Hopp til innhold

Rt-1926-83

Fra Rettspraksis


Instans: Høyesterett - Dom
Dato: 1926-02-09
Publisert: Rt-1926-83
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang: L.nr. 43/1 s.a.
Parter: Kristiania kommune (advokat G. Helberg) mot O. A. Hall (advokat Th. Ellestad).
Forfatter: Paulsen, Hovdan, Bade, Breien, Andersen, Boye, Backer
Lovhenvisninger: Skatteloven (1911)


Med hensyn til denne saks gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til Kristiania byrets dom av 4 september 1923, hvorved blev kjendt for ret: «Den paaankede utpantningsforretning tillikemed den til grund for samme liggende ligning underkjendes.

Side:84

Ved ny ligning blir i appellanten grosserer O. A Halls indtægt for aaret 1920 at fratrækkes kr. 112.931. Processens omkostninger ophæves.»

Dommen er avsagt under dissens, idet rettens førstvoterende stemte for følgende konklusion: «Den paaankede utpantningsforretning og den til grund for samme liggende iligning underkjendes og ny ligning av appellanten grosserer O. A. Hall for indtægtsaaret 1920 blir at foreta, idet der i den antagne formue fradrages kr. 95.593, hvorimot indstevnte Kristiania kommune iøvrig for appellantens tiltale i saken bør fri at være. I saksomkostninger betaler appallanten til indstevnte kr. 300.»

Denne dom har Kristiania kommune ved stevning av 23 november 1923 paaanket til Høiesteret og har her nedlagt paastand paa, at den paaankede utpantningsforretning stadfæstes og kommunen tilkjendes saksomkostninger saavel for byretten som for Høiesteret. Indstevnte O. A. Hall har nedlagt saadan paastand: «Principalt: At byrettens dom stadfæstes. Subsidiært: At den paaankede utpantningsforretning og den til grund for samme liggende ligning underkjendes, idet det ved ny ligning blir at fradrage i grosserer O. A. Halls formue for 1920 kr. 19.593. I begge tilfælder: At O. A. Hall tilkjendes saksomkostninger hos appellanten for Høiesteret».

Saken foreligger for Høiesteret i samme skikkelse som for byretten. Som nye dokumenter er fremlagt endel slutsedler angaaende A/S Norengs kjøp av aktier i 1920 fra andre end O. A. Hall, men disse har ingen betydning for sakens avgjørelse.

Høiesteret kommer til samme resultat som byretten og kan i hovedsaken tiltræde flertallets begrundelse. Man henviser ogsaa til en av Høiesteret den 14 juli 1925 avsagt dom i sak Aalesunds kommune mot Oscar Larsen (Rt-1925-624), hvor det er antat, at gevinst ved salg av faste eiendomme, skiber etc. til et aktieselskap av samme art og under lignende omstændigheter som de i nærværende sak foreliggende faldt ind under skattelovens regler om beskatning av salgsgevinst. Konsekvensen maa være, at omvendt tap ved avhændelse av aktier til et aktieselskap av saadan art som det her omhandlede maa komme til fradrag ved indtægtsansættelsen. Efter det anførte vil byrettens dom bli at stadfæste hvorhos indstevnte findes at burde tilkjendes procesomkostninger for Høiesteret.

Dom:

Byrettens dom bør ved magt at stande. I procesomkostninger for Høiesteret betaler Oslo kommune til grosserer O. A. Hall kr. 500.

Av byrettens dom:

- - - Der tvistes om appellanten er berettiget til fradrag i indtægten for et beløp av kr. 112.931, som han i det paagjældende indtægtsaar (1920) hævder at ha tapt ved salg av aktier til A/S Noreng. Indstevnte hævder, at appellanten og A/S Noreng i virkeligheten er identiske og at der saalaedes ikke er foregaat noget reelt salg, bare en formel transaktion, som er git utseende av en avhændelse.

A/S Noreng er anmeldt til firmaregisteret den 3 december 1918 med

Side:85

appellanten som styre. Aktiekapitalen er paa kr. 25.000 fordelt paa 250 aktier (à kr. 100), hvorav appellanten eier de 248 og hans 2 sønner en hver av de to gjenværende. Det fremgaar av vedtægtene, at det er styret som forpligter selskapet, at aktierne ikke gyldig kan omsættes eller stilles som sikkerhet uten styrets skriftlige forhaandsgodkjendelse samt at i generalforsamlingen har hver aktie en stemme. Det er endvidere paa det rene, at selskapets kassakredit (kr. 300.000) er bevilget med appellanten som kautionist og at kjøpesummen (kr. 95.593) for omhandlede aktier er anført i mellemregning. Det kan efter hvad der saaledes foreligger oplyst være tvilsomt, at det økonomisk er likegyldig for appellanten enten aktierne eies av ham eller av A/S Noreng, aktiernes overføring fra ham til dette betyr hverken gevinst eller tap for ham. Han kan følgelig ikke kræve noget indtægtsfradrag i denne anledning. - - - Fr. Lyng.

Jeg er kommet til et andet resultat end førstvoterende, idet jeg antar, at appellantens principale paastand bør tages tilfølge. Jeg henviser til den av appellanten paaberopte høiesteretsdom i Rt-1919-754, hvor det uttales, at vedkommende skattedebitors interesse i aktieselskapet som aktionær ikke kan sidestilles med det forhold som vilde eksistere om han selv hadde eiet de i saken omhandlede til selskapet overførte aktier eller parter. Jeg henholder mig hertil ved bedømmelsen av det i nærværende sak omhandlede salg av aktier fra appellanten til A/S Noreng. Det er ikke i opplysningerne om dette selskaps indre forhold eller dets forhold til appellanten noget, saavidt skjønnes, som ophæver dets retslige eksistens som selvstændig retssubjekt, og appellantens interesse i selskapet synes ikke i nogen væsentlig henseende forskjellig fra vedkommende aktionærs i det i den citerte høiesteretsdom omhandlede aktieselskap, A/S Rødseth & Co. Den handles altsaa om salg til et lovlig konstruert aktieselskap i den aabenbare hensikt at overføre det solgte til selskapet og efter en pris som er reel, nemlig dagens kurs. Konsekvensen av at respektere dette salg som retsgyldig blir da at tillægge det samme følge for appellantens indtægtsansættelse som det vilde hat om det var foregaat overfor enhver anden. Tapet ved kursfaldet paa de solgte aktier vil saaledes komme til fradrag i appellantens skattepligtige indtægt som paastaat. - - - A. T. Næss.

Jeg finder det tvilsomt om den av andenvoterende citerte høiesteretsdom danner noget præjudikat for nærværende tilfælde, men tiltræder forøvrig det av andenvoterende anførte og er derfor enig i hans konklusion.

W. G. Winsnes.