstævntes Side at være udvist nogen Uforsigtighed eller Mangel paa Omtanke, der kan begrunde Ansvar for det indtrufne Uheld. Det kan vistnok af det under Sagen oplyste udledes, at det vitde have været det forsigtigste af Indstævnte, om han, som undertiden sker, havde ladet vedkommende Skrue klinke, hvorved en Affalden forhindres eller vanskeliggjøres, og at paa denne Maade den ulykkelige Begivenhed kunde tænkes at have været undgaaet. Men foruden at som antydet en saaden Forholdsregel efter de sagkyndige Vidners Udtalelser ikke indeholder nogen absolut Betryggelse mod, at Møtrikken under Kjørselen kan løsne og salde af, kan det formentlig i saa Henseende ikke af en Vogneier kræves en mere skjærpet Agtsomhedspligt end den, der inden hans Bedrift og ved Kjøretøier af heromhandlede Art i Almiudelighed udvises og ansees som forsvarlig.- Det turde maaske efter det Passerede og til Forebyggelse af fremtidige lignende Kalamiteter blive Opfordring fra Politimyndigheden til i herberørte Henseende at gribe ind med fornødne Paabud eller strengere Kontrol med Hensyn til Beskaffenheden og Forsvarligheden af denslags Kjøretøier. Men saalænge saadant Paabud ikke foreligger, og det for den almindelige Bevidsthed ikke kan siges at stille sig som forbundet med Fare at undlade den ovenbehandlede Sikkerhedsforanstaltning, tør formentlig et Tilfætde som det indtrufne ikke tilregnes en Vogneier som
Side:478
Uagsomhed. - Med disse Bemærkninger kommer jeg, skjønt ogsaa jeg under adskillig Tvivl, til samme Resultat som Førstvoterende.
11 Januar 1901.
A. Gjerdrum, kft.
26 Januar 1901.
Enig paa samme Maade som Andenvoterende.
E. Kjerschow.