Rt-1904-825
| Instans: | Kristiania Overret - dom |
|---|---|
| Dato: | 1904-09-26 |
| Publisert: | Rt-1904-825 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | |
| Parter: | Fru Marthe Smebøl mod Frøken Elinor Smebøl m Fl. |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Arveloven (1854) §13, §33, §14 |
I en Skiftetvist i det ved Follo Stifteret under Behandling staaende Bo efter afdøde Haakon Olsen Smebøl og gjenlevende Hustru Marthe Smebøl er af Skifteforvalteren, vedkommende Sorenskriver, den 15 Marts 1904 afsagt saadan Decision: «De i afdøde Haakon Olsen Smebøls og gjenlevende Hustru Marthe Smebøls Bo ydede Forskud bliver ikke at medtage ved Beregningen af Stervboenkens Boeslod. Tvistens Omkostninger ophæves.» Denne Decision er af Enken Marthe Smebøl paaanket ved Stevning afødt xx.xx.1904 og
Side:826
er for hende her nedlagt Paatand om, at Decisionen underkjendes og at det i nævnte Bo ydede Forskud bliver at medtage ved Beregningen at hendes Boeslod: hun paastaaes derhos tilkjendt Omkostninger for begge Retter. De Indstevnte, Frk. Elinor Smebøl samt Anton og Sigvart Smebøl, paastaar Stadfæstelse med Tilkjendelse af Omkostninger ved Overretten. Den for Appellantinden begjærede yderligere Udsættelse har Retten ikke fundet Grund til at indvilge.
Hvad der i Sagen er Spørgsmaal om, fremgaar af Decisionens Præmisser.
Førstvoterende Justitiarius Lie finder at maatte tiltræde Decisionen. Spørgsmaalet har været meget omtvistet, men det maa formentlig nu antages (se de citerede Steder i Platous Arveret og i Retstidende 1869. Jur. Ugeblad IX, Side 127), at hvor ved Arveforskudets Ydelse intet modsat er forbeholdt, er Forskudet at anse som en Gave, der er udgaaet af Giverens Formue. En senere Bestemmelse i Testamentet om, at Forskuddene skal gaa ind i Boets Masse, kan tikke gives tilbagevirkende Kraft - Forskuddene bliver efter Loven kun at tilbageføre, forsaavidt det fornødiges til at sikre, at alle Børn faar lie Arv. Ægtefolkene havde forøvrigt i Arvelovens §33 Adgang til til Fordel for den længstlevende - ialfald delvis - at udjevne dette Forhold, men denne Adgang er her ikke benyttet og kan ikke suppleres ved en Tilbageføren af Forskuddene til Boets Masse. Førstvoterende antager saaledes, at Skiftedecision bør stadfæstes og at Sagens Omkostninger bør ophæves ogsaa ved Overretten.
C. Lie.
Andenvoterende Assessor Andersen skal anføre:
Jeg kommer til et andet Resultat end Førstvoterende. Jeg kan ikke tilegne mig den Anskuelse, at «Forskud paa Arv» er at sætte i Klasse med en anden Gave, der alene kan komme i Betragtning ved Opgjør mellem Medarvinger. Derved at Loven har betegnet Forskuddet som «Forskud paa Arv» med sine særegne Retsregler har den efter min Formening betegnet, at Forskuddet skal betragtes som en Del af Yderens Efterladenskaber, da Arv jo ikke gives uden efter død Mand. At ville indskrænke Forskuddets Betydning til alene at gjælde i Opgjøret mellem Medarvingerne, fordi §13 og §14 alene omhandler dette Forhold, er efter min Formening ganske vilkaarligt og ubegrundet, da Loven antagelig er gaaet ud fra, at naar den har betegnet Forskuddet som Forskud paa Arv og at det skal udgjøre en Del af Arvingens Lod (§13), er dermed tilstrækkelig betegnet, at den længstlevende tilkommer et tilsvarende Vederlag paa sin Boeslod. Professor Platou opstiller som Udgangspunkt for den af ham antagen Lære, at Gaven er - som han siger - «endelig gaaet ud af Formuesmassen»; med herpaa kan der efter min Opfatning ikke lægges nogen Vægt, da det er klart, at var Forskuddet ikke givet, opstod intet Spørgsmaal. Men §13 viser, at Gaven ikke i den Forstand er endelig gaaet ud af Formuesmassen, at derom ikke senere bliver Spørgsmaal, idet den ifølge nævnte Paragran skal afkortes i hans Arvelod, hvorhov der endog, om han kan og vil, kan blive Spørgsmaal om Tilbagebetalning. Professor Platou opstiller videre en Skjelnen mellem Dødsbo og Arvebo, og mener heri at finde et Argument for sin Opfatning, idet han ved et Dødsbo forstaar Boet saaledes som dette ved Dødsfaldet foreligger uden Tillæg af Forskuddet, og ved et Arvebo - Boet med dette Tillæg. Men heller ikke denne Skjelnen forekommer mig overbevisende. Thi en
Side:827
Arvelader, der har levet i Formuesfællesskab med sin Ægtefælle, kan selvfølgelig ikke efterlade sig større Arvebo, end den længstlevende qva Medeier for en Halvpart i Boet, tilkommer paa sin Boeslod; og han kan saaledes heller ikke efter min Mening ved Dispositioner i levende Live, naar han har sagt, at Dispositionen gjælder Arven (efter Barn), formindske den længstlevendes Boeslod. Ogsaa denne Skjelnen leder derfor efter min Opfatning til det Resultat, at Forskuddet maa medregnes ved Bestemmelse af længstlevendes Boeslod.
Professor Hagerup, der i sin Bog om Skifte- og Arvebehandling, Side 207-8 slutter sig til Professor Platou, synes - uden Argumentation forøvrigt - væsentlig at bygge denne Tilslutning paa Høiesteretsdommen afødt xx.xx.1869 ( Rt-1869-219 ff. og Ugeblad for Lovkyndighed IX, Side 121 ff.), hvormed han antagelig formener Spørgsmaalet afgjort. Jeg tror ikke nævnte Høiesteretsdom kan ansees som noget bindende Præjudikat for den her bestridte Lære. Som det framgaar af Referatet i Ugebladet bygger en Flerhed af de Voterende sit Resultat paa egne Præmisser, og jeg bemerker, at Assessor Hallager, der har voteret med Pluraliteten, ikke under Afgivelsen af sit Votum paa nogen Maade har antydet, at han har forladt det Standpunkt, som er udtalt i hans Arveret, Udgaven af 1862, Side 35. Jeg skal derhos paapege, at 2 Voterende i nævnte Sag, hvortil flere af de efterfølgende Voterende sees at have sluttet sig, under Behandlingen afa det her foreliggende Spørgsmaal om, hvorvidt Arveforskud kan komme i Betragtning ved Bestemmelsen af længstlevendes Boeslod, har udtalt, at dette Spørgsmaals Besvarelse efter hans Mening maa bero paa, hvad der kan antages at have været Forskudsyderens Mening. Hvad der in casu har været afdøde Haakon Smebøls Mening ved Forskuddenes Ydelse er vistnok ikke godtgjort, men jeg finder ingen Grund til at antage, at han dengang har anden Mening end den, som han tydelig og med Bestemthed har udtalt i det af ham med Hustruen senere oprettede reciproke Testamente - en Mening, som jeg ogsaa tror er overensstemmende med almindelig Retsbevidsthed.
Jeg voterer saaledes for, at Appellantens Paastand tages tilfølge med Ophævelse af Sagens Omkostninger for begge Retter.
Wilh. Andersen.
Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Andenvoterende.
J. Bergh.
Dissentsen seet. Jeg fastholder mit Votum.
C. Lie.
Efter den passerede Votering blev saaledes
kjendt for Ret:
Den paaankede Decision underkjendes og bliver det i afdøde Haakon Olsen Smebøls og gjenlevende Hustru Marthe Smebøls Bo ydede Forskud at medtage ved Beregningen af hendes Boeslod. Sagens Omkostninger ophæves ved begge Retter.