Rt-1843-414
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1843-03-20 |
| Publisert: | Rt-1843-414 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 129. O.nr. 19. |
| Parter: | Malermester Rolstad mod Ovejæger Soelberg. |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Norske Lov (1687) |
Under 20de December 1831 fæstede Appellanten af daværende Eier til Gaarden Rotvold i Strinden, Hofraad Collin, Pladsen Ekkerdalen paa Fæsterens, Kones og ældste Datters Levetid, blandt Andet paa følgende Vilkaar: 1) Foruden den affordrede Bygsel, som er mig betalt, betaler Leieren Hr. Rolstad 40 Spd. hvert Aar af Pladsen, som betales hvert Aar før Juul. 2) Pladsens Indhegning til 4 Kanter er han pligtig at holde i lovlig Stand, uden dertil at tage nogen Slags Gjerdefang eller Stør i min Mark. 4) Han maa ingen Inderster eller Indlogerede imodtage uden min specielle Tilladelse. 9) Han betaler Afgiften til bestemte Tid hvert Aar, og holder sig de i denne Bygsel-Seddel omtalte 9 Poster nøie efterrettelig, og iøvigt forholder sig efter landets Love og Anordninger, Gaarde og Pladse angaaende, alt under sin Bygselseddels Fortabelse." Denne Fæsteseddel thinglæstes den 20de Februar
Side:415
1832. Formodentlig har fæsteren allerede forud brugt Pladsen i nogle Aar, da Collins Qvitteringer lyde paa Aarene fra 1829-1833, og af hvilke Qvitteringer man tillige erfarer, at afgiften som oftest er betalt for hele Aaret i December Maaned, tildeels endog noget senere. Da Indstævnte var bleven Eier af den Gaard, hvorunder bemeldte Plads er beliggende, udtog han under 18de Juli 1837 klage mod fæsteren til Strinde Præstegjelds Forligelsescommission, hvori Fæsteseddelens Indhold refereres, og hvorefter det hedder: "Uagtet dette, skylder Malermester Rolstad endnu paa Afgiften for 1836, 10 Spd.; ligesom han og i andre Henseender har overtraadt Fæstebrevets Bestemmelser, ved blandt Andet at indtage Indlogerende paa Pladsen uden min Tilladelse. Da nu Fæstebrevet udtryckkelig bestemmer Fæstets eller Bygselseddelens Fortabelse i tilfælde af Overtrædelse af de fastsatte Betingelser for Fæstet, saa er det det klart, at Rolstad ikke alene pligter at betale mig de omhandlede 10 Spd., men ogsaa maa have Fæstet forbrudt for sig, Kone og Datter Oline, og saaledes maa fravige, ryddiggjøre og til mig overlevere indbemeldte Plads. For at prøve opnaaet mindelig Forening herom, samt om Betalingen af de 10 Spd. og paagaaende Omkostninger, bedes tilnævnte Maler Rolstad indkaldt til førstholdende Forligelsescommission." I den Stævning, som efter Sagens Henviisning udtoges den 3die November s. A., erkjender Soelberg, at Rolstad i Forligelsescommissionen den 3die August næstforhen fremdeles havde anbudt og Soelbeg modtaget de resterende 10 Spd. paa Afgiften, men yttrer derhos, at da han og i andre Henseender har overtraadt Fæstecontracten, og denne i alt Fald udtrykkelig bestemmer Fæstets Fortabelse som Følge af mislig Betaling med Videre, maatte Søgsmaalet ligefuldt ansees beføiet. - Hvad der under Sagen ved Vidner oplystes om Indlogerende eller om de manglende Gjerder kunde efter Appellantens Skjøn ikke faae Indflydelse til Forbrydelse af Fæsteretten; thi hvad det Første angaaer, var kun oplyst, at Rolstad, der selv boer i
Side:416
Trondhjem, havde en Opsynsmand boende paa Pladsen, og som, da han giftede sig, tog sin Kone i Huset og tillod Svigermoderen Ophold hos sig. Hvad Gjerdningen angik viste Vidneprovene, at de løse Gjerder og Stænger, der vare anbragte istedet for almindelige Gjerder, ogsaa fandtes der da Fæstecontracten blev indgaaet. Der var saaledes egentlig kun Qvæstion om forsømmelse under 1ste Post i Contracten eller med Hensyn til Afgiftens Erlæggelse.
Den i Sagen afsagte Underretsdom af 2den Juni 1838, der dog - saavidt erindres - ogsaa havde lagt Appellanten tillast, at han havde indraget de ovennævnte Personer paa Pladsen uden Jordrottens Minde, kjendte saaledes sit, Kones og Datters Livsfæste paa Pladsen Ekkerdalen efter Fæsteseddel af 20de December 1831 forbrudt og, under Udkastningstvang, at fravige og ryggjøre Pladsen inden Lovens næste Faredag, 14de April 1839. - Saa bør han og at erstatte Citanten Overjæger Soelberg denne Sags Omkomstninger med 20 Spd. At fuldbyrdes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven."
Side:417
Trondhjems Stiftsoverret, der ikke fandt det klart, at Appellanten i nogen Maade havde forgaaet sig ved at indtage "Inderster" (skal være "Indlogerende"), men iøvrigt deelte Underdommerens Formening, har i Dom af 25de Februar 1839 concluderet: "Citanten, Malermester Rolstad, bør at have det ham, Kone og ældste Datter efter Fæsteseddel af 20de December 1831 meddeelte Fæste paa Pladsen Ekkerdalen forbrudt, og under Udkastelsestvang at fravige og ryddiggjøre bemeldte Plads til Lovens første Faredag 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse. Processens Omkostninger for begge Retter ophæves. At efterkommes."
Dette paaankede Rolstad til Høiesteret ved Stævning af 17de Februar 1840, og der lod Modparten, som for at gjøre de ved Overretten forkastede Forsvarsgrunde gjældende havde udtaget Contrastævning, paastaae Stadfæstelse af de ergangne Domme. HøiesteretsDom af 20de Marts 1843 lyder saaledes: "Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt
Side:418
stande, dog saaledes, at Fravigelsen skeer til Lovens næste Fardag. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves."
Da det saaledes maa antages, at Udfaldet alene er bleven motiveret ved den forsildige Erlæggelse af Afgiften, sammenholdt med udtrykkene desangaaende i Fæstesiddelen, kan det være tilstrækkeligt at bemærke. L. 5-13-1 kunde maaskee hjemte Appellanten, først mellem Juni og Nytaar at erlægge Afgiften, skjønt allerede dette efter Contracitantens Paastand var tvivlsomt ifølge den bogstavelige Fortolkning af Contracten, men Appellanten betalte i alt Fald da kun 30 Spd., og Contracitanten benægtede derhos udtrykkelig at have givet Henstand med Resten, hvorom han flere Gange vil have paamindet Appellanten. At han bod at erlægge de tilbagestaaende 10 Spd., og at denne Sum ogsa blev modtagen efterat Sagen var paaliaget, var altsa det, der skulde frelse ham for Følgerne af mislig Betaling. I denne Henseende paaberaabte hans Sagfører 1) det Urimelige i, at Fæstecontracten, der blot indeholder en sædvanlig "Phrose", forstodes aldeles efter Bogstaven; 2) Lovens 3-14-10, 13 og 16, der vise Forskjellen mellem en modvillig Betaler eller en vedvarende Misligholdelse af en saadan Contract, som den nærværende, og en enkelt mora under undskyldende Omstændigheder; og 3) den tiligere i Collins Tid taalte Betalingsmaade, hvilken Contracitanten ei udtrykkelig har yttret Misnøie med, ligesom han aldrig beviislig har advaret Appellanten om, at en kort Udeblivelse skulde kunne drage saa alvorlige Følger efter sig som Fæstes Fortabelse. Appellanten haabede saamedet mere, at Høiesteret ei vilde tiltræde en saa rigid Anskuelse af Foroldet, som Retten ved en tidligere Sag i et noget lignende Tilfælde (Rt-1837-65) har ved sin Dom fulgt en efter Billighed og Omstændighederne in concreto lempet Fortolkning af Clausul om Fæstes Forbrydelse. - Contracitantens Sagfører maatte protestere mod alle Billighedshensyn ved Afgjørelsen af et saa klart Retsforhold som det nærværende, hvorhos han gav Domstolene at betænke, hvor vanskeligt det var for en Jorddrot at
Side:419
blive af med seendrægtige Betalere eller iøvrigt forsømmelige Fæstere, naar ikke Det, som Appellanten havde undladt, skulde være nok, og at det netop var for at forekommer at Tvivl i paakommende Tilfælde Contractens §9 var clausuleret saaledes som anført. Dette var saaledes ingen blot og bar Phrase, man netop Regelen i nærværende Sag hvorfor heller ikke de citerede Art. i 3 Bogs 14 Cap. kunde faae mindste Indflydelse. Det oplystes derhos, at det ikke var første Gang, Appellanten udeblev med Afgiften, da han ogsaa i 1835 havde nødt Cotracitanten til at kalde han for Forligelsescommissionen, hvorfor det efter en saadan Advarsel - og andre, som han paastodes at have faaet - var dristigt af ham, nagtet en saa langvarig mora at nære Haab om at beholde Fæsteretten. Forsaavidt man vel maate indrømme Contracitantens Paastand efter den strenge Ret, men dog troede at spore noget Ubilligt deri, vilde hans Sagfører ikke undlade at gjøre opmærksom paa, at han som Eier af en betydelig Gaard har med mange Fæstere og Huusmande at bestille, og at man, til Ordens Framtvingelse hos disse og for at statuere et Exempel, kan finde sig opfordret til i et enkelt Tilfælde at bruge en strengere Fremgangsmaade end den, man i Alminderlighed betjener sig, under hvilken Forudsætning det synes rimeligt at vælge en Fæster, hvis Udeblivelse med Afgiften saalidet kan undskyldes som Appellantens.