Rt-1915-27
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1914-10-17 |
| Publisert: | Rt-1915-27 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 34/2 s.a. |
| Parter: | Straffesak mot Nils Olsen Gonsholt (forsvarer: adv. Næser - aktor: adv. H. O. Klingenberg). |
| Forfatter: | Backer, Scheel, Hambro, Skattebøl, Berg, Salomonsen, justitiarius Thinn |
| Lovhenvisninger: | Straffeloven (1902) §61, §318, §60 |
Ekstraordinær assessor Backer: Ved dom avsagt av Bratsbergs lagmandsret den 4 december 1913 blev saaledes kjendt for ret: Nils Olsen Gonsholt idømmes for hæleri, straffelovens §318 jfr. 263, fængsel i 120 dage. I saksomkostninger ved lagmandsret betaler tiltalte kr. 20,00. Angaaende sakens nærmere omstændigheter henviser jeg til lagmandsrettens domsgrunde. Domfældte har anket over denne dom, som han anser urigtig, fordi gjentagelsesstraf er anvendt; derhos finder han, at strafutmaalingen i det hele er for høi.
Jeg antar, at anken bør gives medhold. Som det fremgaar av domsgrundene, har lagmandsretten antat, at en domfældte tidligere overgaat dom av 22 august 1913 maa bevirke gjentagelsesstraf. Det er oplyst, at straffen ved denne dom ansattes til 60 dages fængsel, hvorav 28 dage ansaaes utsonet ved forat fordom men utholdt varetægtsfængsel, mens straffen forøvrig er fuldbyrdet ved domfældtes hensitten i straffængsel fra 3 oktober til 4 november 1913. Efter domsgrundene i nærværende sak er det hæleri, som domfældte nu er dømt for, begaat 15 september 1913; forbrydelsen er saaledes forøvet, før straffen efter den tidligere dom blev fuldbyrdet, forsaavidt angaar domfældtes hensitten i straffængsel efter dommens avsigelse.
Det spørsmaal, som foreligger, er saaledes, om det efter straffelovens §61 er tilstrækkelig til anvendelse av gjentagelsesstraf, at domfældte forut for dommen har været underkastet Varetægtsfængsel, som er bragt til fradrag i straffen under henvisning til straffelovens §60.
Jeg mener, at dette spørsmaal bør besvares benegtende. Efter straffelovens §61 skal bestemmelserne om skjærpet straf i gentagelsestilfælde alene være anvendelige paa dem, som bl.a. har forøvet den nye strafbare handling, efterat straffen for den tidligere forøvede helt eller delvis var fuldbyrdet. Jeg antar, at dette uttryk alene gjælder fuldbyrdelse av straffen ved dennes utsoning paa vanlig maate, og at det ikke kan sidestilles hermed, at en større eller mindre del av straffen ansees avsonet derved, at utholdt varetægtsfængsel bringes i avdrag. Det er efter lovmotivet den virkning, som straffens paavirkning paa domfældte formodes at ha, som loven i §61 har bygget paa, og lovens mening maa derfor antages at være, at der kan være grund til at anvende strengere straf, naar det har vist sig, at fuldbyrdelsen av den tidligere straf ikke har virket paa den maate, som det har været lovens hensigt. Men naar det er denne hensigt, som ligger til grund for bestemmelsen i §61, kan jeg ikke uten videre gaa ut fra, at loven har lagt samme vegt paa den omstændighet, at domfældte forut for straffedommen har hensittet i varetægtsfængsel, der i lovens øine maa antages at være kvalitetsforskjellig fra straffængsel.
I henhold til det anførte mener jeg, at domfældte her skulde været dømt efter straffelovens. §318, første led. Jeg henviser til støtte for
Side:28
dette resultat til Rt-1905-392 og Rt-1908-922. Jeg antar efter omstændigheterne, at lagmandsretten vilde ha utmaalt straffen til et mindre antal dage, hvis den ikke hadde anset gjentagelsesstraf berettiget, og jeg voterer derfor for, at straffen nedsættes til 90 dage. Da det i domsgrundene er oplyst, at domfældte under nærværende sak har hensittet arrestert fra 16 til 17 september, antages det rettest, at der av den grund sker fradrag i straffen. Jeg finder ikke nogen grund til anbefaling til benaadning.
Konklusion:
Nils Olsen Gonsholts straf for den i den paaankede Lagmandsretsdom omhandlede forbrydelse bestemmes efter straffelovens §318 første led, til fængsel i 90 dage. Av straffen ansees 1 dag avsonet ved utholdt varetægtsfængsel 16 til 17 september 1913. (Vanlige salærer).
Assessor Scheel: I det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
Assessorerne Hambro og Skattebøl, de ekstraordinære assessorer Berg og lagmand Salomonsen og justitiarius Thinn: Likesaa.
Dom blev avsagt overensstemmede med førstvoterendes konklusion.
Av lagmandsrettens dom hitsættes:
- - - Ved straffens bestemmelse er i skjærpende retning lagt vegt paa, at hæleriet er forøvet ganske kort tid efter den tiltalte sidst overgaaede straffedom av 22 august 1913, hvilken dom antages at maatte bevirke gjentagelsesstraf, fordi en del av den idømte straf ansees utsonet ved det utholdte varetægtsfængsel, jfr. Hagerups straffelovs alm. del, side 420. I formildende retning er lat i betragtning, at det kun var en del av straffen, som paa denne maate var avsonet, og til den maate, hvorpaa avsoningen hadde fundet sted - - -