Rt-1924-216

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1924-01-26
Publisert:	Rt-1924-216
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 9/1 s.a.
Parter:	Det Norske Damptrawlerselskap A/S (advokat H. J. Blom) mot A/S Kaldnes mek. Verksted (advokat Th. Borge).
Forfatter:	Hazeland, Bang, Larssen, Boye, Bjørn, Gjessing, Scheel
Lovhenvisninger:	Aksjeloven (1910) §32, Avtaleloven (1918) §30

Assessor Hazeland: Ved dom avsagt av byfogden i Aalesund den 20 mars 1922 blev kjendt for ret: «Den av Den faste tekniske voldgiftsret i Kristiania under 29 september 1921 avsagte dom i voldgiftssak mellem A/S Kaldnes mek. verksted og A/S Det norske Damptrawlselskap ophæves. Den under 31 december 1921 av A/S Kaldnes mek. verksted avholdte arrestforretning hos A/S Det norske Damptrawlselskap ophæves. Det av A/S Det norske Damptrawlselskap under 2 februar 1922 iretteførte kontrasøksmaal mot A/S Kaldnes mek. verksted avvises forsaavidt angaar kontracitantens paastande under post 1 og 2, mens hovedcitanten frifindes for post 3's vedkommende. Saksomkostningerne saavel i hoved- og arrestsaken som i kontrasaken ophæves.»

Ved Trondhjems overrets dom av 29 januar 1923 blev derimot kjendt for ret: «Forsaavidt angaar det av kontraappellanten anlagte kontrasøksmaal stadfæstes underrettens dom. Forsaavidt hovedsøksmaalet angaar bør kontraappellanten A/S Det Norske Damptrawlselskap til hovedappellanten A/S Kaldnes mek. Verksted betale: a) Kr. 1.264.570.26 med den til enhver tid i Tønsberg Handelsbank, nu Tønsberg Handels- Privatbank gjældende kassakreditrente av kr. 1.179.789.20 fra 15 september 1921 til betaling sker, alt mot at verkstedet stiller de ubrukte materialer til selskapets disposition og stiller bankgaranti for beløpet. b) Kr. 700.000 med 6 pct. rente derav fra 8 december 1920 til betaling sker. c) Kr. 16.500 med 6 pct. rente fra 1 december 1921 til betaling sker. Den under 31 december 1921 avholdte arrestforretning ophæves forsaavidt der er gjort beslag i den endnu ikke indbetalte aktiekapital, men stadfæstes iøvrig. Sakens omkostninger for begge retter i hoved- og kontrasøksmaalet samt for arresten og dens forfølgning betaler kontraappellanten til hovedappellanten med kr. 2.000.»

Overrettens dom er av A/S Det Norske Damptrawlselskap paaanket til Høiesteret, hvor appellanten har nedlagt saadan paastand: «1. At den av Den faste tekniske voldgiftsret i Kristiania den 29 september 1921 avsagte dom ophæves. 2. I hovedsøksmaalet: At Det norske Damptravlerselskap A/S frifindes for A/S Kaldnes mek. Verksteds tiltale, og at den under 31 december 1921 av

Side:217

sidstnævnte hos førstnævnte avholdte arrestforretning ophæves. I kontrasøksmaalet: Principalt: At A/S Kaldnes mek. Verksted tilpligtes at betale Det norske Damptrawlerselskap A/S: a) kr. 1.129.923.03 med den i Aalesunds privatbanker til enhver tid gjældende kassekreditrente av kr. 600.000 fra 13 januar 1919, av kr. 362.878,16 fra 18 mars 1920 og av kr. 167.044,54 fra 20 mai 1920 til betaling sker; b) erstatning fastsat ved skjøn av uvillige mænd paa Kaldnes bekostning for utlæg og tap Trawlerselskapet har hat ved kontrakten og i anledning av denne - alt med 6 pct. aarlige renter fra 20 januar 1922 til betaling sker; c) erstatning fastsat som nævnt i post b. for tort og skade Trawlerselskapet har lidt ved den ulovlige arrestforretning av 31 december 1921 med 6 pct. aarlige renter fra 20 januar 1922 til betaling sker. Subsidiært: At kontrasøksmaalet hjemvises til underretten til paadømmelse i realiteten, forsaavidt angaar posterne 2 a og b. Yderligere subsidiært: At underrettens dom stadfæstes. 3. At A/S Kaldnes mek. Verksted tilpligtes at betale Det norske Damptrawlerselskap A/S procesomkostninger for alle retter.»

Indstevnte A/S Kaldnes mek. Verksted har paastaat overrettens dom stadfæstes og sig tilkjendt saksomkostninger for alle retter i hovedsøksmaalet og motsøksmaalet samt for arresten og arrestforfølgningssaken.

Om sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til de underordnede retters domsgrunde.

For Høiesteret har appellanten frafaldt sine tidligere indsigelser mot arresten, bortset fra den, hvori han har faat medhold av overretten. Heller ikke har appellanten optat sin indsigelse angaaende de 420000 kr., som han tidligere har paastaat, at voldgiftsretten var forpligtet til at fratrække. Heller ikke har der for Høiesteret været reist spørsmaal om voldgiftsrettens kompetence til under nogen omstændighet at bestemme specielt den erstatning, som verkstedet maatte findes at tilkomme. Av nye bevisligheter er fremlagt et tingsvidne, optat ved Kristiania byret den 2 oktober 1923, og hvorunder er avhørt som vidne ingeniør Jurgens; tingsvidnet medfører efter min mening ingen forandring i sakens stilling.

Jeg er kommet til samme resultat som overretten og tiltræder alt væsentlig dens begrundelse, som jeg ogsaa finder tilstrækkelig.

Jeg anser det derfor unødig at opholde mig ved den omstændighet, at appellanten før sakens indbringelse for voldgiftsretten ogsaa selv endog gjentagende forlangte sin paastand om, at kontrakten ab initio var ugyldig, forelagt netop voldgiftsretten til avgjørelse. Overrettens dom vil saaledes bli at stadfæste. Appellanten vil derhos ha at tilsvare processens omkostninger for Høiesteret.

Efter hvad der oplyses har indstevnte maattet stille bankgaranti for arrestens følger til et beløp av 2 mill. kroner og er herfor belastet med en provision av 1/4 pct. pr. kvartal eller del derav til vedkommende bank. Verkstedet paastaar denne utgift tat i betragtning ved procesomkostningernes ansættelse og findes heri at maatte gives medhold, saa meget mere som Trawlerselskapet efter min mening har hat liten føie til at fremtvinge proces om sin betalingspligt efter voldgiftsdommen, og det maa antages, at der har foreligget gyldig grund til at anvende arrest. Utgiften antages

Side:218

dog bare at kunne komme i betragtning forsaavidt den er paaløpet efter overretsdommens avsigelse, idet dommen ikke er kontrapaaanket av indstevnte til forandring og de i dommen fastsatte omkostninger for de underordnede retter derfor ikke kan forhøies. Nogen uttrykkelig protest er vistnok ikke fremsat av appellanten paa dette grundlag, men efter procedyren finder jeg det dog uklart, om der heri kan lægges nogen frafaldelse. Det er derhos uimotsagt anført, at kravet ikke har været fremsat for de tidligere retter.

Konklusjon:

Overrettens dom bør ved magt at stande. I procesomkostninger for Højesteret betaler Det Norske Damptrawlerselskap A/S til A/S Kaldnes Mek. Verksted kr. 23.000.

Assessor Bang: Jeg er enig med førstvoterende.

De ekstraordinære assessorer Henry Larssen, Boye, fhv. assessor Bjørn og byfoged Gjessing og justitiarius Scheel: Likesaa.

Av underrettens dom:

Den 29 november 1921 uttok Kaldnes mek. Verksted A/S gjæsteretsstevning mot A/S Det Norske Damptrawlerselskap. - - -

Under 31 december 1921 har citanten derhos avholdt arrest hos indstevnte. - - -

Indstevnte har tat til gjenmæle og paastaat sig frifinden og tilkjendt saksomkostninger hos citanten. Derhos har indstevnte uttat kontrastevning. - - -

Som grundlag for nærværende sak er av citanten fremlagt en av den tekniske voldgiftsret i Kristiania under 29 september 1921 avsagt voldgiftsdom, hvorved saaledes blev kjendt for ret: 1. A/S Det Norske Damptrawlerselskap kjendes uberettiget til helt eller delvis at anullere den med Kaldnes mek. Verksted A/S indgaaede kontrakt av 26 september 1918 og kjendes forpligtet til at la bygge og motta 3 damptrawlere paa denne kontrakt. 2. Damptrawlerselskapet bør til verkstedet betale for forfalden materialutlæg og terminer ifølge fremlagte specifiserte opgaver kr. 1.179.789.20 med tillæg av den til enhver tid i Tønsberg Handelbank gjældende kassakreditrente fra de i opgaven anførte forfaldsdage for terminerne og utlægsdage for materialerne til betaling sker mot at verkstedet stiller de ubrukte materialer til selskapets disposition og stiller bankgaranti for beløpet i henhold til kontraktens §3. 3. Trawlselskapet betaler til verkstedet kr. 700.000 som resterstatning for tapt fortjeneste ved selskapets annullation av kontrakten forsaavidt angaar bygning av de 7 sidste trawlere med 6 promille rente derav fra 8 december 1920. 4. Verkstedet tilkjendes hos selskapet godtgjørelse for byggeomkostninger ved de 7 sidste trawlere, godtgjørelsen at bestemme av voldgiftsretten overensstemmende med kontraktens §2 ved efterfølgende skjøn. Forøvrig bør selskapet for verkstedets tiltale i saken fri at være. Voldgiftsrettens tilkommende kr. 13000 utredes av Det Norske Damptrawlerselskap, som tillike betaler Kaldnes mek. Verksted A/S kr. 10.000 i saksomkostninger. Denne dom der er avsagt av advokat Nørregaard, Carl Conradi og E. Heiberg er enstemmig.

Med hensyn til citantens paastand bemerkes, at av de kr. 13.000 som voldgiftsretten har tilkjendt sig, har hver av parterne paa forhaand indbetalt kr. 6500. Citanten søker derfor i sin paastandspost 3 tilbakebetalt

Side:219

de utlagte 6500 kroner hvortil kommer kr. 10.000 som verkstedet er tilkjendt i omkostninger hos indstevnte - altsaa ialt kr. 16.500. Det er paa det rene, at den i voldgiftsdommens post 4 cit. tilkjendte erstatning endnu ikke er fastsat av voldgiftsretten og at denne saaledes ikke er medtat i nærværende sak.

Ved sakens behandling i voldgiftsretten henstillet den for indstevnte møtende sakfører til formanden i voldgiftsretten advokat Nørregaard at vike sæte som inhabil, da han skal ha været med paa at utarbeide den normalkontrakt som ligger til grund for kontrakten i nærværende sak. Advokat Nørregaard tilførte, at han for flere aar siden - vistnok i 1913 - eller anmodning fra direktør Meldahl og disponent Hoel, som av verkstedsforeningen var opnævnt til at utarbeide utkast til normalkontrakt ved nybygning av skib, hadde ydet disse herrer juridisk assistance ved dette arbeide. Han hadde herved anseet det for sin opgave at bidra til, at kontraktsbestemmelserne blev klare og utvetydige, men hadde ikke den fornødne indsigt og erfaring til selv at avgjøre, hvilke kontraktsvilkaar var ønsklige eller nødvendige for skibsbyggerierne. Han var sig sikkert bevist, at det nævnte arbeide ikke kunde influere paa hans uhildethet som dommer i saken. Ved rettens enstemmige avgjørelse eragtedes saa, at paastanden om, at advokat Nørregaard skal vike sæte som inhabil, ikke tages tilfølge.

Dernæst anførte indstevntes sakfører for voldgiftsretten, at indstevnte ansaa sig ubunden av kontrakten og dermed ogsaa av voldgiftsavtalen, dels paa grund av at der var forelagt damptrawlerselskapets vedkommende feilagtige og vildledende oplysninger før kontraktsavslutningen, dels paa grund av at de forutsætninger, der har foreligget ved kontraktens oprettelse, var faldt bort. Han mente, at spørsmaalet herom laa utenfor voldgiftsrettens kompetance og maatte avgjøres ved ordinær rettergang. Han paastad derfor saken avvist eller utsat indtil det ved ordinær rettergang var avgjort, at der forelaa en gyldig og bindende kontrakt med voldgiftsavtale mellem parterne. - - -

Ved rettens kjendelse blev det avgjort, at paastanden om avvisning eller utsættelse ikke blev at ta tilfølge. Som begrundelse - herfor er anført, at der i den av begge parter undertegnede kontrakt er indtat saadan voldgiftsklausul: «Opstaar der nogen tvist i anledning av nærværende kontrakt eller arbeidets utførelse avgjøres tvisten med endelig bindende virkning for begge parter av den faste tekniske voldgiftsret i Kristiania.» Efter denne bestemmelse antages ogsaa en tvist om hvorvidt den ene part kan fragaa kontrakten fordi han enten ved urigtige forespeilinger fra den anden part er blit bevæget til at indgaa kontrakten, eller fordi de forutsætninger, hvorunder han har indgaaet kontrakten, senere er bortfaldt, at være et spørsmaal «ianledning av kontrakten», som henhører under den faste tekniske voldgiftsret, og ved hvis løsning ogsaa teknisk indsigt hos dommerne har betydning. - - -

I nærvarende sak er paastanden om at advokat Nørregaard er inhabil gjentat og nærmere præcisert, likesom der ogsaa fra indstevntes side er reist den indvending mot voldgiftsretten» at E. Heiberg ogsaa var inhabil, noget som indstevnte ikke vidste om, dengang voldgiftsretten holdtes. - - -

Indstevnte har bemerket, at man maa holde ut fra hinanden de indsigelser, der gaar ut paa, at kontrakten er ugyldig ab initio, og de

Side:220

indsigelser, der gaar ut paa, at bestilleren paa grund av kontraktsbrud fra verkstedets side - brud som er opstaaet efter kontraktens indgaaelse - har ret til at forlange kontrakten ophævet. I sidste tilfælde forutsættes, at man har for sig en gyldig indgaat kontrakt- og voldgiftsavtale. - - - Hvor kontrakten er indgaat med fuld sans og samling, men hvor erklæringen. er fremkaldt ved tvang eller svig eller av en hvilkensomhelst anden grund, der leder til kontraktens ugyldighet ab initio, kan domstolenes avgjørelse æskes. Indstevnte gjør gjældende, at kontrakten blev indgaat under falske og - eller - urigtige forutsætninger og foranlediget ved medkontrahentens opgivende av forskjellige oplysninger vedkommende omstændigheter, der har betydning for kontraktsavslutningen, oplysninger som siden har vist sig ganske urigtige. Er det rigtig, at der er git slike oplysninger, saa et kontrakten og dermed voldgiftsavtalen helt ugyldig - kfr. avtalelovens §30 og 33. Indstevnte hævder, at det her gjælder spørsmaalet om kontrakten ab initio er gyldig eller ugyldig og dermed er ogsaa sagt, at spørsmaalet gjælder, hvorvidt den trufne voldgiftsavtale er gyldig eller ugyldig, og dette spørsmaal hører ind under domstolen. Det gjælder her netop samme spørsmaal som om voldgiftsmændenes habilitet. Foreligger derimot en gyldig kontrakt, brutt efterpaa av verkstedet, er det klart, at voldgiftsretten har at avgjøre dette. At indstevnte skulde ha erkjendt, at saken henligger under voldgift, benegtes. - - -

Retten skal bemerke:

- - - Retten finder saaledes kontrakten forbindende for indstevnte og som en følge herav voldgiftsklausulen i §11 ogsaa forbindende. At derhos denne efter sin redaktion omfatter enhver tvist i anledning kontraktens forstaaelse eller angaaende arbeidets utførelse, finder retten litet tvilsomt. - - - Men hertil kommer, at indstevnte selv i den fremlagte korrespondance gjentagne gange har anmodet om voldgift. - - - Herved maa indstevnte være bunden. - - -

Det blir da at avgjøre om nogen av de 3 medlemmer av denne ret, som har deltat i sakens behandling er inhabile. - - - I nærværende sak er spørsmaalet reist under voldgiftssaken, og avgjort som før nævnt ved kjendelse av voldgiftsretten. At den avsagte voldgiftsdom er enstemmig, kan ikke indsees at ha nogensomhelst betydning for spørsmaalets løsning. Er en dom avsagt av en ret bestaaende av flere - hvorav 1 er inhabil, maa det ansees givet, at dommen blir at omstøte som ugyldig, uten hensyn til hvordan vedkommende dommer har stemt. Se f.eks. Rt-1909-440 for odelstaksters vedkommende. - - -

Naar det nu skal avgjøres, om indsigelsen mot Nørregaard indebærer nogen realitet, maa det avgjørende i saa henseende være, om der er nogen forbindelse mellem hans utarbeidelse av normalkontrakten og parternes kontrakt. At Nørregaard ikke har deltat i oprettelsen av parternes kontrakt, er fuldt paa det rene. Ved at sammenligne kontrakterne sees, at §5 i parternes kontrakt stemmer med normalkontrakten med undtagelse av et par smaa uvæsentlige punkter. Kontraktens §7 og §8 er delvis ogsaa ordlydende like normalkontraktens §6 §7. §9 er omtrent ordlydende en gjentagelse av normalkontraktens §8 og §10 er ordlydende lik normalkontraktens §9. Endelig er §11 om voldgift enslydende i begge kontrakter. Under voldgiftssaken tvistedes blandt andet om forstaaelsen av voldgiftsklausulen og avsa voldgiftsretten kjendelse om forstaaelsen av denne klausul. Retten finder under disse omstændigheter, at advokat

Side:221

Nørregaard er inhabil. Ved denne avgjørelse lægges vegt paa indstevntes erklæring om, at han ikke vilde gaat med paa voldgiftsklausulen, hvis han hadde kunnet tænke sig, at den mand, som hadde utarbeidet normalkontrakten, skulde være en av dommerne i voldgiftsretten. Det gjælder ogsaa en undtagelse fra de almindelige regler, hvorefter landets almindelige domstoler har at behandle retstvister, og finder retten da, at selv om der skulde være nogen tvil om Nørregaards habilitet,bør den løses derhen, at han er inhabil. Retten finder i saa henseende at kunne henvise til justitiarius Thinns votum i den i Rt-1918-403 refererte høiesteretsdom.

Hvad nu angaar spørsmaalet om direktør Heibergs habilitet, saa var dette ikke reist for voldgiftsretten, idet indstevnte først efter voldgiftsdommen er bleven bekjendt med de omstændigheter der er anført til begrundelse av, at han skulde være inhabil. Retten finder imidlertid, at ogsaa dette spørsmaals avgjørelse henligger under domstolenes avgjørelse. Efter den i saken fremlagte St.prp.nr.54 blev det ved kontrakt av 24 december 1915 og tillægskontrakt av 11 mars 1916 av Forsvarsdepartementet overdraget til A/S Thunes mek. Verksted i samarbeide med Kaldnes Patentslip og mek. Verksted at bygge 4 undervandsbaater. Efter diverse korrespondance mellem staten og Thune blev der saa i januar 1920 nedsat en komite, hvorav staten opnævnte 2, mens Thune som sine repræsentanter opnævnte 2 - hvorav direktør Heiberg den ene - for at forhandle om annullation av kontrakten. Efter det i propositionen oplyste - skulde Kaldnes bygge skrogene. Det er paa det rene, at Heiberg ikke var opnævnt av Kaldnes, men da retten efter propositionens oplysninger finder, at der er fællesskap mellem Thunes og Kaldnes om bygningen av nævnte undervandsbaater, findes det uten betydning, hvem der formelt opnævnte Heiberg. I realiteten var han efter det oplyste opnævnt for at vareta Thunes og dermed ogsaa Kaldnes's tarv. At han da av indstevnte maa sees paa med skepsis som medlem av voldgiftsretten, finder retten ganske rimelig. Ut fra de samme betragtninger som ovenfor er gjort gjældende ved avgjørelsen av spørsmaalet om Nørregaards habilitet, finder retten ogsaa Heiberg inhabil.

Efter det resultat som retten saaledes er kommet til, vil den avsagte voldgiftsdom bli at ophæve. Da arresten støtter sig til samme dom, vil ogsaa denne bli at ophæve. Kontrasøksmaalet vil bli at avvise, idet det rettelig hører hjemme for voldgiftsretten. At tilkjende indstevnte erstatning for arresten findes ingen grund til, da det ikke er bevist eller sandsynliggjort, at indstevnte har lidt nogen tort og skade ved arresten, likesom den findes foranlediget ved indstevntes egen optræden, idet indstevnte bekjendtgjorde avholdelse av en ekstraordinær generalforsamling den 2 januar 1922 med dagsorden: «Anvendelse av disponibel kapital». Sakens omkostninger findes at kunne ophæves saavel i hoved- som arrestsaken som i kontrasaken. - - -

Av overrettens dom:

- - - Jeg kommer til et andet resultat end underretten.

Der tvistes først om voldgiftsrettens kompetence, og det er en selvfølge at dette er et retsspørsmaal, som hører under domstolene. Underretten har antat, at det, trods den omhandlede voldgiftsklausuls omfang, hører under domstolene at avgjøre den paastand fra indstevntes side, at kontrakten er ugyldig paa grund av saadanne urigtige oplysninger og forespeilinger fra appellantens side, uten hvilke indstevnte ikke hadde

Side:222

indgaat kontrakten, men underretten har ikke fundet at kontrakten var ugyldig og har derfor antat at tvisten henhørte under behandling av voldgiftsret. Jeg antar imidlertid, at naar man ser hen til de av indstevnte fremsatte indsigelser mot kontraktens gyldighet, har voldgiftsretten med føie anset sig kompetent til at bedømme gyldigheten. Den av indstevnte paastaatte ugyldighet skal bero paa urigtige meddelelser fra appellantens side under kontraktavslutningen og indtraadt bristing av forutsætninger hos indstevnte. Dette er en tvist i anledning av kontrakten og avgjørelsen derav hører saaledes efter klausulens ord under voldgiftsretten, likesom avgjørelsen ogsaa i stor utstrækning kræver fagmæssig indsigt, og bedømmelse, som en domstol i tilfælde av at spørsmaalet hørte under den, maatte faa ved erklæringer og skjøn av fagmænd. Likesom voldgiftsretten saaledes har været kompetent til at bedømme de fremsatte indsigelser mot kontrakten har den ogsaa efter klausulen myndighet til at bestemme den erstatning, som maatte findes at flyte av brud paa kontrakten, herunder ogsaa renterne av erstatningssummer. Dette er avgjørelse av en tvist i anledning av kontrakten eller angaaende arbeidets utførelse, som det heter i klausulen. Indstevntes indsigelser forsaavidt blir altsaa at forkaste. - - -

Indstevnte har ogsaa procedert paa, at voldgiftsdommen er ugyldig, fordi 2 av voldgiftsmændene har været inhabile. Dette er Nørregaard og Heiberg, og underretten har fundet begge inhabile og derfor ophæves voldgiftsdommen. Jeg antar imidlertid at de maa ansees habile og at voldgiftsdommen saaledes ikke kan omstøtes. Inhabilitetsgrundene er fremstillet i underretsdommen.

For Nørregaards vedkommende er det hans befatning med istandbringelsen av den saakaldte normalkontrakt, som er paaberopt. Denne befatning ligger længe forut for oprettelsen av den omtvistede kontrakt mellem parterne og jeg finder ikke, at Nørregaard med grund kan ansees som inhabil, fordi om enkelte bestemmelser i den omtvistede kontrakt er laant fra normalkontrakten. Man har aldrig anset en dommer inhabil, fordi om han har deltat i et lovarbeide, der har indeholdt regler, som parterne har optat i kontrakt, og det saa kommer til tvist om forstaaelsen av disse regler. Det var en helt frivillig sak for parterne, hvorledes de vilde forme sin kontrakt. Den eneste bestemmelse i kontrakten, som synes at ha været omtvistet er §11 som bestemmer voldgiftsrettens kompetance, og denne tvist henligger under domstolene. Da saken begyndte for voldgiftsret har voldgiftsmændene selv vistnok foreløbig opgjort sig en mening om kompetancen. Og en inhabilitet hos Nørregaard skulde altsaa bestaa i, at han, som bekjendt med verkstedernes ønske og mening med hensyn til normalkontraktens voldgiftsklausuls omfang og som deltager i formuleringen derav for verkstederne, var tilbøielig til under tvisten at fortolke klausulen overensstemmende med denne sin kundskap og verkstedernes ønske. Men denne fortolkning er ikke en voldgiftssak, den hører for domstolene, om end voldgiften foreløbig kan ta stilling til spørsmaalet. Og det synes for langt trukket, at Nørregaards nævnte forhold til kompetancespørsmaalet skulde gjøre ham inhabil ved avgjørelse av de spørsmaal angaaende den konkrete kontrakt, som forelaa for voldgiftsretten. Selv om man vilde anse ham inhabil ved avgjørelse av en tvist om kompetancen paa grund av hans deltagelse paa forhaand i formning av den almindelige klausul for voldgift, antages han altsaa habil i en voldgiftssak ved avgjørelsen av de tvistepunkter som er opstaat av en konkret byggekontrakt.

Side:223

At det i sin tid har været overdraget ham av verkstederne at delta i utarbeidelsen av normalkontrakten, kan ikke ha frembragt en interesse, som gjør ham inhabil. Hvad Heibergs inhabilitet angaar, findes indsigelsen ganske grundløs. Han har som opnævnt av Thune deltat i mindelig opløsning av en kontrakt mellem Thune og staten, i hvilken appellanten var subkontrahent for Thune, men dog ikke deltok i opnævnelsen av Heiberg. Den nævnte kontrakt hadde intet med den her omtvistede kontrakt at skaffe.

Indstevnte har ogsaa gjort indsigelser mot arresten. - - - Endelig gjøres der indsigelse mot at der er gjort arrest i den endnu ikke indkaldte og saaledes ikke indbetalte del av aktiekapitalen. Denne indsigelse støttes paa aktielovens §32, 2det led, idet det paastaaes, at det samme som gjælder om utlæg, ogsaa maa gjælde om arrest. Denne indsigelse antages at maatte tages tilfølge, arrest maa sidestilles med utlæg. Der var vistnok ikke til selskapet utstedt grundfondsforskrivelser, men dette hang sammen med at aktiebreve endnu ikke var utfærdiget. Om nævnte §32 ikke bokstavelig kommer til anvendelse, antages dog arresten i den ikke indbetalte kapital, som heller ikke var indkaldt, at maatte ophæves. Jag følger i denne avgjørelse Platous lære i hans Selskapsret II §30, 2. Om nogen erstatning til indstevnte i anledning av at arresten delvis ophæves, kan der ikke være tale.

Arresten i den ikke indbetalte aktiekapital vil saaledes bli at ophæves,men iøvrig vil appellantens paastand bli at ta tilfølge, idet underrettens avvisning av kontraappellantens krav 1 og 2 selvfølgelig billiges. - - -