Rt-1915-445

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1915-04-15
Publisert:	Rt-1915-445
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.-nr. 56/1 s.a.
Parter:	Fru Nora Niewöhner (adv. S. Johannessen) mot Birger W. Due (adv. Dahl).
Forfatter:	Assessorerne Heggen, Berg, Mejdell, Prydz, Bjørn, Fürst, Scheel, Frisak, Christiansen, Birkeland, Backer, Vogt, Rivertz, Skattebøl, Hambro, Reimers, justitiarius Thinn
Lovhenvisninger:

Ved Kristiania byrets dom av 23 november 1912 blev saaledes kjendt for ret: "Indstevnte fra Nora Niewöhner bør til citanten Birger W. Due betale de paasøkte kr. 10.000 med 5 av hundrede i aarlig rente derav fra 11 december 1908 til betaling sker. Sakens omkostninger ophæves".

Denne dom er indbragt for Høiesteret av fru Niewöhner, der har nedlagt paastand om frifindelse samt om tilkjendelse av saksomkostninger for byretten og Høiesteret.

Indstevnte har nedlagt paastand om byretsdommens stadfæstelse og om tilkjendelse av procesomkostninger.

Side:446

Angaaende sakens nærmere omstændigheter henvises til byretsdommens præmisser.

I tilknytning til byrettens saksfremstillig skal nævnes: Fru Niewöhner har paastaat, at Due ved salget i 1909 fik mere end fuld dækning for sin pantefordring. Due har hertil bemerket, at hans far vistnok avstod en del av fortjenesten til ham, men ikke saa meget, at han har faat dækket sit tap. Størrelsen av den udækkede del har han dog ikke oplyst noget om. Han har intet nævnt, om det blot er renterne han har tapt - helt eller delvis, eller om han ogsaa har tapt noget av kapitalen.

Høiesteret kommer til et andet resultat end byretten.

Det er paa det rene, at det approberte bud bare dækket en ren bagatel av rekvirentens renter, og intet av hans kapital. Rekvirenten hadde derfor ikke som panthaver eller kreditor nogensomhelst interesse av at approbere dette for ham praktisk talt værdiløse bud. Approbation var at abandonnere panteretten uten nogetsomhelst vederlag og til ingen nytte for rekvirenten. Naar han allikevel har approbert, maa det derfor være ut fra en avtale, en gjensidig forutsætning eller i alfald en sikker forventning om, at auktionskjøperen vilde yde ham dækning for hans pantefordring utover auktionsbudet, saaledes at budet ikke skulde danne grundlaget for opgjøret mellem dem. Saa er ogsaa gjort. Rekvirenten har senere - efter salget av 1909 - faat opgjør, et andet grundlag end auktionsbudet. Men har rekvirenten og auktionskjøperen været paa det rene med, at auktionsbudet ikke skulde være avgjørende for opgjøret dem imellem, saa er budet alene tilsyneladende et uttryk for, hvad der er blit dækket ved auktionen. Den virkelige dækning er en anden, og den er det, som maa være avgjørende for, hvad kreditor kan kræve av den for den udækkede del av pantegjælden ansvarlige debitor. Men Due har intet oplyst om det virkelige opgjør mellem ham og kjøperen. Han har indskrænket sig til at henvise til, at budet intet gav til dækning av hans fordring. Følgelig maa fru Niewöhner bli at frifinde for hans tiltale.

Efter dette er det unødvendig at indgaa paa, om det forholder sig som av fru Niewöhner paastaat, at Due i virkeligheten selv var auktionskjøperen, og at hans far alene optraadte paa hans tiltale.

Sakens omkostninger for byretten og Høiesteret maa Due utrede til fru Niewöhner.

6 av rettens medlemmer, assessorerne Heggen, Mejdell, Christansen, Vogt, Hambro og Reimers, er kommet til samme resultat som byretten og kan i det væsentlige tiltræde dennes begrundelse. De henviser derhos, hver for sig, til sine vota i den samtidig med nærværende sak paadømte sak l.-nr. 55: O. Johannesen mot overretssakfører Olaf A. Søberg.

Assessorerne Heggen og Mejdell ønsker derhos tilføiet følgende: Vi antar, at nogen frafaldelse av at gjøre personlig ansvar gjældende likeoverfor appellanten foreligger ikke. Vi antar videre, at man maa gaa ut fra, at pantobligationen qv. i henhold til transporten av 9 oktober 1906 tilhører indstevnte. Endelig mener vi, at der ingen grund er til at betvile, at auktionsbudet av 1 august 1907 er gjort av indstevntes far, Wilhelm Due, for egen regning.

Det er høist sandsynlig, og ikke av indstevnte benegtet, at farens motiv til at byde var at hjælpe sønnen, og at sønnens motiv til approbere det avgivne bud var, at det var faren, der bød. Mer der har eksistert nogensomhelst avtale, stiltiende eller uttrykkelig, om

Side:447

at faren utenfor auktionsbudet skulde tilsvare sønnen den paagjældende obligations beløp, eller om at faren, hvis han underhaanden realiserte eiendommen, skulde la det eventuelle overskud komme sønnens obligation tilgode - foreligger der intetsomhelst bevis for.

En auktionsrekvirents stilling til spørsmaalet om approbation kan sees under en dobbelt synsvinkel:

1. Hvad hensyn rekvirenten ved meddelelse av approbation har at ta til andre - er der klart optrukket regler for i lov og hundreaarig retspraksis.

2. Hvad angaar hvad hensyn han skal ta til sig selv: naar det altsaa gjælder at gjøre op med sig selv, om han staar sig paa at approbere - er en sak, der ikke vedkommer andre end ham selv.

Finder han, at han av en eller anden grund ikke ønsker personlig at overta eiendommen for nogen pris - og til nogen saadan overtagelse har han vitterlig ingen pligt-, har han ikke andet raad end, for dog at faa noget av sin fordring dækket, at sælge, og vil ingen utenforstaaende gi rimelig bud, saa skulde det, synes det os, være evident, at herfor kan han ikke være ansvarlig. Naar han har tillyst auktionen med lovlig varsel, har han fra sin side gjort, hvad der kræves av ham, og blir auktionsutfaldet særlig slet, ligger feilen i selve auktionsinstitutets forhaandenværende organisation.

Assessorerne Christiansen, Vogt, Hambro og Reimers ønsker tilføiet, at de ikke kan finde, at appellanten har paaberopt sig det forhold, hvorpaa Høiesterets flertal bygger avgjørelsen.

Dom:

Fru Nora Niewöhner bør for Birger W. Dues tiltale i denne sak fri at være. I procesomkostninger for byretten og Høiesteret betaler Birger W. Due til fru Nora Niewöhner kr. 600.

Av byrettens dom hitsettes:

Ved skjøte av 18 august 1899, tinglyst 22 s. m., blev Gabelsgate nr. 10 hersteds overdraget fru Nora Niewøhner til eiendom for en kjøpesum av kr. 60.000,00, hvorav kr. 45.000,00 erklærtes avgjort derved, at kjøperen hadde overtat den paa eiendommen hvilende pantegjæld. Denne bestod av: 1. Obligation til pensionsfondet for geistliges enker, stor kr. 25.000,00. 2. Obligation av 15, tinglyst 18 november 1890, oprindeiig utstedt til advokat Dahl, stor kr. 10.000,00. 3. Obligation til kaptein Fr. Jensen. datert 23 juni 1896, stor kr. 10.000,00.

Den under nr. 2 nævnte obligation bærer paategning av 9 oktober 1906 om transport til citanten i nærværende sak Birger Due. Den 5 januar hadde den daværende indehaver av denne obligation tiltraadt eiendommen til brukelighet ved advokat H. S. Dahl, der bestyrte eiendommens brukspant til 1 august 1907. Denne dag avholdtes efter rekvisition av advokat Dahls kompagnon, advokat P. Holst Borgen, paa vegne av Birger Due, tvangsauktion over eiendommen, ved hvilken L. Walløe - der hører til samme kontor som Dahl og Borgen - erholdt tilslaget pr. kommission for kr. 25.100,00. I skrivelse til auktionsforvalteren av 17 august 1907 approberte rekvirenten dette bud, idet han oplyste, at det var avgit for forvalter Wilh. Due citantens far. Denne meddelte i skrivelse av 22 oktober 1909, at budet for kr. 43.000,00 var overdraget til frk. Signe Davidsen, til hvem auktionsskjøte derefter er utfærdiget 2 november 1909. Skriftlig kjøpeanbud fra frk. Davidsen er avgit 22 oktober 1909.

Side:448

Høsten 1907 anlagde indehaveren av den foran nævnte 3dje prioritets pantobligation i Gabelsgate 10, enkefru Emma Schlytter, sak mot fru Nora Niewøhner, til indtale av obligationens restbeløp, der var udækket ved tvangsauktionen den 1 august 1907, og ved Kristiania byrets dom av 4 februar 1908 blev fru Niewøhner tilpligtet at betale dette restbeløp kr. 8.900,00 med renter og omkostninger. I april 1907 var fra Niewøhners mor avgaat ved døden og hadde efterlatt testamentarisk bestemmelse, sigtende til at gjøre den datteren tilfaldende arv med renter uangripelig av dennes kreditorer. Under eksekution i henhold til byretsdommen av 4 februar 1908 erholdt fru Schlytter ved fogedrettens beslutning av 31 august 1908 utlæg i fru Niewøhners morsarv, dog med forbehold av den hende for livstid tillagte nytteøret (rentenydelse) av arvemidlerne. Ved byrettens dom av 6 juli 1909 blev fogedkjendelgen underkjendt og utlæg for tiden negtet, men ved høiesteretsdom av 20 december 1910 blev fogedrettene beslutning stadfæstet (Rt-1911-227).

I nærværende sak har nu Birger W. Due ved stevning av 17 februar 1912 saksøkt fru Nora Niewøhner til betaling av 2den prioritets obligation i Gabelsgate 10 som udækket ved tvangsauktionen 1 august 1907, idet de over 1ste prioriteten utbragte kr. 100,00 ikke dækket de forfaldne renter. - - -

Indstevntes hovedindsigelse mot søksmaalet gaar ut paa, at citnten har frafaldt at gjøre personlig ansvar gjældende mot indstevnte for den her omhandlede obligation. Hvad der i saa henseende særlig paaberopes, er følgende: Under den tidligere omtalte høiesteretssak mellem fru Schlytter og fru Niewøhner uttaler den for fru Schlytter procederende advokat, P. Holst Borgen: "2den prioritetshaver hadde ikke til hensigt at gjøre gjældende personlig ansvar mot fru Niewøhner, men holdt sig til pantet, hvilket han senere solgte med 6.000 kroners avanse, og vedkommende kjøper har vistnok ogsaa gjort en meget god forretning". Det er efter procedyren paa det rene, at den citerte uttalelse kan betragtes som avgit av advokat H. S. Dahl, der procederer for citanten i nærværende sak. - - -

Advokat Dahl har under procedyren erklært, at der aldrig har været tale mellem enten Wilh. eller Birger Due og ham om at frafalde personlig ansvar mot indstevnte, og at han ikke har git og heller ikke været bemyndiget til at gi noget saadant tilsagn paa Wilh. eller Birger Dues vegne. Uttalelsen under høiesteretssaken staar derfor helt for hans personlige regning og beror paa en misforstaaelse fra hans side. - - -

Efter de saaledes avgivne erklæringer fra citanten, dennes far og advokat Dahl maa man vistnok gaa ut fra, at Dahls uttalelse i Høiesteret er fremkommet uten konferanse med herrerne Due, og at ingen av disse har git ham nogen bemyndigelse til paa pantekreditors vegne at frafalde det personlige ansvar likeoverfor indstevnte. Skulde uttalelsen - forutsat at den kan opfattes som indeholdende fraskrivelse av adgangen til at gjøre saadant ansvar gjældende - allikevel være forbindende for citanten, maatte det da være ut fra den betragtning, at Dahls stilling har forlenet ham med den fornødne fuldmagt til at binde citanten. Men dette kan formentlig ikke antages. Det er vistnok saa, at Dahl har varetat citantens interesse med hensyn til obligationen og repræsentert ham i dette forhold, men i dette repræsentationsforhold alene synes ikke at kunne lægges nogen bemyndigelse til paa pantekreditors vegne at opgi nogen ham tilkommende ret, in casu fraskrive ham det personlige krav mot indstevnte for den ved auktionen udækkede pantobligation. - - -

Heller ikke de øvrige omstændigheter, der av indstevnte er paaberopt til hendes frifindelse, antages at kunne medføre saadan virkning. Dette

Side:449

gjælder saaledes hendes anførsel om, at citanten i virkeligheten har faat fuld dækning gjennem auktionen. - Som det vil sees, er det citantens far, forvalter Wilh. Due, der er opgit som kjøper ved tvangsauktionen; indstevnte mener imidlertid, at budet i realiteten er avgit for 2den prioritetshaver, citanten, og søker bekræftelse paa denne antagelse i Dahls uttalelse under høiesteretssaken om, at 2den prioritetshaver senere solgte pantet med 5.000 kroners avanse.

Forholdet mellem de to herrer Due i det her paagjældende anliggende stiller sig vistnok adskillig uklart, men synes overhodet at maatte være uten væsentlig betydning for nærværende sak. Efter de foreliggende oplysninger kan det nemlig ikke ansees godtgjort, at selve auktionen har bragt 2den prioriteten dækning. Der er ikke anledning til at anta, at budet paa kr. 43.000,00 har foreligget før senere. Selv om citanten ved dette salg maatte ha faat dækket sin obligation, berører dette ikke hans retslige adgang til at søke indstevnte personlig, naar auktionen ikke har skaffet dækning. - - -

Eyvind Andersen, kst.

Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.

Herman Lie.

Likesaa.

F. Mack.