Rt-1893-801

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1893-10-08
Publisert:	Rt-1893-801
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr 29/2. 1892
Parter:	Svend Halvorsen Hegseths Konkursbo (Adv. Stang Lund) mod Svend Hansen Skaardal og Mons Thorvaldsen Reitan (Overretssagfører Boysen til Prøve).
Forfatter:	Motzfeldt, Ph. Hansteen, Roll, Ottesen, Broch, Aschehoug, C. Hansteen
Lovhenvisninger:

Assessor Motzfeldt: Angaaende de faktiske Omstændigheder ved nærværende Sag henvises til Præmisserne til den af Trondhjems Stiftsoverret under 31 Decbr. 1889 afsagte Dom:

"Den Auktionskjendelse, som nærværende Sag dreier sig om, har tidligere af de samme Appell. Svend Hansen Skaardal og Mons Thorvaldsen Skaardal været indanket her til Retten, men blev Ankestevningen da afvist ved nærværende Rets Dom af 1 Juli sidstl. paa Grund af, at Enken Beret Hansdatter Hegseth, der af Appell.ne paastodes at være Eier af den Gaard, over hvilken vedkommende Auktion er søgt afholdt, ikke ver indskevnet her til Retten.

Ved nærværende fornyede Indankning af paagjældende Kjendelse ved Stevning af 5 s. M. har Appell.ne stevnet Beret Hegseth tilligemed hendes Søn Svend Halvorsen Hegseths Konkursbo som Modparter. Af de Indst. har imidlertid kun Konkursboet afgivet Møde. Saavel Appell.ne Som Konkursboet har henholdt Sig til Sin procedure og Paastand under den tidligere Sag, hvis Dokumenter m. m. er fremlagte ogsaa under denne Sag. Appell.nes Paastand gaar i Henhold hertil ud paa, at paagjældende Auktion fremmes, og at Appell.ne tilkjendes Sagsomkostninger. Indst. Svend Hegseths Konkursbo har paastaaet Auktionsrettens Kjendelse, ved hvilken Auktionen blev negtet Fremme, stadfæstet og Boet tilkjendt Procesomkostninger.

Ang. Sagens Sammenhæng og Parternes Procedure skal Retten i Henhold til sin tidligere Doms Præmisser bemærke Følgende:

I Kontrakt afødt xx.xx.1878 forbandt Svend Halvorsen Hegseth sig til at levere Moderen Beret Hansdatter, der hensad i uskiftet Bo efter sin afdøde Mand, Gaardeier Halvor Arnesen Hegseth i Aalen, Halvdelen af et nærmere specificeret aarligt Føderaad, hvoraf den anden Halvdel skulde leveres af Broderen Arne, der tilligemed Svend i Kontrakten benævnes som Kjøbere af Faderens Gaard. Kontrakten, som ikke er thinglæst, er underskrevet af Svend Halvorsen og paa Enkens Beret Hansdatters Vegne af

Side:802

hendes Lagværge, Svend Hansen Skaardal. Den 7 Juni s. A. blev derefter en Delingsforretning afholdt paa Gaarden Hegseth til dennes lige Deling mellem Arne og Svend, "der havde kjøbt Gaarden af deres nu ved Døden afgangne Fader Halvor Arnesen", som det heder i Forretningen, hvorved Grændserne mellem Delene beskrives og hvorved blev bestemt, at hver Gaardpart skulde have skyld urev. 1 Ort 23 Skill. og rev. 2 Ort 17 Skill. Arnes Halvdel fik l.nr. 148 a og 149 a, Svends Halvdel "Skarpenget" fik l.nr. 148 b og 149 c. Afhjemling fandt Sted 16 Septbr. 1879. Med Pant i sidstnævnte Halvdel udstedte Veret Hansdatter ved forannævnte Lagværge den 3 Novbr. 1886 en Obligation for 1.200 Kroner til denne (Svend Hansen Skaardal) og Mons Thorvaldsen Reitan, hvilket Beløb hun i Obligationen erkjender at være bleven disse skyldig for sin Søn Svend Halvorsen Hegseth. Pantet angives at være hendes eiende og paaboende Gaard. Ved Obligationens Thinglæsning den 7 Mai 1887 fik den Anmærkning om, at Udstederen manglede thinglæst Hjemmel til Eiendommen samt om 3 Heftelser, hvoriblandt en Obligation til Trondhjems og Romsdals Amters Skolekasse for 400 Spd. Obligationen for de 1.200 Kroner skulde betales efter 3 Maaneders Opsigelse, og Renterne er fastsat til 5 pCt. aarlig uden at Betalingsdage for samme er fixerede; Lovmaal, Dom og Løsningsret er fraskreven, saa at Realisation strax kan foregaa i Tilfælde Kapitalen ikke betales efter lovlig Opsigelse eller Renterne ikke erlægges til "de lovbestemte Terminer", som det heder.

Foregivende Misligholdelse og efter passet Forligsbehandling, forlangte de 2 nævnte Eiere af Obligationen Pantet folgt ved Tvangsaktion; men den berammede Auktionsdag, 20 Oktbr. 1887, lod Svend Halvorsen Hegseths Konkursbo - han var kommen under Konkurs i Marts. s A., altsaa førend Pantobligationen var thinglæst - protestere mod Forretningen under Foregivende af, at Gaardparten tilhørte dette Bo, som allerede ved Registreringen den 2 April s. A. havde opført den blandt Boets Masse. At Konkursmanden manglede Skjøde, skulde være uden Betydning, da han havde kjøbt den af Beret Hansdatter ved Kontrakt afødt xx.xx.1878 og siden besiddet og brugt den som fuld Eier, medens derimod den Obligation, ifølge hvilken Auktionen forlangtes, ikke var thinglæst, førend efter Konkursens Aabning og følgelig var ugyldig.

Ved Auktionen fremlagdes en Extrakt af det under Konkursbehandlingen Passerede. Heraf sees, at Svend Hansen Skaardal og Mons T. Reitan i Skiftesamling 18 April 1887 have protesteret mod, at Gaardparten, som de antog tilhørte Enken Beret Hansdatter, gik ind i Boet, medens Konkursmanden har erklæret, at Tanken havde været, at han skulde have Gaardparten, men at han dog ikke ansaa sig som dens Eier. De Betingelser, hvorpaa han skulde have den, var foruden Udredelse af Kaar til Moderen endvidere Overtagelse af Halvdelen af Faderens løse og faste Gjæld, som beløb sig til ca.3.600 Kroner. Den anden Halvdel (1.800 Kroner) skulde ansvares af Broderen Arne. Moderen skulde da være fri for Gjælden. Den lose Gjæld, som ved Faderens Død hvilke paa hans Bo, var ogsaa i Henhold til Aftalen om Gaardens Kjøb overtaget af ham og Arne, saaledes at Moderen ikke nu havde Ansvaret for nogen Del af denne Gjæld. Hendes Lagværge Svend Skaardal anførte, at Konkursmanden og Enken Høsten 1886 vare enige om, at Enken atter skulde overtage Gaarden og dermed ogsaa overtage Konkursmandens Gjæld til Lagværgen og Mons Reitan, 1.200 Kroner, hvorfor hun udstedte Pantobligation i Gaarden. Konkursmanden oplyste ogsaa, at han nævnte Høst bestemt havde sagt til Svend Skaardal, at han vilde ophøre med Brugen "af Gaarden"; han var imidlertid bleven siddende paa den. Auktionsrekvirenterne modsagde det i Modpartens Indlæg anbragte og forlangte Auktionen fremmet, bemærkende, at

Side:803

medens Konkursmanden ingen Hjemmel paa Gaarden havde, var hans Moder, som hensiddende i uskiftet Bo efter sin Mand, fuld Eier og kunde pantsætte den, kfr. Departementets Skrivelse af 26de Januar 1859. Ved Kjendelse den 18 Novbr. 1887 af den konstituerede Sorenskriver i Guldalen blev Auktionen negtet Fremme.

Ved Overretten er fremlagt en Exekutionsforretning afødt xx.xx.1887 hos Svend Halvorsen for Beregningssum Kr. 355.22. I hans Fravær foreviste hans Moder under nævnte Forretning Kontrakt afødt xx.xx.1878 (det er ved en Skrivfeil, at Forretningen nævner 1875) om Kaar, som hun skulde have af Sønnerne, hvilke hun opgav at være blevne Eiere af hendes og Mands Gaard Hegseth uden at have erholdt Skjøde, skjønt Delings- og Skyldsætningsforretning havde fundet Sted. Hun havde Intet imod, at Udlæg gaves i Svends Gaardpart og dennes voxende Avling, hvilket derfor skede.

Konkursboet har ladet optage et Thingsvidne i Guldalen den 22 Jan. d. A. 1ste Vidne, Lensmand Hansen, har i Konkursboet anmeldt en Lars Krags Bo tilhørende Fordring, og er Vidnet af en Svigersøn af L. Krag anmodet om at paastaa Gaarden inddraget i Boet. Mod Protest er Vidnet ført og har hovedsagelig forklaret Følgende: Enken Beret og hendes Søn Arne har fortalt til ham og Andre, at hun skulde bo eller havde boet vexelvis i 1 Aar hos hver af Sønnerne Svend og Arne, og at disse havde udredet Kaarydelserne til hende uden at V. kan mindes at være bleven fortalt, fra hvilket Aar Udredelsen begyndte. Af Amternes Skolekassers Kasserer anmodes V. om at paalægge Halvor Hegseths Sønner at betale forfaldne Renter af Pantegjælden. V. har hørt, at Svend Hegseth har gjort Afbetalinger paa Faderens Gjæld til Flere og ved bestemt, at han har betalt Afdrag til Krags Bo samt de Gaarden paahvilende offentlige Skatter til Fogden. Efter Appell.nes Sigende havde han Løste fra Mons Reitan om dennes Indsættelse som 2 Endossent, dersom Svend Skaardal vilde tegne sig som 1 Endossent for Laan 1.200 Kroner til Betaling af Gjæld, og opgav Svend Hegseth for Kautionisterne, at han ikke skyldte mere paa Gaarden, end at de vare sikre. Mons Reitan, men ikke Svend Skaardal skal have underskrevet; dog siges S. Hegseth alligevel at have faaet Laanet i Røros Sparebank. Efter Konkursens Aabning overtog de nævnte Kautionister Laanet og sørgede for at faa en forhen af Enken Beret udstedt Pantobligation thinglæst som Sikkerhed for Kautionsansvaret. Dersom Svend Hegseth har samtykket i Obligationens Udstedelse, var det vel for at sikre sine Kautionister mod Tab og for at Lade sin Moder eie Gaarden. Efter Svend Hegseths Konkurs har Moderen givet Arne Skjøde paa den til ham overladte Halvpart af Gaarden. I Marts 1887 afholdtes 3 Exekutioner hos Svend Hegseth. Moderen, der da erholdt sig hos Arne, mødte, sagde at være Kaarkone paa Gaarden og vilde forhindre Udlæg i hendes Effekter og Kreature, men havde Intet imod, at Udlæg toges i Gaarden med Avling. Ved en af disse Forretninger foreviste hun sin Kaarkontrakt, lydende paa, at hendes 2 Sønner vare blevne Eiere af Hegseth, hvorhos hun forklarede, at enhver af dem skulde foruden Kaarets Erlæggelse betale i Kjøbesum 425 Spd. (1.700 Kroner), men at de ikke havde erholdt Skjøde. Kaaret skulde hun tage "1 Aar hos hver af dem". Dagen før 1 Thing opgav Svend sit Bo til Konkurs for at forebygge, at Exekutionshaverne favoriseredes. Saavidt vides forestod han Gaardens Drift indtil Konkursdagen, hvorefter Afhøstningen foregik for Boets Regning. Da ophørte han nok ogsaa at svare Kaar til Moderen, som heller ikke overtog Driften.

Under Registreringen i Boet eller maaske ved en anden Forretning ytrede Enken Tvivl, om Kaarkontrakten vilde komme til at staa sig, naar den ikke var thinglæst.

Side:804

2 V. var tilstede den 21 Marts 1887 ved en Exekution hos Svend Hegseth. Der toges Udlæg i Gaarden med Avling. Herimod gjorde den tilstedeværende Moder ingen Indsigelse. Kun foreviste sin Kaarkontrakt og ytrede Tvivl om den vilde staa sig, siden den ikke var thinglæst.

3 V. har været tilstede ved 2 Exekutioner hos Svend Hegseth, begge Gange som Vidne, og var dennes Moder begge Gange nærværende. Ved den ene Forretning undtog hun fra Udlæg som sig tilhørende en Ko og maaske noget mere. Engang foreviste hun sin Kaarkontrakt og ytrede Tvivl om dens Gyldighed, da den ikke var thinglæst. Ved, saavidt huskes, den sidste Exekution bad hun V. sige til Lensmanden, at det var hendes altsammen, hvorved V. kun tænkte paa Løsøret.

En fremlagt skriftlig Fuldmagt afødt xx.xx.1886 lyder paa, at Beret H. Hegseth bemyndigede sin Værge Svend H. Skaardal til paa hendes Vegne at "Skalte og valte" med hentes Gaard L.-Nr. 148 og 149 og alt Gaarden tilhørende Løsøre, da hun formedelst Legemssvaghed ikke længer er istand til at bestride samme, specielt at udstede en Pantobligation paa 1.200 Kroner til Svend H. Skaardal og Mons Reitan. - - - -

Konkursboet har for Overretten hovedsagelig ladet anføre Følgende: I Januar 1878 blev Hegseth, L.-Nr. 148 b og 149 c, fuldt og endeligt af Enken overdraget til Sønnen Svend. I Kaarkontrakten kaldes Sønnerne Kjøbere, og i Skyldsætningsforretningen heder det, at de have kjøbt Gaarden, nemlig en Halvpart hver. Faktisk overtog Svend Gaardparten og brugte den for egen Regning. Moderen boede der som Kaarkone. Svend har hele Tiden udredet Kaaret og faktisk overtaget, tildels endog virkelig betalt sin Del af Faderens Gjæld. I Fogdens Kassabog har han staaet som Eier og faktisk betalt Gaardens Skatter. Disse Omstændigheder godtgjør, at Gaarden ved Registreringen rigtigen blev opgivet at tilhøre Konkursboet. Noget Tilbagesalg til Moderen har ikke fundet sted. Vel sagde Svend engang, at han vilde ophøre med Brugen; men han blev dog siddende. Og vistnok har Lagværgen under Konkursbehandlingen sagt, at Moderen igjen havde overtaget de 1.200 Kroner; men dette er urigtigt og Lagværgen er Part i Sagen. Lige før Konkursen har Moderen under Exekutionsforretninger hos Svend gjort gjældende sine Rettigheder som Kaarkone og ligefrem erkjendt, at han fremdeles var Eier. Men naar Gaarden fra Januar 1878 til Konkursen i 1887 har været Svends Eiendom, kan ikke en Pantobligation fra Moderen, dat. 3 Novbr. 1886, gjøres gjældende mod Boet. Selv om Svend havde underskrevet den, kan den som thinglæst efter Konkursens Aabning (Konkursl.s §128) ikke gjøres gjældende som saadan mod Boet. Grunden til, at Moderen underskrev Pantobligationen er nok kun den, at man vilde spare Omkostningerne ved at skaffe Sønnen thinglæst Hjemmel. At Boet vil overtage Føderaadet, kommer deraf, at det er en Betingelse for Salget til Svend; det er en Del af den Kontrakt, som Boet holder sig til. Men Pantsættelsen til Appell.ne har intet Med Moderens Salg til Svend at bestille. Selv om Tilbagesalg fra Svend til Moderen var foregaaet Høsten 1886, vilde det været ugyldigt, da han allerede dengang formentlig var insolvent. Obligationen har Moderen udstedt for sin Søn. Sønnen har modtaget Pengene for endel ialfald til eget Behov uden nogen Sammenhæng med Faderens Gjæld. I Pantebøgerne dvs: i Formen var Moderen Gaardeier, men i Virkeligheden var Sønnen det. Det er ikke saa, at Boet skulde have erkjendt, at Enken havde taget Gaarden tilbage. Laanet paa 1.200 Kroner blev kun for endel optaget for at dække Faderens Gjæld."

Ved Overrettens Dom blev saaledes kjendt for Ret:

Den af Appell.ne, Svend Hansen Skaardal og Mons Thorvaldsen Reitan, forlangte Tvangsauktion over Gaardparten Hegseth, L.-Nr. 148 b

Side:805

og 149 c i Aalen, bliver at tillægge Fremme. Sagens Omkostninger ophæves.

Denne Dom er af Svend Hegseth Konkursbo indbragt her for Retten, hvor Boet har paastaaet Auktionsrettens Kjendelse afødt xx.xx.1887 Stadfæstet samt sig tilkjendt Processens Omkostninger for Overretten og Høiesteret.

Svend Hansen Skaardal og Mons Thorvaldsen Reitan have paastaaet Ovrrettens Dom stadfæstet og sig tilkjendt Processens Omkostninger for Høiesteret.

Spørgsmaalet sees at være, hvorvidt Enken, da Obligationen afødt xx.xx.1886 til Svend Skaardal og Mons Reitan af hende blev udstedt, var Eier af Gaarden, saaledes at hun kunde udstede denne Obligation med den Virkning, at den kan opretholdes overfor Sønnens Konkursbo uden Hensyn til, at den ved Konkursens Aabning endnu ikke var thinglæst.

Dette bestrides af Boet. Dette paastaar, at Gaarden er overdraget Sønnen Svend Hegseth til Eiendom. Og denne Overdragelse skal være perficeret derved, et Svend Hegseth har taget Eiendommen i Besiddelse som sin og i Henhold til thinglæst Skyldsætningsforretning nogle Aar brugt den som sin og lige til Konkursens Aabning opfyldt sine Forpligtelser ligeoverfor Moderen ved at yde hende Kaar og forrente den faste samt afdrage og forrente den løse Gjæld, som han havde overtaget efter Faderen. Moderen havde efter Boets Paastand blot et Slags Retentionsret ved at kunne negte at udstede Skjøde paa Gaarden, indtil Sønnen havde opfyldt alle sine Forpligtelser. Hun havde derimod, paastaaes der, ingen positiv Beføielse i nogen Retning, og hun kunde specielt ikke udstede Obligationen af 1886 uden paa Sønnens Vegne og i Kraft af dennes Ret.

I denne Opfatning af Forholdet kan jeg ikke være enig.

Moderen, der efter Bevilling hensad i uskiftet Bo efter sin Mand, var den eneste, som havde Eiendomsret. Thi ingen Ret er Eiendomsret, medmindre den er af thinglig Art. Sønnen havde en blot obligatorisk Ret. Denne var vistnok Moderen forpligtet til at respektere. Men Selv om hun uden Sønnens Samtykke pantsatte Gaarden, vilde pantsættelsen imidlertid ikke derfor altid være ugyldig. For det Første vilde Pantsættelsen være gyldig ligeoverfor enhver godtroende Trediemans. Hvis Trediemand (Panthaveren) derimod kjendte den Med Sønnen indgaaede Kontrakt, vilde Pantsættelsen vistnok være ugyldig, forsaavidt Sønnen havde opfyldt sine Forpligtelser mod Moderen, saaledes at han kunde gjøre sin Ret gjældende mod hende og kræve Skjøde. Men har Sønnen misligholdt sine Forpligtelser mod Moderen paa en saadan Maade, at hun kunde fragaa Kjøbekontrakten og forlange Gaarden tilbage, krænker Moderen ikke hans Ret ved Pantsættelsen, og denne kan saaledes heller ikke i dette Tilfælde være ugyldig, selv om den sker mod Sønnens Villie.

I nærværende Tilfælde er Pantsættelsen skeet ikke mod Sønnens Villie, men Med hans Samtykke og ialfald delvis for at sætte ham istand til at opfylde en af Betingelserne for Overdragelsen, nemlig at indfrie den af Sønnen overtagne Andel af Faderens efterladte løse Gjæld, for hvilken Moderen var personlig ansvarlig. Det er derhos ikke fra Boets Side oplyst, at de Mænd, til hvem Pantobligationen er udstedt, havde nogen Grund til at tvivle paa, at Enken ved Udstedelsen var berettiget til for den omhandlede Gjæld at pantsætte Gaarden. under disse Omstændigheder kan efter min Mening Boet ikke omstøde Pantsættelsen.

Jeg anser det Anførte som afgjørende for Sagens Udfald.

Men selv om Samtykke ikke af Sønnen var meddelt, og Panthaverne kjendte Forholdet til Sønnen, vilde jeg ikke under de forhaandenværende Omstændigheder anse Boet berettiget til at angribe Pantsættelsen. Boet

Side:806

havde nemlig ikke, som det paastaar, Ret til mod Enkens Protest at inddrage Gaarden i Boet alene mod at give Enken det betingede Kaar. Saalænge Enken ikke havde givet fra sig Skjøde paa Gaarden, var hun uden Hensyn til, hvorledes det økonomisk gik Sønnen, berettiget til, som Betingelse for at give Overdragelse paa Gaarden, at sikre sig den hele Kjøbesum, at sikre sig Opfyldelsen af alle de aftalte Vilkaar for Overdragelsen. Og blandt disse fandtes foruden Udredelse af Kaar tillige Forpligtelse for Sønnen til at indfri - og derved holde hende fri for Betalingen af - Halvdelen af den løse Gjæld efter Manden. Dette Vilkaar var endnu ikke opfyldt af Sønnen. Og ved Sønnens Konkurs var Vilkaarets Opfyldelse umuliggjort, forsaavidt Boet ikke kunde og vilde indgaa paa at indfri den nævnte Gjæld som prioriteret, hvorom der ikke har været Tale. Opfyldelsen af det anførte Vilkaar var Enken berettiget til at fordre sikret ved Pant i Eiendommen. Var Boet ikke villig til at indgaa herpaa, kunde hun erklære Handelen hævet og negte at udfærdige Skjøde paa Gaarden. Boet havde ikke Ret til at kræve Gaarden overdraget til sig uden beheftet med en saadan Panteheftelse. Boet har imidlertid erklæret sig uvillig til at overtage Gaarden med en saadan Heftelse og paastaaet sig berettiget til Gaarden alene imod Udredelse af Kaar til Enken og Overtagelse af den ældre Pantegjæld i Gaarden. Og er det altsaa givet, at Boet efter sin egen Optræden nu ikke har nogen Ret til at inddrage Gaarden i Boet, kommer Enkene Dispositioner over Gaarden overhovedet ikke Boet ved. Boet har ingen Ret til at erklære en Pantobligation i en Eiendom, der ikke inddrages under Boet, for ugyldig.

Jeg kommer saaledes til samme Resultat som Stiftsoverretten, og jeg finder, at Boet har havt saa liden Grund til at vente et andet Resultat ved Høiesteret, at det ikke kan undgaa at erstatte sin Modpart Sagens Omkostninger.

Konklusion:

Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. I procesomkostninger for Høiesteret betaler Svend Halvorsen Hegseths Konkursbo til Svend Hansen Skaardal og Mons Thorvaldsen Reitan 300 - tre Hundrede - Kroner.

Assessor Ph. Hansteen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende og skal kun bemærke, at jeg finder, at Overretten for sit Resultat ogsaa med Føie har paaberaabt sig de i Rt-1856-391, Rt-1855-552 flg., navnlig S. 558-59, samt Rt-1868-383 refererede tidligere Høiesteretsafgjorelser, af hvilke den sidste ogsaa findes refereret i jur. Ugeblad VIII, S. 238.

Extraord. Assessor Roll: Jeg er ligeledes i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Assessor Ottesen: Jeg er enig med de foregaaende Voterende.

Extraord. Assessor, konst. Generalauditør Broch: Ligesaa.

Extraord. Assessor, Professor Aschehoug: Ligesaa, idet jeg tillige skal som Støtte for den af Førstvoterende udviklede Opfatning paaberaabe mig Loven om Skyldsætning afødt xx.xx.1884 §4 og Loven om Statsborgerret afødt xx.xx.1888 §13.

Assessor C. Hansteen: Jeg er ligeledes enig med de tidligere Voterende.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.