Rt-1912-313

Instans:	Høyesteretts kjæremålsutvalg kjennelse
Dato:	1912-02-20
Publisert:	Rt-1912-313
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 102.
Parter:
Forfatter:
Lovhenvisninger:	Straffeprosessloven (1887) §433, §284, §423, §493, §85, Straffeloven (1902) §291, §391, §396

Ved Ringerikes meddomsrets kjendelse at 5 februar 1912 blev en af Ludvig Halvorsen mod Gabriel Gundersen anlagt kombineret subsidiær privat og ubetinget privat straffesag angaaende forseelser mod straffelovens §396 og §391, jfr. §291, afvist hvorhos sagsøgte hos sagsøgeren blev tilkjendt 20 kroner i kost og tæring. Mod denne kjendelse lod sagsøgeren i sagsøgtes paahør paa stedet erklære kjæremaal ved sin advokat. Sagsøgeren havde den 18 september 1911 til paatalemyndigheden indgivet klage over sagsøgte for heromhandlede forseelser, men politimesteren besluttede, at der i henhold til straffeproceslovens §85, sidste led ikke skulde foretages nogen fofrøining fra det offentliges side. Herom meddeltes der sagsøgeren underretning den 13 oktober næat- efter, hvorpaa denne den 26 s. m. udtog forligsklage, som den 6 november derefter blev henvist til retten. Sagsøgeren udtog derefter den 8 november stevning, som i uberammet stand blev forkyndt sagsøgte den 13 s. m. med opfordring til inden 8 dage at fremkomme med sine mulige bemerkninger angaaende berammelsen. Senere kan intet sees at være foretaget i sagens anledning fra sagsøgerens side, førend stevningen den 9 januar 1912 indkom til meddomeretten til berammelse.

Meddomsretten tog sagsøgtes paastand om sagens afvisning som ikke fremmet med tilbørlig hurtighed tilfølge, idet den med hensyn til den subsidiært private sag forstod budet i straffeproceslovens §493, første led, saaledes, at det ikke er tilstrækkelig til efterkommelse heraf, at en uberammet stevning er forkyndt for sagsøgte inden den deri nævnte frist, men at den ogsaa inden fristens udløp maa have været indsendt til berammelse. Retten ansaa det i ethvert fald utvivlsomt, at sagsøgeren maatte være forpligter til at foretage de yderligere fornødne skridt inden en rimelig tid og ialfald inden der atter er forløbet 1 maaned, mens der her var hengaaet næsten 2 maan der fra stevningens forkyndelse og indtil den indkom til berammelse.

Ogsaa for den ubetinget private sags vedkommende fandt meddoms retten, at den ikke var fremmet med tilbørlig hurtighed den var heller ikke at sagsøgeren begjæret fremmet særskilt for sig.

Udvalget antager, at sagsøgeren ved for modparten at forkynde meddomsretsstevningen med opfordring om inden 8 dage at fremkomme med sine mulige bemerkninger angaaende berammelsen inden udløbet at den i straffeproceslovens §433 opstillede frist, har iagttaget det fornødne efter denne lovbestemmelse, og at derfor spørgsmaalet alene er,

Side:314

hvorvidt sagsøgeren senere har fremmet sagen med fornøden hurtighed. Det kan ikke i saa henseende - som af meddomsretten antaget - uden særskilt lovforskrift opstilles en ny frist af 1 maaned, inden hvilken de yderligere fornødne skridt til hovedforhandling skal være foretaget, og spørgsmaalet om, hvorvidt sagsøgeren har gjort fornøden fortgang, maa afhænge at omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. I foreliggende sag har sagsøgerens advokat oplyst særegne omstændigheder, der hindrede ham fra at fremme sagen tidligere og uagtet hverv, der paaligger partens sagfører ikke i almindelighed kan fritage sagsøgeren for at iagttage bestemmelserne i straffeproceslovens §284 jfr. §423 (jfr. den af meddomsretten paaberaabte afgjørelse i Rt-1911-651), antages forholdene i nærværende sag at være saa særegne, at de af sagsøgerens advokat paaberaabte omstændigheder beskjæftigelse med presserende høiesteretssager fra slutningen af november til retsferiens indtræden) bør godtages som tilstrækkelig grund til at sagen ikke tidligere er blevet berammet.

I henhold til det anførte og med bemerkning, at ovenanførte betragtninger gjælder den sammenslaaede sag i sin helhed afsiges saadan

kjendelse:

Sagen bliver at fremme.