Rt-1912-721

Instans:	Høyesterett - Kjennelse og dom
Dato:	1912-06-04
Publisert:	Rt-1912-721
Stikkord:	Skatterett
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 74/1 s.a.
Parter:	Nesoddens kommune (adv. Hilditch) mod Kristiania kommune (adv. Oskar Strøm). For processens skyld: 1) A/S Østlandske Petroleumskompagni (adv Einar Rasch). 2) A/S Norsk Amerikansk Petroleumskompagni (adv. O. A. Bachke).
Forfatter:	Bjørn, Thoresen, Backer, Mejdell, Hoff, Gjelsvik, justitiarius Thinn
Lovhenvisninger:	LOV-1882-04-15-1-§17, LOV-1882-04-15-2-§9, LOV-1882-04-15-2-§51

Kjendelse:

Ekstraordinær assessor Bjørn: Ved Kristiania byrets dom afødt xx.xx.1910 blev kjendt for ret: «Indstevnte Kristiania kommune bør til citantskabet Nesodden kommune betale kr. 322,50 med 4 af hundrede i aarlig rente deraf fra 25 mars 1909 til betaling sker, men bør forøvrig for sidstnævntes tiltale i denne sag fri at være. Sagens omkostninger ophæves».

Denne dom er af Nesodden kommune ved stevning afødt xx.xx.1911 paaanket til høiesteret hvortil tor processens skyld ogsaa er indstevnet A/S. Østlandske Petroleumskompagni og A/S. Norsk Amerikansk Petroleumskompagni ved deres respektive direktioner.

Som det vil sees af byretsdommens præmisser, hvortil jeg henviser, angaar sagen spørgsmaalet om, hvorvidt Nesodden kommune har krav paa endel af de af de nævnte selskaber i henhold til byskattelovens §51 hos Kristiania kommune deponerede skattebeløb. Det samlede paastandsbeløb for byretten er kr. 6.692,34 med 5 pct. rente fra 1 oktober 1908. Heraf udgjør det A/S Østlandske Petroleumskompagni vedkommende skattebeløb kr. 5.419,84 foruden de kr. 322,50 hvortil Nesodden kommune ved byretsdommen er kjendt berettiget, medens det A/S Norsk Amerikansk Petroleumskompagni vedkommende beløb alene udgjør kr. 950,00 - med renter fra 1 oktober 1908. Ved sagens iretteførelse her i retten har den for Kristiania kommune mødende advokat gjort opmerksom paa, at det omtvistede beløb for A/S Norsk Amerikansk Petromleumskompagnis vedkommende, saaledes ikke udgjør summa appellabilis, og han har som følge heraf nedlagt paastand om, at sagen forsaavidt afvises fra høiesteret, og at Kristiania kommune, ifald denne paastand tages tilfølge, tilkjendes kost og tæring hos appellanten. Han har derhos begjæret dette spørgsmaal præliminært afgjort.

Fra Nesodden kommunes side er berettigelsen at denne paastand bestridt, og sagen paastaaet tillagt fremme i sin helhed.

Jeg antager, at afvisningspaastanden maa blive at tage tilfølge. Der handles under sagen om to forskjellige skatteydere og to forskjellige skattebeløb, hvoraf det ene som nævnt angaar summa appellabilis for sig alene, det andet derimod ikke. Denne mangel ved det sidstnævnte skttebeløb antages ikke at kunne afhjælpes derved, at det slaaes sammen med det andet. En saadan kumulation vilde staa i strid med regelen i høiesteretslovens §6, andet passus, hvorefter betingelsen for sammenlægning er, at de flere poster alle er ensartet, det er «har deres udspring af et og samme forhold mellem samme kreditor og debitor». Nogen saadan konneksitet kan ikke siges at foreligge mellem de her nævnte poster, idet det i saa henseende ikke kan være afgjørende, at

Side:722

de forskjellige krav er af ensartet oprindelse; herom henvises bl.a. til dom afødt xx.xx.1907, Rt-1907-799, samt til en under 31 mai 1912 afsagt dom i Rt-1912-703.

I henhold til det anførte foreslaar jeg saadan

konklusion:

Forsaavidt angaar det A/S Norsk Amerikansk Petroleumkompagni vedkommende skattebeløb afvises sagen som ikke angaaende en til høiesteret appellabel gjenstand. I kost og tæring betaler Nesodden kommune til Kristiania kommune kr. 120.

Assessor Thoresen: Enig med førstvoterende

Ekstraordinær assessor Backer, assessor Mejdell, de ekstraordinære assessorer, skifteforvalter Hoff og professor Gjelsvik og justitiarius Thinn: Ligesaa.

Kjendelse afsages overensstemmende med førstvoterendes konklusion.

Dom:

Assessor Mejdell: Kristiania byrets dom i nærværende sag afødt xx.xx.1910 er refereret under voteringen i den af høiesteret den 4 juni d.a. afsagte kjendelse. Byrettens dom er af Nesodden kommune ved stevning afødt xx.xx.1911 og adciationsstevning af 1 mai s.a. indbragt til prøvelse her for retten, hvor af appellanten er nedlagt saadan paastand: «At Kristiania kommune tilpligtes at betale til Nesodden kommune kr. 5.742,34 med lovlige renter fra 1 oktober 1908 samt tilstrækkelige sagsomkostninger for byret og høiesteret».

Kristiania kommune har nedlagt paastand om stadfæstelse af byrettens dom og om appellantens ilæggelse af procesomkostninger for høiesteret.

Adciterede, Østlandske Petroleumskompagni, har mødt i sagen, men ikke for sit vedkommende nedlagt nogen paastand. Med hensyn til sagens gjenstand og nærmere forhold henviser jeg til byretsdommens præmisser.

Jeg kommer til et andet resultat end byretten. Denne har, som det vil sees, antaget, at den virksomhed, der foregaar paa Steilene, ikke kan ansees som selvstændig næringsdrift, idet det i byretsdommer heder, at «det synes naturligst ogsaa at betragte virksomheden (arbeidet) som et led i eller bestanddel af omsætningsvirksomheden». Jeg kan nok være enig i, at det med en vis grad af berettigelse kan siges, at den omhandlede virksomhed ikke er en selvstændig næringsdrift. Men jeg ser ikke, at det er herpaa, det kommer an. Efter den afgjørelse, som er truffet af høiesteret i dom afødt xx.xx.1903, Rt-1904-38, forholder det sig ganske vist saa, at det ikke kan opstilles som et modsætningsforhold mellem Nesodden kommune og Kristiania kommune, at Nesodden relativt til landsskattelovens §17, næstsidste passus, er tilverkningsstdet og Kristiania omsætningsstedet, saaledes at ifølge denne passus Nesodden skulde tilkomme 2/3 af den samlede indtægt og Kristiania 1/3. Det var om, hvorvidt et saadant modsætningsforhold eksisterede, der i hin sag af 1903 var tvist mellem Askøens kommune og Bergens kommune. Ved dommen af 1903 er afgjort, at tilvirkningsdistrikt i den forstand, hvori dette udtryk er taget i skattelovens citerede bestemmelse, er Nesodden ikke. Men det udelukker ikke, at den bedriftsmæssige virksomhed, der maatte finde sted paa Nesodden i den udstrækning, den overhovedet foregaar, - enten den er at benævne selvstændig virksomhed eller ikke selvstændig virksomhed, enten den er at betegne som appertinens til virksomheden i Kristiania eller

Side:723

ikke, - i alle tilfælde er skatbar til Nesodden. At virksomheden er et enkelt led i en samlet virksomhed, og at det vigtigste led i denne samlede virksomhed er henliggende i et andet distrikt - her Kristiania - udelukker ikke anvendelsen af §17 a-g. Tvertimod, - ikke andet end jeg kan se, er det netop paragrafens hensigt at sikre de kommuner, hvori bedriftsmæssig virksomhed foregaar af en saadan stadighed, at den kan siges at være knyttet til kommunen og at give sig tilkjende gjennem faste arrangements, saasom bygninger, lænser, anlæg for handel og omsætning, kontorer etc. - jeg henviser til de i loven selv anførte eksempler - at den enkelte økonomiske faktor der efter skattelovens §41 og §42 er at tage i betragtning som skatteobjekt, skal komme til beskatning just i den kommune, hvor den er tilstede. Paragrafens slutning opstiller en fravigelse fra lovens almindelige regel i paragrafens begyndelse, at det er i den udstrækning, hvori den enkelte faktor har økonomisk værdi, at den kommer det enkelte distrikt tilgode som beskatningsgjenstand. Paragrafens slutning fastsætter for sit tilfælde et vilkaarlig forholdstal. Som jeg har nævnt, kan dette forholdstal ikke komme til anvendelse i nærværende sag ligesaalidt som i sagen af 1903. I sidstnævnte sag blev det fra alle hold forudsat, fra de procederende parter saavelsom fra ligningsautoriteterne og domstolene, at hvad virksomheden inden Askøen repræsenterede af økonomisk værdi, blev at skatlægge inden dette distrikt. Hvad der tvistedes om var, hvorvidt Askøen paa basis af slutningsbestemmelsen i §17 skulde have mer, end hvad virksomheden i sig selv repræsenterede. Dette var paastanden fra Askøens side, en paastand, der som nævnt af domstolene blev forkastet. Ser jeg sagen ud fra den forstaaelse af lovens §17, som jeg har hævdet, kan jeg ikke være i tvil om, at den virksomhed, der finder sted paa Nesodden, maa karakteriseres som en virksomhed af den stadighed og den beskaffenhed, som §17 har for øie. Som antaget i byretsdommen, har den i sagen omhandlede overskattekommission for Akershus udtalt, at den ikke er i tvil om, at der til de ombandlede faste eiendomme eller anlæg i Nesodden knytter sig næringsdrift. Virksomheden er, udtales det i overskattekommissionens kjendelse, i det væsentlige af samme art som den, der findes beskrevet for Askøens vedkommende under sagen af 1903. For Nesoddens vedkommende er oplyst det samme, som oplystes i sagen vedrørende Askøen: Der er paa Nesodden et fast anlæg, hvor oljen fra skibet pumpes op i cisterner, hvor den klares, det vil sig vand og smuds synker tilbunds, medens oljen tappes paa fader. Hvad fadene angaar, gjøres det fra petroleumskompagniets side gjældende, at i heromhandlede skatteaar foregik der ikke nogen forfærdigelse af fader (tønder); men periodevis sket saadan forfærdigelse. Det almindelige er, at der benyttes indkjøbte tønder og ældre tønder, som tomme kmmer tilbage, hvilke tønder eller fader paa Nesodden undergives en specifik teknisk behandling repareres, damprenses, limes og males. Det er oplyst, at emballagen, hvori oljen forsendes, foruden af tønder bestaar i blikkander, som ogsaa undergives en større eller mindre verkstedsmæssig behandling ved anlægget. Oljen bringes i lægtere til Kristiania, hvor petroleumskmpagniet har sit kontor og bestyrelsen sit sæde. Omsætningen af olje foregik oprindelig gjerne tøndevis; i den senere tid er det oplyst, at kander er kommet sterkt i brug, hvorhos i den allernyeste tid de saakaldte tankvongne benyttes, hvori oljen tømmes efter at være bragt paa tønder til Kristiania fra Nesodden.

Side:724

Der er forevist her i høiesteret diverse fotografier af den virksomhed, der foregaar, hvoraf sees, at der kommer til anvendelse et noksaa kompliceret maskineri, ligesom det er oplyst, at anlægget beskjæftiger en ganske stor arbeidsstok. «Paa tomterne lagres de ledige foustager i store stabler», heder det i en erklæring fra bestyreren afødt xx.xx.1911, «førend de efterhvert tages ind i arbeidslokalerne for at sættes istand til ekspedition. Ved lagring her, der væsentlig foregaar i vaarmaanederne, benyttes indtil 10 mand i de dage, man trænger at lagre foustager. Forøvrig - om høsten og vinteren - naar tøndelageret benyttes sukcessivt, trænges paa tomterne ikke mere end 2 à 3 mand. I limeri og malerlokalet er beskjæftiget en mandskabsstyrke varierende efter aarstiden fra 9-10 mand ned til 3 à 4 mand. Ved siden af haanddrivning presses ogsaa foustagernes baand her i en maskinpresse - betjent af 1 mand. Denne presse drives af en dampmaskine paa 10 hk., der ligeledes driver tørre- og renseanlægget. Dette støder umiddelbart indtil limeriet og skjøttes i den travle aarstid af 1 mand. For limning af tønder trænges 5 mand, for maling af tønder trænges 2 à 3 mand i det samme lokale. Ligeledes bliver tønderne i dette lokale schabloneret og taraen paa emballagen bliver veiet - 2 à 3 mand efter aarstiden. I tapperiet beskjæftiges max 6 mand inklusive ekspeditionspersonale. Paa bryggerne beskjæftiges sjelden mere end 3 mand iland og 2 mand i hver lastende eller lossende lægter. Bryggeterritoriet tjener forøvrig som lager eller oplagsplads for varer færdige til forsendelse og for emballage af forskjellig slags. I kandetapperiet bliver oljen fra de store cisterner sluppet ned paa mindre tanker og derfra tappet paa 5 liters kander, som forsegles, emballeres i kurver, tralles ud til lasteplads paa bryggen og ombordlastes i dertil indrettede lægtere. Til tapning og udtransport til lasteplads bruges max 11 mand. Til lastning 2 mand - lægtermandskaber.

Et andet sted ved anlægget er kjedelhuset, hvor der findes 2 dampkjedler paa henholdsvis 18 hk. og 32 hk. med 1 fyrbøder. I maskinlokalerne er der 1 petroleumsmotor paa 12 hk. og 1 petroleumsmotor paa 32 hk., som beskjæftiger 1 maskinist og 1 mekaniker. I disse lokaler findes desuden boremaskine og dreierbænk. Ligeledes dynamoer og accumulatorbatteri samt apparater for lysanlægget. Tøndefabriken er komplet for fabrikation af petroleumsfoustager og drives med kraft transformeret fra (kraftmaskinerne). Fabriken har paa den tid, denne erklæring afgives en produktionsevne af ca. 150 foustager pr. dag og beskjæftiger da 21 mand. Blikemballage-reparationsverkstedet drives af 1 mand i et særskilt rum, hvor der ogsaa forøvrig er lager af 5 liters kander. Dampledningen er ca. 280 m. lang og af 2 dimension. Fra Storsteilene - yderste anlæg - der kan bruges som reservoir, fører en ledning under vandet til Landsteilene - ca. 450 m lang af 2 1/2" dimension - og forbundet med en damppumpe for oljetransport over til arbeidsstedet Landsteilene. Indpumpning af oljen fra tankskibene foregaar med de ankommende skibes egne pumper. For underbringelse af den nødvendige arbeidsstyrke og funktionærer er der paa kompagniets grund - paa og udenfor Steilene - opført 12 vaaningshuse.»

Det viser sig af denne skildring, mener jeg, ganske uimodsigelig, at det er en betydelig virksomhed, der er igangsat i Nesodden distrikt. Hvad enten man vil sige, at den virksomhed, som saaledes foregaar, er i engeste forstand en næringsdrift, eller man, som byretten har gjort, vil kalde den et led i omsætningsvirksomheden i Kristiania, er for mig efter min opfatning at skatteloven af uvæsentlig betydning.

Side:725

Bedriftsvirksomhed kan man efter min mening ikke negte for det er, og denne virksomhed i den skala, hvori den her drives, maa relativt til skattelovens §17 betragtes som et særskilt retssubjekt, uanseet om i dette enkelte tilfælde bedriften paa Nesodden er forenet paa én haand med bedriften i Kristiania. Efter dette antager jeg, at under den menings forskjel, som er opstaaet mellem Kristiania kommune paa den ene side og Nesodden kommune paa den anden side angaaende forstaaelsen af landsskattelovens §17, er Nesoddens opfatning den principmæssig rigtige.

Dermed er imidlertid ikke givet at Nesoddan kan gjøre krav paa hele det under sagen omhandlede depositionsbeløb. Uagtet jeg nemlig i hovedpunktet er enig i den anskuelse, der har faaet udtryk i overskattekommissionens kjendelse, antager jeg, at den i sin forstaaelse af, hvad der kan ansees som den i virksomheden satte formue og indtægt, er gaaet for vidt. Jeg skal ikke, særlig efter den konklusion jeg kommer til (hvorom nedenfor), indlade mig paa det spørgsmaal, om det forholder sig saa, at overskattekommissionen maa antages at ha taget samme momenter to gange i betragtning ved sine ansættelser. Paa foranledning at Nesoddens advokat har skattekommissionen afgivet sin ligning i specificeret form, nemlig under litr. A, ansættelse af den skatbare formue og indtægt i de faste eiendomme eller anlæg, og under litr. B. ansættelse af den skatbare formue og indtægt ft næringsdrift, som knytter sig til disse faste eiendomme eller anlæg. Der har under sagen været tvist om, hvorvidt beløb, som efter denne specifikation er medtaget under A., tillige skulde være medtaget under B. Dette behøver jeg som sagt efter mit resultat ikke nærmere at drøfte. Jeg finder nemlig, at ligningen i den form, hvori den foreligger efter overskattekommissionens kjendelse, ikke er korrekt.

Naar det er anført under proceduren at tønder, kander og lægtere ikke skulde kunne betragtes som tilbehør til anlægget derude, men nærmest som tilbehør til forretningen her i Kristiania, saa kan jeg efter den skildring af det hele forhold, der foreligger, ikke give den betragtning medhold. Jeg mener nemlig efter hele det billede, som situationen giver, at en lignende betragtning med føie kan gjøres gjældende som den, høiesteret lagde til grund i en dom afødt xx.xx.1912, Rt-1912-417. For løsøregjenstande af den art, at de tjener til at befordre gods fra og til forskjellige steder, kan der etter min opfatning ikke opstilles nogen ubetinget regel om, hvor gjenstandene naturlig skal siges at høre hjemme, om ved udbringelsesstedet eller ved henbringelsesstedet. Der maa her et fornuftig skjøn til, og saaledes som forholdene i det hele i nærværende tilfælde stiller sig, forekommer det mig naturligere at regne de af mig nævnte gjenstande som tilbehør til lagervirksomheden paa Nesodden end til kontor- eller omsætningsvirksomheden i Kristiania. Andre faktiske oplysninger vil for et andet aar maaske kunne tjene til støtte for en anden opfatning; men efter det faktiske materiale, som foreligger i nærværende sag, maa man bedømme forholdene, saaledes som jeg har sagt. Forsaavidt mener jeg altsaa, at ligningen ikke lader sig angribe.

Derimod er det et andet punkt, hvor jeg antager, at overskattekommissionen har grebet feil. Den har nemlig som formue i den næringsdrift, der finder sted paa Nesodden, anseet sig berettiget til at opføre den gjennemsnitlige mængde af petroleum. Dette anser jeg ikke korrekt. Den olje, som lagres i cisternerne paa Nesodden, kan nemlig ikke siges at være formue i bedriftsvirksomheden der. Den væsentligste

Side:726

værdi, som tilkommer denne olje, har den, før den kommer til Nesodden, og det eneste, som Nesodden er berettiget til at betragte som beskatningsobjekt, er den værdiforøgelse, som oljen maatte opnaa ved sin henliggen eller oplagring derude. Det er under sagen paastaaet, at det er en ganske uvæsentlig værdiforøgelse, der bliver oljen tildel derved, at den anbringes paa cisterner. I hvilken grad dette forholder sig saa, kan domstolene ikke ha nogen mening om; det er et skjønsspørgsmaal, der i mangel af andre afgjørende sagkyndige erklæringer maa med bindende virkning afgjøres af ligningskommissionen. Men hvad jeg vil pointere, er, at det er kun den vundne værdiforøgelse, som Nesodden har adgang til at beskatte. Som nævnt kan jeg derfor ikke tage Nesoddens paastand i dens helhed tilfølge.

Spørgsmaalet er da, hvad mellemresultat der bør fremkomme. Det er fra Kristiania kommunes side paastaaet, at følgen af, at Nesodden ikke kan sætte sin paastaind i dens helhed igjennem maa blive, at Kristiania helt frifindes for Nesoddens tiltale. Dette antager jeg ikke: jeg mener, at man maa gaa en mellemvei. Nu forholder det sig vistnok saa, at nogen direkte anvendelse for landsskattelovens (tillægslov 20 juli 1895) §49, andet passus, er der ikke; men jeg antager efter de specielle omstændigheder i nærværende sag, at der maa være anledning til at æske en tillægsudtalelse fra Nesodden ligningskommission hvorigjennem ansættelse finder sted af petroleumskompagniets formue og indtægt - iøvrig overensstemmende med ligningsreglerne for 1908, men med den forskjel, at til formuen ikke medregnes beholdningen av olje.

Som det af appellantens ovenfor refererede paatand vil sees, gaar den ud paa tilkjendelse af renter fra 1 oktober 1908. Denne paastand er imidlertid senere i repliken modificeret, idet appellanten er enig med indstevnte i, at det er fra det i byretsdommen nævnte tidspunkt 25 mars 1909, forligsklagens berammelse, renter vil være at beregne.

Processens omkostninger for begge retter finder jeg bør ophæves.

Konklusion:

Kristiania kommune bør til Nesodden kommune betale en saa stor del af det af aktieselskabet Østlandske Petroleumskompagni hos kæmneren i Kristiania deponerede beløb kr. 5.742,34, som svarer til et skat beregnet af Nesodden ligningskommission - overensstemmende med dens regler for ligningen for 1908 - af kompagniets formue i og indtægt af den virksomhed, som kompagniet pr. 30 september 1907 drev paa sit anlæg paa Steilene med lagring af olje, dennes udførsel fra lageret og reparation og anden behandling af fade og kander for deres benyttelse ved oljens udførsel fra lageret - saaledes at til formuen ikke medregnes beholdningen af olje. Af det saaledes bestemte beløb svares 4 af hundrede i aarlig rente fra 25 mars 1909, til betaling sker. Processens omkostninger for underretten og høiesteret ophæves.

Ekstraordinær assessor Bjørn: Jeg har en anden opfatning end førstvoterende af det foreliggende retsspørgsmaal og er med hensyn til dets løsning kommet til samme resultat som byretten, hvis begrundelse jeg i alt væsentlig kan tiltræde. Udgangspunktet i betragtningen maa være, at vedkommende aktieselskab, Østlandske Petroleumskompagni, hvis bestyrelse har sit sæde i Kristiania, som følge heraf efter byskattelovens §10 er skattepligtig til denne kommunne af sin virksomhed, der bestaar i omsætning af petroleum - forsaavidt det ikke beskattes efter §9 landsskattelovens §17). Da der nu her, saavidt jeg har forstaaet, ikke er spørgsmaal om tilvirkning, jfr. høiesteretsdom i Rt-1904-37 flg., og byskattelovens §9, næstsidste punktum, saaledes er

Side:727

udelukket fra anvendelse, bliver hjemmelen for Nesoddens ret til at skattelægge aktieselskabet at søge i landsskattelovens §17, første punktum, svarende til byskattelovens §9 første passus. Denne pagraf nævner som gjenstand for beskatning i distriktet «formue i og indtægt af fast eiendom eller anlæg samt formue i og indtægt af næringsdrift, som knytter sig til saadan eiendom efter anlæg». Loven forudsætter saaledes, at et anlæg kan give indtægt som saadant i modsætning til og ved siden af en til anlægget knyttet næringsdrift. Nu bestrides det ikke i nærværende sag fra nogen side, at Nesodden er berettiget til at beskatte den formue, som ligger i anlægget, og den indtægt, dette som saadant giver. Derimod bestrides det, og efter min opfatning med rette, at der ved siden heraf eksisterer nogen næringsdrift, knyttet til anlægget, som kan gjøres til gjenstand for særskilt beskatning. Anlægget er et oplags- eller lagringssted for petroleum. I og med anlæggets art er det saaledes givet, at der maa finde indbringelse sted af den lagrede vare, altsaa her indpumpning af petroleum og tømning af den i den utstrækning, omsætningsbehovet kræver. Det er klart at hertil udfordres arbeide eller virksomhed af mennesker og redskaber eller maskiner. Overhovedet kan jo intet anlæg ligesaalidt som nogen fast eiendom anvendes eller benyttes uden nogen saadan virksomhed, og uden at anvendes eller benyttes kan hverken det ene eller det andet give nogen indtægt, medens dog som nævnt loven forudsætter, at anlægget som saadant kan give indtægt, der sammen med den i anlægget liggende formue er gjenstand for beskatning. Som ubenyttet vil jo anlægget være en død kapital, der hverken giver renter eller anden indtægt. Men at betegne den virksomhed, hvorom her er tale, og som egentlig alene er udtryk for selve anlæggets anvendelse som saadant som næringsdrift, der betinger særskilt beskatning, er efter min formening uberettiget. Den er ikke rettet paa at hidføre forandring eller forædling af varen, i hvilket tilfælde der forresten vilde være spørgsmaal om til virkning, hvorom her ikke er tale, ligesaalidt som virksomheden er udøvet ved nogen til anlægget knyttet, i sig selv afsluttet og forsaavidt selvstændig bedrift.

Der kunde i sidstnævnte henseende maaske være spørgsmaal om en undtagelse forsaavidt angaar den paa stedet udførte reparation af tønder og kander. Det er paa det rene, at hverken tønder (fade) eller kander i skatteaaret er tilvirket paa stedet, men at der kun i nødvendig udstrækning er foretaget reparationer og udbedringer deraf. Jeg er tilbøielig til at antage, at den af byretten hævdede opfatning af forholdet i denne henseende er rigtig, men finder det ikke nødvendig at indgaa nærmere herpaa, idet der efter min mening er grund til at antage, at denne virksomhed er indbefattet i, hvad der fra Kristianias side erkjendes at tilkomme Nesodden, altsaa i den i overskattekommissionens kjendelse under A. omhandlele indtægt paa 15.262 kr, av den i anlægget nedlagte kapital. Denne kapital er nemlig i kjendelsen, hvortil overligningskommissionen forsaavidt henviser, ansat til et bruttobeløb at 587.000 kr. (netto: 305.240 kr.), hvilket langt overstiger kapitalværdien af cisternerne med tilbehør alene.

iøvrig antager jeg som nævnt, at byrettens opfatning af forholdet er rigtig, og jeg finder som følge heraf at kunne votere for stadfæstelse af byrettens dom, idet jeg med hensyn til de 322 kr., paa hvis betaling dommen lyder, skal bemerke, at der om ordningen af dette forhold raader enighed mellem parterne, saa at der forsaavidt intet er til hinder for at stadfæste dommen.

Side:728

Da jeg har grund til at antage, at jeg er i minoritet med min mening, finder jeg det ufornødent at forme nogen konklusion.

Assessor Thoresen: I det væsentlige og resultatet enig med andenvoterende.

Ekstraordinær assessor Backer: Ligesaa. Jeg skal præcisere, at den fra Kristiania kommunes side ansatte anpart af selskabets indtægt, som kommunen erkjender skal være gjenstand for beskatning i Nesodden, efter Kristiania kommunes procedure, og efter hvad der ogsaa paa anden maade er hævdet fra kommunens side, maa antages at udgjøre den indtægt, som referer sig til selskabets anlæg i Nesodden. Jeg antager saaledes, som af andenvoterende nærmere udviklet, at denne anpart af indtægten da selvfølgelig maa indbefatte den fordel, som selskabet har af anlæggets udnyttelse, saaledes at der maa være taget i betragtning ogsaa den virksomhed, der kræves til denne udnyttelse av anlægget. Thi uden denne virksomhed er anlægget, som af andenvoterende nævnt, kun en død kapitalgjenstand, der overhovedet ingen indtægt skaffer. Dette er ogsaa skarpt fremholdt i en erklæring fra Kristiania ligningschef Bang afødt xx.xx.1909. Den saaledes fremholdte betragtning omfatter efter mit skjøn ogsaa den virksomhed, som er knyttet til reparationsarbeiderne, altsaa arbeidet med reparation af fader og kander m.v. Jeg maa derfor gaa ud fra, at Kristiania kommunes ligning netop er bygget paa den betragtning, at fordelen ved anlæggets udnyttelse iberegnet den til dette øiemed fornødne virksomhed er holdt udenfor skatteligningen i Kristiania, og at der altsaa forsaavidt ikke foreligger nogen dobbeltligning. Et andet spørgsmaal kan det selvfølgelig være, om Kristiania ligningsmyndigheder har vurderet det nævnte skattefundament ligesaa høit som Nesoddens ligningsmyndigheder. Men dette er skjønsmæssige betragtninger, og her er Kristiania ligningsmyndigheder ligesaa suveræne som Nesoddens ligningsmyndigheder og ikke bundet ved det skjøn, som disse sidste afgiver. Paa den anden side mener jeg, at naar Nesoddens ligningsmyndigheder og specielt overskattekommissionen ved siden af det faste anlægs værdi som formue og dettes renteafkastning som skatbar indtægt har opført som særskilt skattefundament i Nesodden en antagelig til anlægget knyttet næringsdrift, der opføres med en saavidt betydelig bruttoformue som 625.000 kr, netto beregnet til 325.000 kr., og en skatbar indtægt af 40,000 kr., - saa kan de ikke ha taget i betragtning alene den virksomhed, som udkræves til anlæggets udnyttelse i dets øiemed, men de maa have antaget, at der ved siden heraf foreligger en selvstændig næringsdrift. Jeg er enig med andenvoterende i, at denne opfatning ikke har medhold i de foreliggende oplysninger.

Jeg forstaar andenvoterendes henvisning til byretsdommen derhen, at det ansees urigtig af Nesodden at opføre som formue, der skal beskattes i Nesodden, ikke alene den af førstvoterende nævnte gjennemsnitlige oljebeholdning, men ogsaa de selskabet tilhørende fader og kander, idet disse maa betragtes som tilbehør til den af selskabet drevne omsætningsvirksomhed og ikke som tilbehør til selskabets anlæg i Nesodden. Jeg tiltræder forsaavidt byrettens opfatning.

Ekstraordinær assessor, skifteforvalter Hoff: I det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.

Ekstraordinær assesor, professor Gjelsvik: Ligesaa.

Justitiarius Thinn: Ligesaa. Jeg finder dog at burde tage en reservation med hensyn til, hvad der af førstvoterende er udtalt, angaaende spørgsmaalet om forholdet med oljens mulige værdiforøgelse

Side:729

gjennem lagringen derved, at oljen ved at staa i cisternerne klares eller renses ved bundfældning af de under transporten tilkomne uvedkommende bestanddele. Efter min mening kan nemlig under enhver omstændighed saadan mulig værdiforøgelse ikke anses som noget, der vedkommer den ved anlægget drevne virksomhed.

Dom afsagdes overensstemmende med førstvoterendes konklusion.

Af byrettens dom hidsættes:

A/s Østlandske petroleumskompani blev for aaret 1908 ilignet skat til Næsodden kommune efter en antagen formue af kr. 844.000,00 og en antagen indtægt af 82.200,00. Efter indgivet klage fastholdt Næsodden ligningskommission ved kjendelse afødt xx.xx.1908 denne ligning baade for formuens og indtægtens vedkommende. Nævnte petroleumakompani, hvis bestyrelse har sæde i Kristiania og som i Næsodden herred eier bl.a. paa fastlandet stedet «Alvern», samt øerne «Landsteilene», «Persteilene» og «Storsteilene» med tilsammen ca. 75 maal grund, paa hvilke eiendomme der haves faste anlæg for petroleumsdrift og for tøndereparation samt beboelseshuse for tjenestemænd, tilstillet derpaa ved advokat Rasch den paa begjæring af petroleumskompaniet nedsatte overskattekommission en den 29 juli 1908 dateret skrivelse, indeholdende klage over de omtalte ligningsansættelser, hvorefter bemeldte overskattekommission den 21 november 1908 afgav saadan kjendelse:

A. Den skatbare formue i de faste eiendomme eller anlæg ansættes til kr. 305.240,00. Indtægten af denne formue ansættes til kr. 15.262,00.

B. Den skatbare formue i næringsdriften, som knytter sig til disse faste eiendomme eller anlæg ansættes til kr 325.000,00. Indtægten af denne næringsdrift ansættes til kr. 40.000,00.

I overskattekommissionens præmisser til denne kjendelse anføres bl.a. at petroleumskompaniets formue i faste eiendomme eller anlæg bør ansættes til kr. 587.000,00, hvorfra gaar gjæld med 48 pct. eller kr. 281.760,00, og at indtægten bør ansættes til 5 pct. af formuen, samt at formuen i næringsdriften, som knytter sig til disse eiendomme eller anlæg, bør ansættes til kr. 625.000,00, hvorfra gaar gjæld med 48 pct. eller kr. 300.000,00, og at indtægten af næringsdriften bør ansættes skjønsmæssig. De skatter, som Østlandske petroleumskompani paa grundlag af overskattekommissionens kjendelse skulde betale til Nesodden kommune androg efter stedfunden beregning til efternævnte beløp: A. av formue kr. 305.240,00 kr. 457,86, af indtægt kr. 15.262,00 kr. 686,79 = kr. 1.144,65. B. af formue kr. 325.000,00 kr. 487,50, af indtægt kr. 40.000,00 kr. 1.800,00 kr. 2.287,50.

Østlandske petroleumskompani er for aaret 1908 tillige ilignet byskat til Kristiania af indtægt kr. 126.000,00 med kr 16.858,61, af formue kr. 300.000,00 med kr. 600,00, tilsammen kr. 17.458,61.

Sidstnævnte beløb er den 9 januar indbetalt til kæmneren i Kristiania, hvem Østlandske petroleumskompani samtidig tilkjendegav, at kr. 5.419,84 af beløbet skal betragtes som deponert i henhold til byskattelovens (lov 20/7 1885) §51, idet petroleumskompaniet ansaa sig dobbeltbeskattet forsaavidt angaar en saa stor del av skatten som følge af at Nesodden kommune har ilignet kompaniet skat af samme indtægt og samme formue, som i Kristiania er beskattet med det deponerede beløb. Kæmneren underrettet herredskassereren i Nesodden om den stedfundne deponering ved skrivelse afødt xx.xx.1909, ifølge hvilken det deponerede beløb er beregnet saaledes: Skat af indtægt kr. 40.000,00 kr. 5.199,84, skat af formue kr. 110.000,00 kr. 220,00 kr. 5.419,84 hvortil kommer paaløbne renter kr. 101,59. Senere har Østlandske petroleumskompani ifølge Kristiania kæmners kvittering afødt xx.xx.1909

Side:730

yderligere deponeret et beløb af kr. 322,50, udgjørende formuesskat af kr. 215.000,00 eller differancen mellem kr. 325.000,00 og kr. 110.000,00. - - -

Efter forgjæves prøvet forligsmægling har Nesoddens kommune derefter ved stevning af 30 mars saggivet Kristiania kommune og ved iretteførelsen den 15 april næstefter paastaat indstevnte tilpligtet at betale kr. 6.692,34 udgjørende summen af de tvende omtalte af Østlandske petroleumskompani deponerede beløb, kr. 5.419,84 og kr. 322,50, tillagt det A/S Norsk amerikansk petroleumskompani ilignede ovennævnte skattebeløb til Nesodden kommune, kr. 950,00 med 5 pct. renter fra 1 oktober 1908 og søgsmaalsomkostninger. - - -

Overligningskommissionen for Kristiania har i præmisserne til sin ovenomtalte kjendelse betræffende Østlandske petroleumskompanis klage over ligningen til Kristiania for 1908 udtalt, at den lægger til grund overskattekommissionens resultater med hensyn til den samlede bruttoformue og gjæld, saavelsom dens værdsættelse af det faste anlæg i Nesodden. Overskattekommissionen har ansat Østlandske petroleumskompanis bruttoformue til kr. 2.000.000,00 og dets gjæld til kr. 949.543,66. Ligningschefen i Kristiania har imidlertid i en fremlagt skrivelse til petroleumskompaniets retsfuldmægtig advokat Rasch av 5 januar 1909 anført, at petroleumskompaniets gjæld, rigtig beregnet, andrager til kr. 1.080.446,70 og at petroleumskompaniets samlede nettoformue følgelig kun kan ansættes til kr. 919.553,30. I sidstnævnte skrivelse har ligningschefen videre anført, at der for 1908 som petroleumskompaniet tilhørende formue er beskattet i Aker kr. 100.000,00, i Kristiania kr. 300.000,00 og i Nesodden kr. 305.240,00 + kr. 325.000,00, tilsammen kr. 1.030.240,00 og paa grundlag heraf udtalt, at der altsaa foreligger en dobbeltbeskatning af formue til et beløb af ca. kr. 110.000,00. Rigtigheden heraf man ogsaa, saavidt skjønnes medgives. I præmisserne til overligningskommissionens nævnte kjendelse udtales videre, at overligningskommissionen har ansat Østlandske petroleumskompanis samlede nettoindtægt til kr. 146.000,00, hvoraf forudsættes rettelig skattelagt i Aker kr. 5.000,00 og i Nesodden kr. 15.000,00, og at den beskattelige indtægt til Kristiania derfor ansættes til kr. 126.000,00. Ifølge overskattekommissionens ovenomtalte kjendelse afødt xx.xx.1908 udgjør den samlede indtægt, hvoraf Østlandske petroleumskompani er skattelignet til Nesodden kr. 55.262,00, hvoraf følger, som ogsaa udtrykkelig udtalt i Kristiania ligningschefs fremlagte skrivelse til advokat Rasch afødt xx.xx.1908, at dobbeltbeskatning af indtægten har fundet sted, forsaavidt angaar et beløb af kr. 40.000,00. - - -

Som ovenfor anført er Østlandske Petroleumskoropani ved overskattekommissionens kjendelse afødt xx.xx.1908 ilignet skat til Nesodden kommune for 1908, foruden af formue i og indtægt af sammes faste eiendomme og anlæg i Næsodden, tillige af formue i og indtægt af næringsdrift, som knyttet sig til bemeldte eiendomme og anlæg. Det er derhos paa det rene, at Kristiania kommune har skattelignet Østlandske Petroleumskompagni for 1908 forsaavidt angaar al næringsdrift, idet dette fremgaar at præmisserne til overligningskommissionens kjendelse, hvori det udtrykkelig er udtalt, at overligninskommissionen er af den opfatning, at Næsodden kommune ikke er berettiget til at skatlægge mere end det derværende faste anlægs nettoværdi med renter deraf.

Med hensyn til Østlandske Petroleumskompanis ovenfor nævnte faste eiendomme og anlæg paa Næsodden og den virksomhed som nævnte petroleumskompani driver sammesteds, er der under proceduren oplyst, at petroleumskompaniet paa Steilene har anlæg til lagring af olje, som hjemføres i tankskibe, fra hvilke den pumpes ind i cisterner paa Steilene, hvor den lagres

Side:731

for en tid og herunder renses og afklares, idet urenheder og fremmede stoffer synker tilbunds. Det er videre oplyst, at olien, eftersom omsætningen kræver det, føres fra cisternerne i fader og kander, idet den udekspederes efter telefonordre fra petroleumskompaniets hovedkontor i Kristiania, hvor den hele omsætning foregaar, og hvor der findes en ekspedition for den indenbys omsætning i Bispegaden og en anden ekspedition for den udenbys omsætning paa Slusebryggen. Det er endividere oplyst, at petroleumskompaniet paa Steilene har et verksted for reparation af tønder, men at nye tønder ikke paa flere aar og spcielt ikke i det skatteaar, det her gjælder, har været forarbeidet sammesteds, og at der til behandlingen af pestroleumsbeholningen paa Steilene benyttes en fastlønnet arbeidsstok paa gjennemsnitlig 71 mand samt medgaar arbeidspenge til et beløb af ca. kr. 72.000,00 om aaret. Anden virksomhed end nævnt drives ikke af Østlandske Petroleumskompani i Nesodden.

Overskattekommiasionen har i præmisserne til sin omtalte kjendelse anført, at den ikke er i tvil om, at der til Østlandske Petroleumskompanis faste eiendomme og anlæg i Næsodden knytter sig næringsdrift, og at der som formue i denne næringsdrift antagelig maa opføres den gjennemsnitlige mængde af petroleum, fader, kander samt verktøi og andet løst inventar, samt at en indtægt af 5 % af formuen efter fradrag af gjæld ikke antages at fyldestgjøre indtægten af denne næringsdrift. Efter hvad der videre udtales i kjendelsens præmisser er petroleumskompaniets virksomhed paa Steilene i alt væsentlig den samme som den, der ifølge en i Rt-1904-39 indtaget høiesteretsdom afødt xx.xx.1903 udøves af Vestlandske Petroleumskompani paa Skaalevig i Askøens herred, og som findes nærmere angivet i præmisserne til den af Bergens byret afsagte dom, der stadfæstedes ved bemeldte høiesteretsdom.

Under paaberaab af det af overskattekommissionen saaledes anførte, hævder citantskabet, at det ved den nævnte høiesteretsdom er afgjort, at en virksomhed som den her omhandlede skal beskattes som næringsdrift efter landsskattelovens §17, første del (kfr. byskattelovens §9, første del).

Indstevnte har anført, at den næringsdrift, som idetheletaget drives af Østlandske Petroleumskompani, naar man ser den underet og altsaa medtager virksomheden saavel i Kristiania som i Næsodden, maa betegnes som en omsætningsvirksomhed idet det er paa omsætning af petroleum, at petroleumskompaniet tjener penge. Indstevnte har videre anført, at hele omsætningen ubetinget er knyttet til Kristiania, og at oliens lagring og det dermed forbundne sjanerarbeide og tøndereparationsarbeide i Næsodden hverken helt eller delvis kan betragtes som næringsdrift, der knytter sig til petroleumskompaniets faste eiendomme paa sidstnævnte sted, men blot er at betragte som led i bemeldte omsætningsvirksomhed.

Efter min mening maa indstevnte ogsaa gives medhold heri, i hvilken henseende bemerkes følgende:

Da Østlandske Petroleumskompanis petroleumslager paa Steilene, efter hvad der er paa det rene, udelukkende anvendes til kompaniets petroleumsomsætning i Kristiania, skjønnes det ikke, at oliens anbringelse paa bemeldte lager og dens udtagelse deraf, naar den skal sælges, i og for sig kan karakteriseres som nogen næringsdrift eller indtægtsbringende virksomhod, idet de nævnte forføininger ligefrem hører ind under omsætningsvirksomheden. Forsaavidt angaar det omtalte tøndereparationsarbeide, som udføres i petroleumsselskabets anlæg paa Steilene, og hvis øiemed er at udbedre mulig forhaandenværende mangler ved petroleumstønder, er spørgsmaalet vistnok mere tvilsomt, men efter min opfatning bør heller ikke bemeldte arbeide ansees

Side:732

som selvstændig næringsdrift, idet det synes naturligst ogsaa at betragte det som et led i eller en bestanddel af omsætningsvirksomheden. Af det anforte følger, at jeg ikke kan anse den lagrede olie og de øvrige løsøregjenstande, den benyttes under sjanerarbeidet og tøndereparationsarbeidet, som formue i næringsdrift, der er knyttet til de petroleumskompaniet tilhørende faste eiendomme og anlæg i Næsodden, hvorimod jeg antager, at bemeldte formuesgjenstande maa betragtes som formue, der er knyttet til selve salgsvirksomheden eller til hovednæringsdriften i Kristiania. Den af mig hævdede opfatning antages at være overensstemmende med den synsmaade, der er gjort gjældende i de i Rt-1891-420 og Rt-1899-216 indtagne høiesteretsdomme. Det kan i denne forbindelse bemerkes, at den omstændighed, at olien under lagringen i cisternerne paa Steilene afklares, ifølge den ovennævnte høiesteretsdom afødt xx.xx.1903 ikke kan ansees som resultat af produktiv virksomhed eller tilvirkning i skattelovens forstand, og at den værdiforøgelse, som olien saaledes vinder af sig selv paa nævnte maade altsaa ikke er gjenstand for beskatning i Næsodden. Naar overskattekommisionen og citantskabets retsfuldmægtig har paaberaabt sidstnævnte høiesteretsdom som afgjørende til gunst for citantskabet i nærværende sag, er hertil at bemerke, at tvisten i bemeldte høiesteretssag udelukkende angik spørgsmaalet om, hvorvidt oliens lagring m.v. var at anse som tilvirkning efter landsskattelovens §17, sidste led, hvorimod der ikke tvistedes om, og følgelig ikke ved dommen blev afgjort noget om, hvorvidt oliebeholdningen og de øvrige løsøregjenstande vedkommende petroleumsdriften i Skaalevig kunde ansees som formue i næringsdrift, som knytte sig til Vestlandske Petroleumskompanis faste eiendomme og anlæg paa sidstnævnte sted, eller om, hvorvidt bemeldte petroleumskompanis virksomhed i Skaalevig kunde ansees som saadan næringsdrift.

Efter det anførte antagens Østlandske Petroleumskompani ikke i vedkommende skatteaar at have eiet nogen formue i eller oppebaaret nogen indtægt af næringsdrift, der knytter sig til kompaniets faste eiendomme og anlæg i Næsodden, hvoraf følger, at Næsodden kommune var uberettiget til at skatlægge samme for saadan formue og indtægt i 1908.

G. Bull. F. Mack. E. Kjerschow.