Rt-1927-184
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1927-03-09 |
| Publisert: | Rt-1927-184 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 28/1 B s.a. |
| Parter: | Høiesteretsadvokat P. A. Holm, aktor mot Jakob Brinkman (forsvarer: overretssakfører R. Wilberg). |
| Forfatter: | Paulsen, Bugge, Alten, Hanssen, Motzfeldt, Reinholdt, Berg |
| Lovhenvisninger: | Straffeprosessloven (1887) §3, Straffeloven (1902) §332, §438, Firmaloven (1890) §35, §35a, §8, §339, §392, §63, LOV-1907-07-16-§1, LOV-1907-07-16-§33, LOV-1907-07-16-§9 |
Assessor Paulsen: Ved Haugesunds meddomsrets dom av 14 januar 1927 blev Jakob Brinkman for overtrædelse av lov om handelsnæring av 16 juli 1907 §1 jfr. straffelovens §332 og lov om handelsregistre, firma m.v. av 17 mai 1890 §8 jfr. straffelovens §339,1, alt sammenhodtl med straffelovens §63 idømt en bot til statskassen stor kr. 40, eller om boten ikke erlægges en fængselsstraf av 12 dage. Derhos tilpligtedes tiltalte under adfærd efter loven at indbetale hos skifteforvalteren i Haugesund børsavgift og handelsavgift for 1926 med tilsammen kr. 65.
Mot denne dom har tiltalte erklært anke. Anken gjælder strafutmaalingen, men navnlig den del av dommen, hvorefter der er paalagt ham at utrede børsavgift og handelsavgift, idet han mener at disse avgifter ikke er av den art som omhandles i lov av 16 juli 1907 §33,2det led.
Under sakens behandling i Høiesteret er det fra forsvarerens side gjort gjældende, at tiltalte feilaktig er dømt for overtrædelse av handelsregisterlovens §8, straffelovens §339 nr. 1. Denne sidstnævnte anke, som Høiesteret i henhold til straffelovens §392 har adgang til at ta under behandling, finder jeg at maatte ta tilfølge. Meddomsretten har fundet det bevist at tiltalte, som uten at ha handelsret drev kjøbmandshandel i Haugesund i tiden fra 13 november 1926 til og med julen 1926, har undladt at anmelde til Haugesund handelsregister det navn hvorunder forretningen har været drevat. Pligt til at avgive saadan anmeldelse til handelsregister paahviler ifølge handelsregisterlovens §8 «enhver der driver saadan handel eller virksomhet der omhandles i §35», og lovens §35a. uttaler at «enhver som driver handel i henhold til handelsborgerskap eller handelsbrev er at anse som handlende». Men da tiltalte i nærværende sak, som nævnt, har drevet handel uten næringsbrev kan han ikke fældes for overtrædelse av den nævnte lovs §8. Den omstændighet at han driver ulovlig handel er ikke tilstrækkelig til at la ham straffe efter lovens §8.
Jeg finder saaledes, at tiltalte maa bli at frifinde i dette punkt. Som følge derav antar jeg ogsaa, at straffen bør nedsætter noget,
Side:185
og jeg har fundet at kunne bli staaende ved en bot av 30 kroner, subsidiært 9 dages fængsel.
Hvad angaar anken over dommens bestemmelse med hensyn til handelsavgift og børsavgift, finder jeg at meddomsretten burde ha avvist disse krav, idet de efter min mening ikke indgaar under straffeproceslovens §3 der gir adgang til at forfølge «de av en strafbar handling følgende borgerlige retskrav mot siktede» i forbindelse med straffesaken.
Jeg mener at der med rette kan opkastes tvil om, hvorvidt de i nærværende sak omhandlede avgiftskrav kan sies at følge eller utspringe av den strafbare handling, hvorfor tiltalte er domfældt, nemlig handelsvirksomhet uten næringsbrev. Men uanseet hvorledes det forholder sig hermed, mener jeg at kravene i ethvert fald er udelukket fra at tages under behandling i forbindelse med straffesaken, fordi der for disse kravs vedkommende ikke er nogen fornærmet, hvis ret er krænket. Jeg henviser forsaavidt til den høiesteretsdom som findes indtat i Rt-1915-72 til 73. I denne dom var der bl.a. tale om hvorvidt den i lov om handelsnæring av 16 juli 1907 §9 paalagte avgift av 25 kroner pr. aar kunde inddrages til avgjørelse under en straffesak. Det blev her antal, at det var en betingelse for saadan forfølgning at kravet var gjort gjældende av nogen ved den strafbare handling fornærmet; men Høiesteret fandt at fornærmet ved den paatalte forseelse kunde alene ansees det offentlige som saadant, - ikke enten kommunen eller de enkelte borgere. Jeg kan heller ikke se at det er nødvendig at faa nogen retslig avgjørelse av disse krav i forbindelse med straffesaken, ti for handelsavgiftens vedkommende er det bestemt at den kan inddrives ved utpantning.
Jeg finder derfor at meddomsrettens dom bør ophæves, forsaavidt den tilpligter tiltalte at utrede de nævnte avgifter. Jeg har efter sakens stilling fundet det riktigst at der i Høiesteret avsiges ny dom.
Konklusion:
Jakob Brinkman dømmes for forseelse mot straffelovens §332, 1ste led, jfr. lov om handelsnæring av 16 juli 1907 §1 til en bot av kr. 30, eller om boten ikke betales, til fængsel i 9 dage, men iøvrig bør han for paatalemyndighetens tiltale fri at være. Forsaavidt domfældte er paalagt at utrede børsavgift og handelsavgift for 1926 ophæves meddomsrettens dom fordi disse krav ikke kunde forfølges i forbindelse med straffesaken. I erstatning til det offentlige for saksomkostninger ved meddomsretten befaler domfældte kr: 20. (Vanlige salærer.)
Assessor Bugge: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende.
Ekstraordinær assessor Alten: Likesaa. Forsaavidt angaar avgiftskravene tilføies, at jeg ogsaa anser det tvilsomt om de omfattes av straffeproceslovens uttryk «borgerlige retskrav», jfr. Getz og Hagerups ut gave av straffeprocesloven §438 note 2 og Hagerups Straffeproces, 1ste bind, side 286-287.
Side:186
Ekstraordinær assessor Hanssen: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
Ekstraordinær assessor Motzfeldt: Likesaa.
Ekstraordinær assessor sorenskriver Reinholdt: Likesaa.
Assessor Berg: Likesaa.