Rt-1926-691
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1926-07-29 |
| Publisert: | Rt-1926-691 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 272/1 s.a. |
| Parter: | D/S «Anton Stub»s rederi (advokat Arne Magnus) mot Alf Mortensen (advokat Alex. Nansen). |
| Forfatter: | Alten, Bang, Christiansen, Larssen, Castberg, Breien, Backer |
| Lovhenvisninger: | Kjøpsloven (1907) §40 |
Ved Oslo sjørets dom av 12 oktober 1925 blev kjendt for ret: «Indstevnte, grosserer Alf Mortensen, bør for citanten skibsreder Kjeld Stubs tiltale i denne sak fri at være. Processens omkostninger ophæves.»
Denne dom er av skibsreder Kjeld Stub som reder for D/S «Anton Stub» paaanket til Høiesteret, hvor han har paastaat, at Alf Mortensen tilpligtes at betale til D/S «Anton Stub»s rederi kr. 11.120,37, utgjørende 37.0679 pct. dividende av det omtvistede
Side:692
erstatningskrav paa kr. 30.000, med paaløpne renter fra avsætningen av beløpet og saksomkostninger. Indstevnte Alf Mortensen har nedlagt paastand om, at sjørettens dom stadfæstes, og at der tilkjendes ham saksomkostninger.
Om sakens gjenstand og sammenhæng henvises til sjørettens dom. Efter procedyren for Høiesteret er det helt klart, at søksmaalet kun gjælder et krav paa dividende efter en offentlig akkord.
Høiesteret er kommet til samme resultat som sjøretten og kan i det væsentlige tiltræde dennes begrundelse. Naar et akkordforhandlingsbo negter at træde ind i en fra begge sider uopfyldt kontrakt, kan dette likesaa lite som en tilsvarende negtelse fra et konkursbos side antages at begrunde et erstatningskrav for medkontrahenten, jfr. lov om kjøp av 24 mai 1907 §40. Og forholdet kan ikke stille sig anderledes i et tilfælde som det foreliggende, hvor skyldnerens medkontrahent i mellemtiden mellem betalingsindstillingen og den offentlige akkordforhandling, mens der forhandles om en underhaandsakkord, retter en henvendelse til boets repræsentant for at bringe paa det rene, hvorledes boet vil stille sig til kontrakten. Gjennem det avslaaende svar er det akkordforhandlingsboets ret til at negte at overta kontrakten, som gjøres gjældende. Sjørettens dom vil saaledes bli at stadfæste, og appellanten findes at burde tilsvare sakens omkostninger for Høiesteret.
Dom:
Sjørettens dom bør ved magt at stande. I procesomkostninger for Høiesteret betaler D/S «Anton Stub»s rederi til Alf Mortensen kr. 400.
Av sjørettens dom:
Av sjøretsstevningen: «Ved certeparti av 14 juni 1924 bortfragtet skibsreder Kjeld Stub S/S «Anton Stub» til grosserer Alf Mortensen for kulreiser over tiden december 1924-april 1925. I begyndelsen av december 1924 annullerte grosserer Stub denne kontrakt. For det tap, rederiet har lidt, kræver det erstatning. Grosserer Alf Mortensen har været under offentlig akkordforhandling og har opnaadd akkord med sine kreditorer, men nærværende krav er ikke anerkjendt.» - - -
Citantens begrundelse av søksmaalet er i det væsentlige følgende: I slutten av november 1924 skrev en advokat for Mortensen til dennes kreditorer, deriblandt Stub, og meddelte, at Mortensen hadde indstillet sine betalinger. Dette vil si det samme som en erklæring om, at han ikke kan optylde sin kontrakt. Dermed er et erstatningsansvar efter citantens mening opstaat. - Da advokaten i nævnte brev oplyste, at Mortensen søkte underhaandsakkord, spurte Stub, om boet da vilde opfylde. Herpaa fik han 2 decemher 1924 til svar, at han maatte betragte det indgaatte certeparti som bortfaldt og disponere baaten bedst mulig, hvilket Stub har gjort. Citanten hævder i henhold til det saaledes passerte, at kontrakten er annullert og at et erstatningsansvar dermed er opstaat den 2 december 1924. Der aapnedes først den 13 december offentlig akkordforhandling og erstatningskravet foreligger derfor overfor boet.
Indstevnte oplyser, at den anmeldte fordring ikke blev prøvet under akkordforhandlingen, fordi det ikke ansaaes legitimert, at citanten hadde
Side:693
lidt noget tap. Under processen gjør indstevnte gjældende, at certepartiet av 14 juni 1924 ikke var paabegyndt oplyldt fra citantens side, da indstevnte indstillet sine betalinger og skred til akkordforhandling. Den omstændighet, at indstevnte først aapnet private akkordforhandlinger, forandrer ikke forholdets retslige bedømmelse. Ved akkordforhandling er stillingen for en kreditor, hvis kontrakt fra begge sider er uopfyldt, den samme som i konkurs, hvor det er sikker retspraksis, at kontrakten i et tilfælde som det foreliggende bortfalder, uten at der som følge derav opstaar noget erstatningsansvar for boet. Der henvises herfor bl.a. til Rt-1911-28. For stillingen ved akkordforhandling henvises til L. Bech: Konkurslovgivningen, side 387 ff. og den der citerte byretsdom. - - -
Retten maa, efter hvad der saaledes foreligger, gaa ut fra, at der handles om en offentlig stadfæstet akkord i Alf Mortensens bo, i henhold til hvilken citanten gjør sit heromhandlede krav paa dividende av den anmeldte erstatningsfordring gjældende. - - -
Retten man de forstaa citantens standpunkt derhen, at det alene er den omstændighet, at der ikke var aapnet offentlig akkordforhandling i indstevntes bo den 2 december 1924, som begrunder citantens erstatningsfordring, idet citanten mener, at boets meddelelse av 2 december om ikke at kunne overta den av Alf Mortensen avsluttede fragtkontrakt som følge derav er et brudd paa certepartiet, som har erstatningsansvar tilfølge. Retten kan ikke antage, at forholdet retslig man opfattes saaledes. Da meddelelsen er et led i bestræbelserne for at opnan akkord for debitor, antages retsfølgen at maatte avhænge av utfaldet av disse bestræbelser. Den nævnte meddelelse antages ikke at ha tilfølge, at citanten umiddelbart kommer i en særstilling forskjellig fra, hvad forholdet vilde været, hvis meddelelsen ikke var givet. Den er svar paa en forespørsel fra citanten angaaende den holdning, som boet akter at indtage overfor certepartiet paa et tidspunkt, da der ellers maaske ikke vilde været avgivet en saadan uttalelse. Det man da synes helt urimelig at tillægge uttalelsen en saadan følge som av citanten hævdet. Likesaalidt som dette kan antages at ha været tilsigtet fra boets side, kunde citanten ha nogen grund til at vente at komme i en saadan særstilling derved. Idet det essentielle ved retsforholdet saaledes fremdeles var, at certepartiets opfyldelse ikke fra nogen av siderne var paabegyndt ved akkordforhandlingens aapning, antages overensstemmende med indstevntes paastand følgen herav at være, at citanten man finde sig i, at opfyldelsen fra boets side bortfalder likesom fra den anden side, uten at der herav opstaar noget erstatningskrav for ham. - - -