Rt-1869-569

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1869-06-03
Publisert:	Rt-1869-569
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 255. D.nr. 26.
Parter:	Exam. juris J. C. Omsteds Concursbo (Stang) mod Den norske Creditbank og Akers Sparebank (C. M. Hansen).
Forfatter:
Lovhenvisninger:	Konkursloven (1863) §121, Konkursloven (1863)

I denne Sag havde Christiania Byret under 8de Decbr. 1868 afsagt følgende Dom:

"Som det af den i Rt-1869-243-254 og Rt-1869-257-261 samt i juridisk Ugeblad 8be Aargang S. 149- 157 indtagne Høiesteretsdom af 6te Febr. d. A. nærmere vil erfares havde der under Firmaet "Peder Cappelens Enke" i længere Tid i Drammen været drevet en Forretning, hvis Indehvere i den senere Tid havde været I. C. Omsted og I. C. Bredesen. Efterat de Sidstnævntes Byer i Foraaret 1865 var kommen under Concursbehandling, ere Firmaets Eiendele efter flere Retstvister, der have faaet sine endelige Afgiørelser giennem Høiesteretsdomme af 17de Juli og 13de Decbr. 1866 samt 20de Juli 1867 (Rt-1866-673 og for Rt-1867-125 og Rt-1867-652), som en særskilt Del, inddragne under Bredesens og Omsteds Boer. Ved

Side:570

den førstnævnte Høiesteretsdom blev det derhos afgjort, at den i firmaets Navn stiftede Gjæld var berettiget til forlods Dækkelse af Firmaets nævnte Midler. Forinden nogen af de nævnte Høiesteretsdomme var falden, var der i Omsteds Bo af den Norske Creditbank anmeldte Fordringer til et Beløb af 70,271 Spd. 25 sz, nemlig efter Vexler, accepterede af "Peder Cappelens Enke" og endosferede af Omsted 46,000 Spd., efter en Vexelobligation, udstedt af samme Firma og ligeledes endosferet af Omsted, 18,000 Spd., samt endelig efter en Saldo til Debet paa "P. Cappelens Enkes" Conto pr. 1ste Jan. 1865 6271 Spd. 25 sz. Ligeledes var der af Akers Sparebank anmeldt Fordringer til Beløb 16,000 Spd., nemlig efter tvende Vexelobligationer paa resp. 6000 og 10,000 Spd., udstedte af "Peder Cappelens Enke" og endosferede af Omsted. Paa samtlige disse Vexler og Vexelobligationer sees J. C. Bredesen at have været dels Trassent, dels Medendossent. Samtlige disse Fordringer bleve af Omsteds Boes Bestyrer i Skrivelsen til Boet af 1ste Juli 1865 indstillede til Antagelse: "under Forudsætning af, at bemeldte Firma ikke retteligen kunde betragtes som en juridisk Person eller et anonymt Interessentskab med selvstændige Rettigheder og Forpligtelser, uden at disse sidste tillige er personlige Forpligtelser for bemeldte, nu opløste, Firmas Medlemmer, Omsted og Bredesen, eller nu deres Boer". I sidstnævnte Henseende antog Bestyreren det tjenligst, at der blev erhvervet endelig Dom.

Ved Fordringernes Prøvelse i Boet den paafølgende 10de Juli fremkom ingen anden Bemærkning ved Bestyrerens Indstilling end med Hensyn til et Rentespørgsmaal, der er nærværende Sag uvedkommende.

I Continuationsindstilling af 4de April 1868, fremlagt i Skiftesamling den 23de næstefter, anførte Boets Curator med Hensyn til de nævnte Fordringer, at de, da den Betingelse, paa hvilken de, overenstemmende med hans Indstilting, tidligere vare anerkjendte i Boet, ikke var inbtraadt, idet det ved den sidst faldne Høiesteretsdom var afgjort, at "Peder Cappelens Enkes" Activa først skulde udloddes til

Side:571

bemeldte Firmas Creditorer, indstillede han nu, at disse Forbringer gives Udlæg af Omsteds Boes egne eller separate Midler, forsaavidt angaar den Del af bemeldte Fordringer, der ikke dækkes ved Udlodningerne i nærværende og I. C. Bredesens Bo af "Peder Cappelens Enkes Midler". Angaaende denne Indstilling udspandt der sig en Skiftetvist, idet de for Creditbanken og Akers Sbarebank mødende Fuldmægtige formente, at det ved den sidste Høiesteretsdom maatte ansees afgjort, at "Peder Cappelens Enke" var at betragte som en særskilt Formuesmasse og derfor nu maatte overgaa til særskilt Concursbehandling, samt at de Creditorer, der havde Fordringer paa "Peder Cappelens Enke", enten ved Endossement af Bredesen og Omsted eller uden saadant, maatte faa Udlæg efter Fordringernes fulde Beløp saavel i Bredesens og Omsteds Boer, som af "Peder Cappelens Enkes" Midler, hvilket fandtes klart begrundet i Concursl.s §121. Med Hensyn til Spørgsmaalet om særskilt Concursbehanbling enedes man imidlertid om, at der skulde foregaa en Fællesudlodning af bemeldte Firmas Midler ved Christiania Skifteret efter forudgaaet særskilt Indkaldelse af Firmaets Creditorer og Prøvelse af disses Fordringer, medens Tvisten forøvrigt, efter forudgaaet Forsigsmægling, forsaavidt dertil var Anledning, blev optaget til Decision. Ved den i Sagens Anledning derpaa under 26de Mai d. A. af skifteforvalteren i Chrisitania afsagte Decifion blev Boets Curators Paastand tagen til Følge, saaledes at altsaa de nævnte Fordringer kun skulde blive at give Ublæg i Omsteds Boes separate Masse for den Del af Fordringerne, som ikke fyldestgjordes af "Peder Cappelens Enkes" særskilte Midler.

Denne Decifion er nu ved Stævning af 11te Juni sidstleden af Directionerne for Creditbanken og Akers Sparebank, forsaavidt angaar deres anmeldte Fordringer, paaanket her for Retten, og have disse nedlagt paastand om, at Skiftedecsionen underkjendes, og derhen forandres, at Appellanterne kjendes berettiget til Udlæg i Omsteds Concursbo efter Forbringernes fulde Beløb, hvorhos de have paastaaet sig tilkjendt Procesomkostninger.

Side:572

Appellanterne have med Hensyn til Vexlerne og Vexelobligationerne i det Væsentlige anført, at, da disse samtlige ere endosserede af Omsted, har denne paataget sig samme Forpltigtelse som Hoveddebitor, og at Boet derfor ingen Ret har til at forlange, at man først skal holde sig til HOVeddebitor, hvorved Boets Ansvar blev reduceret til en simpel Cautionists Forpligtelse. De formene fremdeles, at Firmaet "Peder Cappelens Enke" er en selvstændig Debitor, hvilket de anse for afgjort ved Høiesteretsdommen af 6te Februar sidstleden, hvorved det blev betragtet som et almindeligt responsabelt Handesinteressentskab med sine særskilte Activa og sine særskilte Passiva. At Interessentskabets Midler har været taget under Behandling i Interessenternes Boer, formene de med Hensyn til det her omtvistede Spørgsmaal at være uafgiørende, og det saameget mere, som Firmaets Midler under den hele Skiftebehandling i begge Boer ere Holdte afsondrede som en særskilt Masse. Med Hensyn till, at der fra Omsteds Boes Vedkommende er bemærket, at, hvis man vil anerkjende de heromhandlede Fordringer berettigede til fuldt Ublæg i Omsteds Bo, vilde den Urimelighed fremkomme, at Omsteds Forpligtelse i Anledning af et og samme Gjældsbeløb fordobles, have Appellanterne bemærket, at der, efterat Firmaet ved Høiesteretsdom er anerkjendt som en selvstændig Debitor, ikke gaar an at sige, at Firmaet, og Omsted er et og det samme, og at det Conseqvente fra Boets og skifterettens Side ialfald maatte være at nægte enhver Ret for Fordringerne mod Boet, medens et saadant subsibiært Ansvar, som Boet vil indrømme, er fuldkommen uholdbart. Gjennem Udlodning af "Peder Cappelens Enkes" Midler betales ikke - paastaa de - Omsteds og Bedesens Gjæld eller deres Creditorer med Bredesens og Omsteds Midler, men derimod betales Interessentskabets Gjæld og Interessentskabets Creditorer af Interessenskabets Midler. Selv om man ikke vil antage, at "Peder Cappelens Enkes" Masse nu er under Concurshandling, finde Appellanterne dog, at Forudsætningen for Anvendelsen af Concursl.s §121 er tilstede, da det hertil ikke er nøbvendigt, at samtlige, men kun flere

Side:573

for samme Gjæld Forpligtede ere under Concursbehanbling, hvilket de formene end klarere fremgaar, naar denne § sammenholdes med §122. Men Appellanterne paastaa derhos, at "Peder Cappelens Enke" nu maa sigs at være under Concurs, navnlig efterat det nu er bragt paa det Rene, at Firmaets Midler ikke ere tilstrækkelige til at dække dets Cærcreditorer, og at den Skiftebehandling, som nu er bleven Firmaets Midler tildel, i Virkeligheden er en Concursbehandling. Med Hensyn til Contocurantgjælden have Appellanterne anført, at ved Siden af Interessentskabets Gjæld havde hver af Interessenterne, Omsted og Bredesen, overtaget et personligt, solidarisk Ansvar sammen med Interessenterne, saaledes, at man for Interessenternes løse Gjæld havde 3 fælles Forpligtede at holde sig til, aldeles paa samme Maade, som om Bredesen og Omsted for denne Gjæld havde givet sit Endossement, hvorfor de formene, at der om Contocurantgjælden i Et og Alt maa gjælde det samme som om Gjælden efter Vexlerne og Vexelobligationerne.

Indstevnte har i det Væsentlige anført, at, naar man tænkte sig, at Firmaet "Peder Capellens Enke", istedetfor at bære dette Navn, havde hedt Omsted og Bredesen, vilde det formentlig stille sig klart for Enhver, at disse Mænd ikke, ved først at paategne et Papir i Fælleskab og derefter hver for sig, i Virkeligheden fordoblede eller tredoblede sine Forpligtelser. "Peder Cappelens Enke" var - bemærker Indstevnte - et responsabelt Interessentskab, og Omsted og Bredesen som Følge deraf personlig ansvarlige for dettes Forpligtelser, og denne Forpligtelse har kun fundet et yderligere Udtryk ved deres personlige Paategning enkeltvis paa "Peder Cappelens Enkes" Papirer. Inbstevnte formener ogsaa, at en saa urimelig Lære, som den af Modparten forsegtede, heller ikke er udtalt i Høiesteretsdommen af 6te Febr. dette Aar, idet der ved denne er givet Interessentskabets Creditorer en prioriteret, reel Ret, i Realiteten en Panteret, Men er dette saa, finder Inbstevnte det klart, at Concursl.s §101 in fine maa paa denne somme til Anvendelse, saaledes at de, som andre Panthavere i Boet kun saa Udlæg for den Del

Side:574

af deres Fordring, der ikke dækkes ved Pantets Realisation. Det maa heller ikke glemmes - mener Indstevnte - "at Bredese og Omsted dække sin Gjæld med Firmaets Eiendele, og denne Gjæld kunne de, som anført, ikke være pligtige til at betale to Gange. Indstevnte indrømmer heller ikke, at "Peder Cappelens Enke" har været behandlet som et særegent Bo, og den senest stedfundne Indkaldelse af Firmaets Creditorer, formener Indstevnte, alene kan betragter som en Imødekommen fra Skifterettens Side mod et udtalt Ønske. Endvidere har Indstevnte paaberaabt sig, at det vilde være altfor iøinefaldende ubilligt mod Boets Creditorer, om Interessentskabets Creditorer samtidigt skulde concurrere for deres hele Fordring i Omsteds særskilte Bo.

Med Hensyn til Contocurantgjælden har Indstevnte særskilt anført, at Interessentskabets Creditorer, hvad denne angaar, ikke kunne sammenlignes med Creditorer, der have sørget for yderligere Sikkerhed ved Caution, idet de intet Andet have foretaget end at contrahere med "Peder Cappelens Enke" I Henhold hertil har Indstevnte paastaaet Skiftedecisionen, saavidt paaanket, stadfæstet, samt sig tilkjendt Forsvarsomkostninger.

Retten antager, at Appellanternes paastand om fuldt Udlæg for de under Sagen omhanblede Fordringer maa delvis, nemlig hvad Vexlerne og Vexelobligationerne angaar, men ogsaa kun for denne Del, blive at give Medhold, og skal til Begrundelse af sin Mening anføre Følgende.

Det er ved Høiesteretsdom af 6te Febr. dette Aar, saavidt skjønnes, afgjort, at Firmaet "Peder Cappelens Enkes" Activa er at anse som en fra Omsteds og Bredesens Boer foskjelling Formuesmasse, der kun kommer Boerne tilbedste, forsaavidt den, efterat Firmaets Særkreditorer ere dækkede, giver noget Overskud. Denne Afgjørelse sees at være støttet dertil, at Interessentskabet var af en saadan Beskaffenhed, at Interessentskabets Activa først og fremst maatte anvendes til Dækkelse af dets Gjæld, og at den enkelte Interessent og hans særtige Creditorer ikke uden Videre kunde holde sig til Activa og henvise de fælles Creditorer til at søge

Side:575

Fyldestgiørelse af den samlede Masse. Men er dette saa, kan det neppe heller bestrides, at firmaet nu i Reatileten er at betragte som et særskilt Bo; thi naar Activa og Passiva i det Hele skulle holdes sondrede fra Omsteds øvrige Eiendele, og Skiftebehandling finder Sted, skjønnes intet Væsentligt at staa tilbage til Udfyldning af dette Begreb. At Firmaets Activa ere registrerede under tvende andre Boers Midler, releverer i saa Henseende saameget mindre, som der fra først af, efterat Firmaet havde indftillet sine Betalinger, formentlig maatte, hvis saadan Inddragning af Firmaets Eiendele under andre Boer ikke havde fundet Sted, have været Adgang til at tage firmaet under særskilt Skiftebehandling, i hvilken Henseende Høiesteretsdommen af 19de Juli 1867 ikke skjønnes at være afgiørende for et modsat Resultat. At den Behanbling, som er bleven Firmaets Eiendele tildel inden de respeetive Boer, i formel Henseende har været Concursbehandling, er heller ikke bestridt, og bliver saa meget mere iøinefaldende, efterat nu ogsaa særskilt Indkaldelse af Firmaets Creditorer og Prøvelse af disses Fordringer er bestemt at skulle finde Sted.

Indstevntes Paastand om, at der ved Høiesteretsdommen af 6te Febr. dette Aar alene er tilsigtet at give Interessentskabets Særcreditorer en reel, prioriteret, Ret i Firmaets Eiendele, og at derfor Concursl.s §101 maa komme til Anvendelse paa den Del af disse Fordringer, der ikke dækkes af sidstnævnte Eiendele, kan ikke findes at have nogen Hjemmel i de meddelte Referater af den til Grund for Dommen liggende Votering eller den af Høiesteret in terminis stadfæstede Overretsdoms Præmisser. Fra den Indsigelse, at Firmaet nu ikke skulde være at betragte som et i Reatileten særskilt Bo, findes saaledes ikke Grund til at nægte Appellanterne fuldt Ublæg i Omsteds Bo for Fodbringerne overensstemmende med Concursl.s §121.

Strengt taget kan det vistnok siges, at den nævnte § af Concursloven ikke directe og ligefrem er anvendelig.

Der tales nemlig om det Tilfælde, at "Flere, der heste fælles for samme Fordring, komme under Concurs", medens her ikke egentlig kan siges at være "Flere" d.v.s. flere

Side:576

Personer, der heste for samme Fordring - Debitor er En og Samme - Omsted nemlig - (og paa lige Maade Bredesen), - men (Situationen er den, at Debitor med sin hele Formue hester for Fordringerne og tillige separat med den særskilte Formnesandel, "Peder Cappelens Enkes" Eiendele, i hvilden sidste Fordringerne derhos have Krav paa forlods Fyldestgjiørelse fremfor Omsteds Særcreditorer. Dette Forhold er ialfald analogisk tilsvarende det, der omhandles i Concursl.s §121.

Spørgsmaalet bliver derfor efter Rettens Mening, om heromhandlede Fordringer foruden paa "Peder Cappelens Enke" ogsaa hefte umiddelbart og principalt paa Omsteds øvrige Formue eller hans Bo overhovedet.

Den bekræftende Besvarelse af dette Spørgsmaal følger for Vexlernes og Vexelobligationernes Vedkommende, saavidt skjønnes, klart af det af Omsted paa disse Papirer givne personlige Endossement, da han herved uomtvistelig med hele sin Formune har stillet sig som umiddelbar og principal Debitor for Gjælden. Derimod tror man, at Contocurantgjælden staar i en anden Kategori.

Vistnok er det vied de faldne Høiesteretsdomme afgjort, at Firmaet "Peder Cappelens Enke" er et almindeligt responssabelt Interessenskab, ligesom man heller ikke træder i nogen Opposition med den ogsaa i Høiesteretvoteringen udtalte almindelige Lære, at i et saadant Interessenskab, om end dette ikke omfatter de active Interessenters hele Formente, bisse sidste solidarisk og personlig ere ansvarlige for Interessentskabsgjælden.

Men Spørgsmaalet er dog ligefuldt, om ikke i deslige Tilfælde vedkommende Interessent kan henvise Creditor til at søge fin Fyldestgjørelse først og fremst i Intereseentskabsmassen, naar denne er tilstede (ialfald i samme Jurisdiction for Tilfælde af Execution).

Retten er tilbøielig til at tro dette, naar, som her, Interessenskabet omfatter en afsondret, særegen Del af Interessenternes Formuesphere. Det synes at være en naturlig Følge af Interessentskabets Natur og en stiltiende

Side:577

underforstaaet Bestanddel af det Forhold, hvori man kommer ved at indlade sig med et Interessentskab som saadant, og ikke med den enkelte Interesfent eller de enkelte Interessenter som Individer. Ialfald, naar Stillingen er den, at et totalt Opgjør skal finde Sted, idet ikke blot Interessentskabsmassen men ogsaa vedkommande Interessenters særskilte Masser skulle opgjøres, synes det at være en i Forholdets Begreb liggende naturlig Conseqvents, at Opgjørelsen sker paa den Maade, at Interessentskabets færlige Creditorer først søge sin Fyldestgjørelse i Interessentskabsmassen, og kun for, hvad derefter bliver udækket, søger Fyldestgjørelse hos de enkelte Interessenter in solidum.

Af det Anførte flyder, at Retten formener, at Contocurantgjælden, - for hvilken ikke som ved Vexlerne og Vexelobligationerne haves en særskilt, cumulativ Forpligtelse, der binder Omsted personlig udenfor det Forhold, hvori han stod som activ Interessent i Firmaet "Peder Cappelens Enke", - ikke bør nyde Udlodning anderleds, end overensdtemmende med Boets Bestyrers Paastand og Skifterettens Decifion.

Idet man bygger dette paa Forholdets Natur i Almindelighed, følger heraf, at man ikke lægger Vægt paa, at Skiftebehandlingen in casu omfatter nævnte Firma og Omsteds øvrige Bo i Fæelleskab, og at man vilde have kommet til samme Resultat, om det oven fourdsatte Titfælde, at Firmaet som et særskilt Bo var undergaaet Skiftebehandling, havde existeret.

Procesomkostningerne findes efter Omstændighederne at burde ophhæves.

Thi kjendes for Ret:

Den under nærværende Sag omhandlede Skiftedecision af 26de Mai 1868 bør ved Magt at stande, forsaavidt angaar Appellanten, Den Norske Creditbanks Fordring efter Contocurant, til Beløb pr. 1ste Jan. 1865 - 6271 Spd. 25 Skilling, hvorimod Decisionen iøvrigt, saavidt paaanket er, underkjendes, idet Appellanterne, Den Norske Creditbank og Akers Sparebank, for sine under Sagen omhandlede Forbringer efter Vexler og Vexelobligationer, til Bløb respective

Side:578

64,000 Speciedaler og 16,000 Speciedaler, blive at give Ublæg i J. C. Omsteds Concursbo efter disse Fordringers fulde Beløb. Processens Omkostninger ophæves".

Høiesteretsdom (enstemmig): "Byrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves".

Høiesteret var nemlig enig med Byretten i, at Firmaet "Peder Cappelens Enkes" Bo efter Høiesteretsdommen af 6te Febr. 1868 maatte betragtes som en særskilt juridisk Person forsaavidt, at Regelen i Concursl.s §121 derpaa maatte komme til Anvendelse, og Spørgsmaalet var altsaa, om og hvorvidt de under nærværende Sag omhanblede Fordringer paa dette Bo ogsaa "hefte fælles" paa Omsteds og Bredesens separate Boer. At dette var Tilfældet med Hensyn til samtlige under Sagen omhandlede Vexler og Vexelobligationer, flød ligefrem deraf, at Interessenterne Bredesen og Omsted havde tegnet sig som Endossenter, altsaa forpligtet sig "fælles" med Interessentskabet og paa den stærkeste Maade, en Omstændighed, som forøvrigt ogsaa antydede, hvorledes de selv og de, der have indladt sig med dem, have opfattet det Ansvarlighedsforhold, hvori de havde stillet sig for Firmaets Forpligtelser i Almindelighed.

Hvad derimod Contocurantfordringen angik, da var der for dens Vedkommende ikke vedtaget nogen særskilt Forpligtels fra Bredesens og Omsteds Side, hvorfor der i saa Henseende blot kunde antages at paahvile dem et subsidiært Ansvar. Men naar det i Concursl.s §121 hedder, at, "saafremt Flere, derhefte fælles for samme Forpligtelse, ere komne under Concurs, da har Fordringshaveren Ret til i ethvert af Boerne at fordre Ublæg efter Fordringernes hele paalydende Beløb" (cfr. Hftd. 24de Octbr. 1851 i Rt-1851-817), maatte det antages forudsat, ikke blot at der heftes for samme Fordring, men ogsaa at Ansvaret er af samme Beskaffenhed, altsaa en solidarisk Forpligtelse. At dette var Meningen, kunde ogsaa sees af Lovens Forarbeider, hvor der oprindelig stod "hefte solidariskt", hvilket ved Lovforslagets sidste Behandling paa Storthinget i 1863 blev

Side:579

ombyttet med Udtrykket "fælles", uden at der for denne Forandring er angivet nogen Grund, og det maa derfor antages, at denne alene har været, at man vilde undgaa Benyttelsen af et fremmed Ord, men at det ingenlunde har været Hensigten at forandre Meningen. Dette er saameget mere antageligt, som den i Concursl.s §121 indeholdte Regel efter almindelig europæisk Ret ikke har været gjort anvendelig uden paa solidariske Forpligtelser, men ikke paa subsidiære.