Rt-1926-581
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1926-05-08 |
| Publisert: | Rt-1926-581 |
| Stikkord: | Straffeloven |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 165/1 A s.a. |
| Parter: | Advokat K. J. Wiese, aktor mot 1) Helga Marie Alexandra Arnesen og 2) Bernt Arnesen (forsvarer: advokat J. M. Lund). |
| Forfatter: | Motzfeldt, Bonnevie, Hanssen, Lie, Andersen, justitiarius Jensen, Dahl |
| Lovhenvisninger: | Straffeloven (1902), Straffeprosessloven (1887) §392 |
Ekstraordinær assessor Motzfeldt: Ved Oslo meddomsrets dom av 4 mars 1926 blev saaledes kjendt for ret: «Tiltalte nr. 1 Helga Marie Alexandra Arnesen og tiltalte nr. 2 Bernt Arnesen dømmes for forseelse mot lov nr. 4 av 1 august 1924 §35 og §48 jfr. §1 og §6, tiltalte nr. 1 til en bot til statskassen stor kr. 700, subsidiært 90 dages fængsel, tiltalte nr. 2 til en bot til statskassen stor kr. 300, subsidiært 45 dages fængsel. De hos de tiltalte den 31 december 1925 beslaglagte 4 1/4 liter sprit og 5 flasker portvin blir at inddrage til fordel for statskassen.»
Side:582
Dommen er av politimesteren i Oslo paaanket til skjærpelse av straffen til fængselsstraf og bøter eller i ethvert fald fængselsstraf som principal straf. Angaaende sakens gjenstand og de domfældtes personalia henviser jeg til meddomsrettens domsgrunde.
Jeg antar, at anken bør gives medhold, forsaavidt angaar tiltalte nr. 1 Helga Arnesen, idet jeg finder et aabenbart misforhold mellem brøde og straf, naar hensees til hendes tidligere mange bøter for ulovlig brændevinshandel. Jeg antar dog, at en straf av fængsel - ikke tillike av bøter - er tilstrækkelig og vilde for mit vedkommende finde en straffetid av 45 dage passende.
Angaaende nr. 2 Bernt Arnesens forhold har meddomsretten uttalt følgende: «at det er paa det rene, at tiltalte nr. 2 var tilstede i de tiltaltes leilighet i Heimdalsgaten 33, da vedkommende mand kjøpte spriten, og at tiltalte nr. 2 saa, at hans hustru leverte den halve flaske til manden og mottok pengene, uten at tiltalte nr. 2 grep ind og nedlagde nogen protest mot salget. En blot og bar billigelse av en tiltaltes strafbare handling antages ikke at rammes av straffeloven som strafbar medvirkning, jfr. Rt-1907-333. Retten kan imidlertid ikke tilegne sig den opfatning, at tiltalte nr. 2 her alene rent passivt har billiget, hvad der fandt sted. Han antages at ha samtykket i salget. Vilde han ikke ha samtykket i det, hadde det været hans pligt at skride ind og søke det forhindret. Retten antar saaledes, at tiltalte nr. 2 maa kjendes skyldig i denne tiltalepost.»
Jeg kan ikke se, at det av disse domsgrunde klart fremgaar, hvori det forhold har bestaat, som retten bedømmer som samtykke i salget og derefter som strafbar medvirkning. Saaledes nævnes paa den ene side, at en blot og bar billigelse ikke ansees strafbar, paa den anden side, at det hadde været tiltaltes pligt at skride ind og søke hustruens salg av den 1/2 flaske sprit forhindret, hvis han ikke vilde samtykke i salget.
Jeg antar, at meddomsrettens hovedforhandling og dom paa grund av denne uklarhet i domsgrundene bør ophæves. For denne domfældte behøver jeg saaledes ikke at behandle spørsmaalet om strafutmaalingen.
Da jeg efter konferancen har grund til at tro, at min mening ikke i sin helhet har flertal inden retten, former jeg ikke nogen konklusion. Jeg voterer for vanlige salærer og for at domfældte nr. 1 Helga Arnesen ilægges 25 kroner i saksomkostninger til statskassen.
Assessor Bonnevie: For tiltalte nr. 1 s vedkommende er jeg med førstvoterende enig i, at der er et aabenbart misforhold mellem handlingen og den idømte straf og at straffen bør skjærpes. Jeg er imidlertid blit staaende ved, at der er grund til at bibeholde den av meddomsretten fastsatte mulkt, men samtidig at idømme en fængselsstraf, og jeg antar da, at straffen bør bestemmes til fængsel i 30 dage, samt 700 kroners bot, idet den subsidiære fængselsstraf for tilfælde boten ikke betales sættes til 30 dage.
Forsaavidt tiltalte nr. 2 angaar, finder jeg vistnok, at det kunde ha været fuld grund for meddomsretten til noget fuldstændigere at beskrive den maate, hvorpaa tiltalte nr. 2 har i ord eller handling
Side:583
bidraget til, at hans hustru foretok det omhandlede salg. Imidlertid kan jeg for mit vedkommende ikke finde, at domsgrundene her er saa uklare, at det er nødvendig eller rimelig av den grund at gaa til ophævelse av dommen. Jeg maa efter meddomsrettens henvisning til den i Rt-1907-333 refererte kjendelse av Høiesterets kjæremaalsutvalg gaa ut fra, at meddomsretten har været opmerksom paa og lagt til grund de synsmaater, som der er kommet til uttryk, for hvilke krav der i tilfælde av heromhandlede art skal stilles til vedkommendes handling for at medvirkning skal foreligge.
Der er i nærværende sak ikke anket over dommen paa grundlag av ufuldstændige domsgrunde. Anken gjælder bare strafutmaalingen, og efter straffeproceslovens §392 skulde der saavidt skjønnes ikke være grund til at ophæve dommen, medmindre dommens rigtighet maa fremstille sig som tvilsom paa grund av den heromhandlede ufuldstændighet ved beskrivelsen av, hvad meddomsretten har anseet bevist som grundlag for dommen, og jeg har for mit vedkommende ikke den opfatning, at denne betingelse for at tillægge ufuldstændigheten vegt her foreligger.
Da jeg efter konferancen er bekjendt med, at der er flertal for førstvoterendes standpunkt for denne del av saken, finder heller ikke jeg, at det er nødvendig at behandle strafutmaalingen for denne tiltaltes vedkommende. Jeg former av samme grund ikke konklusion. Med hensyn til salærene og saksomkostningerne er jeg enig med førstvoterende.
Ekstraordinær assessor Hanssen: Med hensyn til strafutmaalingen for tiltalte nr. 1 Helga Arnesen er jeg i det væsentlige enig med førstvoterende, idet jeg mener der er grund til her at gaa til fængselsstraf. For mit vedkommende antar jeg dog, at en noget lavere fængselsstraf end den av førstvoterende nævnte kunde være tilstrækkelig. At ilægge en stor bot ved siden av fængselsstraf for en person med tiltaltes vilkaar og for et forhold som det domfældelsen gjælder forekommer mig urimelig.
Ogsaa forsaavidt angaar ophævelsen av dommen for tiltalte nr. 2 Bernt Arnesens vedkommende er jeg enig med førstvoterende.
Jeg skal i anledning av dissensen bemerke, at meddomsretten ikke har antydet noget om, at tiltalte nr. 2 har ytret noget eller foretat nogen handling, som kan ha bidraget til hustruens forgaaelse. Den nærmest liggende forstaaelse av meddomsrettens domsgrunde for dette punkts vedkommende er efter min mening, at det er rent passivt forhold fra tiltaltes nr. 2's side, som meddomsretten har anseet bevist, og som den har anseet tilstrækkelig til fældelse. Overensstemmende med den opfatning, som har faat uttryk i den av andenvoterende nævnte kjendelse av Kjæremaalsutvalget, mener jeg, at et saadant passivt forhold ikke kan betraktes som strafbar medvirken, selvom man muligens derav kan slutte sig en billigelse eller godkjendelse av handlingen. For mig staar det saaledes som lite tvilsomt, at domsgrundenes uklarhet paa dette punkt er egnet til at vække meget sterk tvil om dommens rigtighet for tiltalte nr. 2's vedkommende.
Side:584
Med hensyn til salærer og saksomkostninger er jeg enig med de tidligere voterende. Heller ikke jeg former nogen konklusion.
Assessor Lie: Med hensyn til tiltalte nr. 1 er jeg enig med førstvoterende paa samme maate som assessor Bonnevie, og stemmer saaledes i denne del av saken for den av hr. assessor Bonnevie foreslaatte straf.
Hvad tiltalte nr. 2 angaar, er jeg enig med førstvoterende i, at domsgrundene ikke er tilfredsstillende avfattet. Jeg opfatter domsgrundene saaledes, at meddomsretten har lagt til grund, at tiltalte nr. 2's forhold ikke er av utelukkende passiv art. Dette har den endog likefrem sagt. Men jeg medgiver, at det ikke klart fremgaar, hvad det er i tiltaltes forhold, som har begrundet den opfatning av retten, at der foreligger mere end en rent passiv billigelse av salget, og at tiltalte derved har gjort sig skyldig i strafbar medvirken i dette. Jeg føler mig imidlertid i nogen usikkerhet om, hvorvidt der i den anledning er tilstrækkelig grund til at anse rigtigheten av tiltaltes domfældelse som tvilsom, men særlig da der er meningsforskjel herom mellem de voterende, finder jeg det forsigtigst at stemme for ophævelse av dommen og hovedforhandlingen i denne del av saken. For saksomkostningernes og salærernes vedkommende slutter jeg mig til førstvoterende.
Konklusion:
Forsaavidt angaar tiltalte nr. 2, Bernt Arnesen, ophæves meddomsrettens dom og den til grund for dommen liggende hovedforhandling, fordi det ikke av domsgrundene klart fremgaar, hvori det forhold har bestaat, der av retten er bedømt som «samtykke i salget» og derved som strafbar medvirkning.
For tiltalte nr. 1 Helga Marie Alexandra Arnesen fastsættes straffen for den i den paaankede dom omhandlede forseelse til fængsel i 30 dage samt en bot av kr. 700. Hvis boten ikke betales. indtræder i dens sted en straf av fængsel i 30 dage. I erstatning til det offentlige for saksomkostninger ved Høiesteret betaler tiltalte nr. 1 kr. 25. (Vanlige salærer.)
Assessor Andersen: Som tredjevoterende, hr. assessor Hanssen.
Ekstraordinær assessor justitiarius Jensen: Med hensyn til tiltalte nr. 1 voterer jeg for samme straf som andenvoterende, hr. assessor Bonnevie og 4de voterende, hr. assessor Lie.
For tiltalte nr. 2's vedkommende antar jeg med førstvoterende samt 3dje og 5te voterende, at meddomsretsdommen maa bli at ophæve, idet jeg slutter mig til den av 1 ste, 3dje og 5te voterende herfor avgivne begrundelse. Med hensyn til salærerne og omkostningerne enig med de foregaaende voterende. Min konklusion blir efter det anførte overensstemmende med 4de voterendes, hr. assessor Lies.
Assessor Dahl: Som hr. justitiarius Jensen. Efter den passerte votering blir kjendelse og dom at avsige overensstemmende med 4de voterendes konklusion.
Av meddomrettens dom:
Tiltalte nr. 1 Helga Marie Alexandra Arnesen er født xx.xx.1882 og er i tiden 1923-1925 ilagt 4 bøter for overtrædelse av rusdrikloven,
Side:585
sidste gang 5 februar 1925 med 500 kroners bot, der for endels vedkommende er uberigtiget. Forøvrig ustraffet. Tiltalte nr. 2 Bernt Arnesen er født xx.xx.1880 og er i tiden 1922 til 1923 ilagt bøter for overtrædelse av rusdrikloven, sidste gang 31 mai 1923 med 200 kroners bot som er betalt. Han blev 10 december 1924 idømt 45 dages fængsel for overtrædelse av rusdrikloven, ved Oslo meddomsret, stadfæstet av Høiesteret 7 februar 1925. - - -
Det findes bevist ved tiltalte nr. 1 's tilstaaelse, at hun den 31 december 1925 kjøpte 5 liter sprit av en ukjendt person. Det er videre bevist og erkjendt av tiltalte nr. 1, at hun den 31 december 1925 solgte en 1/2 flaske sprit til en mand for 11 kr. - - -
Tiltalte nr. 1 har gjentagne gange været mulktert for overtrædelse av rusdrikloven. Hun har lagt for dagen, at hun trodser loven, og retten har været i tvil om hvorvidt ikke fængselsstraf nu burde komme til anvendelse. Det er oplyst, at hun foruten et skolepligtig barn har et barn paa 4 aar. Retten finder ikke at burde se bort fra dette og antar, at tiltalte ogsaa denne gang bør spares for fængselsstraf. Retten fastsætter straffen til 700 kroners bot henset til de bøter hun før har faat og til familiens indtægtsforhold og forsørgelsesbyrde. Der fastsættes en subsidiær fængselsstraf av 90 dage. - - -