Rt-1903-49
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1902-11-08 |
| Publisert: | Rt-1903-49 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 50 for 2den Session f. A.: |
| Parter: | Kalvild Træsliberi (Adv. Rubach) mod Elias Olsen Froholt (Adv. Freagen). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
Ved den af Sorenskriveren i Sand med Meddomsmænd den 14 Juli 1900 i nærværende Sag afsagte Dom blev saaledes kjendt for Ret:
«Indst., Kalvild Træsliberi, bør til Lovens første Faredag under Udkastelsestvang for Cit. Elias Olsen Froholt fravige og ryddiggjøre Gaarden Froholt gnr 28 bnr 2, af Skyld Mark 2,57 i Vestre Moland, mod af Cit. at modtage Løsningssummen 4915 - fire Tusinde ni Hundrede og femten - Kroner, forsaavidt den overstiger gyldige Pantehæftelser paa Eiendommen. Saa bør Indst. til Cit. paa Sidstnævntes egen Bekostning inden 15 - femten - Dage efter Dommens Forkyndelse meddele Skjøde paa Eiendommen under en Mulkt af 4 - fire - Kroner daglig til Molands Herredskasse for hver Dag, han sidder Dommen overhørig. I Sagsomkostninger betaler Indst. til Cit. 40 - firti - Kroner, at udrede inden 15 Dage efter Dommens Forkyndelse».
Nævnte Dom blev afødt xx.xx.1901 stadsfæstet, dog saaledes, at Fristen for Fravigelsen sættes Faredag, som indtræffer 15 Dage efter Overretsdommens Forkyndelse. Processens Omkostninger for begge Retter ophævedes.
Overrettens Dom er af Kalvild Træsliberi indbragt til Prøvelse af Høiesteret, hvor Sagen har været undergivet skriftlig Behandling.
Appell. har nedlagt saadan Paastand: 1) at Appell.skabet frifindes; 2) at Appell.skabet tilkjendes Erstatning for Afsavn af Skoven, bestemt ved uvillige Mænds Skjøn paa Indst.s Bekostning; 3) at Appell.skabet hos Indst. tilkjendes Sagens Omkostninger for alle Retter.
Indst., Elias Olsen Froholt, har paastaaet Overrettens Dom stadfæstet, alene med fornøden Forandring, hvad Tiden for Fravigelse og Ryddiggjørelse af Odelsgodset samt Skjødets Meddelelse angaar, hvorhos han hos Appell.skabet har paastaaet sig tilkjendt Procesomkostninger for Høiesteret.
Side:50
Høiesteret kommer til samme Resultat som de foregaaende Retter, idet man antager, at Udfærdigelse af Pantobligation ikke kan siges med Nødvendighed at indeholde fra Pantsætterens Side Fraskrivelse af Odelsret for Tilfælde af den pantsatte Eiendoms Tvangssalg.
Processens Omkostninger findes efter Omstændighederne at burde ophæves.
To af de Voterende antoge, at Appell.s Paastand bør tages tilfølge med Ophævelse af Processens Omkostninger for alle Retter. De finder nemlig, at ligesom den Odelsberettigede, der gjennem frivillig Afhændelse stiller sig ved sin Odelsjord, savner Udgangen til bagefter at optræde som Løsningsmand og ved Odelssøgsmaal omstøde sin egen Handel, maa det samme gjælde om den, hvem Odelsjorden ved Tvangsauktion frasælges med Hjemmel af en af ham som dens Eier udstedt eller overtaget Pantobligation.
I Henhold hertil afsiges saadan
Dom:
Overrettens Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes, at Fristen for Eiendommens Fravigelse og Ryddiggjørelse sættes til første Faredag efter Høiesterets Doms Afsigelse, og saaledes, at Tiden, inden hvilken Skjøde paa Eiendommen bliver af Appell., Kalvild Træsliberi, til Indst., Elias Olsen Froholt, at udfærdige, sættes til 4 - fire - Uger efter Høiesteret Doms Afsigelse.
Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.
Af Underrettens Dom hidsættes følgende:
Efter foregaaende Udsigelse, Forligsmægligen samt Odelstaxt, har Elias Olsen Froholt, som Odelsprætendent sagsøgt Kalvild Træsliberi som Eier af gnr 28 bnr 2, Froholt i nedre Moland, til Fravigelse af denne Eiendom og nedlagt saadan Paastand:
1. At Indst. inden en vis Frist og under en Tvangsmulkt, tilpligtes at udstede Skjøde til Sagsøgeren paa nævnte Eiendom, mod at erholde Odeltaxtsummen med Fradrag af mulige Hæftelser.
2. At Indst. tilpligtes under Udkastelsestvang til første Faredag efter Dommens Afsigelse at fravige ovennævnte Odelsgods, samt
3. at Indst. tilpligtes at udrede Sagomkostninger.
Indst. har paastaaet sig frifunden for Cit.s Tiltale samt sig tilkjendt Sagens Omkostninger og Erstatning for Afsavn af den Eiendommen tilhørende Skov.
Indst. har først ikke villet erkjende Sagsøgerens Odelsret. Denne har imidlertid i Sagens tredie Session oplyst, at han udleder Odelsretten fra sin Moder, der fra 1857 eiede og besad Gaarden i over 20 Aar; at Gaarden i 1879 ved Tvangsauktion blev solgt til Conrad Danielsen, hvis Skjøde blev thinglæst i November 1881 og at Sagsøgeren inden Præskriptionstidens Udløb indløste Gaarden fra ham efter afholdt Odelstaxt.
Retten finder efter alle under Sagen fremkomne Oplysninger, at Sagsøgeren er odelsberettiget. Indst. vil imidlertid gjøre gjældende at denne Odelsret igjen var gaaet tabt derved at Cit. den 18 December 1895 pantsatte Eiendommen til Hypothekbanken, som i 1896 satte den til Tvangsauktion, hvorved den blev kjøbt af to sekundere Panthavere, som senere solgte den til Indst. Indst. mener nu at Pantsættelsen maa sættes ved Siden af en frivillig Afhændelse og at den almindelige Hjemmelspligt medfører, at Cit. ikke kan gjøre Odelsret gjeldende, hverker
Side:51
mod de oprindelige Kjøbere eller mod Indst., som fra dem udleder sin Ret; at altsaa Tilfældet er ligt med, at Cit. selv godvillig havde solgt Eiendommen.
Retten er dog heri ikke enig. Om det end kunde medgives, at den der frivillig sælger sin Eiendom ikke kan gjøre nogen Odelsret gjældende mod Kjøberen - noget som Retten her ikke finder det nødvendigt at udtale nogen Mening om - saa finder man det dog klart, at der af en Pantsættelse aldeles ikke kan udledes, at Eieren opgiver Odelsretten, og allermindst naar Eiendommen af Pantekreditor bortsælges ved Tvangsauktion.
Retten finder derfor Cit.s Løsningsret klar. Løsningssummen er ved Taxten sat til 4500 - fire Tusinde fem Hundrede - Kroner, hvortil kommer for Halvparten i Skovstykket Dyreheien 150 Kroner og for Halvdelen i en Sag 65 Kroner.
Efter Parternes Procedure maa det ansees bragt paa det Rene, at begge disse Eiendomme tilhøre Odelsgodset. Endvidere bliver at tillægge Taxten 200 Kroner for den Odelsgodset tilliggende Erstatning for Opstemmning af Grimevandet. Den samlede Løsningssum bliver saaledes 4915 Kroner. Indst. findes derhos at burde for en Del erstatte Cit. Sagsomkostninger. Med Hensyn hertil bemærkes, at Cit. først i Sagens tredie Session fremkom med Legitimation for, at han var Odelsberettiget, og man finder da, at Indst. indtil den Tid havde Grund til at lade Processen gaa sin Gang. Retten finder, at Sagsomkostninger for den senere Tid bør erstattes med 40 Kroner.
Af Overrettens Dom hidsættes følgende:
Overretten kommer, idet henvises til Underrettens Præmisser, til samme Resultat som denne. Den eneste Indsigelse som ved Overretten er fremført mod Odelssøgsmaalet er den, at Indst., der ved sin Værge i sin Tid har pantsat Odelsgodset til Hypotekbanken, efter hvis Rekvisition det er bleven ham frasolgt ved Tvangsauktion, ikke kan indtale Godset fra Appell., der igjen h.r kjøbt det af Kjøberen ved Auktionen, fordi, mener han, at Indst. som Pantsætter maa være ansvarlig for, at ogsaa Kjøberne ved Tvangsauktionen beholder det kjøbte Pant.
Retten kan imidlertid ikke finde, at der gives Hjemmel for den Opfatning, at en Odelsberettiget, der har pantsat sit Odelsgods, ikke skulde kunne indløse det igjen fra den, der ved Tvangsauktion ifølge Pantobligationen er kommen i Besiddelse af samme. Høiesteret sees ogsaa gjentagne Gange, Rt-1868-228 og Rt-1877-249, at have udtalt, at en Sælger af et Odelsgods ikke taber sin Odelsret ved at sælge det. Og taber han ikke sin Odelsret ved at sælge, saa maa heri ligge, at han ikke ved Salget ansees for at have fraskrevet sig den, og endmindre kan da den, som har pantsat sin Eiendom, ansees for at have tænkt paa, at han derved i Tilfælde Salg efter Pantobligationen fraskrev sig sin Odelsret, ligesaalidt som Panthaverne kan have tænkt paa saadant.