Rt-1902-677
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1902-07-19 |
| Publisert: | Rt-1902-677 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 141 for 1ste Session s. A. |
| Parter: | Elise Marie Andersens Testamentsarvinger, Johan Nylén m.fl. (Adv. Feragen) mod 1. Elise Marie Andersens Intestatarvinger Albert Ingebrigtsen Nipe m.fl. 2. Elise Marie Andersens Dødsbo (Adv. Hilditsch). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Arveloven (1854), Arveloven (1854) §50 |
Ved Dom afødt xx.xx.1901 stadfæstede Bergens Overret under Ophævelse af Procesomkostninger for begge Retter en af Sorenskriveren i Holt som Skifteforvalter i Elise Marie Andersens Dødsbo den 2 Juli 1900 afsagt Decision, saaledende: «Det fremlagte Dokument enerkjendes ikke som Afdødes Testament, og bliver Boet at dele mellem Afdødes Arvinger efter Loven.» Et at Rettens Medlemmer voterede for, at Afdødes Testament skulde opretholdes, saaledes, at Boets Midler fordeles mellem hendes Testamentarvinger paa den Maade, Testamentet foreskriver.
Overrettens Dom er af Elise Marie Andersens Testamentsarvinger: Johan Nylen, Hilda Svenningsen, Marie Svenningsen, Aslak Svenningsen, Maren Svenningsen og Halvor Thorsen paanket til Høiesteret, hvor Sagen er overført til skriftlig Behandling.
Appell.ne har nedlagt Paastand om, at Elise Marie Andersens Testament opretholdes, saaledes, at Boets Midler fordeles mellem hendes Testamentsarvinger paa den Maade, Testamentet foreskriver, samt at de indstevnte Intestatarvinger tilpligtes in solidum at betale Appell.ne Sagens Omkostninger for alle Retter.
De indstevnte Intestatarvinger har paastaaet Overretsdommen stadfæstet og sig tilkjendt Procesomkostninger for Høiesteret.
Med Hensyn til Sagens Gjenstand og nærmere faktiske Omstændigheder henvises til Overretsdommens Præmisser.
I Høiesteret er fremlagt nogle nye Dokumenter, der ikke findes at være af væsentlig Betydning.
Høiesteret kommer til samme Resultat som det dissenterende Medlem af Overretten og kan i det Væsentlige tiltræde dennes Begrundelse, idet dog bemærkes, at det sees at være en Feiltagelse, begrundet ved, at der i Overretten alene var fremlagt en bekræftet Afskrift af Testamentet, naar det i det dissenterende Votum anføres, at Testamentet var udfærdiget paa stemplet Papir.
Processens Omkostninger findes at burde ophæves for alle Retter.
I Henhold til det Anførte afsiges saadan
Dom:
Afdøde Elise Marie Andersens Testament opretholdes, saaledes, at Boets Midler fordeles mellem hendes Testamentsarvinger paa den Maade, Testamentet foreskriver.
Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
Overrettens Dom er saalydende:
Assessor Prahl: Af Sorenskriveren i Holt, som Skifteforvalter i Elise Marie Andersens Dødsbo, blev den 2 Juli 1900 afsagt saadan Decision: «Det fremlagte Dokument anerkjendes ikke som Afdødes Testament og bliver Boet at dele mellem Afdødes Arvinger efter Loven. Denne Decision staar til Paanke i 4 Uger.»
Side:678
Denne Decision har nævnte Afdødes Testamentarvinger, Johan Nylén, Hilda, Marie, Maren og Aslak Svenningsen samt Halvor Thorsen indanket her for Retten, hvor de har paastaaet Decisionen underkjendt og Afdødes Testament opretholdt, saaledes at Boets Midler fordeles mellem hendes Testamentsarvinger paa den Maade, Testamentet foreskriver, samt at de indstevnte Intestatarvinger, Albert Ingebrigtsen Nipe, Gunvor Marie Ingebrigtsen og Andreas Ingebrigtsen tilpligtes in solidum at betale Appell.ne Sagens Omkostninger for begge Retter.
De indstevnte Intestatarvinger har paastaaet Decisionen stadfæstet og sig hos Appell.ne tilkjendt Sagens Omkostninger for Overret og Underret. Den paa Dødsboets Vegne indstevnte Skifteforvalter har ikke afgivet Møde.
Foreløbig bemærkes, at den i Overretsstevningen blandt Appell.ne nævnte «Marie Samuelsen ved hendes Værge, C. Samuelsen», er identisk med den i Stevningen blandt de Indstevnede opførte «Beate Marie Samuelsen», og da hun baade er Testaments- og Intestatsarving, og derfor ønsker at holde sig udenfor Anken, er hun ifølge Deduktionsindlægget ikke Part i nærværende Sag.
Tvisten angaar, hvorvidt det i Afskrift fremlagte Dokument, dateret 17 Januar 1900, og fremlagt ved Registrering den 3 Marts næstefter, skal anerkjendes som gyldigt Testamente efter den - ifølge Johan Nyléns Skrivelse - den 24 Januar s. A. afdøde ugifte Kvinde Elise Maria Andersen.
Appell.ne, der har ladet afhøre som 1ste og 2det Thingsvidne de Mænd, som foruden Afdøde har underskrevet Dokumentet, har anført, at naar Skifteretten har underkjendt Testamentet alene fordi disse to Testamentsarvinger ikke var absolut samtidig tilstede, men samme Dag med en Stunds Mellemrum, da er denne Skifterettens Forstaaelse af Arvel.s §50 urigtig og i Strid med vor Retspraxis, hvorefter den frie Bevistheori forlængst har sprængt de i Arvel.s §50 flg. foreskrevne Former. Naar det derfor, som Tilfældet her er, ikke tvistes om, at Dokumentet er ægte, idet det er paa det Rene, at Afdøde egenhændig har underskrevet og tillige selv forfattet og nedskrevet det, og naar det heller ikke tvistes om, men ovenikjøbet ved Vidnernes Prov er godtgjort, at Afdøde ved Anledningen var ved fuld Sands og Samling, - maa Testamentet blive at opretholde, idet den Omstændighed, at det ene af de specielt tilkaldte Vidner (2det Thingsv.) er Appell. Nyléns Svoger, ikke formenes at kunne gjøre Testamentet ugyldigt, da Vidnet, som fuldstændig uinteresseret i Sagen, ikke kan ansees som inhabil, ligesom Appell.ne finder det aldeles irrelevant, at Dokumentet ikke udtrykkelig er betegnet med Ordet Testamente, naar det baade af Slutningsordene i Dokumentet og af Thingsvidnernes Prov fremgaar, at det var hendes Testamente.
Appell.ne har derved anført, at den i Testamentet nævnte «Bankbog paa Johan Nyléns Navn» har været Sidstnævntes retmæssige Eiendom før Dødsfaldet, idet han havde faaet dens Paalydende i Foræring hos Afdøde, der var hans Forlovede, ligesom Bogen ogsaa den hele Tid havde været i Nyléns Besiddelse, indtil Skifteforvalteren fandt at burde tage den i sit Værge, og da denne Bankbogs Omtale i den Afdødes Testamente faaledes kun maa være tænkt som en Bekræftelse paa den før fuldbyrdede Gave, maatte den i ethvert Fald undtages fra i og med Testamentets Annullation at gaa over til Intestatarvingerne, og Eiendomsretten til Bogen i Dommen reserveres nævnte Nylén, hvilket Appell.ne beder betragtet som sin subsidiære Paastand.
Indst. har anført, at Testamentet har 3 Formfeil: 1) den i Decisionen fremholdte, at de to Vidner ikke samtidig har overværet Afdødes Vedkjendelse af Testamentet, 2) at Aslak Torbjørnsen (2det Thingsv.) er Svoger til ovennævnte Johan Nylén, der efter Testamentet skal have det Meste af Afdødes Efterladenskaber og 3) at Læge Eriksen (1ste Thingsv.) ikke ved Anledningen var Vidne, men
Side:679
Læge, - og om end Praxis har vist at enkelte Feil kan afhjælpes, er det her foreliggende Testament i den Grad formløst og stridende mod Arvel.s §50, at det umulig kan opretholdes.
Indst. har derhos, med Hensyn til Bankbogen paa Nyléns Navn, gjort gjældende, at Testamentet viser, at Nylén ikke var bleven Eier deraf ved nogen fuldbyrdet dispositio inter vivos.
Jeg skal bemærke, at da det af Indst. er erkjendt, at Dokumentet er egenhændig underskrevet af Afdøde, og Vidnerene har provet, at Afdøde ogsaa selv har forfattet og nedskrevet samme, og da det derhos ved Vidnernes Prov er godtgjort, baade, at Afdøde ved Anledningen var ved fuld Sands og Samling - noget, som heller ikke er modsagt af de Indst. -, og at Afdøde tillige har, som det heder i Slutningen af Dokumentet, villet, «at dette blir opfyldt som jeg har skrevet», maa jeg anse det godtgjort, at denne testamentariske Disposition, som hun, efter det Anførte, nedskrev den 17 og 18 Januar, altsaa henved en Uge før sin Død, og hvortil hun ogsaa sees at have forskaffet sig det for Testamenter foreskrevne stemplede Papir, maa være et Udtryk for hendes sidste Vilje, og Spørgsmaalet bliver da, om denne hendes Disposition alligevel maa ansees ugyldig paa Grund af de ovenfor af Indst. paapegede Formfeil.
I saa Henseende bemærkes, at det ved en Række Høiesteretsdomme maa ansees fastslaaet, at det ikke er en nødvendig Betingelse for Gyldigheden af en testamentarisk Disposition, at de i Arveloven foreskrevne Former er blevet iagttagne, naar der kun paa anden fyldestgjørende Maade er tilveiebragt fuld Sikkerhed for, at Dispositionen er Vedkommendes bestemte og vel overveiede sidste Vilje (se Rt-1891-580), og da i nærværende Tilfælde saadan Sikkerhed, efter hvad ovenfor er anført, maa antages at foreligge, formener Dokumentet qu. at maatte opretholdes som Afdødes Testament, overensstemmende med Appell.nes Paastand, uanseet at det, som af Indst. paavist, i flere Henseender er stridende mod de foreskrevne Testamentsformer.
Hvad dernæst specielt angaar den Formfeil, at 1ste Thingsv. ikke samtidig med (men en Stund bagefter) 2det Thingsv. underskrev Testamentet, og 2det Thingsv. ikke ved Anledningen var Vidne, men Læge, maa det ogsaa bemærkes, at Afdøde først henvendte sig til og udtrykkelig anmodede 2det Thingsv., da han kom paa Lægebesøg, om at underskrive Testamentet som Vidne, og at Vidnet da vistnok anbefalede Afdøde at tilkalde en anden som Vidne, og selv kun skrev Attesten om hendes mentale Tilstand, men at han tillige har anseet sig som Testamentsvidne, da ingen i hans Sted blev tilkaldt, og han heller ikke udtrykkelig protesterede derimod, og at derefter 1ste Thingsv. af Afdøde blev anmodet om at underskrive som Vidne. Og hvad angaar Indst.s Paastand om, at 1ste Thingsv., som Svoger af Testamentsarvingen Nylén, er inhabil, synes heller ikke den Omstændighed, efter Høiesterets Afgjørelser i lignende Tilfælder, at burde medføre Testamentets Ugyldighed (jfr. Rt-1887-412 og Rt-1895-625).
Efter det Anførte vil Appell.nes Paastand blive at tilfølgetage. Processens Omkostninger, hvis Ophævelse for Skifteretten kun findes udtalt i den paankede Decisions Præmisser, antages efter Omstændighederne at burde ophæves for begge Retter.
Angaaende Paadømmelsestiden bemærkes, at Overrettens Restancer af upaadømte Sager udgjør et Antal af henved 100.
Thi Konkluderes:
Det under Sagen omhandlede, af afdøde Elise Marie Andersen forfattede Testament opretholdes, saa at Boets Midler fordeles mellem hendes
Side:680
Testamentsarvinger paa den i Testamentet foreskrevne Maade. Processens Omkostninger for begge Retter ophæves.
Assessor Ring: Jeg antager ikke, at det heromhandlede Dokument kan godtages som et gyldigt Testament, da de to Vidner ikke have været samtidig tilstede, og da det ene af disse Vidner derhos er inhabilt, hvortil kommer, at hverken Dokumentet selv eller det nævnte inhabile Vidne udtrykkelig udtaler, at Afdøde erklærede Dokumentet at være et Testament eller sidste Vilje. Jeg tror neppe, at Høiesteret har godtaget som Testament et Dokument, hvor ikke Vidnerne har været samtidig tilstede. Jeg tror heller ikke, at den Omstændighed, at det er erkjendt, at Afdøde har underskrevet og skrevet Dokumentet, kan gjøre dette til en sidste Vilje og er bindende for Arvingerne. Dokumentet selv indeholder alene, at det er hendes «Ønske», at det bliver opfyldt som hun har skrevet.
Hvad angaar Kontrabogen paa Nyléns Navn, er det ikke klart, om Forligsmægling angaaende dette Punkt har været anstillet, hvorfor dette Spørgsmaal ikke under denne Sag kan afgjøres. Jeg maa saaledes votere for Stadfæstelse af den paankede Decision, og at Omkostningerne for Overretten ophæves.
Assessor Wildhagen: Jeg er enig med Andenvoterende, idet jeg dog ikke vil udtale som en Mangel ved Dokumentet, at dette Navn ikke er brugt i Dokumentet eller, at 2det Thingsv. ikke bevidner, at Afdøde erklærede Dokumentet for sit Testamente. Dette sidste kræves neppe i Arvel.s §50, og af Dokumentets Ord, kfr. 1ste Thingsv.s Prov, tror jeg ikke, der kan udledes nogen Modsætning mellem Ønske og Vilje hos Afdøde, saaledes, at Dokumentet kun skulde være at anse som hendes sidste Ønske, om hvad Andre vilde gjøre.
Jeg er derhos enig i, at ved Dommen alene afgjøres, at Testamentet falder, saaledes, at intet dermed er afgjort om, hvorvidt John Nylén har anden Hjemmel til den omhandlede Kontrabog.
Sagens Omkostninger antoges at burde ophæves for begge Retter.